Gi Mig Torsken Tilbage

Gí’ mig torsken tilbage

På Folkemødet i Allinge 2022 lancerer Landsforeningen Levende Hav kampagnen ”Gí’ mig torsken tilbage”.  Med kampagnen giver vi fiskeripolitikken og fiskeindustrien ansvaret for, at torsken er ved at være opfisket i de danske farvande. Inspireret af Natasjas sang siger vi: Vi vil ikke have skidtfisk, krabber og iltsvind, vi vil have torsk.

De ansvarlige forsøger med rapporter, logbøger, kameraer og landingsforpligtigelser at beskytte torsken, og lige meget hjælper det. Torsken forsvinder. Vi ved, hvor meget der landes af torsk, men vi ved ikke, hvor mange torsk, der fanges. Hvis torsken igen skal være en væsentlig faktor for havmiljøet og klimaet, så skal vi stoppe med at fange torsk.

Torsken skal tilbage i de danske farvande for at redde havnaturen og klimaet. I de seneste 30 år har vi fjernet en mio. tons gydende torsk i Østersøen og de indre farvande. Det er intet mindre end en menneskeskabt naturkatastrofe.

Vi vil have torsken tilbage, og kan fiskeriet ikke kan levere, så må det stoppe.

Det eneste forsvar for et fortsat fiskeri af torsk er et forsvar for fiskeriet selv. Et stop for fangsten af torsk vil stoppe dele af dansk fiskeri, siger industrien. Det er muligt, men så må det fiskeri stoppe, for havnaturen og klimaet er vigtigere end et erhvervsfiskeri, der ikke kan fiske uden bifangsten af torsk.

For flere oplysninger kontakt Levende Havs formand Kurt Svennevig Christensen

Kutter Anton pt. Folkemødet 2022 Allinge Havn.

Telefon 53347107 mail: llh@levende-hav.dk

www.levendehav.dk

 

Læs mere HER i Levende Hav redegørelse om torsken.

Strandfodring, havets råstoffer, livet i havet og klimaet

En flod af vand og sort havbund på Ferring Strand maj 2022

 

Strandfodringen https://kyst.dk/media/80415/kystfodring.pdf på den Jyske vestkyst blev sat i gang for 20 år siden og siden er det pumpet mange mio. m3 sand ind på stranden og op på for-kysten. (I 2022 skal der pumpes 4.5 mio. m3 sand op på den jyske vestkyst på strækningen fra Lodbjerg i nord til Nymindegab i syd.

Fodringen af stranden i 2022, her ved Ferring (300 meter fra Levende Havs kontor), er nu ved at være afsluttet. 700.000 m3 sand er hentet, 10 km ud for Bovbjerg Fyr, sejlet ind til Ferring og pumpet op en 3 km lang kyststrækning ind mod Ferring fjord.

Formålet er at beskytte ejendomme på kysten ved at give havet noget at tage af, så diget holder til sikringen af de ejendomme der ligger ved kysten.

Strand- og kystfodringen foregår mange steder på den jyske vestkyst, med deraf følgende ødelæggelser af havmiljøet og klimaet. Klimaet fordi strandfodringen er meget energikrævende for der bruges forholdsvis meget fossile energi i hele processen med sejlads, pumper, infrastruktur etc.

Dertil skal lægges at strandfodringen også frigiver bundet CO2, dvs. organisk kulstof, som ellers lå bundet under havbunden og som med strandfodringen lægges frit og omsættelig, med det resultat at algerne får bedre vækstbetingelser.

Mågernes fest

Vi ved det ikke, men det er sandsynligt at de næringsstoffer som fritlægges, kan være hovedårsagen til de store algeopblomstringer der hvert år finder sted på den jyske vestkyst. Vi ved med sikkerhed at al det kulstof burde blive liggende under havbunden til evig tid, af hensyn til klimaet og vores fælles fremtid som mennesker her på kloden.

Hvad nytter eksempelvis de vandmiljøplaner, som har kostet os alle sammen et trecifret mia., beløb siden 1980’erne, til at få stoppet udvaskningen af næringsstoffer fra landbrug, industri og husholdningen, når vi i samme perioder frilægger større og større områder af havbunden ved indvindinger af råstoffer fra havet?

Spørgsmålet i dag er derfor det samme som for 20-30 år siden, da man startede med denne form for kystsikring: er det fornuftig, er det prisen, målt på naturen, klimaet og pengene værd?

Vi, og andre organisationer som kæmper for livet i havet, har ikke formået at overbevise de ansvarlige om at strandfodringen burde stoppes for denne form for kystsikring ødelægger havnaturen, det har været en pris man var villig til at betale for at få beskyttet de kostbare byggegrunde i havstokken.

Nu er håbet at vores nye og mere fælles viden om klimaforandringer, og deraf følgende flere storme og havvandsstigninger, få os til at tænke os mere om.

For det er jo ikke en naturlov at vi skal bo på kysten. Nede mod vest her fra Levende Hav kontoret, nede på stranden koster et hus flere mio. kroner. 2-3 km øst herfor ligger ex. Bonnet. Her står husene tomme og de koster intet, her søger man støtte til at få husene revet ned. Der er også smukt i Bonnet, men folk med penge vil bo på kysten – åbenbart koste hvad det koste vil.

Målt på havnaturen er strandfodringen en menneskeskabt katastrofe, målt på selve kyststrækning, havstokken og de kystnære farvande og havet. Det er en katastrofe og det også, uanset de mange COWI, Rambøll, Orbicon VVM-miljørapporter der følger med strandfodringen. I dem alle læser man altid ”målt i forhold til baggrunden, hele havet og kysten, udgør de 4.5 mio. m3 ikke det store problem for livet i havet”.

I dette område her ved kysten og ud til Jyske Rev er der hentet flere hundrede mio. m3 sand, sten og ral i de seneste 20-30 år. Det er en helt ny industri og med hver eneste tilladelse følger en VVM-rapport. Kystfarvandene og de områder ude i havet, hvor man henter sandet til strandfodringen, efterlades som en ørken, og sandsynligheden for at livet vender tilbage til de områder, inden man igen skal kystfodre, er minimal.

Jyske Rev ligger nu øst for Thyborøn

Det er meget voldsomme naturindgreb og ligesom der sættes spørgsmålstegn ved projekter som Lynetteholm, Aarhus Havn, Jyske rev bør man selvfølgelig også sætte spørgsmålstegn ved de ødelæggelser der følger med strandfodringen, men det gør man ikke, det er bare noget man gør og det koster samfundet mia. af kroner til betalingen af Rode-Nielsens maskiner og mandskab.

Rode-Nielsen, NCC, Krogh A/s og mange andre, herunder store hollandske firmaer, er også blevet integreret i problemet. De firmaer er eksploderet i vækst og udgør nu en betydelig magtfaktor i hele sagen. Der strandfodres og udbygges havne i en hast som aldrig før. Thyborøn havn levede af fiskeriet, nu lever havnen af råstoffer og ingen kan i dag, med sikkerhed sige, om råstof-industriens vækst de sidste 20-30 år, også kan være årsagen til de færre og færre fisk der landes på den jyske vestkyst.

Når man her fra Levende Havs kontor ser ned på Ferring Strand, kan man ikke lade være med at tænke over, hvorfor de sommerhuse ikke er bygget på pæle? Hvorfor er dette område ikke et stort sammenhængende vådområde, hvor folk kommer til og fra deres huse på gangbroer eller små både, hvorfor ikke? Det sker mange andre steder i verden, hvorfor ikke Ferring Strand?

Det kan man så tænke over, mens man regner på de ødelæggelser der følger med strandfodringen; på klimaet der bliver belastet med de store mængder af klimagasser osv.

Link til dokumenter, redegørelser og firmaer:

https://kyst.dk/media/85115/miljoevurdering-af-faellesaftalen-for-lodbjerg-nymindegab.pdf

https://kyst.dk/media/86773/sammenfattende-redegoerelse-miljoevurdering-faellesaftale-lodbjerg-nymindegab.pdf

https://kyst.dk/kyster-og-klima/sandfodring-paa-vestkysten/ bemærk at der intet står om naturødelæggelserne under ”generelle ulemper”. Ødelæggelserne af livet i havet får ikke Kystdirektoratet og dermed de ansvarliges opmærksomhed.

https://rohde-nielsen.dk/

https://rohde-nielsen.dk/fl%C3%A5de/sandsugere-og-grab-dredgers

Råstoflager ved Thyborøn

Thyborøn set fra havet

Der hentes 100.000 m3 i Thyborøn Kanal – i første omgang

Ferring strand, der er også maskiner på land der skal være med til at fodre stranden

Hvorfor og hvordan stranden fodres kan læses på gummigeden.

 

Levende Havs generalforsamling 2022

En kort beretning fra Levende Havs ordinære generalforsamling 2022

Levende Havs Årsberetning 2021

Levende Havs regnskab 2021

Med en stor tak til FGU Korsør og Christian Dyrløv for at huse 2022 generalforsamlingen og en ligeså stor tak til prof. Jeppe Kolding for at gøre forsamlingen meget klogere på livet i havet og de måder vi (mis)forvalter fiskeriet og tak til langturs-roer Christian Havrehed og frisvømmer Henry Stokholm for deres aktioner til fordel for et rent og levende hav, kunne forsamlingen, godt styret af Jens Asger, få vedtaget bestyrelsen beretning for 2021, regnskabet og budgettet for 2022.

“Det blev en af de bedre, en rigtig god generalforsamling” kunne formanden Kurt Svennevig Christensen konstatere, da forsamlingen, på de ca. 35 fremmødte fra hele landet, kl.15.00 kunne rejse fra Korsør.

Generalforsamlingens højdepunkter (foto: Niels Damgaard Hansen NDHtxtfoto):

Prof. Jeppe Koldings præsentation (kan downloades HER) og efterfølgende debat.

Fascinerende og tankevækkende oplæg, som der er linket til her. Det vigtigste i Jeppe Koldings forskning følger med erkendelsen af at “fisk æder fisk” det glemmer man når man fiskeri forvalter. Hvis opgaven er at sikre mad til så mange mennesker som muligt, skal fiskeriet omlægges til at fiske meget lavere i fødekæden, det er også fisk og hvis der ex. er 1 tons tun, har det også være 100 tons af de fisk som tunen lever af og de fisk har levet af 1000 tons alger. I dagens fiskeri æder vi “æbletræet”. Det værste vi kan gøre med fisken i havet det er at opfede fisk som laks og ørreder, det burde ikke være tilladt. Og aqua kulturens forsvarer “glemmer” igen og igen at fortælle os sandheden når de fortæller at der “kun” bruges godt et kg foder til et kg laks. Denne ene kg foder er en “højeksplosiv” protein og fedt bombe, med fisk fisk og soja som de vigtigste ingredienser. Og sidst men ikke mindst så skal vi i vores forvaltning af fisk og fiskeri sikre at de store fisk ikke bliver opfisket. Det er de store fisk, overleverne, som giver det bedste og største afkom. Så hvis du vil tage vare om livet i havet, så skal du æde de små fisk.

Christian Havrehed og Henry Stokholms introduktioner til deres 2022 aktiviteter til fordel for det rene og levende hav (link i fotos)

Asta, Gry og Malenes introduktion til det Levende Hav projekt ved Victoriasøen i Kenya de arbejder for sammen med Levende Havs lokale partner NAM. (link i fotos)

Ib Ivar Dahls præsentation af et nyt Havpolitisk Forum med fokus på blåmuslinger og misforvaltningen af blåmuslinger i de danske farvande.

Mads Brodersen introduktion og nyvalgt til Levende Havs bestyrelse (Mads indtræder i bestyrelsen i stedet for Ib Ivar Dahl som udtræder for at kunne koncentrere sig om muslinger og sit forfatterskab)

 

Generalforsamlingen Levende Hav 2022

Bemærk: Generalforsamlingen på lørdag den 2.4 er flyttet fra FGU-Værftet på havnen og op på FGU-skolens kantine. Vi har vurderet at det bliver for koldt på havnen og derfor rykker vi ind på skolens kantine, som ligger tæt på værftet på adressen: FGU-Skolen, Norvangen 15. 4220 Korsør (Hovedindgangen) 

Indkaldelse til Levende Havs ordinære generalforsamling 2022

(Bemærk: de medlemmer der modtager denne indkaldelse med brev må meget gerne sende deres mailadresse til llh@levende-hav.dk på forhånd tak)

Kære Levende Hav medlemmer

Her modtager I indkaldelsen til Levende Havs ordinære generalforsamling 2022, som i år afholdes på Sjælland. Generalforsamlingen holdes på FGU-Værftet, Baadehavnsvej 19. 4220 Korsør. lørdag den 2. april 2022 kl. 13.30 – 15.30.

Med indkaldelsen følger også en invitation til at deltage i et foredrag og efterfølgende debat med oplæg af professor Jeppe Kolding (se programmet nedenfor). Efter debatten er der frokost frem til generalforsamlingen starter kl. 13.30

Generalforsamlingens dagsorden ifølge vedtægterne se http://levendehav.dk/vedtaegter-levendehav/

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Formandens beretning
  3. Godkendelse af årsregnskab
  4. Evaluering af igangværende og afsluttede projekter
  5. Indkomne forslag
  6. Budget for det kommende år og fastsættelse af kontingent
  7. Valg til bestyrelsen (på valg er: Erik, Henning, Michael, IB) Ib Ivar Dahl genopstiller ikke.
  8. Valg af revisor
  9. Evt.

Forslag til ændringer af vedtægter og forslag til dagsorden skal være sekretariatet i hænde senest 14 dage før afholdelse af generalforsamlingen. Kandidater til bestyrelsen skal stilles af mindst 5 medlemmer.

Tilmelding: nødvendig til foredrag og frokost senest torsdag den 31. marts, enten ved mail til  llh@levende-hav.dk el. telefon/sms 53347107.

Husk også at kontingentet skal være betalt inden generalforsamlingen. Det kan ske på mobilepay nr. 77209 el. bankkonto 84011010315 og Dansk Bank (giro) 1551 1104527.

Vi vil også forsøge at koordinere noget samkørsel. Derfor meld tilbage hvor du kører fra, ruten og hvor meget plads du har i bilen?

Ellers er der gode forbindelse med tog og vi vil sørge for at folk kan blive hentet på banegården. Husk at melde tilbage hvis man ønsker dét.

Dagens program.

10.30 – 12.30 Foredrag og debat

12.30 – 13.30 Frokost.

13.30 – 15.30 Levende Havs generalforsamling 2021.

Vel mødt

På bestyrelsens vegne

Kurt Svennevig Christensen, Formand

Udsendt Ferring Strand mandag den 4. marts 2022

Foredrag og debat under overskriften:

”Fisk er ikke pattedyr – de ’formerer’ sig som planter og æder som løver” og spørgsmålet som stilles er: hvordan vi får mere mad fra havet med mindre påvirkning på økosystemet?

Generalforsamlingens faglige indhold bliver i 2022 med fokus på livet i havet, den marine fødekæde og hvordan vi mennesker udnytter de marine ressourcer.

Dertil har vi inviteret professor Jeppe Kolding, som arbejder og forsker i hvordan vi bruger, og ikke mindst misbruger, de marine ressourcer.

Læs mere her: https://www.uib.no/en/persons/Jeppe.Kolding

Jeppe Kolding er professor i fiskeribiologi ved Universitet i Bergen, med speciale i kystfiskeriet i udviklingslandene. Han har boet i flere afrikanske lande og arbejdet med fiskeri i udviklingslande i mere end 25 år.

Fra 1998 til 2000 arbejdede han ved Havforskningsinstituttet i tilknytning til det internationale EAF-Nansen projekt. Han er rådgiver for fiskeriministeren i Sydafrika og fast konsulent for FAO. Han medlem af ”Fisheries Expert Group” (FEG) under World Conservation Union (IUCN), hvor han arbejder med ”Balanceret høst af de marine ressourcer” som et begreb for den økosystem baserede fiskeriforvaltning af fiskeriet. Blandt andet med fokus på 10 % reglen.

10 % Reglen

  • 10 % reglen går ud på, at hver gang man går et trin op i fødekæden, mister man 90 % af energien:
    100 kg planter – 10 kg køer – 1 kg løve.
  • Det vil sige, at alle husdyr er på niveau to, da de er planteædere.
  • En løve er på niveau 3.
  • Men når man kommer til en laks i havet, er den på niveau 5 (dvs. den spiser dem, som spiser »løver«)
  • Ved toppen af fødekæden i havet har man mistet 99,9 % af energien.

Jeppe Kolding: »Løverne i havet er faktisk tobis og ansjoser, og de er det laveste niveau, man fisker på. Det er nærmest decideret uetisk, at de historisk er blevet kaldt for skidtfisk, når de er på niveau med løverne i fødekæden på jorden,«

 

 

 

Salget af de danske naturressourcer og historien om et fiskeri der forsvandt

Salget af danske naturressourcer.

Ifølge en DR agtindsigt har Henning Kjeldsen solgt fiskekvoter til en værdi af 2.4 mia. kroner, det meste ud af landet. Det har han, men det er reelt os her i landet og vore efterkommere som nu mister retten til at udnytte den vedvarende naturressource, som har tjent os godt siden sildeeventyret i 1500-tallet. Den er netop vedvarende for selvom vi i dag er langt fra at have et bæredygtigt fiskeri, så arbejder vi for dét, for vi ved at et økologisk bæredygtigt fiskeri bidrager med sunde fødevarer, arbejdspladser i udkantsområderne og skat til velfærden – og det gør de år efter år.

Henning Kjeldsens regnskaber viser også et overskud på op mod 1 mia. kroner de seneste ti år, et overskud han brugte til at købe flere kvoter, fartøjer og dermed arbejdspladser og bosætning, her i landet. Det overskud forsvinder nu ud af den danske økonomi også selvom de svenske købere fisker fra og har c/o adresser i Danmark. Spørgsmålet er nu: Hvorfor tillader vi dét?

Der blev færre fiskere.

Med privatiseringen af fiskekvoter i 00’erne fulgte tomme danske fiskerihavne og i stedet fik vi de få store selskaber, fartøjer og kvotekonger. Og de tjente penge, ikke til fællesskabet i form af skat, men til investeringer i kvoter og fartøjer og til dem selv og når de holder op, ja så ser vi de sælger til højestbydende, med deraf følgende store fortjenester.

Nu har Henning Kjeldsen solgt sine kvoter i det pelagiske fiskeri, og spørgsmålet er selvfølgelig om han også kunne finde på at sælge sine mange kvoter, han har i det demersale fiskeri?

I det hele taget må vi stille spørgsmålet om danske fiskere over en kam, kan og kunne finde på at sælge deres demersale kvoter (rødspætter, torsk, sej, kuller, jomfruhummer osv.) til udlandet, hvis de bliver presset, for eksempel til de hollandske og belgiske bomtrawlere? Det vil i så fald også være en katastrofe for havnaturen. Men det er en mulighed og det vil betyde at danske kvoter sælges til et fiskeri i udlandet, som mange mener burde forbydes også den danske regering.

Hvorfor tillader vi salget af en vedvarende naturressource ud af landet? Hvad var den dybere mening med overdragelsen af kvoter og rettigheder til fiskerne, først gang i 2003 (de pelagiske, dvs. fisk der lever ved overfladen) og senere i 2005 (de demersale, dvs. fisk og skaldyr der lever ved bunden)?

Vi blev fortalt at det var godt, for med ejerskabet over kvoter og rettigheder ville fiskerne tage bedre vare om fisken i havet (det var jo nu blevet deres ejendom!) og vi blev lovet at de ikke ville koncentrere kvoterne på de få store fartøjer og selskaber.

Tværtimod, som fiskeriminister Hans Chr. Schmidt udtrykte det i okt. 2005, med denne ”reform” blev det muligt ”for de små at købe de store”. Vi blev også stillet i udsigt at der ikke ville blive nogen handel med kvoter til andre lande. Og det blev understreget i 2005, med den meget snævre fiskeripolitiske aftale de kaldte FKA- reformen, at reformen skulle sikre at kvoterne blev handlet sammen med fartøjerne. Også de løfter blev ikke holdt. I dag handles de såkaldte FKA (Fartøjskvoteandele) som alm. omsættelige IOK (Individuelle Omsættelige Kvoter).

Siden indførelsen af de private omsættelige kvoter er udviklingen kun gået en vej og det er mod afviklingen af dansk fiskeri. De store købte de små og når de store ikke gider mere, sælge de til højestbydende, også fra udlandet.

De der kan huske fiskeripolitikken tilbage fra midten i 80’erne og skabelsen af den fælles fiskeripolitik i EU, kan også huske de politiske kampe der blev ført dengang for at de enkelte lande i EU kunne opretholde deres historiske rettigheder, rettigheder til deres fremtidige fiskeri i det fælles EU-hav der kom med aftalen af 1983. Da Spanien og Portugal 1886 og 87 blev optaget i EU, blev de ex. også udelukket fra fiskeriet i Nordsøen, Østersøen, de havde ingen historiske rettigheder i de farvande osv.

Det var vigtigt, også for Danmark, at vi kunne bevare vores fiskerier på danske hænder og danske fiskere for derved at opretholde de ellers sparsomme erhverv der hører til vores havnebyer og kysten, det er det så helt åbenbart ikke længere.

Der blev også færre fisk

Med de reformer ville fiskeriet også blive mere bæredygtigt målt på fisken i havet. Det er også gået lige modsat, for siden privatiseringen af kvoter og rettigheder, i starten af 00’erne, har Danmark mistet mere og mere af fiskeriet, målt på landinger af fisk. Privatiseringen medførte det modsatte af det vi blev lovet, nemlig et mere bæredygtigt fiskeri, målt på havets ressourcer.

I 1995 landede de danske fiskere 2 mio. tons fisk, i 2021 landede de mindre end 500.000 og mandskabet på de store fartøjer kommer ikke længere fra de danske havnebyer, de kommer nu fra Østeuropa (for danske partsfiskere vil ikke betale for leje af fiskekvoter og knokle 16 – 20 timer i døgnet og smadre dem selv for at berige kvoteejerne) og fiske- og service virksomheder på havnene lukkede.

Med privatiseringen fulgte nedlukningen af fiskeriet i mange havne, og fiskeriet blev koncentreret på de store fartøjer og få havne. Flere end 1000 mellemstore fartøjer med 3-4.000 arbejdspladser forsvandt, med deraf følgende lukning af havnens fiskeri- og servicevirksomheder, færre arbejdspladser i udkanten af vores samfund og sidst, men ikke mindst, har vi mistet disse ca. 1.500.000 mio. tons fisk om året.

I stedet for det bæredygtige fiskeri vi blev lovet, fik vi store fartøjer og selskaber, som den danske fiskeripolitik og fiskeriforvaltning tillod at tømme dansk fiskeri for kvoter, fartøjer og fiskere og sælge de store værdier ud af landet.

Hvorfor skulle kvoter og rettigheder privatiseres?

Spørgsmålet til de ansvarlige for afviklingen af dansk fiskeri dvs. skiftende regeringer, folketinget og fiskeriets styrelser og DFPO (fiskernes egen interesseorganisation) er derfor: hvorfor gjorde de dét og hvorfor stoppede de ikke, da de også kunne se at det hele gik den modsatte vej af det forventede, hvorfor lod de så stå til? Hvorfor tillader de ex. salget af danske fiskerettigheder til udlandet, og ikke mindst hvordan kunne de gøre dét, når kvoterne og rettighederne det facto også ejes af dig og mig og vore efterkommere?

I forsøget på at finde svar på de spørgsmål, må vi et øjeblik beskæftige os med fakta som TAC’er, kvoter, rettigheder, promiller og de historiske rettigheder i fiskeriet.  (Det afsnit kan man springe over, det er ikke nødvendigt for forståelsen og så er det også lidt nørdet).

Fiskekvoter er udregnet i promiller af den årlige fastsatte danske del af den fælles EU-TAC. (TAC = Total Allowable Catch)

En EU-TAC er den totale mængde af en fiskeart der kan landes fra et enkelt farvande/år, ex. Nordsøen, Skagerrak, Kattegat etc. Se opstillingen fra DFPO for TAC og kvoter 2021

Når de mange EU-TAC’er (godt 70 i alt dækkende de farvande som danske fiskere har adgang til) er fastsat, og det bliver de hvert år i december, opdeles TAC’erne i lande-mængder, dvs. den mængde af TAC’en danske fiskere, og de andre EU-fiskere, har historiske rettigheder til i de enkelte farvande og derfor må fange af arten i farvandene det år.

Et eksempel: TAC’en for jomfruhummer i Kattegat/Skagerrak blive delt mellem Danmark, Sverige en smule til Norge og Tyskland. TAC’en for 2022 er sat til 8.501 tons, hvoraf de danske fiskere må fange 6.248 tons. I 2021 var den højere da var den 12.360 tons med 9.084 tons til de danske fiskere. Heraf kan man se at den danske procent er uændret 73.3 % selvom mængden de danske fiskere må fange i 2022 er næsten 3.000 tons mindre. (de danske fiskere når dog aldrig kvoteloftet for jomfruhummer, de lander ikke mere end op til 50% af deres kvote, så det betyder ikke så meget at de mister 3000 tons, det er kun på papiret men ikke desto mindre så repræsenterer 3.000 tons en værdi på 150 mio. kroner dvs. 5 % af den samlede danske omsætning i dansk fiskeri 2021, hvis de kunne fanges.

I det hele taget bliver de fleste af de danske kvoter ikke udnyttet hvert år, det er faktisk kun kvoterne på torsk som nu bliver udnyttet 100%, men det er kun de senere år kvoten har været så lav at den også blev opfisket. Kvoter og kvotebegrænsningerne er et meget større problem i den offentlige debat end den er i det virkelige fiskeri og det kan man se ved selvsyn på dette link hvor man se kvote-udviklingen i dansk fiskeri tilbage fra 1996.

Sammen med de private omsættelige kvoter kom der en helt ny dimension ind i danske fiskeri for nu måtte fiskerne (kvoteejerne) også til at sikre sig den højeste pris for kvoterne. Og dermed fulgte lovprisningen af fiskeriet. Lidt a la komiske Ali kunne man i medierne både se og høre de ansvarlige for dansk fiskeri forskønne fiskeriet, når de blev spurgt, for prisen på kvoterne blev nu afgørende for den sikkerhed man kunne stille for sine lån i banken, og for salget og udlånet af kvoter. Når de ikke blev spurgt, klagede de samme ansvarlige over de mindre og mindre kvoter, høje priser på brændstof i deres jagt på den offentlige støtte til fiskeriet og dets projekter.

Efter 2005 og op til finanskrisen steg priserne på kvoterne voldsomt, for så at falde. De er gået op og ned og der er kvoter der ikke koster ret meget at købe/leje, men der er også kvoter der er blevet meget kostbare ex. torsk i Nordsøen og Skagerrak. Og priserne på de kvoter er nu uhørt høje, fordi fiskerne skal have torskekvoter med sig når de fisker de andre vigtige arter som ex. havtaske, sej, kuller etc. Og det har skruet priserne i vejret så priserne på kvoterne nu er er højere end det man kan få for torsk på auktionen.

Den danske fiskeriforvaltning

I den danske fiskeriforvaltning (de enkelte EU-lande må selv bestemme hvordan de fanger og forvalter deres fisk og fiskeri) har man som nævnt vedtaget at overdrage ejerskabet af TAC’erne til de danske fiskere og dertil er TAC’erne blevet opdelt i private kvoter, i form af promiller, af hvor meget man må fange hvert år.

Men uanset hvor stor kvoten bliver hvert år, så ejer den enkelte fisker med aftalen i 2005, den promille han fik med 2005 aftalen. Og den blev udregnet efter hans fiskeri i 2002, 2003 og 2004 et gennemsnit af det fiskeri justeret med mellemregninger, tillæg og fradrag, gav man hans promille og den kan han sælge eller udleje.

Det kan man se mere på dette link, hvor alle landinger af jomfruhummer i Kattegat/Skagerrak 2021 er opgjort på fartøjer, promiller og mængder og ser man også at de enkelte fartøjer lander mere og mindre end de selv har kvoter til og derfor må leje i de store puljer. Her ser man også at der er i alt ca. 300 fartøjer som må (har licens til) fiske jomfruhummer, men der er ca. 150 fartøjer som har registreret landinger på mere end 1000 kg. Her kan man også se landinger af torsk fra de samme fartøjer, som lander jomfruhummer, og det kan blive interessant i lyset af bifangsten og overvågningen vha. kamera.

De private omsættelige promiller i dansk fiskeri blev, som tidligere nævnt, fastsat i 2003 for de pelagiske arter (sild, makrel etc., fisk som lever ved overfladen) og i 2005 for de demersale arter (jomfruhummer, torsk, rødspætter, tobis etc. fisk som lever ved havbunden). De private kvote blev fastsat inden for den TAC, der var gældende i EU, da man fordelte TAC’er efter landenes historiske rettigheder i de enkelte farvande. Det gjorde man helt tilbage i 1983 da EU’s fælles fiskeripolitik blev vedtaget.

I 1983 var TAC’erne målt i tons meget større end de er nu i 2021, der var helt enkelt mange flere fisk i havet dengang. Ex. var den danske del af tobis i Nordsøen, tæt ved en mio. tons. Men fra 2003 gik det kun nedad for tobisbestanden i Nordsøen og det samme har vi set for torsk og andre vigtige arter for dansk fiskeri.

På Fiskeristyrelens hjemmeside kan vi ex. se at Henning Kjeldsen råder over 5 % af den totale danske TAC tobiskvote i Nordsøen. Om han har fået den overdraget eller han har købt den, er ikke så vigtig her. Nu er den solgt og selvom køber i 2022 ex. kun kan fange 5.000 tons (fordi TAC’en er faldet (det forventes) fra en mio. til 100.000 tons, den har også siden 1995 været helt nede på ca. 50.000 tons/år) har køberen købt retten til at fange 5 % af den til et hvert år gældende mængde. Og sådan skal man se alle kvotehandler. Hvis Henning Kjeldsen, som DR har fundet ud af, har solgt alle sine kvoter for sild, makrel, blåhvilling betyder det at køberne kan lande godt 30.000 tons af de arter i 2022. (tidligere år har kvoterne på de arter været 2-3 gange så store)

Det er Henning Kjeldsen der har solgt de kvoter, men de er ejet af det danske samfund, dvs. dig og mig, for kvoterne er kun overdraget fiskerne til låns, gennem en aftale (som først løb i 8 år og siden er forlænget til 16 år) mellem fiskerne og det danske samfund. Vi kan opsige den aftale, også selvom ingen tror det nogensinde vil ske, men det er ikke desto mindre aftalen som blev indgået mellem regeringen og fiskerne.

Fiskerne fik kvoter og rettigheder til låns, fordi fiskeriet skulle tilpasses, der var for mange fiskere til de få fisk der var i havet, så derfor fik fiskerne dette proforma ejerskab, så de som købte, kunne låne penge til købet og stille kvoterne som sikkerhed i bankerne. De skulle købe og sælge, men de skulle også kunne leje og udleje kvoterne dvs. have indtægter og udgifter i forbindelse med de lejemål.

Det var og er et forvaltningsgreb, ligesom man så det med mælkekvoter i landbruget. (De blev også omsættelige, inden de blev udfaset. Endnu et bevis på at systemer inden for forvaltningen af landbruget også blev introduceret i fiskeriet, det var jo de samme folk der havde ansvaret, og de havde et endog meget begrænset begreb om hav og fisk. Mælkekvoter blev til fordi der var for meget mælk og da man fik styr på mælkeproduktionen, blev kvoterne udfaset, fiskekvoter blev til fordi der var få fisk, og der er siden kun blevet færre. For man glemte i skyndingen at medtænke fiskernes opfindsomhed og kreativitet)

Henning Kjeldsen og de øvrige danske fiskere fik retten til selv at forvalte deres kvoter, de fik de omsættelige rettigheder til brug for en fiskeriforvaltning, hvor fiskerne selv kunne finde ud af om de skulle fortsætte deres fiskeri, eller de skulle stoppe fordi gevinsten ved at stoppe blev større end den blev ved at fortsætte. Og de skulle også kunne leje og udleje for at fiskerne selv kunne styre deres bifangster.

Når de ex. fiskede efter mørksej, havtaske, kuller i Nordsøen (de kvoter er sjældent under pres) så fanger de også torsk (de kvoter er altid under pres) og selvom de gør hvad de kan få at undgå at fange torsk, er det ikke muligt helt at undgå det og så kan de nærmest time for time leje de torsk de fanger, alternativet er jo at de må udsmide torsken og det er blevet ulovligt fordi man i EU har indført et forbud mod discard. Alt det fiskerne fanger skal med den landings forpligtigelse der gælder i dag, bringes i land og afskrives på kvoterne. Det forbud bliver selvfølgelig ikke efterlevet for prisen på kvoterne for torsk er højere end den pris fiskerne kan få for torsken på markedet. Og det hænger sammen med nye regler som skulle forhindre udsmid, men som en selvfølgelighed i dansk fiskeriforvaltning, gør det modsatte, nemlig tilskynder til udsmid.

Da folketinget vedtog de nye regler, var da også med de klausuler at kvoter og rettigheder netop ikke kunne sælges ud af landet, de skulle blive på danske hænder. Siden er de regler blevet lempet og i dag skal de udenlandske fiskere blot have deres fartøjer indregistreret i Danmark og et kontor, så kan de, ligesom de danske fiskere, købe, sælge, låne, leje de omsættelige kvote-rettigheder.

Nu er spørgsmålet aktuelt om det demersale fiskeri efter torsk, rødspætter, sej, jomfruhummer alle de arter der fanges ved bunden, også vil blive solgt til udlandet. Henning Kjeldsen ejer også mange af de kvoter og dem har han købt for de store overskud han fik i sit pelagiske fiskeri. Ved at se på dette link kan man se de mange kvoter på alm. spisefisk som ejes af Henning Kjeldsen, og spørgsmålet er vel helt naturligt om de kvoter nu skal sælges til ex. de store bomtrawlere i Holland og Belgien som nu mere og mere fisker fra Hvide Sande, Thyborøn og Hanstholm.

Det vil en katastrofe for livet i havet fordi fiskeriet med bomtrawl er et fiskeri som burde være forbudt og stoppet for mange år siden. Den danske regering vil gerne og siger også at den arbejder for at få forbudt fiskeriet med bomtrawl, men ikke desto mindre ser vi at der kommer flere og flere af de store fartøjer til de vestjyske havne og de kan med deres meget brutale redskaber og store maskiner også fange de (sidste) fisk som de danske fiskere med deres redskaber har meget svært ved at få fanget.

Og de hollandske bomtrawlere mangler fisk for de er mistænkt for at snyde på vægten, for ifølge de danske fiskere må de fiske ulovligt, da de har begrænsede kvoter i Skagerrak.

Det er ikke umuligt at det ejerskab og de kvoter det danske folketing og Schlüter regeringen kæmpede så hårdt for i 1982/83, inden for de kommende år ender på udenlandske hænder. I dag ejer de udenlandske firmaer 25-30 % af de pelagiske kvoter og de ejer også demersale kvoter.

Og sådan gik danske fiskeri, fra at være EU’s største og en af verdens 10 største fiskerinationer for 40 år siden til i dag at være reduceret til en skygge af sig selv og hvis udviklingen fortsætter på samme kurs, at være solgt til udlandet inden for de kommende 10-20 år.

Henning Kjeldsens forsvar for at bryde loven, koncentrere kvoterne og bruge de mange stråmænd, fortalte han os i retten i Holstebro: ”Jeg gjorde det for at vi kunne beholde de danske kvoter på danske hænder”.

Artiklen er udarbejdet af Kurt Svennevig Christensen og oploadet onsdag den 2. marts 2022

Spørgsmål kan stilles på mail: llh@levende-hav.dk