Bomtrawl og gravstenen over dansk fiskeri

Belgiske bomtrawlere presse 

Gravstenen over dansk fiskeri

Belgiske bomtrawlere med tonstunge kæde-måtter smadrer lige nu havbunden ud for Thyborøn.

Pressemeddelelse udsendt mandag den 26. oktober 2020

Af Landsforeningen Levende Hav

Thyborøn havn bugner i denne tid af belgiske og hollandske bomtrawlere som smadrer havbunden i store områder af Nordsøen og Skagerrak med deres tonstunge bomme og måtter af stålkæder.

Målt på alle kendte målestokke er det et helt igennem bestialsk og naturstridigt fiskeri, det værste af alle slags bundslæbende redskaber. Med de 18 tons bomme og stålkæder og trawl og trawlposer, der er beskyttet af enorme mængder af plast, som rykkes af trawlet og bliver hængende i stenene, kan de slæbe i sten og på meget hård bund og det kan de med en stor fart (5-6 sømil i timen), fordi de har meget store maskiner. På havnen finder man beviset på, at det er muligt, i form af meget store sten.

Dette fiskeri er muligt, fordi bomtrawlerne dels får olien til lav pris og dels får mange penge for fisken. Fangsten indeholder nemlig forholdsvis meget af kostbare fisk som tunger og pighvar. Men den vigtigste grund til, at bunden og livet på bunden bliver smadret, er en EU-særregel, der tillader disse bomtrawlere at udsmide den fisk, de ikke kan sælge. For EU har fritaget hollandske og belgiske bomtrawlere fra det udsmidsforbud, som alle andre i EU-fiskeriet skal rette sig efter.

En alm. snurrevods- og garnkutter skal til sammenligning søge om at blive fritaget for at lande bifangster, som ikke kan sælges, men som kan genudsættes i live. 70-80 % af bomtrawlernes bifangster af små fisk dør, og alligevel har de fået denne særregel. Det har EU givet bomtrawlerne, for ellers ville deres fiskeri være stoppet. De har nemlig et meget stort udsmid af undermålsfisk. Var alle de fisk blevet afskrevet på deres kvoter, hvilket er hele formålet med udsmidsforbuddet, kunne fiskeriet her ved Thyborøn ikke foregå.

Hvorfor ser man ingen danske fiskere og ingen af de ansvarlige for dansk fiskeri på havnen i Thyborøn i disse dage? Hvorfor byder havnen i Thyborøn de belgiske og de hollandske bomtrawlere velkommen, når de ved, hvordan det fiskeri foregår? Hvordan kan det lade sig gøre i 2020 – er dansk fiskeri og dansk fiskeriforvaltning virkelig ikke kommet længere, blevet klogere?

Det virker faktisk absurd, at danske fiskere og de ansvarlige i dansk fiskeri bruger alle deres kræfter på at demonstrere mod kamera ombord på nogle få fartøjer i Kattegat, samtidig med at dette bestialske fiskeri foregår i Nordsøen og Skagerrak. Man kan være uenig i metoden med kamera, men det er da i det mindste et forsøg på at få et mere bæredygtigt fiskeri. Til sammenligning er det bomtrawlfiskeri, der lige nu foregår fra Thyborøn, en decideret trussel mod selve muligheden for at skabe et bæredygtigt fiskeri i overskuelig fremtid.

Vi skriver 2020, men de store i dansk fiskeri og de ansvarlige for dansk fiskeri er så langt fra forståelsen af et bæredygtigt fiskeri, som tænkes kan. Aldrig nogensinde tidligere i historien har EU og nationalstaterne brugt så mange ressourcer på at forvalte fiskeriet, og aldrig nogensinde i historien har fiskeriet været så langt fra at være bæredygtigt. Den samme dom kan fældes over de ansvarlige – de er i dag så langtfra det bæredygtige, som tænkes kan.

De store sten på havnen i Thyborøn står vitterlig som gravstene over dansk fiskeri.

For flere oplysninger kontakt Levende Havs formand

Kurt Svennevig Christensen

Telefon 53347107

El. mail llh@levende-hav.dk

 

Kutter Anton togt okt. 2020: Limfjorden

Formål: Med fokus på sorte hummer og fiskeriet på kulsøer

På vores togt på Limfjorden i uge 41, anløb vi bl.a. en havn vi aldrig tidligere har anløbet Ejerslev Havn på østsiden af Mors. Lille privat havn med en vanddybde, hvor kutter Anton lige kunne snige sig ind. Karsten og Dan som fisker sorte hummer og fanger kulsøer i Kattegat havde inviteret os for en snak om forvaltningen af sorte hummer på Limfjorden og kulso fiskeriet i Kattegat.

Endnu engang måtte vi beskæmmet lytte til fiskere som måtte opleve at blive ignoreret af fiskerikontrollen med deres problemer i fiskeriet. De kunne berette om et omfattende og helt igennem ulovligt fiskeri og omsætning af hummer og hummerhaler. Der er fiskere som blot ”røver” hummer og sælger hummerhaler og de kan ikke kontrolleres for mindstemål, fordi målet måles på kroppen fra midt øje til afsluttet krop (87mm) og det er åbenbart fiskerikontrollens argument for ikke at stoppe denne praksis – de haler kan ikke dokumenteres at komme fra undermålshummer.

Beskæmmende, for man burde selvfølgelig forbyde omsætningen af hummer som ikke kan kontrolleres alternativt få udarbejdet et mindstemål for hummerhaler.

Et andet sørgeligt kapitel i fiskernes omgang med fiskerikontrollen er kontrollens manglede indsats for at forhindre spøgelsesgarn, også her kunne Karsten, og andre fiskere i området, berette om hvor der stod mange efterladte garn og det var fortalt til fiskerikontrollen, som også havde fået halet lidt af de lange rækker, men som gav op og lod de mange spøgelsesgarn stå til tilbage i fjorden.

Man kan kun gisne om hvorfor fiskerikontrollen tager så lemfældigt på et problem som spøgelsesgarn og så håndfast om en ruse der står ulovligt el. en logbog der ikke er udfyldt korrekt, men mon ikke indtægterne fra lovovertræderne spiller en ikke uvæsentlig rolle?

Og det sammen med besværet med at hive tunge møgbeskidte og ildelugtende spøgelsesgarn op mod en tur i deres flotte store gummibåde med lige så store motorer som de sætter i vandet fra deres komfortable firehjulstrækkere – sådan en forretning som kontrollen kalder det – kan jo godt tage en hel dag på Ferring, og andre fjorde, hvor vejret altid er med kontrollen, ellers bliver de på land.

Det er åbenbart at fiskerikontrollen ikke længere er en del af løsningen på de store problemer i bl.a. Limfjorden, de er blevet en del af problemet, fordi fiskerne simpelthen giver op, lader stå til og ulovlighederne kan fortsætte fordi de myndigheder som vi lønner til opgaverne, ikke lever op til vores tillid. Som en fisker udtrykte det: ”Du har ret, men vi bliver forråede og lader stå til og forsøger at leve med det, når myndighederne er så åbenlyst ligeglade med os og fjorden”.

Dan fisker hvert år kulsøer (Stenbider) i Kattegat. Det er et fiskeri som kan være rigtig godt, målt på indtægterne, fordi rognen er blevet en relativ kostbar spise. Fiskeriet foregår med garn og fiskerne kan enten lande de hele kulsøer eller tage rognen ud og sælge den uden kroppen (det er der flere penge i end de hele kulsøer).

Problemet er at fiskerne smider de mange, tømte for rogn, kulsøer kroppe tilbage i havet, med det resultat at de genfanges i en mere eller mindre opløst og ildelugtende form. Sådan en krop vejer 3-5 kg, og de har en ringe værdi, dvs. der ikke noget system som kan aftage de kroppe.

Dan har fundet en aftager, men han skal selv fragte kroppene ind i landet, men her får han op til 1,80 kr./kg. Det er ikke mange penge, med sidste år blev det alligevel til ca. 30.000 kroner. Det kunne betale transporten, give lidt lommepenge og så har han været med til at fjerne et problem fra havmiljøet og fiskeriet og det mener han alle burde gøre og derfor efterlyser Dan en regel der oplægger fiskerne at tage de kroppe med i land, så de fjernes fra havet og bliver brugt til minkfoder el. andet.

Det burde være muligt i lyset af det generelle forbud mod at udsmide fisk som ikke kan bruges (discard-forbuddet) som er gældende i dansk og EU-fiskeriet, et forbud der opbyder fiskerne at i bringe alt det de fanger i land således at hele fangsten kan blive afskrevet på kvoterne.

Men i Fiskeristyrelsen (som vi har spurgt) siger man at det er lovligt at udsmide de kroppe, hvis det vel at mærke foregår på havet, dvs. uden af syne. Hvis fiskerne tager kulsøerne med ind i havnen, fjerner rognen, og derefter sejler tilbage på havet og smider kroppene ud er det forbudt, for så er det at betragte som dumpning – og det er forbudt. Det er ikke forbudt at dumpe kroppene på havet, da kulsøer ikke hører til de kvoterede arter pog derfor kun kommer under begrebet rensning af fisk og det er lovligt.

Sådan er det så meget og i alt er det selvfølgelig noget rod og uden for den alm. fornuft.

Myndighederne bør selvfølgelig pålægge fiskerne at bringe de kroppe i land (det er store kroppe og kan ikke med nogen ret sammenlignes med fiskeindvolde) og gør alle det vil der sandsynligvis også kunne etableres et marked, dvs. en infrastruktur der kunne aftage de kroppe og fiskerne i det mindst kunne få en smule penge for deres arbejde og en ressource vil blive brugt. Trawlerne fanger i forvejen store mængder (alt for store) af mindre fisk som tobis, brisling, sild og andet som sælges for 2 kg. /kg til fiskemel, olie og minkfoder.

I Levende Hav vil vi nu få udarbejdet et forslag til fiskeriministeriet og myndighederne som pålægger fiskere der fanger kulsøer at ilandbringe kroppene. Hvis ikke det kan lade sig gøre under de politiske vedtagelser vi har i dag, vil vi bringe sagen for Folketinget så de kan pålægge ministeriet at få udarbejdet en sådan regel.

Vi har nu samlet en masse viden om fiskeriet i Limfjorden efter sorte hummer og det er ved at tegne sig et mere og mere tydeligt billede af et fiskeri som skal have en helt anden forvaltning end den der gælder i dag.

I den forbindelse havde vi et møde med folkene fra Skaldyrcenteret i Nykøbing Mors, et center som drives af DTU Aqua og som også er i gang med nogle indledende øvelser for at få afdækket problemerne i fiskeriet af sorte hummer i Limfjorden. Levende Hav er med i det arbejde, men det går alt for langsomt og det kan ingen være tjent med, men langsommeligheden bortforklares med – ja som alt andet COVID-19.

I Levende Hav får vi nu udarbejdet et forslag til en ny forvaltning af fiskeriet, en forvaltning som tager udgangspunkt i det faktum at fredningen fra 1.7-1.9 skal respekteres, dvs. i de to måneder må der ikke stå redskaber til fangst af krabber og hummer i fjorden. I dag starter hummerfiskeriet en måned før officielt fordi alle mener at de skal have optaget deres pladser til ruser, tejner og garn før det hele bliver ”plasteret” til i grej og her slås erhvervs-, bierhvervs- og fritidsfiskere om pladserne. Det betyder helt konkret og reelt at hummer i Limfjorden bliver jagtet hele året 24/7 fordi det er lovligt at fiske taskekrabber og da det er de samme redskaber man bruger til hummer og krabber bliver hummerne fanget og de der ikke tør lande de ulovlige hummer, smider dem ud igen, men vi ved nu, også fra eget fiskeri, at hummerne bliver ødelagte i redskaberne eller når man haler redskaberne. Der er virkelig brug for en ny forvaltning her og det interessante er at i Norge er sorte hummer fredet i 10 måneder og de fiskes i to. I Danmark er de fredet i 2 måneder og må fiskes i 10, reelt som nævnt i 12 måneder.

Et andet vigtigt element i en ny forvaltning bliver spørgsmålet om hvorvidt det helt skal forbydes at bruge net til fangsten af krabber og hummer. Omvendt kan man sige: Hvis de fiskere som fisker med net ikke selv kan finde ud af at få stoppet praksis med at efterlade nettene i fjorden når de er blevet fyldte med skidt og møg og ikke længere kan fange noget, så må myndighederne gribe ind og her vil et forbud mof at bruge garn til fangst af hummer og krabber være det mest effektive i situationen.