Kutter Anton i Bogense uge 28 2021

af Levende Hav | jul 21, 2021

Bogense set fra dronen

Hummerfiskeriet i farvandet nord for Fyn. Uge 27 2021

Søndag den 11.7.21 ankommer Levende Hav, med kutter Anton, til Bogense for at få mere viden om fiskeriet efter sorte hummer. Hummerfiskeriet med garn og tejner er vokset frem de seneste fem år, og vi vil have  undersøgt om der i disse farvande også er problemer med efterladte garn og spøgelsesgarn.

Søndag aften talte vi med erhvervsfiskere, som kom til havnen i Bogense med 5 fyldte kurve med flotte sorte hummere, og de fortalte at de brugte mange garn og tejner og de samlede deres hummer i store ruser og tirsdag blev de pakket og sendt til fiskeauktionen i Hanstholm, hvor de blev solgt for 2-250 kg. kiloet.

Ellers var de ikke meddelsomme om fiskeriet, andet end at de havde andre og større fartøjer, som trawler i Østersøen. Vi forstod at de fiskede sorte hummer med hundredvis af garn og tejner, på samme måde som de store muslingeskrabere i Limfjorden, der også investerer i store mængder af grej til hummerfiskeriet. Og det kan de fordi der ikke er regler for fiskeriet, de kan, for nu at sige det som dér er, gøre hvad der passer dem og dermed er det også noget nær sikkert at de hummer er fisket op på inden for få år.

De følgende dage var vi på havet fra tidlig morgen og vi kom langt omkring på nordkysten og op langs Jyllands østkyst til Juelsminde, rundt Endelave, Æbelø, Fyns hoved og Kors Havn.

Der står tæt med grejer og på ekkoloddet kunne vi se at havbunden i området er perfekt til netop sorte hummer. Det vil sige meget hård bund, store sten og en masse huler hvor de kunne opholde sig og gemme sig mod deres naturlige fjender, specielt når de skifter skal.

Netop fraværet af de naturlige fjender, først og fremmest torsken som også holder til på stenbund, er forklaringen på de mange hummer. Og dermed blive de mange sorte hummere også et meget konkret tegn på en økologisk katastrofe i havet målt på torsk og andre fisk. Årsagen til at torsken og de andre fisk er forsvundet kan forklares historisk og den starter med et for stort og voksende fisketryk fra 50érne og frem til slutningen af 80érne, hvor Kattegat og de indre farvande bliver ramt af de hårde og dybe iltsvind.

Nu er forholdene i de farvende blevet bedre, men da torsken nu næsten er forsvundet fra de danske farvande, kommer de heller ikke tilbage til farvandet nord for Fyn og derfor denne voksende bestand af sorte hummer og den alm. Strandkrabbe.

Vi fik talt med fiskere på havet og havnene og alle vi mødte var venlige og imødekommende og alle, uden undtagelse, havde ikke oplevet problemer med spøgelsesgarn og da vi heller ikke på noget tidspunkt i de fire dage fik garn på vores dræg, blev det også vore konklusion at de problemer med efterladte redskaber, vi fik afdækket på Limfjorden sidste år, ikke er noget problem i dette hummerfiskeri i disse farvande.

Vi forstod at hummerfiskeriet er vokset de seneste fem år og det nu er stort. Og vi oplevede det vi har set i Limfjorden i hummerfiskeriet, at når en ny ressource viser sig bliver den jagtet med alle de redskaber erhvervsfiskerne kan skrabe sammen.

Og det sker fordi den danske fiskeriforvaltning er kendetegnet ved at den lader hånt om antallet af redskaber en erhvervsfisker må bruge i hummerfiskeriet. Også på det område er dansk fiskeriforvaltning enestående i Norden. I Danmark kan man jage sorte hummer året rundt og den eneste regulering er mindstemålet. I Norge må de fange hummer to måneder om året resten af året er de fredet og rognhummer skal selvfølgelig genudsættes. Og i Norge og Sverige er der selvfølgelig også restriktioner på antallet af redskaber, således at så mange som muligt kan få den gode oplevelse der er at fange en hummer.

I det danske fiskeri gælder den stærkestes ret. Hvor fritidsfiskeren ikke må bruge mere end 135 meter garn el. 6 tejner og kun fiske til eget forbrug, kan erhvervsfiskerne bruger alle de redskaber han vil, dvs. flere hundrede garn og tejner. Og alle vi talte med kunne kun bekræfte at det kun var et spørgsmål om tid, så var området blevet tømt for sorte hummer.

Det er ikke rimeligt, men sådan er det nu blevet i dansk fiskeri. Så i stedet for at tage vare om denne nye ressource og sikre den i området i så mange år som muligt til gavn og glæde for så mange som muligt, bliver den nu rovfisket og om et par år er den væk.

Vi havde en god uge i Bogense og blev klogere på området, fiskeriet og fik en rimelig god dokumentation for at der er der ikke problemer med efterladte redskaber og spøgelsesgarn.

Nu er kutter Anton tilbage i Bønnerup for at blive klar til nye opgaver i starten af august hvor kursen sættes mod Limfjorden.

Æbelø set fra kutter Anton dronen

Dræg slæbes øst for Æbelø

Kutter Anton set fra 70 meter

Kutter Anton ved Æbelø

Samtale med fritidsfisker ved Juelsminde.

Flot skude på e østlig kurs

Sorte hummer omlades til store opbevaringsruser på havnen i Bogense

Kutter Anton togt okt. 2020: Limfjorden

af Levende Hav | okt 22, 2020

Formål: Med fokus på sorte hummer og fiskeriet på kulsøer

På vores togt på Limfjorden i uge 41, anløb vi bl.a. en havn vi aldrig tidligere har anløbet Ejerslev Havn på østsiden af Mors. Lille privat havn med en vanddybde, hvor kutter Anton lige kunne snige sig ind. Karsten og Dan som fisker sorte hummer og fanger kulsøer i Kattegat havde inviteret os for en snak om forvaltningen af sorte hummer på Limfjorden og kulso fiskeriet i Kattegat.

Endnu engang måtte vi beskæmmet lytte til fiskere som måtte opleve at blive ignoreret af fiskerikontrollen med deres problemer i fiskeriet. De kunne berette om et omfattende og helt igennem ulovligt fiskeri og omsætning af hummer og hummerhaler. Der er fiskere som blot ”røver” hummer og sælger hummerhaler og de kan ikke kontrolleres for mindstemål, fordi målet måles på kroppen fra midt øje til afsluttet krop (87mm) og det er åbenbart fiskerikontrollens argument for ikke at stoppe denne praksis – de haler kan ikke dokumenteres at komme fra undermålshummer.

Beskæmmende, for man burde selvfølgelig forbyde omsætningen af hummer som ikke kan kontrolleres alternativt få udarbejdet et mindstemål for hummerhaler.

Et andet sørgeligt kapitel i fiskernes omgang med fiskerikontrollen er kontrollens manglede indsats for at forhindre spøgelsesgarn, også her kunne Karsten, og andre fiskere i området, berette om hvor der stod mange efterladte garn og det var fortalt til fiskerikontrollen, som også havde fået halet lidt af de lange rækker, men som gav op og lod de mange spøgelsesgarn stå til tilbage i fjorden.

Man kan kun gisne om hvorfor fiskerikontrollen tager så lemfældigt på et problem som spøgelsesgarn og så håndfast om en ruse der står ulovligt el. en logbog der ikke er udfyldt korrekt, men mon ikke indtægterne fra lovovertræderne spiller en ikke uvæsentlig rolle?

Og det sammen med besværet med at hive tunge møgbeskidte og ildelugtende spøgelsesgarn op mod en tur i deres flotte store gummibåde med lige så store motorer som de sætter i vandet fra deres komfortable firehjulstrækkere – sådan en forretning som kontrollen kalder det – kan jo godt tage en hel dag på Ferring, og andre fjorde, hvor vejret altid er med kontrollen, ellers bliver de på land.

Det er åbenbart at fiskerikontrollen ikke længere er en del af løsningen på de store problemer i bl.a. Limfjorden, de er blevet en del af problemet, fordi fiskerne simpelthen giver op, lader stå til og ulovlighederne kan fortsætte fordi de myndigheder som vi lønner til opgaverne, ikke lever op til vores tillid. Som en fisker udtrykte det: ”Du har ret, men vi bliver forråede og lader stå til og forsøger at leve med det, når myndighederne er så åbenlyst ligeglade med os og fjorden”.

Dan fisker hvert år kulsøer (Stenbider) i Kattegat. Det er et fiskeri som kan være rigtig godt, målt på indtægterne, fordi rognen er blevet en relativ kostbar spise. Fiskeriet foregår med garn og fiskerne kan enten lande de hele kulsøer eller tage rognen ud og sælge den uden kroppen (det er der flere penge i end de hele kulsøer).

Problemet er at fiskerne smider de mange, tømte for rogn, kulsøer kroppe tilbage i havet, med det resultat at de genfanges i en mere eller mindre opløst og ildelugtende form. Sådan en krop vejer 3-5 kg, og de har en ringe værdi, dvs. der ikke noget system som kan aftage de kroppe.

Dan har fundet en aftager, men han skal selv fragte kroppene ind i landet, men her får han op til 1,80 kr./kg. Det er ikke mange penge, med sidste år blev det alligevel til ca. 30.000 kroner. Det kunne betale transporten, give lidt lommepenge og så har han været med til at fjerne et problem fra havmiljøet og fiskeriet og det mener han alle burde gøre og derfor efterlyser Dan en regel der oplægger fiskerne at tage de kroppe med i land, så de fjernes fra havet og bliver brugt til minkfoder el. andet.

Det burde være muligt i lyset af det generelle forbud mod at udsmide fisk som ikke kan bruges (discard-forbuddet) som er gældende i dansk og EU-fiskeriet, et forbud der opbyder fiskerne at i bringe alt det de fanger i land således at hele fangsten kan blive afskrevet på kvoterne.

Men i Fiskeristyrelsen (som vi har spurgt) siger man at det er lovligt at udsmide de kroppe, hvis det vel at mærke foregår på havet, dvs. uden af syne. Hvis fiskerne tager kulsøerne med ind i havnen, fjerner rognen, og derefter sejler tilbage på havet og smider kroppene ud er det forbudt, for så er det at betragte som dumpning – og det er forbudt. Det er ikke forbudt at dumpe kroppene på havet, da kulsøer ikke hører til de kvoterede arter pog derfor kun kommer under begrebet rensning af fisk og det er lovligt.

Sådan er det så meget og i alt er det selvfølgelig noget rod og uden for den alm. fornuft.

Myndighederne bør selvfølgelig pålægge fiskerne at bringe de kroppe i land (det er store kroppe og kan ikke med nogen ret sammenlignes med fiskeindvolde) og gør alle det vil der sandsynligvis også kunne etableres et marked, dvs. en infrastruktur der kunne aftage de kroppe og fiskerne i det mindst kunne få en smule penge for deres arbejde og en ressource vil blive brugt. Trawlerne fanger i forvejen store mængder (alt for store) af mindre fisk som tobis, brisling, sild og andet som sælges for 2 kg. /kg til fiskemel, olie og minkfoder.

I Levende Hav vil vi nu få udarbejdet et forslag til fiskeriministeriet og myndighederne som pålægger fiskere der fanger kulsøer at ilandbringe kroppene. Hvis ikke det kan lade sig gøre under de politiske vedtagelser vi har i dag, vil vi bringe sagen for Folketinget så de kan pålægge ministeriet at få udarbejdet en sådan regel.

Vi har nu samlet en masse viden om fiskeriet i Limfjorden efter sorte hummer og det er ved at tegne sig et mere og mere tydeligt billede af et fiskeri som skal have en helt anden forvaltning end den der gælder i dag.

I den forbindelse havde vi et møde med folkene fra Skaldyrcenteret i Nykøbing Mors, et center som drives af DTU Aqua og som også er i gang med nogle indledende øvelser for at få afdækket problemerne i fiskeriet af sorte hummer i Limfjorden. Levende Hav er med i det arbejde, men det går alt for langsomt og det kan ingen være tjent med, men langsommeligheden bortforklares med – ja som alt andet COVID-19.

I Levende Hav får vi nu udarbejdet et forslag til en ny forvaltning af fiskeriet, en forvaltning som tager udgangspunkt i det faktum at fredningen fra 1.7-1.9 skal respekteres, dvs. i de to måneder må der ikke stå redskaber til fangst af krabber og hummer i fjorden. I dag starter hummerfiskeriet en måned før officielt fordi alle mener at de skal have optaget deres pladser til ruser, tejner og garn før det hele bliver ”plasteret” til i grej og her slås erhvervs-, bierhvervs- og fritidsfiskere om pladserne. Det betyder helt konkret og reelt at hummer i Limfjorden bliver jagtet hele året 24/7 fordi det er lovligt at fiske taskekrabber og da det er de samme redskaber man bruger til hummer og krabber bliver hummerne fanget og de der ikke tør lande de ulovlige hummer, smider dem ud igen, men vi ved nu, også fra eget fiskeri, at hummerne bliver ødelagte i redskaberne eller når man haler redskaberne. Der er virkelig brug for en ny forvaltning her og det interessante er at i Norge er sorte hummer fredet i 10 måneder og de fiskes i to. I Danmark er de fredet i 2 måneder og må fiskes i 10, reelt som nævnt i 12 måneder.

Et andet vigtigt element i en ny forvaltning bliver spørgsmålet om hvorvidt det helt skal forbydes at bruge net til fangsten af krabber og hummer. Omvendt kan man sige: Hvis de fiskere som fisker med net ikke selv kan finde ud af at få stoppet praksis med at efterlade nettene i fjorden når de er blevet fyldte med skidt og møg og ikke længere kan fange noget, så må myndighederne gribe ind og her vil et forbud mof at bruge garn til fangst af hummer og krabber være det mest effektive i situationen.