af Levende Hav | sep 27, 2023
Svaret fra ministeren modtaget den 2. november 2023
Levende Havs kommentar til “svaret”. Der er ikke noget svar på de spørgsmål Levende Hav har rejst, ministeren henviser udelukkende til Fiskeristyrelsen, som selvfølgelig, og i sagens natur, ikke kan være enige med Levende Havs kritik af netop Fiskeristyrelsen. Men når Folketinget spørger en ansvarlig minister, må Folketinget også have et svar fra ministeren. Og i denne, som tidligere sager, kan det kun blive: “Jeg tager Levende Havs kritik af fiskeriforvaltningen til efterretning, men det er min vurdering at Levende Hav ikke har ret i deres kritik. Fiskeristyrelsen udfører deres arbejde til punkt og prikke”.
Her konkludere styrelsen at de meget kostbare kontroller til søs, 123 x antal dagsværk og et meget kostbart fartøj i 2022, som har dokumenteret store fangster af fisk under mindstemålet, kun kan bruges til at konkludere på de fisk og skaldyr de har haft i hænderne. Der kan ikke udledes noget som helst om de tusinder af trawltræk, man ikke har kontrolleret. Dette er situationen: Kontrol fartøjet Vestkysten ligger ude i Skagerrak og dagen skal bruges på et kontrol på FN XXX. De kommer ombord sikkert 4 mand og besøget tager 4-6 timer. Fisk og skaldyr i trækket bliver kontrolleret, vejet og målt og logbogen ses efter. i trækket er der mere end 50 % fisk under målet og det besluttes at det område skal lukkes ned for fiskeri i 20 dage en såkaldt RTC lukning.
Men intet andet kontrolleres, ex. hvor er de mange BMS fisk under mindstemålet, der med enhver fiskerifaglig logik, må være fanget de 4 dage hvor FN XXX har trawlet i området. Er det noteret i logbogen? Styrelsen skriver at fordi de ikke har set udsmidet kan de ikke bevise at et udsmid har fundet sted. Det er problemet i en nøddeskal, det er her vi ser den meget uhellige alliance mellem styrelsen og det fiskeri de er sat til at kontrollere og forvalte. For i sådan en kontrol er det selvfølgelig ikke styrelsen der skal bevise udsmidet, det er fiskeriet som skal sandsynliggøre at de alene i dette træk har fanget de små fisk. Der står en i rapport at et fartøj har fisket i 4 dage og der er ingen BMS fisk selvom det træk der blev kontrolleret affødte en RTC lukning.
Fiskeristyrelsen svar og ageren i denne sag overrasker ikke os i Levende Hav, det er som vanligt, Men hvornår tvinger Folketinget den ansvarlige minister til at handle ansvarligt på alt det vi i dag ved om de af fiskeriet affødte ulykker på livet i havet og havnaturen? Det er spørgsmålet i dag som det har været det siden Levende Hav blev oprettet i 1995.
Henvendelsen til Folketinget den 25.09.2023
I 2010 blev det besluttet i EU at fiskerikontrollen skulle have mulighed for at lukke bestemte områder for fiskeri, hvis kontrollen viste at der var for mange undermålsfisk i redskabet. Men det var først i 2021 den danske fiskerikontrol kom i gang med at bruge RTC systemet.
Nu har vi undersøgt og analyseret det danske bidrag til RTC-systemet og det har rejst en række spørgsmål som vi har stillet til de to ansvarlige ministre via Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Redegørelsen kan læses HER
Brevet til Folketinget kan læses HER
Undersøgelsen har rejst følgende spørgsmål:
Hvorfor er dette RTC-system ikke startet tidligere end i 2020?
Et kontrolbesøg tager 5-7 timer, og det omfatter et stort kontrolfartøj og x antal kontrollører. Det ser kostbart ud, så det er vel også nærliggende, at der gennemføres en mere omfattende kontrol end den, man kan se på et A4 ark. Udarbejder fiskerikontrollen en mere fyldestgørende rapport fra disse kontroller?
Træder RTC-systemet i kraft i forbindelse med den almindelige kontrol (last haul kontrol), eller foregår der en mere målrettet udvælgelse af de kontroller, der efterfølgende lukker et område?
I 2022 gennemførtes ca. 400 kontrol til sø I styrelsens afrapportering kan vi kun se, hvor mange kontroller til søs i alt. Hvor mange af de ca. 400 i 2022 var RTC styret, dvs. i hvor mange af de kontroller viste det sig, at det ikke var nødvendigt at lukke områder? Ser man bort fra kontrollen med reje trawl, så følger næsten alle områdelukninger i kølvandet på trawlfiskerier med 90 mm masker i Skagerrak. Hvorfor er der ikke en eneste fra Kattegat?
Som nævnt i analysen ligger de RTC-kontroller, der efterfølgende lukker et område meget tæt op af hinanden over de to å Er der overvejelser om lukke for fiskeri med 90 mm masker i dette område af Skagerrak?
Når man lukker et område, gør man det fordi kontrollen har dokumenteret, at der er for mange undermålet fisk i et træ I logbogen kan kontrollen se, hvor mange træk fartøjet har haft inden kontrollen, og de kan se, hvor mange fisk der er i lasten, herunder hvor meget BMS-fisk, og hvor meget der er discarded. De to eksempler, hvor BMS-fisk står nævnt, viser, at de to fartøjer ikke har overholdt regler, der gælder for landingsforpligtigelsen. Da det kun er to ud af ca. 40 fartøjer, kan vi så slutte, at de øvrige ca. 40 fartøjer, som er RTC kontrolleret også havde registreret deres fangster af fisk under målet?
Hvor mange tons af de 1.522 tons torsk, der blev registeret landet fra Skagerrak i 2022, var BMS-fisk?
af Levende Hav | aug 10, 2023
PRESSEMEDDELELSE
Skal borgerne bo ovenpå Europas CO2-losseplads?
Ved Rødby, Stenlille, Havnsø, Gassum, Thorning!
Nej siger:
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi ved Jane Kruse
NOAH Friends of the Earth Denmark ved Palle Bendsen
Miljøforeningen Ren Nekselø Bugt ved Henrik Harboe
Miljøforeningen Havnsø-Føllenslev ved Rikke Volf
Levende Hav ved Kurt Svennevig Christensen
Klimabevægelsen ved Thomas Meinert Larsen
Det Fælles Bedste ved Niels Aagaard
Danmarks Naturfredningsforening Kalundborg ved Susanne Ladefoged
Bürgerinitiative gegen CO2-Endlager e.V. ved Heike Kruse
Sdr. Ydby, København, Havnsø, Odder, Frederiksberg, Hjortshøj, Gørlev, Nehmten
9. august 2023
Energistyrelsen sendte sidst i maj to miljørapporter om CO2-lagring i høring.
Ni miljøforeninger/-organisationer har sammen forfattet høringssvar til rapporterne, hvis
hovedpointer er følgende:
Aarhus-konventionen er ikke respekteret: De politiske aftaler blev indgået uden en forudgående
offentlig debat, om det var en rigtig vej at gå med fangst og -lagring af CO2 fra danske og udenlandske
kilder.
Hvad med risikoen? Risikoen for landhævning, sprækker og jordskælv nedtones i rapporten.
Overordnet forekommer det unødvendigt risikabelt at iværksætte en eksperimentel teknologi af den
aktuelle dimension på landbaserede lokationer, hvor der bor mennesker og husdyr og findes bygninger
og veje og anden infrastruktur lige ovenpå de udpegede områder. Risikoen for udsivning
bagatelliseres.
Der er ingen fortrydelsesret. Et kæmpe CO2-deponi kan ikke sammenlignes med vindmøller eller en
solcellepark, som kan pilles ned, når de er udtjente.
Det går ikke altid som præsten prædiker: Historien om de norske Snöhvit og Sleipner felter, hvor man
har deponeret CO2 i årtier, har budt på mange uforudsete hændelser for de involverede firmaer og de
tilknyttede geologer.
… at tale sandt: Det er ikke korrekt, når Energistyrelsen hævder, at FN's Klimapanel IPCC inkluderer
CCS (CO2-fangst og -lagring) i definitionen af CDR (Carbon Dioxide Removal), og at IPCC inkluderer CCS
i alle 1,5 o C-scenarier. Energistyrelsen misbruger derved IPCC's autoritet.
Konen med æggene: Trods årtiers forskning og forsøg, meget store offentlige og private investeringer
og meget politisk velvilje er CCS i det store og hele ikke kommet ud over pilot- og
demonstrationsstadiet. Der er ingen affaldsforbrændingsanlæg og kun en eneste kraftværksblok i hele
verden med CCS. Dette står i stor kontrast til, hvad der fremgår af de to miljørapporter, hvor der gives
indtryk af, at CCS-teknologierne nærmest er en hyldevare.
Hockeystaven vender forkert: Hvis klimaloven havde indbygget et drivhusgasbudget og ikke kun et mål
om 70 procents reduktion, kunne man ikke slippe af sted med at formulere en politik som en
hockeystav, hvor udledningerne reduceres langsomt frem til et par år før 2030 og så med bidrag fra
succesfuld CO2-fangst og -lagring nå det vedtagne mål på 70 procents reduktion.
Hvis CO2-fangst ikke lykkes i den målestok, som forudsættes i miljørapporterne, vil klimalovens
beskedne 2030-mål ikke engang blive indfriet.
Miljørapporternes beskrevne obligatoriske såkaldte 0-alternativ er ikke et reelt nul-alternativ.
De miljøproblemer, som vurderes, bagatelliseres konsekvent.
Risikoen for Natura 2000 områder består for os at se på trods af Energistyrelsens såkaldte
“differentierede udpegning”, samt på grund af udvidelsen af de oprindeligt udpegede områder med en
ekstra zone på 5 km.
'Udviklingssporet' i regeringens klimaprogram med deponering af CO2 i undergrunden i kombination
med fangstanlæg og transport via lastbiler eller rør-infrastruktur strider imod selve ånden i den danske
Miljøbeskyttelseslov.
Man sætter hesten foran vognen ved at behandle CO2-lagring ude af sammenhæng med CO2-fangst.
Og man undgår det samlede blik på CCS-teknologierne. Ved at binde så mange offentlige penge i CO2-
lagringen, binder man sig til at fortsætte med de ubæredygtige aktiviteter, der skal levere CO2'en,
f.eks. biomassefyrede kraftværker og affaldsforbrænding. Alle dele af CCS-teknologikomplekset burde
behandles samlet. Herved kunne bl.a. de store ekstra behov for energi og vand blive tydelige.
CCS-sporet giver ikke mindst en undskyldning for at fortsætte business as usual i stedet for at gå i gang
med en gennemgribende omstilling af energiproduktion, transport, landbrug, byggeri og
vareproduktion, offentligt og privat (også virksomheders) forbrug.
SLUT
Kontakt:
Palle Bendsen, NOAH Friends of the Earth Denmark, tlf. 30 13 76 95, palle@noah.dk
Kim Ejlertsen, Miljøforeningen Ren Nekselø Bugt , tlf. 60 95 19 58, kimejler@post7.tele.dk
LINKS til høringssvarene:
Høringssvar sagsnr 2022-5526 BEKENDTGØRELSEN 08-08-2023
Høringssvar sagsnr 2022-5526 PLANEN 08-08-2023
af Levende Hav | maj 30, 2023
PRESSEMEDDELELSE FRA HAVSAMARBEJDET I ØSTJYLLAND (Norddjurs, Syddjurs, Samsø, Aarhus, Odder,
Horsens og Hedensted Kommuner)
Nyt Havsamarbejde i Østjylland tager på Havne-turné og lægger til kaj i syv østjyske byer.
De første konkrete initiativer og projekter begynder at tage form i det havsamarbejde syv østjyske
kommuners borgmestre har indgået for at forbedre havmiljøet i den østjyske del af Kattegat. I tæt
samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, Kysthjælperne under Danmarks Sportsfiskerforbund
og Landsforeningen Levende Hav tager man lige straks på Havne-turné i de syv kommuner for at fortælle
om projektet. Turbussen er skiftet ud med en fiskekutter, når Havsamarbejdet over sommeren tager på Havne-turné. Den
nye havne-turné begynder i Aarhus, hvor man vil være til stede under det kommende Ocean Race. Levende Havs formand Erik Bjørn Olsen: “Vi glæder os over dette nye initiativ, med fokus på Aarhus Bugt, et projekt som faktisk blev skabt på dækket af kutter Anton”.Siden rykker kutter og mandskab videre til Horsens og Odder, og så følger de resterende kommuner efter planen i
løbet af efteråret. Under turnéen kan interesserede komme ombord på den tidligere fiskekutter MS Anton
og blive klogere på, hvordan det nye østjyske Havsamarbejde vil arbejde på at genskabe et bedre havmiljø,
flere fisk og en højere biodiversitet samtidigt med, at man kan blive klogere på livet i det lokale havområde.
Biolog Torben Tran Ankjærø, der er ansat som havmiljøkoordinator for samarbejdet, skal med på turné, og
han ser frem til at sætte endnu mere vind i sejlene på projektet: ”Vi er kommet rigtigt stærkt fra start med arbejdet, så det bliver godt at komme ud og fortælle om både
vores ambitioner og de ting, vi allerede har sat gang i. Og så glæder det mig at mærke den opbakning og
velvilje, vi møder rundt omkring til at engagere sig og bidrage ind i samarbejdet, bl.a. nu her i forbindelse
med turnéen, hvor det i høj grad er frivillige lokale kræfter, der løfter arrangementerne.”Udover den kommende havne-turné har havsamarbejdet allerede grebet fat i både erhvervs- og
miljøministeren med en opfordring til at øge fokus på de rekreative og naturmæssige værdier i Danmarks
Havplan, og yderligere sendt et forslag til Miljøministeren, med ønsket om at havregionens største stenrev,
Mejl Flak, skal have status som strengt beskyttet område, hvor havnaturen får mest mulig ro til at
genoprette biodiversiteten og de pressede fiskebestande. I april er der også afholdt et første møde i en ny
og bredt sammensat NGO-gruppe under Havsamarbejdet, hvor både naturorganisationer og erhverv sidder
med, og så arbejdes der målrettet på at rejse midler til konkrete naturgenopretningsprojekter og formidling
af havnaturen.
Fakta
Havsamarbejdet består af de syv kommuner Norddjurs, Syddjurs, Samsø, Aarhus, Odder, Horsens og
Hedensted, hvor borgmestrene er gået sammen i et tværkommunalt samarbejde om at øge biodiversiteten
og naturtilstanden i den østjyske del af Kattegat. En af de væsentligste ambitioner for det nye samarbejde
er, at det skal ske via en bred koordinering mellem kommunerne, borgere, forskere, myndigheder og
private aktører. Et af de første skridt har været at ansætte en havmiljøkoordinator. I første omgang for den treårige periode
2023-2025. Koordinatorens rolle er at sikre et godt samarbejde og koordinering mellem områdets mange
forskellige aktører, samt bidrage til funding af de tværkommunale indsatser. Havsamarbejdet på Havne-turné arrangeres af de syv kommuner, Danmarks Naturfredningsforening,
Kysthjælperne under Danmarks Sportsfiskerforbund og Landsforeningen Levende Hav med skibet M/S
Anton, som efter planen skal lægge til kaj ved hver en havn i hver af de syv kommuner i løbet af 2023.
Se listen over kommende, gratis arrangementer herunder: Der vil alle steder være opsat akvarier med meget af det spændende liv, som ellers er utilgængeligt uden
man dykker ned i vandet. Kom på rundvisning på det tidligere fiskeskib M/S Anton, og hør om hvordan man
måler naturtilstanden i havet, samt bliv klogere på Havsamarbejdet, og hvad vi kan gøre for at få et bedre
havmiljø.
Oversigt over arrangementer og datoer:
Dato Arrangement Kommune
3-5. juni 2023 kl. 10-
17
Oceans Race, Aarhus Havn. Se og hør og smag på
livet i havet.
Forskningsskibet Aurora på Pier 2, Inge Lehmans
gade.
Aarhus
6.-7. juni 2023 kl. 10-
17
Oceans Race, Træskibshavnen, Klubhus v.
Dykkerklub Juggernaut, Fiskerivej 30.
Se og hør om livet under vand. Hvad gemmer der
sig i rusen, vi trækker op?
Aarhus
9. juni 2023
Åbent skib kl. 14-17
Horsens Havn holder
Skoleklasse-arrangement
Rørebassin for børn og Rundvisning på skibet
Er der stadig liv i Horsens Fjord?
Adressen er ”Havnen 9” i Horsens
Horsens
10. juni kl. 11-17 Nordsminde For Fulde Sejl.
Krabbefiskeri for børn. Hør og se livet under
vand, ved Norsmindes ”minifestival”.
Nordsminde havn.
Odder
Arrangementerne i Hedensted, Syddjurs, Norddjurs og på Samsø er under planlægning, og annonceres efter
sommerferien.
Kontaktoplysninger til arrangørerne:
Havmiljøkoordinator for Havsamarbejdet i Østjylland, Torben Tran Ankjærø,
Tlf. 23 47 51 50, atto@aarhus.dk
Danmarks Naturfredningsforening, Thomas Neuman, tlf. 30 23 37 70, neumann@dn.dk
PDF Pressemeddelelse for Havneturnen til Aarhus den 6.6-7.7, Horsens 9.6 og Norsminde 10.6 2023 Havsamarbejdet Aarhus bugt: PM_Havsamarbejdet på Havneturné i 2023_udsendt
af Levende Hav | jan 16, 2023
Godt nytår ønskes til medlemmerne af Landsforeningen Levende Hav. Kan downloades i en PDF udgave HER
Ny regering
Det kniber gevaldigt med at holde liv i havet. Ingen danske havområder opfylder i dag EU’s krav til god miljømæssig standard. Mindre lokale projekter til forbedring af miljøtilstanden lyser op i mørket, f.eks. udplantning af ålegræs, etablering af stenrev, regulering af fiskeriindsatsen. I Levende Hav var vi glade og lidt stolte over at have bidraget til en aftale om forbud mod trawlfiskeri i Bælthavet. Men lyset blev hurtigt slukket, da vi læste de 13 linjer, som står i det nye Regeringsgrundlag om ”Havplan og udvikling af det danske fiskerierhverv”, hvor der i de sidste fire linjer står: ”For rettidigt at kunne foretage de relevante ændringer, fremrykkes deadline for kommissionen til den 1. oktober 2023 som basis for yderligere diskussion om erhvervet, der også̊ skal omfatte udfordringerne ved et eventuelt trawlforbud i Bælthavet.” (Min kursiv)
Levende Hav er blevet tilbudt to pladser i Fiskerikommissionens Rådgivende Panel, der har ca. 25 medlemmer. Første møde er 18. januar. Vi prøver at fremlægge argumenterne en gang til for prins Knud!
På Folkemødet på Bornholm sidste sommer lancerede vi kampagnen: Giv os torsken tilbage! Og vi ser fredningen af torsken i dens gydeperiode, begrænsningen i lystfiskeriet og trawlforbuddet i Bælthavet som tiltag, der kunne være medvirkende til at realisere dette ønske. Det er derfor glædeligt, når Øresundsakvariet her i nytåret kan melde om ekstraordinære store mængder små torsk i Øresund. Kendsgerning, der må give genlyd i Fiskerikommissionen!
Ekstraordinær generalforsamling 27. november 2022.
På Levende Havs ekstraordinære generalforsamling, søndag den 27.11., der blev afholdt på Fyn hos Mads på Vends Motorik- og Naturskole, blev det bl.a. besluttet at nedsætte 2 arbejdsgrupper med det formål at få undersøgt forskellige muligheder og modeller for, hvordan Levende Hav og kutter Anton skal fungere og administreres i de kommende år.
Kommissorium for arbejdsgrupper i Levende Hav. November 2022
Arbejdsgruppe 1 blev nedsat med det formål at få undersøgt hvilke muligheder der findes for en noget bredere model for kutter Anton, et muligt skibs/bådelaug, organiseret i eller uden for Levende Hav, eller en kombination af begge dele.
– Kommissorium for AG 1
Hermed giver Levende Havs bestyrelse arbejdsgruppen et mandat til at få undersøgt muligheder for Miljøkutter Antons virke og drift i fremtiden, også uden for Levende Hav. Gruppen har mandat til at forhandle med nye partnere, bl.a. uddannelsesinstitutioner, organisationer og lignende. Gruppen har et bredt forhandlingsmandat, dog med den klausul at eventuelle forslag og planer som gruppen vil anbefale, først skal accepteres af bestyrelsen og endelig besluttes af Levende Havs generalforsamling. Arbejdet tager udgangspunkt i diskussionen og aftalen på den ekstraordinære generalforsamling (se referat). Gruppen består af følgende medlemmer af Levende Hav: Ib Ivar Dahl, Ingeborg Svennevig, Mads Brodersen, Lars Hillerup og Henry Stokholm. Gruppen kan suppleres med ny medlemmer, de skal også være fra Levende Hav.
Gruppen er ansvarlig for arbejdsform og arbejdet skal være afsluttet medio marts 2023. Medlemmer kan få dækket deres rejseomkostninger og mødeudgifter til lokale og forplejning. Budget aftales med Erik Bjørn Olsen.
Arbejdsgruppe 2 blev nedsat med det formål at få undersøgt hvilke muligheder der findes for et tættere samarbejde mellem Levende Hav og andre organisationer, ex. DN med udgangspunkt i kutter Anton. Gruppen skal derfor også undersøge mulighederne for at Levende Hav kan få en ny og mere robust bestyrelse.
– Kommissorium for AG 2
Hermed giver Levende Havs bestyrelse arbejdsgruppen et mandat til at få undersøgt mulighederne for Levende Hav og Miljøkutter Antons virke og drift i fremtiden. Gruppen skal både undersøge mulighederne for hvordan Levende Hav kan få en mere aktiv bestyrelse, og kutter Antons virke, herunder en skitse til sejlplan for kutter Anton maj – oktober 2023. Gruppen har mandat til at forhandle med nye partnere, bl.a. Danmarks Naturfredningsforening og andre organisationer og lignende. Gruppen har et bredt forhandlingsmandat, dog med den klausul at eventuelle forslag og planer som gruppen vil anbefale, først skal accepteres af bestyrelsen og endelig besluttes af Levende Havs generalforsamling. Arbejdet tager udgangspunkt i diskussionen og aftalen på den ekstraordinære generalforsamling (se referat). Gruppen består af følgende medlemmer af Levende Hav: Mogens Gissel, Dorthe Birkmose, Erik Bjørn Olsen, Henning Christensen, Jan Tidemann, Poul Sjøgren og John Graversgaard. Gruppen kan suppleres med ny medlemmer, de skal også være fra Levende Hav.
Gruppen er ansvarlig for arbejdsform og arbejdet skal være afsluttet medio marts 2023. Medlemmer kan få dækket deres rejseomkostninger og mødeudgifter til lokale og forplejning. Budget aftales med Erik Bjørn Olsen.
Levende Havs aktive kystfiskeri-projekter
Hvorfor støtter Levende Hav kystfiskeriet i den fattige verden?
Siden foreningen blev oprettet i 1995, har Levende Hav haft ansvaret for et eller flere kystfiskeri projekter. I samme periode har vi haft ansvaret for en del forundersøgelser i Asien og Afrika som efterfølgende viste sig ikke at kunne gennemføres.
Såvel projekter som forundersøgelser og studier har givet Levende Hav den gode og nødvendige ballast til at kunne deltage og være fortaler for kystfiskere og deres samfund verden rundt. Og metoden er og har været ”fisker til fisker” metoden, dvs. et fagligt fællesskab og samarbejde hvor Levende Hav, vha. af støtten fra offentlige og private fonde, virksomheder og privatpersoner, har kunnet bidrage med midler og udstyr til fiskerne og deres samfund.
Kystfiskeriet fra Pangani-regionen, Tanzania
Et af Levende Havs fiskeriudviklings projekter er aktivt i Pangani, Tanzania, et andet i Kenya ved Victoriasøen. Pangani projektet startede i det små, i slutningen af 2018, med en samarbejdsaftale mellem Levende Hav og PHDO (Pangani Heartland Development Organisation). I Levende Hav skulle vi indsamle og indkøbe fiskeriudstyr og udstyr til skolerne Pangani. Udstyret kunne fylde en 40 fods container som derefter blev sendt til Tanzania bl.a. med støtte fra GTS (Genbrug Til Syd) og penge fra private fonde og bidragsydere.
Formålet med projektet: at kapacitetsopbygge 16 mindre kystsamfund i Pangani regionen og projektets lokale partner, PHDO, med det formål at sikre et mere økologisk bæredygtigt fiskeri og at kystfiskeriet i regionen bliver selvhjulpne og de unge bliver i landsbyerne. Projektet har et særligt fokus på de mange kvinder i landsbyerne som af nødvendighed også er blevet fiskere. De er fodfiskere og indsamler og indfanger hver dag fisk til den daglige husholdning og der er tale om flere hundrede kvinder.
Aktiviteter indtil nu: Udover at få sendt container med udstyr har vi med støtte fra ISISE-fonden, i 2022, købt lokalt produceret fiskeriudstyr og fået det fordelt i 8 landsbyer.
Aktiviteter 2023 ->: Foråret 2023 skal vi købe og fordele udstyr til de 8 landsbyer som endnu ikke har modtaget udstyr. Vi skal have gennemført en evaluering og udarbejdet en rapport og et projektdokument til brug for en ansøgning til CISU for en mere målrettet støtte til PHDO, så projektets lokale partner bliver bedre organiseret og rustet til de fiskerifaglige opgaver i regionen.
Perspektiver: Pangani regionen ligger relativt afsides og isoleret i Tanzania, med ringe adgange til de større markeder for fisk. Derfor er kystfiskerne og deres familier udsatte i forhold til at blive overtalt til at deres unge mænd bliver mandskab på de større fiskefartøjer, der er hjemmehørende på Zanzibar. Et styrket kystfiskeri i regionen og dermed også en indtægt til fiskerne vil betyde at flere unge mænd bliver boende og stifter familier. Det er vigtigt at kystfiskerne får et større fiskeri fordi deres fiskeri er mere naturskånsomt og bæredygtigt målt på resurserne. Folk og samfund der, år efter år, skal leve af en naturressource er alt andet lige mere opmærksomme på de biologiske forandringer i havet som fiskeriet fører med sig end de fartøjsejere, der via et overskud i turistindustrien, skal have fundet profitable investeringer til deres overskud.
Kystfiskeriet, som ikke kan leve af deres fiskeri, på såvel vest- som Østafrika er også udsatte for fristelsen til at sejle immigranter fra syd mod nord. Derfor bør vi også i de nordlige lande støtte kystfiskeriet i syd således at de forbliver i fiskeriet.
Pangani projektet er støttet af GTS, Bodil Pedersen Fonden, Merkur Fonden, Viggo Harboe, Torben og Alice Frimodt Fonden, Frydendahl og udstyr- og penge bidrag fra fiskere og private.
Større Levende Hav kystfiskeri projekter:
- ”Fra Kattegat til Aralsøen”, Kasakhstan (1995-2008 og igen 2016-2018). Projektet blev støttet af Demokratifonden, DANIDA, Bodil Pedersen Fonden, Torben og Alice Frimodt Fonden, Græsrodsfonden, Merkur Fonden, firmaer og private, med i alt ca. 10 mio. kroner og meget udstyr. Læs mere her: http://gl.levendehav.dk/projekter/Kasakhstan/aralso-projektet.htm
- “RSCFP – Red Sea Costal Fishery Project”, Eritrea (2004-2010). Projektet blev støttet af EU, DANIDA, Projektrådgivningen, private fonde og firmaer med i alt ca. 5 mio. kroner og meget udstyr. Læs mere her: http://gl.levendehav.dk/Eritrea/forside-eritrea-2004.htm
- ”SNEHA – Rights to livelihood: Social and economical development through formation of women’s producer co-operatives” (2014 – 2017) støttet af CISU og private fonde http://gl2.levendehav.dk/kategori/politik/eu-politik/eu-politik-2013/
Kanda La Ziwa – Folkemøde ved Victoriasøens kyst.
Se mere her: https://www.facebook.com/NAAMFestival/
2022 indebar opstarten af et nyt projekt mellem Landsforeningen Levende Hav og Naam festivalen kaldet Kanda La Ziwa. Projektet omhandler et Folkemøde i Kisumu i Kenya d. 24.-25. februar, med
fokus på klima, vandmiljø, kultur og fiskeri i Victoriasøen. Naam festival har erfaring med at lave projekter der bruger dialog, musik og kunst til at formidle budskaber omkring Victoriasøen, men er
for Levende Hav en ny samarbejdspartner. Indenfor Levende Hav præsenterer projektet også nye ansigter i form af Asta Svennevig Christensen, der til daglig arbejder som psykolog, og her fungerer
som projektkoordinator og konsulent omkring motivation eller barrierer ift. forandring.
Malene Kaasgaard Christiansen arbejder til daglig ved DR som medieforsker, og vi nyder godt af hendes ekspertise inden for formidling, projektledelse og evaluering af projekter.
Projektet er i første omgang et beskedent projekt, men der er en intention om at skabe et nomadisk projekt, hvor også Tanzania og Uganda kan involveres i kampen for Victoriasøen.
I oktober 2022 arrangerede vi et møde mellem repræsentanterne for samarbejdet i Kenya. Besøget bestod af at lære hinanden at kende, se området og møde relevante politikere, aktivister, og kunstnere, men af særlig interesse var søens befolkning.
Her var et møde i en lille landsby specielt interessant. Vi talte om overgangen fra traditionelt fiskeri til brugen af havbrug, om sabotage, hærværk og tyveri samt frustration over forskere der kommer og undersøger, men efterlader borgerne med udfordringerne, og med at BMU (beach management units) som fungerer til at skabe samarbejde og sammenhold mellem fiskere i Uganda og Tanzania, men ikke opleves fungerende i Kenya.
Vi havde ikke forudset deres fremtrædende ønske, som var hjælp med bankerne, for at kunne opbevare penge sikkert, organisere sig i økonomiske grupper og få adgang til lån. Fiskerne var bevidste om problemerne ved havbrug, ulovligt fiskeri, affald og forurening, men forklarede disse som resultater af ikke at kunne tænke langsigtet grundet manglende økonomisk forsikring og mulighed.
Dagen efter havde en frivillig ved Naam festival haft kontakt til en bank i Kisumu og lavet aftaler om indskudsrater, lån og at der ville komme en fra banken og hente pengene med jævne mellemrum, så fiskerne ikke mistede en dagsindtægt. Repræsentanter fra banken var også meget interesseret i at deltage i Folkemødet 2023.
Folkemødet repræsenterer derfor en mulighed for forandring. Det understreger ikke mindst vigtigheden af dialog med dem, der reelt er påvirkede, frem for at komme med egen agenda. En sådan platform til dialog kan forhåbentligt støtte en bevægelse i den rigtige retning for både brugerne af søen og for Victoriasøen selv.
Projektet finansieres af CivilSamfund i Udvikling (CISU) og Merkur Bank.
Med venlig hilsen, og vi håber, at du stadig støtter Levende Havs arbejde og betaler kontingent for 2023. Du kan følge os på vores hjemmeside Levendehav.dk og Facebook: Levende Hav. På hjemmesiden finder du sejlplan for kutter Anton.
Erik Bjørn Olsen
Formand
Grenå den 10. januar 2023
af Levende Hav | jan 16, 2023
Godt Nytår
Danmark har fået en ny regering og en ny minister for fiskeriet og som tidligere ministre har han også fået vores nytårshilsen i form af en fiskeripolitisk status for 2022 og den kan du læse på linket.
Nytårsbrev 2023 Fiskeriminister
af Levende Hav | nov 1, 2022
Reminder udsendt mandag den 14.11
Kære medlem
Jeg skriver for at minde om Levende Havs ekstraordinære generalforsamling
27. november kl. 11.00
Vends Motorik- og Naturskole, Gl. Assensvej 46,
5580 Nørre Åby (ca. 5 km fra Middelfart)
Dagsorden:
1. Valg af ordstyrer og referent
2. Status og perspektiver for Levende Hav – oplæg og diskussion
a. Erik Bjørn Olsen
b. Kurt Svennevig
c. Ib Ivar Dahl
d. Andre
3. Frokost
4. Forsøg på konklusion af diskussionen under punkt 2.
5. Udmøntning af konklusionen under punkt 4. Eventuelt i form af en gruppe omkring
et arbejdsprogram til fremlæggelse på næste (ordinære) generalforsamling i foråret 2023.
6. Eventuelt
Tilmelding
Af praktiske hensyn (proviant) skal vi have en tilmelding til den ekstraordinære generalforsamling.
Her kan man også skrive, hvis der er transportproblemer, som vi kan løse i fællesskab.
Tilmelding sendes til
ebogmt@gmail.comHusk betaling af kontingent: 300 kr. (familie), 200 kr. (enkelt), 400 kr. (firma).
Merkur Bank 8401 1010315. Mobile Pay 77209.
Kære Levende Hav medlemmer
Hermed indkaldes til ekstraordinær generalforsamling til afholdes den 27. november kl. 11-16.
Sted: Vends Motorik- og Naturskole, Gl. Assensvej 46, 5580 Nørre Åby (ca. 5 km fra Middelfart)
Hvorfor holde en ekstraordinær generalforsamling?
Når vi ser på Levende Havs aktiviteter siden stiftelsen i 1995, så spænder de vidt – helt i overensstemmelse med foreningens formålsparagraffer. Vi har ytret os i medierne, lavet kampagner og udstillinger, lavet folkeoplysning i bred forstand om livet i havet – i mange tilfælde med fokus på fiskeripolitik og forvaltningen af havets ressourcer. Samtidig har vi været aktive i projekter i den tredje verden under devisen: fisker til fisker. Siden år 2000 har vi brugt kutter
Anton som platform for disse mange tiltag – også i Sverige, Norge og Tyskland.
Vi kan slet ikke sige, at vi har sejret ad helvede til – måske netop det. Der er små lyspunkter under vejs som f.eks. de forventede trawlforbud i bælterne, mærkningsordning for skånsomt fiskeri, stop for klapningen i forbindelse Lynetteholmprojektet, Aahus Havn etc. men de fatale konsekvenser af de omsættelige kvoter, en fejlslagen fiskeriforvaltning med torskebestandens de facto nedfiskning, manglende reduktion i udledningen af kvælstof og fosfor er blot enkelte eksempler på, at der er meget langt, før vi når til en god økologisk standard.
Levende Hav er en landsforening med medlemmer spredt over det ganske land. En stabil skare på 3-400 personer har i årenes bakket op om foreningens arbejde og ydet økonomisk støtte til drift af foreningens kutter Anton. Men det er aldrig lykkedes at få gang i et decentralt arbejde med havmiljøet, selv om vores vedtægter faktisk omtaler havpolitisk forum som stedet for en lokal aktivitet. Foreningen er blevet styret og drevet af nogle få ildsjæle i bestyrelsen. Her vil jeg blot nævne Knud Andersen, som døde for fire år siden, og Kurt Svennevig Christensen, der senest har været formand, men nu vil have fokus på andre gøremål i forbindelse med havmiljøet.
I den øvrige bestyrelse er der ingen, der kan føre foreningen videre i det spor, som vi har fulgt siden foreningens start. Der skal – måske ikke lægges nye spor – men i hvert fald prioriteres på ny.
Derfor har vi indkaldt til et møde, hvor vi med baggrund i oplæg og grundig diskussion kan lave udspil, der giver mening med at fortsætte eksistensen af Landsforeningen Levende Hav.
Bestyrelsen har besluttet at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling for at have et forpligtende forum, der kunne tegne konturerne af foreningens fremtidige fokusområder og arbejdsform. Vi forestiller os, at det kommer til at foregå sådan:
Vi mødes d. 27. november 2022 kl. 11 – 16 på Vends Motorik- og Naturskole, Gl. Assensvej 46,
5580 Nørre Åby (ca. 5 km fra Middelfart)
Endelig forslag til dagsorden sendes i uge 46.
Dagens forløb:
1. Analyse af scenen for Levende Hav (LLH). Hvor er havmiljøet nødlidende, og hvilken rolle
kan vi spille – nationalt og internationalt.
2. Hvilke former kan/skal vores indsats antage?
3. Nedsættelse af arbejdsgrupper, der skal komme med udspil til LLHs fremtidige virke.
Bestyrelsen er indstillet på, at der indkaldes til endnu en ekstraordinær til foråret 2023, hvor vi i
fællesskab kan drøfte resultaterne af arbejdsgruppernes arbejde. Men under alle omstændigheder
skal det arbejde, der starter d. 27.11. munde ud i et beslutningsforslag til den ordinære
generalforsamling i marts/april 2023 om foreningens fremtidige kurs og besætning.
Vi tror, at det vil være befordrende for værdien og kvaliteten af vores møde i november, hvis folk
tog sig sammen til at sætte nogle ord på papir, som kunne rundsendes inden mødet. Alle bidrag
modtages med tak på mail:
ebogmt@gmail.com.Her er par stikord til afsæt:
– Gør LLH en forskel i forhold til de andre foreninger, der beskæftiger sig med havet? Hvad med
samarbejde?
– Hvad mangler for, at vi kan tale om god miljømæssig standard?
– Hvad med aquakultur som havbrug?
– Kan vi få indflydelse på Havplanen?
– Hvad med den internationale dimension i LLHs arbejde.
– Hvad kan/skal kutter Anton bruges til?
– Det folkeoplysende arbejde med havets naturhistorie.
– Monitorering af spildevandsudledninger – klapning – iltsvind
– Muslingsdyrkning og – skab.
Tilmelding
Af praktiske hensyn (proviant) skal have en tilmelding til den ekstraordinære generalforsamling d. 27. november. Her kan man også skrive, hvis der er transportproblemer, som vi kan løse i fællesskab.
BEMÆRK: kontingentet for 2022 skal være betalt før generalforsamlingen (kan efter aftale betales på dagen). Kontingentet: For enkeltmedlemmer 200 kr./år For Familier 300 kr. For firmaer og organisationer 400 kr./år. Man kan betale på følgende måde: Mobilepay på nummer: 77209 eller Merkur Bank: reg. nr. 8401 konto nummer: 1010315
Best regards/Venlig hilsen
Erik Bjørn Olsen
Levende Hav/Living Sea
Solsikkevej 10
