Glædelig Jul og et godt Nytår 2020

Downloade en printervenlig PDF udgave Nytårsbrevet 2021

Glædelig Jul og et rigtig godt Nytår 2021

Nytårsbrevet 2020

Levende Havs bestyrelse ønsker foreningens medlemmer, familier, samarbejdspartnere, fonde og støtter en glædelig jul og et godt Nytår 2021.

2020 blev alt andet end et normalt år i Danmark ja i hele verden og 2020 nytårsbrevet bliver heller ikke helt som det plejer, målt på de nytårshilsener Levende Havs medlemmer har fået siden 1999.

På 2020 generalforsamlingen blev det nemlig besluttet at vi, i stedet for en kalender, skulle lave et årsskrift og det skrift modtager I sammen med indkaldelsen til Levende Havs ordinære generalforsamling til afholdelse i slutningen af marts 2021.

Årets kalender indeholdt altid en hilsen fra formanden og en kort beskrivelse af året der gik overskrifter. Og det bevares i nytårsbrevet.

Her vil vi kort samle op på året der gik i Levende Hav og de begivenheder vil blive mere udførligt beskrevet med fotos i Årsskriftet. Man kan også løbende holde sig opdateret og orienteret på LLH hjemmeside www.levendehav.dk og www.facebook.com/levendehav

Selvom LLH’s aktiviteter og opgaver også er blevet styret af COVID-19, og alle de stop, aflysninger og forstyrrelser der fulgt i corona kølvandet, har Levende Hav formået at være aktiv på flere fronter. Det mest tankevækkende og bevægende i 2020 har været knyttet til det helt nye i LLH at alle vores aktiviteter, særlig med kutter Anton, blev gennemført uden skipper Knud.

Alligevel har Knud har været med over alt og han hænger ved siden af den skipperstol som Villy, Antons nye skipper, fik opsat i styrehuset på kutter Anton. Og Villy husker os nu på at det aldrig lykkedes ham at få overtalt Knud til at få den skipperstol for ”det bliver over mit lig” før der kommer en sådan stol i styrehuset på kutter Anton, skulle Knud have sagt mange gange.

Vi savner Knud, men savnet er alt andet lige nemmere at bære, når vi er aktive og på rette kurs med Levende Hav og kutter Anton og det mener bestyrelsen også vi har været i 2020.

Her følger det korte resumé af året der gik.

Kutter Anton aktiviteter: Efter kølhalingen i foråret og de mange COVID-19 aflysninger blev det besluttet at vi skulle koncentrere vores indsats i Lemvig og på Limfjorden.

Vi stillede op i juni hvor vi også gennemførte den udsatte ordinære generalforsamling og vi var aktive på havnen i Lemvig og på Limfjorden til og med medio august.

Det blev en god sommer med mange besøgende i vores udstillinger på havnen og vi fik indsamlet mange efterladte fiskegrejer fra Nissum Bredning.

Vi fik også gennemført fire længere sejladser en til Samsø hvor vi holdt skipperskole, en på Mariager Fjord og to på Limfjorden.

Nu ligger kutter Anton i Lemvig og venter på at skipper Villy bliver klar til at tage sig af Anton efter sin operation og ny hofte. I starten af det nye år er det planen at Anton bliver sejlet tilbage til Bønnerup for at bliver klar til sommerens sejladser som efter planen skal i slutningen af april hvor turen går til Nibe for første Kystens Parlament destination i 2021.

I 2020 blev kutter Anton også et andelsselskab. 83 af Levende Havs godt 300 medlemmer har købt 200 andele a 1000 kroner og de 200.000 kroner er blevet brugt til at få indfriet den sidste gæld i Anton og dermed har vi fået et bedre driftsregnskab på kutter Anton på ca. 40.000 kr./år.

I 2020 fik Anton med støtte fra Aage V. Jensen Fonden nye planker, skanseklædning og støtter til bagbord, nyt toilet og nye sejl og halemaskine.

Her ved udgangen på 2020, og med udsigten til mange opgaver i 2021, kan vi konkludere at kutter Anton er fit for fight. Tak til alle der har støttet kutter Anton i 2020, fonde, frivillige og ikke mindst gruppen af Antons venner, som hver måned bidrager med en værdifuld støtte til driften.

Levende Hav: På generalforsamlingen i juni 2020 blev årsberetningen vedtaget. I den lovede den nyvalgte bestyrelse at vi ville arbejde hårdt og målrettet på at kommer over de 300 medlemmer og de 100 gaver af mindst 200 kr. der er nødvendige for at Levende Hav kan blive registreret i Told og Skat som en forening hvor man kan fratrække sin støtte til Levende Hav.

Her tæt ved udgangen af 2020 kan vi konstatere at målet om at nå fra de 230 til over 300 medlemmer er nået, vi har haft en betydelig fremgang målt på nye medlemmer, en stigning på 83 nye medlemmer dvs. en stigning på 36 % på 7 måneder. Det er den største stigning, målt på antallet af nye medlemmer, Levende Hav har haft siden starten i 1995. Velkommen ombord i Levende Hav og på kutter Anton til alle nye medlemmer. I 2021 skal vi måles på om det også lykkes os at få de mindst 100 gaver a mindst 200 kroner.

Spøgelsesgarn: Med støtte fra Aage V. Jensen Fonden og Frydendahl i Hvide Sande kom vi i gang med at finde og bjærge efterladte fiskeredskaber i Nissum Bredning. Det blev et større projekt hvor 30 af Levende Havs medlemmer deltog i det hårde arbejde. Projektet fik også en rigtig god pressedækning, som også førte til handling fra de politiske ansvarlige. Ministeriet og fiskeriets organisationer har aftalt at nu skal der ryddes op på Limfjorden og fiskerne skal stoppe en adfærd, hvor de efterlade deres udslidte garn i havet. Du kan læse mere om projektet HER

Udstillinger og Knurhanen og Hønen: Hele sommeren stod Levende Havs udstillinger på haven i Lemvig ved siden af kutter Anton. Og her sled og slæbte Levende Havs aktive med at formidle, tegne og fortælle alt imens der blev gennemført videnskabelige projekter med fokus på Limfjorden, krabber og meget andet. Du kan læse mere HER i denne dagbog.

Bomtrawl: Levende Havs medlemmer ved at vi har kæmpet mod bomtrawl fiskeriet siden 1995. De første breve til den Nyrup regeringen med Henrik Dam Kristensen som magtfuld fødevareminister handlede om at få stoppet det fiskeri. Ministeren der svarede at han ikke ville blande sig hvordan fiskerne fangede fisken, han ville kun styre hvor meget de fangede. Siden den tid i 90’erne har Henrik Dam Kristensen trukket i land og sagt at ”hvis han havde vidst hvad han ved i dag, ville han også have forbudt bomtrawl”. I 2020 har vi været på havet, i fiskeauktionen, ligget i Thyborøn og ellers sendt breve og anmodninger til regering, Folketing og EU. Og vi også anmeldt de belgiske bomtrawlere for ulovligt fiskeri og vi sidder nu også i et bomtrawludvalg. Du kan læse mere HER og lidt af historien HER (Foto: Levende Havs havfrue på toppen af en de store sten som bomtrawlerne har slæbt Thyborøn)

Projektet, som startede tilbage i 2019, blev også ramt af alt det bøvl der er fulgt i kølvandet på COVID-19. Vores container med udstyr til fiskerne og deres familier i Pangani henstår stadig på havnen i Dar Es Salaam og venter på at regeringen og de tanzaniske myndigheder leverer på de løfter de har givet os mht. fritagelse for told og andre afgifter. Vi er nu i gang med at søge fondsmidler til opgaven med at få den container ud af havnen, men de økonomiske krav fra havnen for havnepenge hverken kan eller vil vi betale. Kravet fra havnen er nu oppe på 35.000 US$. Det er helt uantageligt og derfor kan projektet i Pangani meget vel ende med at havnen sælger container og udstyr på auktion og projektet bliver lukket.

Kystens Parlament: Projektet er et sejlende formidlings-projekt om havet og kysten, som gennemføres i samarbejde med Amatørfiskerforeningen og projektet er finansieret af Velux Fonden. Det kom så småt i gang i 2020 i Lemvig og Thyborøn, mens de øvrige 9 destinationer rundt i landet, måtte udsættes til 2021. I 2021 starter projektet i Nibe i sidste weekend af april og så fortætter det ellers rundt til de andre 8 havne og det ender i København i slutningen af september med en konference i Landstingssalen. En konference som vi håber, kan blive åbnet af miljøministeren. Du kan læse mere om projektet og de enkelte havne HER.

Med Kystens Parlament, Naturmødet i Hirtshals, Folkemødet på Bornholm, spøgelsesgarn 2021, bomtrawlere, udviklingsprojekter, udstillinger og debatter bliver der nok at se til for bestyrelsen og de mange aktive i Levende Hav. Alle medlemmer er også inviteret til at deltage; komme med gode ideer; være besætning, måske også skipper, på kutter Anton, man skal bare mønstre, der er rigelig med praktiske opgaver, ligesom der bliver brug for dig ude på kysten i de danske havne hvor kutter Anton lægger til. Følg med på www.levendehav.dk og www.facebook.com/levendehav

Vi planlægger at kunne afholde 2021 ordinære generalforsamling til foråret. Der kommer en indkaldelse med forslag til og punkter til dagsorden og der modtager I også 2021 Årsskriftet.

Kontingentet for 2021 kan betales på følgende konti:

Mobilepay på nr. 77209. Merkur Bank på 8401 1010315 og Giro på +01+1104527. Kontingentet i 2021 er den samme som i 2020: Enkeltpersoner: 200 kr./år, Familiemedlemsskab: 300 kr./år og foreninger og firmaer: 400 dk. /år.

På bestyrelsens vegne ønsker jeg alle et godt og lykkebringende Nytår 2021.

Kurt Svennevig Christensen

Formand

 

Ferring Strand julen 2020

 

 

Bomtrawl og gravstenen over dansk fiskeri

Belgiske bomtrawlere presse 

Gravstenen over dansk fiskeri

Belgiske bomtrawlere med tonstunge kæde-måtter smadrer lige nu havbunden ud for Thyborøn.

Pressemeddelelse udsendt mandag den 26. oktober 2020

Af Landsforeningen Levende Hav

Thyborøn havn bugner i denne tid af belgiske og hollandske bomtrawlere som smadrer havbunden i store områder af Nordsøen og Skagerrak med deres tonstunge bomme og måtter af stålkæder.

Målt på alle kendte målestokke er det et helt igennem bestialsk og naturstridigt fiskeri, det værste af alle slags bundslæbende redskaber. Med de 18 tons bomme og stålkæder og trawl og trawlposer, der er beskyttet af enorme mængder af plast, som rykkes af trawlet og bliver hængende i stenene, kan de slæbe i sten og på meget hård bund og det kan de med en stor fart (5-6 sømil i timen), fordi de har meget store maskiner. På havnen finder man beviset på, at det er muligt, i form af meget store sten.

Dette fiskeri er muligt, fordi bomtrawlerne dels får olien til lav pris og dels får mange penge for fisken. Fangsten indeholder nemlig forholdsvis meget af kostbare fisk som tunger og pighvar. Men den vigtigste grund til, at bunden og livet på bunden bliver smadret, er en EU-særregel, der tillader disse bomtrawlere at udsmide den fisk, de ikke kan sælge. For EU har fritaget hollandske og belgiske bomtrawlere fra det udsmidsforbud, som alle andre i EU-fiskeriet skal rette sig efter.

En alm. snurrevods- og garnkutter skal til sammenligning søge om at blive fritaget for at lande bifangster, som ikke kan sælges, men som kan genudsættes i live. 70-80 % af bomtrawlernes bifangster af små fisk dør, og alligevel har de fået denne særregel. Det har EU givet bomtrawlerne, for ellers ville deres fiskeri være stoppet. De har nemlig et meget stort udsmid af undermålsfisk. Var alle de fisk blevet afskrevet på deres kvoter, hvilket er hele formålet med udsmidsforbuddet, kunne fiskeriet her ved Thyborøn ikke foregå.

Hvorfor ser man ingen danske fiskere og ingen af de ansvarlige for dansk fiskeri på havnen i Thyborøn i disse dage? Hvorfor byder havnen i Thyborøn de belgiske og de hollandske bomtrawlere velkommen, når de ved, hvordan det fiskeri foregår? Hvordan kan det lade sig gøre i 2020 – er dansk fiskeri og dansk fiskeriforvaltning virkelig ikke kommet længere, blevet klogere?

Det virker faktisk absurd, at danske fiskere og de ansvarlige i dansk fiskeri bruger alle deres kræfter på at demonstrere mod kamera ombord på nogle få fartøjer i Kattegat, samtidig med at dette bestialske fiskeri foregår i Nordsøen og Skagerrak. Man kan være uenig i metoden med kamera, men det er da i det mindste et forsøg på at få et mere bæredygtigt fiskeri. Til sammenligning er det bomtrawlfiskeri, der lige nu foregår fra Thyborøn, en decideret trussel mod selve muligheden for at skabe et bæredygtigt fiskeri i overskuelig fremtid.

Vi skriver 2020, men de store i dansk fiskeri og de ansvarlige for dansk fiskeri er så langt fra forståelsen af et bæredygtigt fiskeri, som tænkes kan. Aldrig nogensinde tidligere i historien har EU og nationalstaterne brugt så mange ressourcer på at forvalte fiskeriet, og aldrig nogensinde i historien har fiskeriet været så langt fra at være bæredygtigt. Den samme dom kan fældes over de ansvarlige – de er i dag så langtfra det bæredygtige, som tænkes kan.

De store sten på havnen i Thyborøn står vitterlig som gravstene over dansk fiskeri.

For flere oplysninger kontakt Levende Havs formand

Kurt Svennevig Christensen

Telefon 53347107

El. mail llh@levende-hav.dk

 

Kutter Anton togt okt. 2020: Limfjorden

Formål: Med fokus på sorte hummer og fiskeriet på kulsøer

På vores togt på Limfjorden i uge 41, anløb vi bl.a. en havn vi aldrig tidligere har anløbet Ejerslev Havn på østsiden af Mors. Lille privat havn med en vanddybde, hvor kutter Anton lige kunne snige sig ind. Karsten og Dan som fisker sorte hummer og fanger kulsøer i Kattegat havde inviteret os for en snak om forvaltningen af sorte hummer på Limfjorden og kulso fiskeriet i Kattegat.

Endnu engang måtte vi beskæmmet lytte til fiskere som måtte opleve at blive ignoreret af fiskerikontrollen med deres problemer i fiskeriet. De kunne berette om et omfattende og helt igennem ulovligt fiskeri og omsætning af hummer og hummerhaler. Der er fiskere som blot ”røver” hummer og sælger hummerhaler og de kan ikke kontrolleres for mindstemål, fordi målet måles på kroppen fra midt øje til afsluttet krop (87mm) og det er åbenbart fiskerikontrollens argument for ikke at stoppe denne praksis – de haler kan ikke dokumenteres at komme fra undermålshummer.

Beskæmmende, for man burde selvfølgelig forbyde omsætningen af hummer som ikke kan kontrolleres alternativt få udarbejdet et mindstemål for hummerhaler.

Et andet sørgeligt kapitel i fiskernes omgang med fiskerikontrollen er kontrollens manglede indsats for at forhindre spøgelsesgarn, også her kunne Karsten, og andre fiskere i området, berette om hvor der stod mange efterladte garn og det var fortalt til fiskerikontrollen, som også havde fået halet lidt af de lange rækker, men som gav op og lod de mange spøgelsesgarn stå til tilbage i fjorden.

Man kan kun gisne om hvorfor fiskerikontrollen tager så lemfældigt på et problem som spøgelsesgarn og så håndfast om en ruse der står ulovligt el. en logbog der ikke er udfyldt korrekt, men mon ikke indtægterne fra lovovertræderne spiller en ikke uvæsentlig rolle?

Og det sammen med besværet med at hive tunge møgbeskidte og ildelugtende spøgelsesgarn op mod en tur i deres flotte store gummibåde med lige så store motorer som de sætter i vandet fra deres komfortable firehjulstrækkere – sådan en forretning som kontrollen kalder det – kan jo godt tage en hel dag på Ferring, og andre fjorde, hvor vejret altid er med kontrollen, ellers bliver de på land.

Det er åbenbart at fiskerikontrollen ikke længere er en del af løsningen på de store problemer i bl.a. Limfjorden, de er blevet en del af problemet, fordi fiskerne simpelthen giver op, lader stå til og ulovlighederne kan fortsætte fordi de myndigheder som vi lønner til opgaverne, ikke lever op til vores tillid. Som en fisker udtrykte det: ”Du har ret, men vi bliver forråede og lader stå til og forsøger at leve med det, når myndighederne er så åbenlyst ligeglade med os og fjorden”.

Dan fisker hvert år kulsøer (Stenbider) i Kattegat. Det er et fiskeri som kan være rigtig godt, målt på indtægterne, fordi rognen er blevet en relativ kostbar spise. Fiskeriet foregår med garn og fiskerne kan enten lande de hele kulsøer eller tage rognen ud og sælge den uden kroppen (det er der flere penge i end de hele kulsøer).

Problemet er at fiskerne smider de mange, tømte for rogn, kulsøer kroppe tilbage i havet, med det resultat at de genfanges i en mere eller mindre opløst og ildelugtende form. Sådan en krop vejer 3-5 kg, og de har en ringe værdi, dvs. der ikke noget system som kan aftage de kroppe.

Dan har fundet en aftager, men han skal selv fragte kroppene ind i landet, men her får han op til 1,80 kr./kg. Det er ikke mange penge, med sidste år blev det alligevel til ca. 30.000 kroner. Det kunne betale transporten, give lidt lommepenge og så har han været med til at fjerne et problem fra havmiljøet og fiskeriet og det mener han alle burde gøre og derfor efterlyser Dan en regel der oplægger fiskerne at tage de kroppe med i land, så de fjernes fra havet og bliver brugt til minkfoder el. andet.

Det burde være muligt i lyset af det generelle forbud mod at udsmide fisk som ikke kan bruges (discard-forbuddet) som er gældende i dansk og EU-fiskeriet, et forbud der opbyder fiskerne at i bringe alt det de fanger i land således at hele fangsten kan blive afskrevet på kvoterne.

Men i Fiskeristyrelsen (som vi har spurgt) siger man at det er lovligt at udsmide de kroppe, hvis det vel at mærke foregår på havet, dvs. uden af syne. Hvis fiskerne tager kulsøerne med ind i havnen, fjerner rognen, og derefter sejler tilbage på havet og smider kroppene ud er det forbudt, for så er det at betragte som dumpning – og det er forbudt. Det er ikke forbudt at dumpe kroppene på havet, da kulsøer ikke hører til de kvoterede arter pog derfor kun kommer under begrebet rensning af fisk og det er lovligt.

Sådan er det så meget og i alt er det selvfølgelig noget rod og uden for den alm. fornuft.

Myndighederne bør selvfølgelig pålægge fiskerne at bringe de kroppe i land (det er store kroppe og kan ikke med nogen ret sammenlignes med fiskeindvolde) og gør alle det vil der sandsynligvis også kunne etableres et marked, dvs. en infrastruktur der kunne aftage de kroppe og fiskerne i det mindst kunne få en smule penge for deres arbejde og en ressource vil blive brugt. Trawlerne fanger i forvejen store mængder (alt for store) af mindre fisk som tobis, brisling, sild og andet som sælges for 2 kg. /kg til fiskemel, olie og minkfoder.

I Levende Hav vil vi nu få udarbejdet et forslag til fiskeriministeriet og myndighederne som pålægger fiskere der fanger kulsøer at ilandbringe kroppene. Hvis ikke det kan lade sig gøre under de politiske vedtagelser vi har i dag, vil vi bringe sagen for Folketinget så de kan pålægge ministeriet at få udarbejdet en sådan regel.

Vi har nu samlet en masse viden om fiskeriet i Limfjorden efter sorte hummer og det er ved at tegne sig et mere og mere tydeligt billede af et fiskeri som skal have en helt anden forvaltning end den der gælder i dag.

I den forbindelse havde vi et møde med folkene fra Skaldyrcenteret i Nykøbing Mors, et center som drives af DTU Aqua og som også er i gang med nogle indledende øvelser for at få afdækket problemerne i fiskeriet af sorte hummer i Limfjorden. Levende Hav er med i det arbejde, men det går alt for langsomt og det kan ingen være tjent med, men langsommeligheden bortforklares med – ja som alt andet COVID-19.

I Levende Hav får vi nu udarbejdet et forslag til en ny forvaltning af fiskeriet, en forvaltning som tager udgangspunkt i det faktum at fredningen fra 1.7-1.9 skal respekteres, dvs. i de to måneder må der ikke stå redskaber til fangst af krabber og hummer i fjorden. I dag starter hummerfiskeriet en måned før officielt fordi alle mener at de skal have optaget deres pladser til ruser, tejner og garn før det hele bliver ”plasteret” til i grej og her slås erhvervs-, bierhvervs- og fritidsfiskere om pladserne. Det betyder helt konkret og reelt at hummer i Limfjorden bliver jagtet hele året 24/7 fordi det er lovligt at fiske taskekrabber og da det er de samme redskaber man bruger til hummer og krabber bliver hummerne fanget og de der ikke tør lande de ulovlige hummer, smider dem ud igen, men vi ved nu, også fra eget fiskeri, at hummerne bliver ødelagte i redskaberne eller når man haler redskaberne. Der er virkelig brug for en ny forvaltning her og det interessante er at i Norge er sorte hummer fredet i 10 måneder og de fiskes i to. I Danmark er de fredet i 2 måneder og må fiskes i 10, reelt som nævnt i 12 måneder.

Et andet vigtigt element i en ny forvaltning bliver spørgsmålet om hvorvidt det helt skal forbydes at bruge net til fangsten af krabber og hummer. Omvendt kan man sige: Hvis de fiskere som fisker med net ikke selv kan finde ud af at få stoppet praksis med at efterlade nettene i fjorden når de er blevet fyldte med skidt og møg og ikke længere kan fange noget, så må myndighederne gribe ind og her vil et forbud mof at bruge garn til fangst af hummer og krabber være det mest effektive i situationen.

 

 

 

Limfjorden, Smarts Farms og kutter Anton

Tirsdag den 11. august 2020 var Levende Hav med kutter Anton; gæster ombord og dronefører Casper Simonsen i land, på besøg ved en af de store “Karl smartfarme” til produktion af muslinger i Limfjorden.

Optagelserne er fra farmen med Oddesundbroen, fra Grisetåodde og ned i Venø sund mod Gibbel Næs. Det er et kæmpe anlæg der strækker sig 2 km på langs og godt en halv km på tværs, altså ca. 1 mio m2. lig med 150 fodboldbaner.

Anlægget er visuelt et grimt anlæg og dertil kan lægges de ødelæggelser det anlæg vil opføre Venø bugt i form af en massiv forurening fra muslingernes afføring, afføring og larm fra tusinder af måger, skarver.

Og der er blot et anlæg af mange, vi så også et under opførsel sydvest for havnen på Jegindø hen mod Jegindø tab, et anlæg der vil smadre miljøet i Kås Bredning. Og det er altså ikke muslinger til menneskeføde, men muslinger der skal bruges til fremstilling af biogas.

Det er stadig ufatteligt at den siddende regering har fortsat den natur- og miljø ødelæggende politik der blev opfundet og iværksat af den forrige regering under specielt Esben Lunde Larsens regime som er den mnister der har ansvaret for udviklingen af disse smart farme, som kun er en Karl Smart løsning på et meget alvorligt miljøproblem i Limfjorden og de indre danske farvande – ufattelig.

Der er skrevet meget om de ødelæggelser der følger i kølvandet på disse farme og i Levende Hav kan vi kun tilføje at vi vil kæmpe med alt det vi har kært og lært for at få stoppet de smartfarme.

For svaret på hvordan vi får reduceret vores tab af næringsstoffer til vandmiljøet er lige så enkel som det er sandt at vi i Danmark SKAL ned på de ca. 40.000 tons vi lovforpligtede os på tilbage i 2009. Lige siden af regeringerne dispenseret igen og igen så vi stadig ligger med et tab af næringsstoffer til vandmiljøet på over de 60.000. http://ulnits.dk/biologi/muslinger-og-maend/ https://www.limfjordupdate.dk/naturfredningsforening-advare…

Det er “smart” af de politisk ansvarlige at de nu tillader at disse farme henter næringsstoffer i hele fjorden, for at koncentrere forureningen under disse farme. Men det er en lidt for “Karl Smart” løsning og den skal selvfølgelig af bordet og det kan kun gå for langsomt.

Se også seneste nyt på www.gylle.dk hvor der er syn for sagen i spørgsmålet om hvorvidt offentligheden kan få viden og indsigt i sagen og på dette link er der droneoptagelser af havbunden under et muslinge opdræt i Skive fjord optaget af Svend Hørup

Til pressen, Folketinget og de ansvarlige ministre

Fiskeriministeriet og Miljøministeriet 

cc: Folketingets miljø- og fødevareudvalg

Kære Lea Wermelin og Mogens Jensen,

I har tidligere modtaget mails fra os med oplysninger om vores fund af efterladte fiskeredskaber i Limfjorden. Siden har vi fortsat fundet og halet spøgelsesgarn, alt imens vi forsøger at finde ud af hvordan det kunne gå så galt. 

Her og nu peger pilen på fiskeriforvaltningen, og helt centralt står fiskerikontrollen. Fiskerikontrollen har svigtet i denne sag. Vi har meget klare statement fra erhvervsfiskere, hvor de fortæller om det store svigt fra kontrollen. De har gang på  gang fortalt og udpeget de “skurke og banditter” som bruger den praksis med udtjente garn, som efterlades i fjorden, når de heller ikke kan fange krabber og hummer længere. De har også forsøgt at få ryddet op og intet sker. Kontrollen handler ikke. 

Det kan der være mange grunde til, men tilbage står det uomgængelige faktum at vi i Danmark har en fiskerikontrol, som bl.a. skal sikre os alle et lovligt fiskeri. Og de efterladte fiskeredskaber vi finder er ulovlige redskaber. 

For er det erhvervsfiskerne som “taber/mister” deres redskaber skal de rapportere at de har mistet de redskaber og fritidsfiskere må kun bruge længder på 135 meter, og vi hiver længder der er meget længere på over en km. 

Alt er derfor et ulovligt fiskeri, målt på de love fiskeriforvaltningen har ansvaret for og hvis ikke det er nok er, eller bør det være ulovligt, dvs. kriminelt, målt på naturen.

Kære miljø- og fiskeriminister, det er en fiskeri- og miljøpolitisk skandale vi oplever i Limfjorden denne sommer. Det stoppes og der skal ryddes op. 

I dag har vi sendt følgende til pressen og ligeså snart vi får lidt mere tid bliver det hele samlet og overgivet til Folketinget. 

Indtil da står vi selvfølgelig til rådighed med flere oplysninger.

Med venlig hilsen

For Levende Hav

Kurt Svennevig Christensen

Formand 

Telefon 53347107 

Pressemeddelelse udsendt d. 30. juli. 2020

Spøgelsesgarnene i Limfjorden er efterladte garn
Der kan stå over 1.000 skadelige garn alene i Nissum Bredning, viser de første erfaringer fra frivilligt projekt.

Spøgelsesgarn defineres som ‘mistede og tabte garn’, dvs. redskaber, som fiskeren har mistet ved et uheld. “Fiskeren mister også redskaber, men langt hovedparten af de spøgelsesgarn, vi hiver på Limfjorden, er ikke mistede, men efterladte garn,” siger skipper og formand for Landsforeningen Levende Hav (LLH) Kurt Svennevig Christensen. Dermed retter han en udbredt misforståelse i både medier og blandt politikere.

Efterladte garn, som består af bl.a. plastik og bly, er garn, hvor ejermanden har fjernet ankrene i begge ender, fordi garnene ikke længere kunne fange så mange krabber og hummere, at det kunne betale sig at røgte dem, præciserer han.

Ifølge Landsforeningen Levende Hav fortæller nogle af de få erhvervsfiskere, der er tilbage i Limfjorden, som forsøger at overleve ved lidt fiskeri efter østers og hummer, at de løbende har holdt fiskerikontrollen opdateret om de efterladte garn, men intet sker.

”De ved godt, at fjorden er fuld af spøgelsesgarn, men fiskerne bliver ligeglade, når de år efter år forsøger at råbe myndigheder op og intet sker, og så holder de op med at anmelde og opsamle de gamle garn de støder på” fortæller Kurt Svennevig Christensen.

Landsforeningen startede med kutter ‘Anton’, der denne sommer ligger i Lemvig havn, arbejdet med at få fundet og halet de efterladte redskaber i slutningen af uge 29, og indsatsen vil, når vejret tillader det, fortsætte den kommende uge.

Kutteren er bemandet med frivillige medlemmer af foreningen. De har allerede hevet mere end 200 garn i land og biolog Mogens Gissel Nielsen, medlem af Levende Hav og besætningsmedlem har de seneste uger fået syn for sagen om problemets omfang.

“Vi er meget overraskende og chokerende over hvor mange garn, der blot er efterladt i fjorden, hvor de står og gør skade på miljøet og fortsat fisker bl.a. krabber og hummere, som dør i de udtjente garn,” siger Mogens Gissel Nielsen.

Se mere på  https://www.facebook.com/levendehav.dk/ og www.levendehav.dk

Denne sommer, hvor Levende Hav og kutter Anton har base i Lemvig Havn, har foreningen opstillet telt og udstillinger. Her kan folk få viden om alt det, der truer livet i havet gennem udstillinger, akvarier og engagerede Levende Hav medlemmer. Der er fokus på forureningen med næringsstoffer, fiskeriet og alle andre faktorer, som ødelægger livet i de kystnære vande og fjorde.

Kutter Anton sejler også ud til Jyske Rev med dykkere om bord for at dokumentere, at revet forsvinder på grund af uansvarlig råstofindvinding.

LLH har desuden gang i et pilotprojekt med fokus på den almindelige strandkrabbe, som efterhånden totalt dominerer livet i Danmarks 10.000 km2 kystnære farvande og fjorde. I for eksempel Limfjorden er der ikke andet liv tilbage end skaldyr med strandkrabben som den altdominerende, og den undersøgelse foretages af biolog Mogens Gissel.

Inden sommeren er slut, vil Levende Hav også have skabt opmærksomhed om giftdepotet ved Høfde 42 i samarbejde med Bjarne Hansen, Thyborøn.

Lige nu kan Levende Havs medlemmer også komme med ud på fjorden og deltage i arbejdet med at få fundet og halet de tabte redskaber, vi kalder ’spøgelsesgarn’. Arbejdet gennemføres af besætningen på kutter Anton med hjælp fra frivillige herunder også fiskere fra Lemvig og dykkere.

Det er Levende Havs medlemmer, som står for dette arbejde og alt andet arbejde på havnen i Lemvig denne sommer – alt selvfølgelig frivilligt og ulønnet.

Til køb af udstyr og reparation og vedligehold af kutter Anton har Levende Hav i år fået støtte fra Aage V. Jensen Fonden, Velux Fonden, havnen i Lemvig og Lemvig Kommune og Frydendahl i Hvide Sande.

For flere oplysninger og aftaler om at komme ud med kutter Anton kontakt Levende Havs formand Kurt Svennevig Christensen på telefon 53347107

Best regards/Venlig hilsen

Kurt

Svennevig Christensen

Formand/Chairman 

Levende Hav/Living Sea
Juelsgårdvej 27, Ferring Strand
DK-7620 Lemvig
Cell + 45 53347107
www.levendehav.dk