Nytårsbrevet til medlemmerne

af Levende Hav | jan 16, 2023

Godt nytår ønskes til medlemmerne af Landsforeningen Levende Hav. Kan downloades i en PDF udgave HER

Ny regering

Det kniber gevaldigt med at holde liv i havet. Ingen danske havområder opfylder i dag EU’s krav til god miljømæssig standard. Mindre lokale projekter til forbedring af miljøtilstanden lyser op i mørket, f.eks. udplantning af ålegræs, etablering af stenrev, regulering af fiskeriindsatsen. I Levende Hav var vi glade og lidt stolte over at have bidraget til en aftale om forbud mod trawlfiskeri i Bælthavet. Men lyset blev hurtigt slukket, da vi læste de 13 linjer, som står i det nye Regeringsgrundlag om ”Havplan og udvikling af det danske fiskerierhverv”, hvor der i de sidste fire linjer står: ”For rettidigt at kunne foretage de relevante ændringer, fremrykkes deadline for kommissionen til den 1. oktober 2023 som basis for yderligere diskussion om erhvervet, der også̊ skal omfatte udfordringerne ved et eventuelt trawlforbud i Bælthavet.” (Min kursiv)

Levende Hav er blevet tilbudt to pladser i Fiskerikommissionens Rådgivende Panel, der har ca. 25 medlemmer. Første møde er 18. januar. Vi prøver at fremlægge argumenterne en gang til for prins Knud!

På Folkemødet på Bornholm sidste sommer lancerede vi kampagnen: Giv os torsken tilbage! Og vi ser fredningen af torsken i dens gydeperiode, begrænsningen i lystfiskeriet og trawlforbuddet i Bælthavet som tiltag, der kunne være medvirkende til at realisere dette ønske. Det er derfor glædeligt, når Øresundsakvariet her i nytåret kan melde om ekstraordinære store mængder små torsk i Øresund. Kendsgerning, der må give genlyd i Fiskerikommissionen!

Ekstraordinær generalforsamling 27. november 2022.

På Levende Havs ekstraordinære generalforsamling, søndag den 27.11., der blev afholdt på Fyn hos Mads på Vends Motorik- og Naturskole, blev det bl.a. besluttet at nedsætte 2 arbejdsgrupper med det formål at få undersøgt forskellige muligheder og modeller for, hvordan Levende Hav og kutter Anton skal fungere og administreres i de kommende år.

Kommissorium for arbejdsgrupper i Levende Hav. November 2022

Arbejdsgruppe 1 blev nedsat med det formål at få undersøgt hvilke muligheder der findes for en noget bredere model for kutter Anton, et muligt skibs/bådelaug, organiseret i eller uden for Levende Hav, eller en kombination af begge dele.

–         Kommissorium for AG 1

Hermed giver Levende Havs bestyrelse arbejdsgruppen et mandat til at få undersøgt muligheder for Miljøkutter Antons virke og drift i fremtiden, også uden for Levende Hav. Gruppen har mandat til at forhandle med nye partnere, bl.a. uddannelsesinstitutioner, organisationer og lignende. Gruppen har et bredt forhandlingsmandat, dog med den klausul at eventuelle forslag og planer som gruppen vil anbefale, først skal accepteres af bestyrelsen og endelig besluttes af Levende Havs generalforsamling. Arbejdet tager udgangspunkt i diskussionen og aftalen på den ekstraordinære generalforsamling (se referat). Gruppen består af følgende medlemmer af Levende Hav: Ib Ivar Dahl, Ingeborg Svennevig, Mads Brodersen, Lars Hillerup og Henry Stokholm. Gruppen kan suppleres med ny medlemmer, de skal også være fra Levende Hav.

Gruppen er ansvarlig for arbejdsform og arbejdet skal være afsluttet medio marts 2023. Medlemmer kan få dækket deres rejseomkostninger og mødeudgifter til lokale og forplejning. Budget aftales med Erik Bjørn Olsen.

Arbejdsgruppe 2 blev nedsat med det formål at få undersøgt hvilke muligheder der findes for et tættere samarbejde mellem Levende Hav og andre organisationer, ex. DN med udgangspunkt i kutter Anton. Gruppen skal derfor også undersøge mulighederne for at Levende Hav kan få en ny og mere robust bestyrelse.

–           Kommissorium for AG 2

Hermed giver Levende Havs bestyrelse arbejdsgruppen et mandat til at få undersøgt mulighederne for Levende Hav og Miljøkutter Antons virke og drift i fremtiden. Gruppen skal både undersøge mulighederne for hvordan Levende Hav kan få en mere aktiv bestyrelse, og kutter Antons virke, herunder en skitse til sejlplan for kutter Anton maj – oktober 2023. Gruppen har mandat til at forhandle med nye partnere, bl.a. Danmarks Naturfredningsforening og andre organisationer og lignende. Gruppen har et bredt forhandlingsmandat, dog med den klausul at eventuelle forslag og planer som gruppen vil anbefale, først skal accepteres af bestyrelsen og endelig besluttes af Levende Havs generalforsamling. Arbejdet tager udgangspunkt i diskussionen og aftalen på den ekstraordinære generalforsamling (se referat). Gruppen består af følgende medlemmer af Levende Hav: Mogens Gissel, Dorthe Birkmose, Erik Bjørn Olsen, Henning Christensen, Jan Tidemann, Poul Sjøgren og John Graversgaard. Gruppen kan suppleres med ny medlemmer, de skal også være fra Levende Hav.

Gruppen er ansvarlig for arbejdsform og arbejdet skal være afsluttet medio marts 2023. Medlemmer kan få dækket deres rejseomkostninger og mødeudgifter til lokale og forplejning. Budget aftales med Erik Bjørn Olsen.

 Levende Havs aktive kystfiskeri-projekter

Hvorfor støtter Levende Hav kystfiskeriet i den fattige verden?

Siden foreningen blev oprettet i 1995, har Levende Hav haft ansvaret for et eller flere kystfiskeri projekter. I samme periode har vi haft ansvaret for en del forundersøgelser i Asien og Afrika som efterfølgende viste sig ikke at kunne gennemføres.

Såvel projekter som forundersøgelser og studier har givet Levende Hav den gode og nødvendige ballast til at kunne deltage og være fortaler for kystfiskere og deres samfund verden rundt. Og metoden er og har været ”fisker til fisker” metoden, dvs. et fagligt fællesskab og samarbejde hvor Levende Hav, vha. af støtten fra offentlige og private fonde, virksomheder og privatpersoner, har kunnet bidrage med midler og udstyr til fiskerne og deres samfund.

Kystfiskeriet fra Pangani-regionen, Tanzania

Et af Levende Havs fiskeriudviklings projekter er aktivt i Pangani, Tanzania, et andet i Kenya ved Victoriasøen. Pangani projektet startede i det små, i slutningen af 2018, med en samarbejdsaftale mellem Levende Hav og PHDO (Pangani Heartland Development Organisation). I Levende Hav skulle vi indsamle og indkøbe fiskeriudstyr og udstyr til skolerne Pangani. Udstyret kunne fylde en 40 fods container som derefter blev sendt til Tanzania bl.a. med støtte fra GTS (Genbrug Til Syd) og penge fra private fonde og bidragsydere.

Formålet med projektet: at kapacitetsopbygge 16 mindre kystsamfund i Pangani regionen og projektets lokale partner, PHDO, med det formål at sikre et mere økologisk bæredygtigt fiskeri og at kystfiskeriet i regionen bliver selvhjulpne og de unge bliver i landsbyerne. Projektet har et særligt fokus på de mange kvinder i landsbyerne som af nødvendighed også er blevet fiskere. De er fodfiskere og indsamler og indfanger hver dag fisk til den daglige husholdning og der er tale om flere hundrede kvinder.

Aktiviteter indtil nu: Udover at få sendt container med udstyr har vi med støtte fra ISISE-fonden, i 2022, købt lokalt produceret fiskeriudstyr og fået det fordelt i 8 landsbyer.

Aktiviteter 2023 ->: Foråret 2023 skal vi købe og fordele udstyr til de 8 landsbyer som endnu ikke har modtaget udstyr. Vi skal have gennemført en evaluering og udarbejdet en rapport og et projektdokument til brug for en ansøgning til CISU for en mere målrettet støtte til PHDO, så projektets lokale partner bliver bedre organiseret og rustet til de fiskerifaglige opgaver i regionen.

Perspektiver: Pangani regionen ligger relativt afsides og isoleret i Tanzania, med ringe adgange til de større markeder for fisk.  Derfor er kystfiskerne og deres familier udsatte i forhold til at blive overtalt til at deres unge mænd bliver mandskab på de større fiskefartøjer, der er hjemmehørende på Zanzibar. Et styrket kystfiskeri i regionen og dermed også en indtægt til fiskerne vil betyde at flere unge mænd bliver boende og stifter familier. Det er vigtigt at kystfiskerne får et større fiskeri fordi deres fiskeri er mere naturskånsomt og bæredygtigt målt på resurserne. Folk og samfund der, år efter år, skal leve af en naturressource er alt andet lige mere opmærksomme på de biologiske forandringer i havet som fiskeriet fører med sig end de fartøjsejere, der via et overskud i turistindustrien, skal have fundet profitable investeringer til deres overskud.

Kystfiskeriet, som ikke kan leve af deres fiskeri, på såvel vest- som Østafrika er også udsatte for fristelsen til at sejle immigranter fra syd mod nord. Derfor bør vi også i de nordlige lande støtte kystfiskeriet i syd således at de forbliver i fiskeriet.

Pangani projektet er støttet af GTS, Bodil Pedersen Fonden, Merkur Fonden, Viggo Harboe, Torben og Alice Frimodt Fonden, Frydendahl og udstyr- og penge bidrag fra fiskere og private.

Større Levende Hav kystfiskeri projekter:

• ”Fra Kattegat til Aralsøen”, Kasakhstan (1995-2008 og igen 2016-2018). Projektet blev støttet af Demokratifonden, DANIDA, Bodil Pedersen Fonden, Torben og Alice Frimodt Fonden, Græsrodsfonden, Merkur Fonden, firmaer og private, med i alt ca. 10 mio. kroner og meget udstyr. Læs mere her: http://gl.levendehav.dk/projekter/Kasakhstan/aralso-projektet.htm
• “RSCFP – Red Sea Costal Fishery Project”, Eritrea (2004-2010). Projektet blev støttet af EU, DANIDA, Projektrådgivningen, private fonde og firmaer med i alt ca. 5 mio. kroner og meget udstyr. Læs mere her: http://gl.levendehav.dk/Eritrea/forside-eritrea-2004.htm
• ”SNEHA – Rights to livelihood: Social and economical development through formation of women’s producer co-operatives” (2014 – 2017) støttet af CISU og private fonde http://gl2.levendehav.dk/kategori/politik/eu-politik/eu-politik-2013/

Kanda La Ziwa – Folkemøde ved Victoriasøens kyst.

Se mere her: https://www.facebook.com/NAAMFestival/

2022 indebar opstarten af et nyt projekt mellem Landsforeningen Levende Hav og Naam festivalen kaldet Kanda La Ziwa. Projektet omhandler et Folkemøde i Kisumu i Kenya d. 24.-25. februar, med

fokus på klima, vandmiljø, kultur og fiskeri i Victoriasøen. Naam festival har erfaring med at lave projekter der bruger dialog, musik og kunst til at formidle budskaber omkring Victoriasøen, men er

for Levende Hav en ny samarbejdspartner. Indenfor Levende Hav præsenterer projektet også nye  ansigter i form af Asta Svennevig Christensen, der til daglig arbejder som psykolog, og her fungerer

som projektkoordinator og konsulent omkring motivation eller barrierer ift. forandring.

Malene Kaasgaard Christiansen arbejder til daglig ved DR som medieforsker, og vi nyder godt af hendes ekspertise inden for formidling, projektledelse og evaluering af projekter.

Projektet er i første omgang et beskedent projekt, men der er en intention om at skabe et nomadisk projekt, hvor også Tanzania og Uganda kan involveres i kampen for Victoriasøen.

I oktober 2022 arrangerede vi et møde mellem repræsentanterne for samarbejdet i Kenya. Besøget bestod af at lære hinanden at kende, se området og møde relevante politikere, aktivister, og kunstnere, men af særlig interesse var søens befolkning.

Her var et møde i en lille landsby specielt interessant. Vi talte om overgangen fra traditionelt fiskeri til brugen af havbrug, om sabotage, hærværk og tyveri samt frustration over forskere der kommer og undersøger, men efterlader borgerne med udfordringerne, og med at BMU (beach management units) som fungerer til at skabe samarbejde og sammenhold mellem fiskere i Uganda og Tanzania, men ikke opleves fungerende i Kenya.

Vi havde ikke forudset deres fremtrædende ønske, som var hjælp med bankerne, for at kunne opbevare penge sikkert, organisere sig i økonomiske grupper og få adgang til lån. Fiskerne var bevidste om problemerne ved havbrug, ulovligt fiskeri, affald og forurening, men forklarede disse som resultater af ikke at kunne tænke langsigtet grundet manglende økonomisk forsikring og mulighed.

Dagen efter havde en frivillig ved Naam festival haft kontakt til en bank i Kisumu og lavet aftaler om indskudsrater, lån og at der ville komme en fra banken og hente pengene med jævne mellemrum, så fiskerne ikke mistede en dagsindtægt. Repræsentanter fra banken var også meget interesseret i at deltage i Folkemødet 2023.

Folkemødet repræsenterer derfor en mulighed for forandring. Det understreger ikke mindst vigtigheden af dialog med dem, der reelt er påvirkede, frem for at komme med egen agenda. En sådan platform til dialog kan forhåbentligt støtte en bevægelse i den rigtige retning for både brugerne af søen og for Victoriasøen selv.

Projektet finansieres af CivilSamfund i Udvikling (CISU) og Merkur Bank.

Med venlig hilsen, og vi håber, at du stadig støtter Levende Havs arbejde og betaler kontingent for 2023. Du kan følge os på vores hjemmeside Levendehav.dk og Facebook: Levende Hav. På hjemmesiden finder du sejlplan for kutter Anton.

Erik Bjørn Olsen

Formand

Grenå den 10. januar 2023

Fiskeripolitisk status 2023

af Levende Hav | jan 16, 2023

Godt Nytår

Danmark har fået en ny regering og en ny minister for fiskeriet og som tidligere ministre har han også fået vores nytårshilsen i form af en fiskeripolitisk status for 2022 og den kan du læse på linket.

Nytårsbrev 2023 Fiskeriminister

Blåmuslinger til debat i Middelfart

af Levende Hav | aug 22, 2022

Levende Hav med kutter Anton deltager også år i Klimafolkemødet i Middelfart 1. til 3 september. Med udstillinger og kampagnen “Gi´Mig Torsken Tilbage”.

I år har vi også en bogudgivelse fredag, hvor Ib Ivar Dahl præsenterer sin seneste bog “Den Sidste, en højaktuel samtidsfortælling om en kystfiskerfisker og hans liv et sted ved de indre danske farvande. Han fisker, som han havde lært det af sin far og farfar, dels med bundgarn i efterårsmånederne, når blankålene trækker, og dels med sin garnbåd fra jul og resten af året efter konsumfisk. Den tiltagende forringelse af øhavets miljøtilstand, beskæring af torskekvoten på 88 procent i farvandet og lukning af ålefiskeri fra den første november 2022 tvinger ham til at omlægge sit på alle måder naturskånsomme fiskeri. I samme periode, i skyggen af krigen i Ukraine og forstærket af fiskerens problemer knager ægteskabet. Tynget af problemerne, der hober sig op, skriver han sin fortælling og sine dagbogsnotater. Med ophobet bitterhed over tingenes tilstand protesterer han på en anderledes og helt personlig måde.”

Alle er velkomne.

Lørdag kl. 14 er der bred debat i teltet med fokus på muslinger og opdræt af muslinger. Inviterede er bl.a.: Allan Buch, Steen Ulnits, Maria Reumert Gjerding, Lars Rytter, Jørn Chemnitz, Wittrup Seafood, Vilsund Blue, Jens Kjerulf Petersen, Lea Wermelin, Rasmus Prehn.

Dertil er der udgivet et kompendium som kan downloades HER

Referat fra mødet i Middelfart:

Referat:
Muslingemødet 3. september 2022 i Landsforeningen Levende Havs ved LLH´ kutter Anton i telt på kajen ved Klimafolkemødet i Middelfart.

Projektudvalget for Havpolitisk Forum, LLH ønskede at fremlægge sit kompendium af tilgængelige videnskabelige rapporter for relevante personer inden for dyrkning og fiskeri af muslinger med det
formål at få en saglig respons på rapporterne og samtale om deres emner.
Indbudte var:
– Jens Kjærulf, DTU og Skaldyrscentret Nykøbing Mors. – Afbud pga. ferie.
– Jon Chr Svendsen DTU. Afbud pga. ferie.
– Allan Buch, Bælternes Fiskeriforening. Afbud uden særlig begrundelse.
– Glyngøre Blue. Afbud uden særlig begrundelse.
– Forfatter Steen Ulnits. Afbud pga. ferie.
– Wittrup Seafood med et afbud med denne skr. begrundelse:
“Efter at have læst hele kompendiet om muslinger og jeres holdninger til erhvervet og den viden der findes på området, er der ikke mulighed for en seriøs dialog med jer. I er ikke interesseret i at
noget kommercielt erhverv kan eksistere og ønsker alt lukket. Vi fra Wittrup Seafood stiller ikke op til paneldebat.
Med venlig hilsen / Kind Regards Stig Wittrup”

Til stede var:

Indbudte:
Lars Erik Holtegaard, Dansk Aquakultur
Jørn Chemnitz, Formand Natur, Miljø og Klimaudvalget i Kolding Kommune.
Flemming Højgaard Madsen. Efter aftale med Steen Ulnits.
Og LLH´s udvalg. Havpolitisk Forum om muslinger:
Mads Brodersen, Vends Motorik og natur.
Ejvind Jensen, fritidsfisker, Kalø Vig.
Ib Ivar Dahl, formand Helnæs Bugts Fiskeriforening.

Referat fra mødet:
Ib: Påtager sig rollen som ordstyrer.
Mads: Opfordrer til, at indlæg refererer og tager stilling til de i kompendiet nævnte rapporter.
Ib: Fortæller om sin opvækst ved Vejle Fjord, hvor der i halvtredserne blev skrabet muslinger dels
fra kuttere og dels fra pramme med håndbrejle.

Referer til muslingerapporter fra Helnæs Bugt, som viser resultatet af dyrkning af muslinger på
liner, som blev udlagt som biogent rev og siden har skabt nye muslingerev i fjorden, og dermed
har skabt forudsætning for en fjord i relativ god økologisk balance, hvor DTU´s rapporter viser
forbedret biodiversitet på revene.

Stiller spørgsmål ved Privatisering af havet til industriel produktion af linemuslinger.

Mads, Beretter om naturvejledning omkring Lillebælt – markant forandring i de seneste 50 år.
Jørn: Fritidsfisker og dykker- jæger, Kolding Fjord og Lillebælt. Fortæller om bestræbelser på
genetablering af ålegræs i Kolding fjord. Nævner 1987 vandmiljøplanerne. 2010 i realiteten fra 2000 nedgang i torskefiskeriet.
Definerer, bæredygtighed = hvis man kan blive ved. Nævner at, i Kolding Kommunes store opland har 10% ikke rensning af spildevand, dette siver så
urenset til havet. Vil arbejde for, at der i Naturpark Lillebælt lukkes totalt for enhver form for fiskeri med
bundslæbte redskaber.

Ejvind: Fortæller om kompendiets afsnit om letvægtstrawl. Der er tab af arter i skæbesporet Der foreligger også videnskabelig dokumentation for, at 4 måneder efter, at et letvægtstrawl har
været trukket hen over en muslingebanke i Limfjorden, var tabet af arter i slæbesporet på 44% i forhold til kontrolområdet.

Ifølge rapporten er det øjensynlig første gang, at man har forsøgt at kvantificere tab af arter som følge af muslingeskrab med det siden 2013 lovpåbudte letvægtstrawl.

Lars: Dambrugserhvervet – renser godt. Vi skal til at tænke på en anden måde. Vi skal have vores mad fra havet, så skal vi nok passe på det. Jeg sidder her med glæde så vi kan få en god diskussion.
Følge kostrådene – det har en klimaeffekt. Kropstemperaturen til forskel på dyr og fisk. Fisk er vekselvarme og kan spare energi. Muslingerne spiser nogle af næringssaltene
Nykøbing Mors/Limfjorden er centralt for skaldyrsproduktionen i DK. Skaldyrscentret – Forklarer effekten af skraberiet. NY form for blød bund, nu bliver bakterierne omsat vha. Svovl – det fører til
flydende, blød bund. GUGFonden bevillinger som kompenserer for filtreringen for den øgede næringsudledning.

Ib: skrabning i natur2000 området. Det er bemærkelsesværdigt, at en fredning af biogene rev i natura 2000 områder ikke er foretaget, på trods af, at dette har været et krav i flere år.
Dyrkning af muslinger i vandsøjlen på en bæredygtig måde anser vi som en god metode til at skaffe føde til mennesker.

Lars: Man må adskille fjernelsen af kvælstof og hvem der profiterer af det. Havplanen er udtryk for at muslingenefarmenes arealer reduceres. Tidligere var hele havet potentielt til dyrkning.

På dette tidspunkt var tidsplanen overskredet med 20 min. Vi modtager enkelte spørgsmål fra publikum og besvarer dem kort.

Da Flemming Højgaard Madsen valgte at forlade mødet før afslutning, er hans kommentarer ikke medtaget i referat.

Referenternes bemærkning: Det noteres, at Lars ikke refererer eller tager stilling til nogle af kompendiets videnskabelige rapporter, men udtaler sig generelt om dyrkning og opfiskning af muslinger.

Referenter: Erik Bjørn Olsen skriver stikord, som Ib Ivar Dahl har samlet.

Referat fra det Havpolitiske Forum i Middelfart

Gi Mig Torsken Tilbage

af Levende Hav | jun 14, 2022

Gí’ mig torsken tilbage

På Folkemødet i Allinge 2022 lancerer Landsforeningen Levende Hav kampagnen ”Gí’ mig torsken tilbage”.  Med kampagnen giver vi fiskeripolitikken og fiskeindustrien ansvaret for, at torsken er ved at være opfisket i de danske farvande. Inspireret af Natasjas sang siger vi: Vi vil ikke have skidtfisk, krabber og iltsvind, vi vil have torsk.

De ansvarlige forsøger med rapporter, logbøger, kameraer og landingsforpligtigelser at beskytte torsken, og lige meget hjælper det. Torsken forsvinder. Vi ved, hvor meget der landes af torsk, men vi ved ikke, hvor mange torsk, der fanges. Hvis torsken igen skal være en væsentlig faktor for havmiljøet og klimaet, så skal vi stoppe med at fange torsk.

Torsken skal tilbage i de danske farvande for at redde havnaturen og klimaet. I de seneste 30 år har vi fjernet en mio. tons gydende torsk i Østersøen og de indre farvande. Det er intet mindre end en menneskeskabt naturkatastrofe.

Vi vil have torsken tilbage, og kan fiskeriet ikke kan levere, så må det stoppe.

Det eneste forsvar for et fortsat fiskeri af torsk er et forsvar for fiskeriet selv. Et stop for fangsten af torsk vil stoppe dele af dansk fiskeri, siger industrien. Det er muligt, men så må det fiskeri stoppe, for havnaturen og klimaet er vigtigere end et erhvervsfiskeri, der ikke kan fiske uden bifangsten af torsk.

For flere oplysninger kontakt Levende Havs formand Kurt Svennevig Christensen

Kutter Anton pt. Folkemødet 2022 Allinge Havn.

Telefon 53347107 mail: llh@levende-hav.dk

www.levendehav.dk

Læs mere HER i Levende Hav redegørelse om torsken.