Bundtrawlets metafysik

af Levende Hav | sep 2, 2024

Den 20.8.2024 fik Jyllands Postens læsere den første af flere historie med fokus på fiskeriet med bundtrawl og flere artikler fulgte i dagene efter, den seneste artikel fyldte tre hele sider og den udkom søndag den 1.9. Se linket til de enkelte artikler i Jyllands Posten og fiskeriets medier.

Det bemærkelsesværdige ved de mange artikler er fokusset. Det handler om fiskeriet med bundtrawl, men det handler mere om noget så almindeligt som en rapport og en diskussion om hvorvidt et videnskabeligt studie, et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet nu også holder vand. Ikke om det er snyd og bedrag, men om tallene i forskningsprojektet er rigtige og så handler det ikke mindst om dem der har finansieret studiet.

Helt konkret handler sagen om et studie en rapport som forskere på Aarhus Universitet, DCE har udarbejdet med støtte fra Velux fonden. Rapporten[i] ”Effekter af fysisk forstyrrelse af bundtrawling på havbundens biodiversitet” blev offentliggjort 1.2.24. Og det også et angreb på forskerne og Aarhus Universitet og deres integritet.

Studiets resultater blev præsenteret tilbage i feb. 2024, på et offentligt møde i Danmarks Naturfredningsforening og den fik da også lidt opmærksomhed i fiskeriet og hos de fiskeripolitiske ordførere i Folketinget som traditionelt står politisk vagt om det danske trawlfiskeri, men på intet tidspunkt tålte det sammenligning med den opmærksomhed som rapporten har fået i de seneste uger og det i alle medier, med afsæt i de mange artikler i Jyllands Posten.

Men hvorfor denne store opmærksomhed om en sag, som man skal være forsker, fisker el. forvalter af fiskeriet for at forstå? Hvorfor har Jyllands Posten brugt så mange penge og kræfter på denne sag?

Det lette svar vil være at det har JP, fordi sagen overordnet handler om naturbeskyttelsen og den grønne dagsorden, sager som kendere af Jyllands Posten ved ligger langt nede, på Jyllands Postens redaktionelle dagsorden. Men dette alene kan ikke begrunde de mange kræfter avisen har brugt på sagen, sagen må stikke dybere – den må være drevet af en politisk dagsorden.

Det kunne også se sådan ud i flere af artiklerne, for det er en sag som skaber problemer specielt for Magnus Heinecke, ”Havets minister”. I artiklen den 21.8 læser man bl.a. at Miljøministeren nu også anklages for at have misinformeret Folketinget med forkerte tal. Og det skulle ministeren have gjort alene fordi han ikke havde læst rapporten, og fået indhentet DTU Aquas vurderinger af rapporten.

Det politiske kan også ses i det faktum, at nu skal Fiskerikommissionens anbefalinger, langt om længe, gennem den politiske trædemølle og der skal politikerne bl.a. have fundet ud af om bælterne skal være trawlfrie og om kystfisker ordningen skal være lukket, dvs. at kvoterne ikke kan sælges ud af kystfiskerordningen, når de først er kommet ind i den ordning, med de fordele det indebærer af ekstra kvoter og støtteprogrammer osv.

Og så kan hele sagen, ses i lyset af Danmarks Naturfredningsforenings rolle i sagen, herunder Tænketanken HAV begge med Maria Reumert Gjerding i front, begge støttet af Velux Fonden som både har finansieret studiet og Tænketanken HAV.

Fiskeriets organisationer, medier, DTU Aqua og de få politikere, der i dag er helt afhængige af de vest- og nordjyske stemmer de kan få ved at forsvare fiskeriet med bundslæbende redskaber, er nu ude i det helt store angreb på studiet, men i virkeligheden er det ovenstående der skal trynes, med det formål at få noget at handle med i det forestående politiske forhandlinger om Fiskerikommissionens rapport. Man kan heller ikke se bort fra Danmarks Naturfrednings rolle i den trepart som har fokus på landbruget. For der bliver Danmarks Naturfrednings fokus: landbruget, havet og kvælstof.

Vel er DTU Aqua også et videnskabeligt forum, men DTU og DFU før det, har altid været finansieret af Fiskeristyrelsen og dermed også af Fødevareministeriet og derfra har man også altid forsvaret fiskeriet med bundslæbende redskaber fordi dansk fiskeri foregår med de redskaber og derfor har fiskeriforvaltningen altid støttet netop denne form for fiskeri, både politisk og økonomisk.

Det har de gjort alt imens de ødelæggelser der følger med denne form for fiskeri, år for år, er blevet tydeligere. Og i stedet for at tage tyren ved hornene, har de ansvarlige brugt mia. af kroner på at støtte fiskeriet, så trawlfiskeriet kunne minimere skaderne på havbunden og have mindre bifangster.

Men det er spildte penge og det går alt for langsomt. I dag har man end ikke evnet at få forbudt de mest ødelæggende former for bundtrawl. Senest hørte vi at de ansvarlige for dansk fiskeri end ikke ville have et forbud mod det hollandske og belgiske fiskeri med bomtrawl i de danske farvande. Det ville formanden for de danske fiskere ikke, fordi det kunne give bagslag i form hollandske og belgiske krav til de natur ødelæggende danske fiskeriformer.

På det foreliggende kan vi godt konkludere at Jyllands Posten har sat sig spidsen for et politisk angreb på et stort politisk, og ikke mindst folkelige flertal, som vil have sat en helt ny kurs for dansk fiskeri og landbrug. Dette store flertal vil have livet tilbage i de danske farvande og det kan kun gå for langsomt.

Links: Jyllands Posten 20.8. Jyllands Posten 22.8. Jyllands Posten 26.8. Jyllands Posten 1.9   

Links FiskeriTidende  på linket kan man se 5-6 andre artikler om sagen.

[i] Hansen, J.L.S., Andersen, N.R. 2024. Effekter af fysisk forstyrrelse af bundtrawling på havbundens biodiversitet -beskyttelsesbehov for den danske havbund Undertitel. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 59 s. – Videnskabelig rapport nr. SR585.

Fiskerikommissionen 2023

af Levende Hav | dec 20, 2023

(mere…)

Trawlfiskeriet efter brisling og sild i Østersøen

af Levende Hav | dec 7, 2023

Man kan hente undersøgelsen i en PDF udgave: HER

v/Kurt Svennevig Christensen, Levende Hav. December 2023

Baggrund: S144 ”Themis”[i] er et stort svensk ejet fiskefartøj, sat i søen i 2018 og hjemmehørende i Skagen, som hovedsageligt trawler på pelagiske arter, som sild og brisling. I 2021 landede fartøjet ca. 35.000 tons fisk, heraf godt 9.000 tons brisling og lidt mere end 2.000 tons sild fra Østersøen, og det er fiskeriet af brisling og sild fra Østersøen, det nu skal handle om.

En tur med S205 ”Ceton”[ii] i Østersøen er også med i denne beskrivelse.

For at få lidt begreb om de mængder S144 fanger, så fylder godt 11.000 tons brisling og sild 300 lastvognstog og i 2021, det år fisken er landet, er S144 Themis blevet betalt ca. 25 mio. kroner for de fisk. Efter losning, kogning, centrifugering og tørringen i Thyborøn, er de 11.000 tons fisk blevet til ca. 2500 tons fiskemel og ca. 700 tons fiskeolie, som før det kunne sælges, måtte en tur til Esbjerg (ca. 100 lastvogne) for at blive renset for dioxin.

I 2021 var prisen på verdensmarkedet, for fiskemel og fiskeolie, henholdsvis ca. 11 og 13 kroner. Dvs. de 11.000 tons fisk forarbejdet fisk må være solgt for ca. 35 mio. kroner.[iii]

Hvorfor overhovedet beskæftige sig med dette fiskeri?

I Levende Hav følger vi det fiskeri, fordi det ikke ser ud til at være hverken økologisk-, biologisk- eller socialt bæredygtigt. Igen og igen nedsætter EU kvoterne og skriver også at fiskeriet af silden ikke er biologisk bæredygtigt. Men da sild ”uundgåeligt”, som EU formulerer det, fanges i brisling fiskeriet, bør der afsættes en kvote til bifangsten af sild fra det centrale Østersø og Rigabugten (som tilhøre hver deres sildestamme) https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/DA/ip_23_4287

Det er en svær logik at sluge og måske er det i virkeligheden, problemet i de moderne fiskeriforvaltninger, at bifangsten er blevet et ”uundgåeligt” problem, men af hensyn til selve fiskeriet, som i dansk fiskeri foregår mest med trawl, bliver vi åbenbart nødt til at acceptere dette uundgåelige, og dermed er nedfiskningen af vores fiskebestande også uundgåeligt. Forvaltningen kan godt stoppe et direkte fiskeri, dvs. et stop for landinger af en art i et farvand, hvis det skønnes nødvendigt, men man kan åbenbart ikke stoppet et fiskeri, selvom det beviseligt nedfisker en anden bestand.

Vi kender det også fra trawlfiskeriet efter jomfruhummer, der fanges torsk, kuller og anden fisk som bifangst og nu er torsken ved at være forsvundet, den er opfisket, og fiskeriet skulle have været stoppet for flere år siden, men af hensyn til fiskeriet af jomfruhummer, bliver det ikke stoppet.

Fiskeriet af brisling/sild i Østersøen, er gået tilbage, det kan alle læse. Herefter skriver jeg ”brisling/sild”, fordi de arter er så tæt forbundne[iv], men også fordi begge arter fra Østersøen, bruges til dyrefoder.

I år har Themis landet ca. 3800 tons brisling og 134 tons sild (og det svarer til de kvoter de råder over i Østersøen i 2023 og derfor må lasten på denne tur (1070 tons), være afskrevet på et andet fartøjs kvote.

Der er stadig lidt uopfiskede kvoter på brisling i Østersøen, men der er ingen kvoter på sild tilbage og de har landet 235 tons sild. Den samlede kvote på sild i 2023, er overfisket og S205 Ceton har landet i Grenå den 1.12 og de har landet 552 tons brisling og 73 tons sild. De har fisket på de samme pladser, i det samme kvoteområde, så der er en del uafklarede spørgsmål om sild, der venter på svar.

Jeg er tvunget til at skrive ”ser ud til at være foregået” fordi det er mere end svært at få viden fra de ansvarlige i rederiet, DPPO, ministeriet, og det selv om de bliver stillet simple og helt legitime spørgsmål til forvaltningen af dansk fiskeri, dvs. vores fælles naturressourcer. Der er ikke noget at komme efter, de vil/kan ikke svare, der er helt lukket. Der er kommet et svar fra Fiskeristyrelsen[v] på hvor meget S144 landede og at brisling og sild bruges til fiskemel og olie og der ikke er registreret smelt i landingerne i 2023. Men det er også oplysninger som allerede findes på styrelsens hjemmeside.

Derfor baserer denne undersøgelse sig på det man kan finde på nettet, og ved at have fulgt fartøjerne og deres fiskeri via AIS og andet, og ved dag til dag at følge den data der bliver offentlig på Fiskeristyrelsen hjemmeside, ved at ringe rundt og tale med folk, der er opdateret og ved noget om dette fiskeri og i det hele taget tære på de mange års erfaringer vi har med fiskeriet i Levende Hav.

I en Levende Hav sammenhæng er det også vigtigt præmis, at hele det danske og det svenske fiskeri af brisling/sild fra Østersøen bruges til industrifisk, fisk der forarbejdedes i Danmark, og derefter bruges til dyrefoder. Dele af det baltiske og finske fiskeri (som historisk kun har fisket brisling og sild til konsum og mink) er også gået i gang med at fange brisling/sild til melindustrien, laster som de sejler eller får kørt til Skagen/Thyborøn.

Det baltiske og finske industrifiskeri foregår fra forældede og udtjente danske ståltrawlere, trawlere der blev tilovers, da de danske fiskere, ved hjælp af EU og nationale tilskud, kunne købe nye, større og ikke mindst brændstofs besparende fartøjer. Det var helt eksplicit det mindre forbrug af brændstof, der udløste meget af de offentlige tilskud til de nye større danske, og sikkert også svenske trawlere, som nu henter brisling/sild i Østersøen.

Derfor kan vi indledningsvis godt få slået fast, at fiskeriet i Østersøen i dag, er blevet en noget større belastning for klimaet, end det var i går. Og dette at de baltisk og finske fartøjer, lander til industrien i Danmark, kan være forklaringen på at de er kommet med i gruppen af fartøjer, som er certificeret til at lande MSC brisling/sild. Det nævnes her, fordi de sild og brisling, som ex. Letland bruger til direkte konsum, ikke er MSC certificeret.

Fiskeriet af brisling/sild er i øvrigt ikke længere MSC certificeret, den certificering blev suspenderet tidligere på året, da fiskeriet ikke kunne/ville levere på de krav der blev stillet til den. Så MSC vurderer nu også at dette fiskeri ikke længere er bæredygtigt.[vi]

Mange af de baltiske, svenske og enkelte finske trawlere, der fisker brisling/sild til industrien i Skagen og Thyborøn, får transporteret deres laster med lastvogne. Det gør danske fiskere også og andre lander i Grenaa, hvorfra køres fisken til Skagen eller Thyborøn.

Uanset med hvilket perspektiv man ser på det, så indeholder industrifiskeriet fra Østersøen en masse transport til søs og på landevejene, både fordi der er så langt, fra fiskepladserne langt oppe i Østersøen, til den jyske vestkyst, men også fordi de færdige produkter, fiskemel og fiskeolie, fremstillet i Skagen og Thyborøn, skal transporteres til Esbjerg, for der at blive renset for dioxin, inden fiskemelet og fiskeolien kan sendes til ex. Brande, hvor det igen blandes med meget andet, bl.a. store mængder af soja, før det bliver til fiskefoder der kan sendes til opdræt af laks i Norge, Island, Skotland, Færøerne osv.

I Danmark er der til formålet etableret lastvognsfirmaer, der råder over flere hundrede lastvognstog til de lange transporter af den industrifisk. Her kan man f.eks. forestille sig et fartøj, der losser 1000 tons syd for Stokholm, det skal bruge ca. 25 specialbyggede lastvogne, som hver skal bruge op mod 1500-2000 km t/r, for at transportere fisken til Thyborøn/Skagen. Alternativet er at fartøjer bruger mere end 2 døgn på at sejle til Thyborøn med lasten, det er også dyrt bl.a. fordi de 6-7 mand ombord skal have deres hyre, på sådan en tur uden at beskæftige sig med ret meget andet end at styre fartøjet. Derfor lastvogne, så kan besætningen og fartøjet bruge tiden på at fiske.[vii]

S144 Themis kan medbringe 300.000 liter dieselolie og på sådan en 10 døgns tur, bruger de vel op mod 200.000 liter dieselolie. De har i hvert fald sejlet på fuld kraft i 5-6 dage.[viii]

Til sagen: S144 Themis sejlede fra Skagerrak den 14.11.23 til Skagen og derfra direkte til Ystad i Sverige og derfra ud i Østersøen, hvor det i flere dage ikke kunne spores på AIS og andre søgemaskiner. Efter fire dage, uden for AIS rækkevidde, sandsynligvis fordi fartøjets sender var skruet ned, dukkede det op i det lettiske farvand, 12-15 sømil NØ ud for Ventspils og der trawlede det, ligesom det også trawlede syd for byen og den 22.11 sejlede de over mod Øland, hvor de også satte et træk. Den 23.11 morgen sætter de kursen mod syd, mod Øresund med kurs mod Thyborøn, som det anløb den 25.11. Før de sejlede op i Øresund, foretog de noget der lignede et træk syd for Drogden Fyr og noget lignende da de var kommet ud af Øresund. Det så mystisk ud, for der burde de ikke fiske og hvorfor skulle de også det? Jeg har selvfølgelig spurgt rederiet, men som nævnt ikke fået noget svar.

Måske hænger det sammen med noget, jeg har fået fortalt fra folk, der kender mere til industrifiskeriet i dag at når et fartøj, uheldigvis, fanger en masse sild, som ingen danske silde fiskefabrikker vil have, så kan rederiet, af Fiskeristyrelsen, få lov til at lande silden til olie- og fiskemel fabrikkerne. Måske skal de så vente på svar, skifte farvand og vente igen, det er ikke til at vide, men jeg ved at der findes et utal af regler og forordninger, som intet har med virkeligheden i fiskeriet at gøre, for både brisling og sild bliver brugt til fiskemel og fiskeolie, men regler skal følges, fordi sådan er det nu engang blevet bestemt i EU. Svaret blæser i vinden, men de op til 2 timers ophold, syd og nord for Øresund, så mystiske ud.

Fiskefoder industrien vil meget gerne have de fede sild og betaler næsten lige så meget for de sild i dag som fiskerne fik for konsumsildene, for ikke så mange år siden. På papiret er sild en bifangst og det normale er altså at man tilmelder en last brisling til olie- og melfabrikken i ex. Thyborøn, og så bliver lasten automatisk kontrolleret for bifangsten af sild, og det skulle fungere, så her mener man at det er meget svært at komme uden om de 20% bifangst af sild. Og tallene viser at der er landet 1070 tons brisling og 235 tons sild (og det jo næsten de 20%) fra de områder i Østersøen, hvor alene S144 Themis fiskede i uge 47. S205 Ceton landede i uge 48 og det var knap 20 % sild. Og det er da en tanke værd at kvoten på brisling i Østersøen i 2023 er 25.630 tons og på sild 4.924 tons dvs. ca. 20 % og fiskerne formår at ramme de procenter så nøjagtige som tilfældet er.

Det er også det mystiske i en fiskeriforvaltning, som sætter en relativ høj procentsats på 20% bifangst, at fiskerne så også kan ramme den procent så nøjagtig her i 2023. I 2020, 2021 var kvoten på sild oppe på 10.000 tons, men nu blevet sat ned til det halve. Kvoten på brisling er noget nær den samme, men nu kan fiskerne åbenbart undgå at fange de 5.000 tons sild.

Da jeg selv fiskede i 70’erne, og også i nogle måneder prøvede at fiske brisling/sild med dobbelttrawl, husker jeg at det var som at spille i lotteriet, hvor meget sild der var i fangsten. Dengang var der ikke noget der hed bifangst, da blev alt fisket også torsk, kuller, sej og vi rensede kun de store sorteringer, resten gik sammen med industrifisken.

Efter losningen fortsatte S144 Themis ned i Nordsøen, ned mod kanalen og der fisker fartøjet den 28.11 og det landede igen den 2.12 i Skagen, 278 tons brisling og lidt sild som bifangst.

I Nordsøen er de samlede kvoter på sild ca. 50.000 tons til konsum og knap 10.000 er afsat til bifangsten i brisling fiskeriet. Det er faktisk store mængder af sild dansk fiskeri fra danske farvande, som også i 2023, bruges til produktionen af dyrefoder. Det skal nævnes her, for i starten og slutningen af 70’erne kollapsede sildebestandene i Nordsøen, fordi det danske industrifiskeri overfiskede de bestande. Det var derfor vores fhv. fiskeriminister Kent Kirk blev så berømt, da han med sit nye store fartøj (det største og nyeste og mest moderne fartøj i dansk fiskeri dengang) blev så berømt i fiske krigen mod England, som havde udvidet grænsen til 12 sømil og der måtte danskerne ikke komme indenfor og det gjorde de for at beskytte deres gode sild (kippers) som englænderne elskede lige så højt som bacon til deres morgenmad. Kirk fik en stor bøde og derfor blev han selvfølgelig også fiskeriminister i Danmark, hvor han kunne fortsætte med opbygge sine virksomheder og selvfølgelig også se gennem fingrene med det ulovlige fiskeri.[ix]

Jeg har forsøgt at få flere oplysninger om fiskeriet, hvor meget brisling sild, hvor meget olie, om det bæredygtigt osv. Men selskabet henviser til DPPO og dem har jeg spurgt ligesom jeg har spurgt flere gange og sendt skriftlige spørgsmål til Fiskeristyrelsen, men de vil/kan ikke svare. Der er sendt skriftlige spørgsmål og får jeg et svar, bliver det sikkert ikke før om en måned eller længere tid.

Så alt det jeg skriver, er ikke bekræftet af partnerne og myndighederne, men kommer der svar på noget, vil de svar også blive skrevet ind her på siden. Så jeg forholder mig til det jeg kan finde på nettet, vores mange års fiskerifaglige erfaringer og det jeg ellers kan støve op af oplysninger.

På Themis hjemmeside, brochurer og beskrivelser, kan man få meget at vide om skibet, rederiet dets historie og folkene bag rederiet. Der står en del om hvad rederiet mener om deres ansvar for verdens fødevarer, bæredygtighed, besætningens trivsel og meget mere. Bl.a. læser man at rederiet fisker på ”bæredygtige fiskebestande” og det første spørgsmål der helt naturligt melder sig, hvorfor fisker de så på brisling- og sildebestanden i Østersøen?

Industrifiskeriet, til fiskemel og fiskeolie, på denne bestand er ikke bæredygtig, det var den ikke da den blev certificeret af MSC, for et par år siden og det er den overhovedet ikke i 2023, hvor MSC-certificeringen er blev suspenderet.

Man kan også læse, at ud af de ca. 35.000 tons fisk fartøjet lander om året, er de ca. 32.000 tons MSC certificeret. Og jeg forstår at der kun er de ca. 3.000 tons der fortsat er udestående. Derfor spørgsmålet: Hvorfor indstiller de så ikke fiskeriet på brisling og sild i Østersøen, når MSC suspenderer deres certificering af den bestand?

Men et er MSC-certificeringen, noget andet er dette fiskeris virkelighed. En MSC-certificering forholder sig til den biologiske bæredygtighed, målt på bestanden, og dens økosystem. Certificeringen forholder sig ikke til klimaet; til at fisken bruges til foder; til at brislingen er en vigtig konsumfisk for andre lande i regionen osv.

Det gør vi derimod i Levende Hav og vi stiller helt enkelt spørgsmålet om de danske og svenske fangster, af brisling og sild i Østersøen, er en bæredygtig produktion af fødevarer? De er fanget langt oppe i Østersøen, lige for næsen af de mindre lokale fartøjer, som fisker brisling og sild til direkte konsum.

Når fiskeriet er afsluttet transporteres lasten, som tidligere nævnt, flere døgn (alt efter om det er Skagen eller Thyborøn hvor de skal lande fisken) helt om på den jyske vestkyst, hvor den gennemgår en af de mest energiforbrugende processer der stadig findes i dag, (her bruger man stadig en masse sortkul i processen) før den bliver til fiskemel og fiskeolie. Melet og olien sælges til foderfabrikker, som blander det med andre foderstoffer, bl.a. soja, hentet i Sydamerika, for at blive til det fiskefoder, der bruges til opdræt af laks og ørreder, laks og ørreder.

Fisk som opfedes og slagtes (både opfedningen og slagtningen foregår under meget kritisable forhold)[x] og derefter sendes laksen verden rundt, ofte med fly, og spørgsmålet er derfor: er det virkelig en bæredygtig produktion af fødevarer? Det må det jo være for foderet er MSC certificeret og selve produktionen af laksen er ASC certificeret og begge certificeringer forholder sig overhovedet ikke til energiforbrug (klimaet) i processen, transporten, dyrevelfærd, andre fiskers og fiskeforbrugers rettigheder osv.

For hvis denne industri er bæredygtigt, hvor meget mere bæredygtig er de ca. 20 mindre fartøjer fra Letland, der lå i det lettiske farvand, syd for Themis, denne onsdag morgen i november 2023?

Bl.a. fartøjerne: LVR0786 URGA, LVR0814 ULRIKA, LVR0798 AKO, LVR0805 UNIONS, LVR0841 STELLA, LVR0697 GRIFS, LVR2122 MARITA mf. hvor meget mere bæredygtig er deres fiskeri af brisling og sild, direkte til konsum, hvilket mærke skal de så have?

Hvis man skal forstå en MSC-certificering, skal man også kunne forstå, at det lige bæredygtigt om fangsten bliver anvendt til dyrefoder, eller til direkte konsum, de får det samme MSC-mærke.

Men nu er det jo hverken MSC eller andre private firmaer, eller fiskerne for den sags skyld, der skal bestemme for os hvad der er og hvad der ikke er bæredygtigt. Så derfor igen, hvis det er en bæredygtig fødevareproduktion at fiske brisling og sild til fiskemel og fiskeolie, for opdræt af laks og ørreder, hvad skal vi så kalde den produktion af marine fødevarer fra de helt samme bestande og fiskebanker, der foregår helt tæt på det marked der både forarbejder og spiser fisken direkte til konsum?

Det spørgsmål skal de ansvarlige for fiskeriet og alle os andre kunne svare på og det er derfor vi stiller det spørgsmål i Levende Hav, det hermed gjort.

[i] S144 Themis er et fartøj på 66 meter som kan laste ca. 1500 tons fisk. Fartøjet er udstyret med en maskinkraft der kan levere strøm til 3500 husstande. Det kan sejle til ækvator, skriver rederiet på deres hjemmeside, dvs. ca. 3000 sømil på 300 tons dieselolie og det vil sige fartøjet bruger ca. 30 tons diesel i døgnet på fuld kraft. På dette link kan man læse meget om fartøjet, dets historie og fiskeri: https://themisfiskeri.dk/om-themis/

[ii] S205 Ceton er også et svenskejet fartøj registreret i dansk fiskeri og hjemmehørende i Skagen. Fartøjet er 62 meter og kan laste 1300 tons og er udstyret med noget af den samme motorkraft som Themis. Rederiet har andre fartøjer bl.a. et meget større notfartøj. På dette link kan man læse mere om fartøjet og rederiet: https://gifico.se/index.html

[iii] https://maring.org/news-events/formandens-beretning-2021-et-usaedvanligt-aar/ og https://maring.org/wp-content/uploads/2023/08/IFRO_Udredning_2023_23.pdf

[iv] Dette, at sild og brisling er så tæt forbundne, hænger bl.a. sammen med at sild jager brislingen, i stor stil når brislingen søger ind mod land, for at gyde eller æde. Når der bliver færre og færre sild i havet, bliver der flere brisling og derfor ”ser det ud til” at fisketrykket kan opretholdes https://en.wikipedia.org/wiki/Maximum_sustainable_yield  vi får ikke nedsat fiskeriet på brisling, og der går det galt.

Ser vi et øjeblik på hele den model og tager udgangspunkt i det store torskefiskeri i Østersøen i 80érne, dengang de danske fiskere alene landede op mod 200.000 tons torsk/år og kollapset i slutningen af 80érne. Dengang vurderede man bestanden af torsk til at være tættere på 1 end på ½ mio. tons. Antager vi nu, lidt konservativt, at bestanden var på 600.000, så ved vi, at en sådan bestand ikke ville være i farvandet, uden den nødvendige føde, brisling og sild. 90% af torskens føde i Østersøen er brisling og sild, for der er ikke ret meget andet den kan jage i Østersøen. https://www.aqua.dtu.dk/-/media/institutter/aqua/publikationer/fisk_og_hav/55/55_2003_oestersoeens_historiske_fiskebestande_hvor_mange_fisk_var_der_i_gamle_dage.pdf

Og med den trofiske model https://www.smakkecenter.dk/wp-content/uploads/2016/04/Hav-og-fiskeribiologi-kapitel-01.pdf ved vi, at et kg torsk fortærer 10 kg føde og derfor ved vi også, at hvis der var 600.000 torsk i Østersøen og de ikke døde af sult, hvad de ikke gjorde dengang, da var de nemlig tykke og fede, så ved vi at må der været 6 mio. tons brisling og sild og derfor også 60 mio. tons zoo plankton og 600 mio. tons planteplankton.

Det er de biologiske modeller og som lægfolk kan man ikke andet end tage dem til efterretning. Store sild æder små brisling, smelt og andet småfisk, men først og fremmest brisling. Når der ex. bliver 100.000 tons færre sild i et hav, efterlader de op mod 1 mio. tons brisling til fiskeriet. Siden bestanden af torsk forsvandt, er fiskeriet af sild og brisling blevet intensiveret, mange nye store effektive fartøjer og mange gamle udtjente er sat ind i fiskeriet fra de baltiske lande og Finland, er sat ind i fiskeriet efter de mere og mere værdifulde fisk til produktionen af dyrefoder, til opdræt af laks.

Hvad er nu den biologiske biomasse målt på torsk, sild og brisling? (der er også andre arter i Østersøen, bl.a. flere sæler og andet fisk og de skal også med i en endelig udregning, men her blot lidt hovedregning: Der var 600.000 tons torsk og derfor 6 mio. tons sild og brisling i Østersøen i 80érne. Siden er torsken svundet ind til meget lidt, biologerne siger den næsten er forsvundet og i dag er der meget få sild tilbage og måske ikke meget mere end ½ mio. tons brisling.

Der skal regnes på det hele, men der kan ikke være tvivl om at der er foregået og stadig foregår et helt igennem uansvarligt drevet fiskeri i Østersøen. Det ser ud til at man helt enkelt ved at fiske Østersøen tomt for fisk.

Her vil en og anden måske sige, OK det er vel fiskerne og de folk der spiser fisk eget problem. Svaret er et rugende nej, det er et meget større og langt alvorligere problem, bl.a. målt på lagringen af CO2, og dermed alles problem.

Der er det blå kulstof bundet i fisken, for sild og brisling er det nok under de 10% (men op mod 600.000 tons bundet kulstof ville være rare at have i Østersøen i dag), mens det for torsken sikkert flere procenter og ud over af det samlede blå biomasse/kulstof, er det også CO2 pumpe faktoren. CO2 pumpen foregår ved at fisken henter CO2, bundet i plankton) og bringer den via fiskelort og de døde fisk ned mod bunden, hvor den lagres i sedimentet, for tid og evigt, hvis man vel at mærke ikke roder og vender rundt på bunden med bundtrawl og andet bundskrabende redskaber og ødelæggelser. Et kg kulstof er lig med ca. 4kg CO2 og i det regnskab kunne man se på lagringen af CO2. Det koster mellem 1. og 2 kroner at lagre et kg CO2. Dvs. det koster mellem 5-10 kr. at lagre et kg kulstof. Derfor – indtil prisen på brisling og sild fra Østersøen til produktionen af fiskemel og fiskeolie, er steget fra de 2.50 kroner til 7-8 kroner bør vi lagde dem blive i havet. Og 2.50 er den rene vare, dertil skal lægges alle de CO2 omkostninger der følger med produktionen af fiskemel og fiskeolie og sidst men ikke mindst – iltsvind. Fiskeriet af brisling og sild i Østersøen til fiskemel og fiskeolie er helt enkelt en meget dårlig, for ikke at sige elendig, forretning for det danske samfund. https://borsen.dk/nyheder/politik/klimaminister-har-milliarder-klar-til-co2-fangst

Iltsvind: Livet i havet omsætter CO2 og det gør det ved at æde den plankton som produceres af kvælstof, CO2 og solen. Torsk, sild og brislingen er blevet fisket ned til en skygge af tidligere bestande og derfor må vi også stille spørgsmålet: Hvad med vores ansvar for klimaet og hvor ender de 600 mio. tons plankton, som blev produceret på 1 trofiske niveau, hvis ikke de ender i fisken? Er det også det plankton, der ufordøjet, ender på havets bund for der at bruge så meget ilt til forrådnelsen (omsætningen) at vi får iltsvind?

[v] Svaret fra Fiskeristyrelsen den 6.12.23: https://levendehav.dk/wp-content/uploads/2023/12/document-3.pdf

[vi] https://fisheries.msc.org/en/fisheries/ på dette link kan man søge og finde alle MSC-certificeringer.

[vii] Når man taler om kapacitet i dansk fiskeri, ex. at der i dag er blevet færre fartøjer, ser det ud til at der er fjernet meget kapacitet. Men det ser kun ud til det, hvis man tæller på antallet af fartøjer, hvis man tæller på hele kapaciteten, fra hav til bord, får man et andet billede. Der er blevet færre fartøjer og det er de mindre fartøjer der er forsvundet, i forbindelse med at de store har købt kvoterne. De store er blevet større og mere moderne og det er de blevet med en betydelig offentlig støtte. De fisker nu døgnet rundt alle årets dage og det gør de langt oppe i Østersøen og langt oppe på den norske kyst og de får ofte kørt fisken til auktionen i Hanstholm og Thyborøn, så kan de netop fiske døgnet rundt alle årets dage. Tidligere var mandskabet danske partsfiskere, fiskere som boede med deres familier i lokalmiljøet, familier som også skulle passes og have opmærksomhed. I dag henter fiskefartøjerne deres mandskab i Østeuropa og det mandskab kan knokle døgnet rundt. Nogle af dem henter deres familie til Vestjylland, hvor de så bliver ansat i fiskeindustrien. En tilbundsgående kapacitets undersøgelse af dansk fiskeri i dag, vil vise en mindre tonnage og en mindre kW, men også at de store investeringer nu bliver brugt døgnet og hele året rundt, med dobbeltbesætninger og ingen spildtid, fisken som fanges længere og længere væk fra de danske farvande, for at blive transporteret med lastvogn til de danske auktioner, man søpakker ombord, der er blevet oprettet en meget mere effektiv infrastruktur på land som sikre langt højere priser på fisken, og de høje priser betyder at fiskerne kan fiske meget hårdere på bestandene og resultatet ses tydeligt – de danske og nære farvande tømmes for fisk.

[viii] Et simpelt regnestykke for økonomien på denne tur viser, at de har solgt 1330 tons fisk til en pris på ca. 2.50 kroner/kg = 3.3 mio. kr. De har brugt ca. 200 tons diesel til ca. 5 kr./l dvs. 1 mio. Normalt ville en udgift til olien på 33% være svær, om ikke umuligt, at sluge, (hvis de mindre fartøjer bruger mere end 10 % på brændstoffet, løber det ikke rundt for dem), men netop fordi der er tale om så store mængder af fisk, så har den tur været en OK forretning for rederiet og de 6-7 mand. Før i tiden fik besætningen procenter af fiskeriet, op til 50 % af det samlede fiskeri. I dag får de løn og bonus, fiskeriet på disse fartøjer er blevet en forretning. Noget ringere ser det ud for S205 Ceton, som har landet i alt 660 tons fisk for 8 dage på havet. 1.6 mio. kroner kan næsten kun dække udgifterne, som man siger det i fiskeriet. Og det bør, alt andet lige, vække stof til eftertanke at fangsten af så mange fisk, ikke kan dække meget mere end udgifterne ved at fange dem. Også fordi mængden svarer til den samme mængde, som 10 mindre litauiske fartøjer lever af – om året.

[ix] Se mere om Kent Kirk her: https://jv.dk/esbjerg/hans-fiskekrig-gjorde-ham-verdensberoemt-og-startede-en-politisk-karriere-i-dag-er-han-en-ganske-velhavende-forretningsmand og https://levendehav.dk/nyheder/boganmeldelse-de-sidste-fiskere-fiskeriets-storhed-og-fald/

[x] Links til dokumentationen af forholdene i og omkring opdræt af laks https://www.dn.no/havbruk/mowi/laks/arctic-fish/dramatiske-bilder-laks-oppspist-av-lus-i-mowi-eid-anlegg-pa-island/2-1-1546717?fbclid=IwAR0BFsKxVbWxcfxXvArWLkkfH7mcvoE1LPMSqA38RF2RXqBRkBuWVO0E4Fk og https://gylle.dk/laksefarme-i-norge-vaerre-end-svinefabrikker/