Her vil du løbende kunne følge med i hvad der er på dagsordenen i de tre EU udvalg som Levende Havs bestyrelsesmedlem Erik Bjørn Olsen er medlem af.
Vi vil opdatere med udvalgte dagsordner og de diskussioner der følger. Erik deltager ca. en gang om måneden i et eller flere af de udvalgsmøder ligesom han deltager i de ekspertudvalg der løbende nedsættes til bestemte opgaver.
Tirsdag den 4.2.20. Jeg er pt. I Tanzania for Levende Hav. Vi er ved at opstarte et fiskeriprojekt til støtte for småfiskerne i og omkring Pangani floden.
Lige nu er der sæson for ansjoser, som fanges om natten i not og landes tidlig morgen, hvor kvinder og mænd står klar til at koge og tørre ansjoser.
De er tørre inden aften, hvor de pakkes, stamper i sække af 150 kg, som fragtes til lande som Uganda, Congo og andre lande midt på kontinentet, lande der holder meget af de tørrede fisk.
Her i Pangani er der nu ca. 70 fartøjer 35 store (som har notten) og 35 mindre følgefartøjer.
Et team består af ca. 25 fiskere og i land giver deres fangster på 1-2000 kg/nat arbejde til lige så mange kvinder og mænd i dette fiskeri, som har sæson fra november til marts.
Og det er kun Pangani, samme billeder finder man på hele kysten. Og det er kun Østafrika, det samme ser man på de vestafrikanske kyster med ansjoser, sardiner og andre fede småfisk der egner sig til at blive kogt og tørret – direkte til den menneskelige konsum. Hundredtusinder af fiskere og deres samfund lever af ansjoser og sardiner og millioner af mennesker spiser disse protein og omega 3 syre fede fisk.
Der findes ikke i denne verden en nogen bedre og mere ansvarlig fødekilde, målt på hele værdikæden fra hav til bord. Det er så direkte og det er så godt at alle ansvarlige i denne verden burde gøre alt for at bevare og beskytte dette fiskeri og denne sunde føde.
Men det gør de ansvarlige ikke, tværtimod tillader de kæmpestore internationale fiskefartøjer at trawle Afrikas farvande tomme for ansjoser, sardiner og anden fisk, som koges og tørres i store industrianlæg.
Den indvundne fiskemel og fiskemel og olie bruger man derefter til produktionen af foderpiller som sendes til Danmark, Norge og andre lande, hvor de bruges til opdræt af ørreder og laks.
Denne kæde, fra hav til bord, er målt på alle tænkelige parametre, ikke mindst klimaet for denne produktion bruger enorme mængder af fossil energi, så værdiløs som tænkes kan – i sig selv.
Men medtager man også de gennemgribende ødelæggelse ovennævnte industri er årsagen til her i de afrikanske lande, kan jeg ikke finde andre ord for den industri end at den er “pervers” dansk ordbog: “unaturlig, naturstridig, abnorm, degenereret, fordrejet, forkvaklet, fordærvet”.
Her følger en lille fotoserie fra natten fiskeri og stranden.
Kurt Svennevig Christensen
I 2020 skal trawlfiskeriet efter jomfruhummer i Kattegat kameraovervåges, dvs. der opsættes nogle kameraer som automatisk optager når trawlet hives ind og fangsten sorteres. Det er alene trawlfiskeriet efter jomfruhummer i Kattegat som nu skal have kamera ombord. Dvs. få fartøjer i et afgrænset fiskeri, men alligevel møder denne del af fiskeriaftalen for 2020 en uhørt voldsom modstand i fiskeriet.
Senest på et stort møde i Aalborg, hvor ministeren åbenbart forlod mødet i utide. Måske fordi han vil debattere, og ikke bryder sig om at blive svinet til som det bl.a. kan ses på de forskellige medier der beskæftiger sig med dansk fiskeri.
Ingen bryder sig om at blive kameraovervåget, men i dag bliver vi jo alle sammen mere og mere kameraovervåget i det offentlige rum og vi accepterer mere og mere overvågningen.
Trawlerne har allerede flere kameraer ombord de bruges som redskaber i fiskeriet (og enhver kan se resultaterne på YouTube, hvor der findes i tusindvis af optagelser fra stolte fiskeres store fangster) hvorfor er det så et så stort problem i fiskeriet, at fiskeriforvaltningen skal se alle optagelser?
Fiskerne mister deres frihed siger de, men den mistede de for mange år siden. I dag er fiskeriet kontrolleret dvs. GPS overvåget og dobbelt tjekket i alle ender og kanter – hvorfor denne store ståhej?
Fiskerne siger selv at der intet er at komme efter.
Trawlfiskeriet efter jomfruhummere er bæredygtigt, der er ingen bifangster der retfærdiggør kameraovervågningen. Men igen, hvis der intet er at komme efter hvorfor så denne voldsomme modstand? Kvoterne på vigtige arter er beskåret med 50 % og de hollandske og belgiske og danske bomtrawlere hærger og ødelægger naturen i havet og fiskeriet for andre, men disse indlysende alvorligheder, og store økonomiske tab, drukner fiskernes kamp mod at de få fartøjer i dette ene fiskeri skal kameraovervåges.
Jeg ved heller ikke hvordan det ser ud med bifangster i trawlfiskeriet efter jomfruhummere i dag, men jeg ved hvordan det så ud tidligere. Jeg ved det fra havet og jeg ved det fra et fiskeriudvalg, jeg deltog i starten af 2000, et udvalg nedsat af regeringen for at få udarbejdet en rapport om de andre faktorer end fiskeriet, som var skyld i de hvert år lavere og lavere kvoter, ex. forureningen, sæler, skaver osv.
Da bad vi forvaltningen om at få en ny DTU Aqua rapport om bifangsterne, i trawlfiskeriet efter jomfruhummer, da kunne vi kun få lov til at se i de rapporter, hvis vi acceptere tavshedspligten der fulgte med. Vi fik ikke de rapporter at se.
Selvom der i dag er ved at være flere ansatte biologer og højtuddannede eksperter i fiskeriforvaltningen, end der er aktive danske fiskere, så ved vi ikke om trawlfiskeriet, med små masker efter jomfruhummer, også er bæredygtigt målt på bifangster, ufatteligt men sådan er det.
Ministeren siger det selv, vi ved det ikke og derfor skal det nu kameraovervåges.
Men vi ved at torsk, rødspætter og andre kommercielle arter, der tidligere levede på bunden af Kattegat, er forsvundet.
Før jomfruhummertrawlfiskeriet var Kattegat et meget levende hav, hvor der hvert år blev fanget mange tusinde tons torsk og rødspætter. Vi ved at sammen med at der blev fanget flere og flere jomfruhummer i Kattegat, faldt fangsterne af torsk og rødspætter og i dag er det fiskeri en skygge af sig selv.
Jeg ved ikke om der er en sammenhæng, men jeg mener vi fortjener at vide om der skulle være en sammenhæng.
Der trawles ca. 2000 tons jomfruhummer i Kattegat om året. Sætter vi et slæb i gennemsnit til 100 kg hummer, bliver det til 20.000 slæb om året. Hvilken indflydelse har de 20.00 slæb, år efter år, på fiskelivet i Kattegat?
Fiskerne siger ingen betydning, der er alle mulige andre grunde end fiskeriet til at fisken er forsvundet fra Kattegat. Med et kameraovervåget jomfruhummertrawlfiskeri kan vi forhåbentlig få syn for sagen de kommende år.
Kurt Svennevig Christensen
Formand
Pt. Udsendt til Pangani, Tanzania