vedtægter love og regler

Landsforeningen Levende Hav er opstået på initiativ fra mennesker, der på den ene eller anden måde har deres faglige kundskaber og daglige virke knyttet til havet. Det spænder fra arbejde med marinebiologi, erhvervsfiskeri, havforurening og resurseforvaltning til produktion af informations- og dokumentationsmaterialer omkring det marine miljø, og til fisk og skaldyr som en god og sund kost.

Det er vigtigt for initiativtagerne at fremhæve, at havet omkring os ikke kan betragtes som et stykke vild og uberørt natur, men at det i dag fremstår som et kulturlandskab, der på godt og ondt er formet af århundredes brug. Det er klart for initiativtagerne, at man som fisker har vundet hævd til at bjerge føden på havet, at havet er en naturlig transportvej, og at det for nutidens mennesker er et vigtigt område for fritid og rekreation.

Det skal stå lige så klart, at netop disse traditioner og forhold gør det nødvendigt og arbejde med at genoprette og bevare mangfoldigheden i havets flora og fauna. At det danske havområde i dag er et kulturlandskab betyder ikke, at man bare kan lade hånt om havets naturlige økosystem og ikke kommercielle arter. Netop det forhold, at det marine landskab ændrer karakter, gør det endnu vigtigere, at samfundet forholder sig til havmiljøet med forsigtighed.

Havområdet omkring Danmark gennemgår en stadig forandring, og er udsat for mange forskellige påvirkninger. Det er nødvendigt med en samlet indsats for at sikre mangfoldigheden og de fornybare resurser.

Foreningens struktur består af 4 dele

Generalforsamlingen og bestyrelsen udgør foreningens organisatoriske overbygning. Foreningens bestyrelse tegner foreningen og er medlemmernes garant for en ansvarlig omgang med økonomi og foreningsdemokrati, i henhold til dansk lov og tradition. Bestyrelsen er ansvarlig for foreningens udvikling.

Sekretariatet er den 2. del. Her varetages foreningens daglige virke, og foreningens aktiviteter koordineres. Sekretariatet er ansvarlig for, at foreningens politik føres ud i livet.

Den 3. del er projekt- og arbejdsgrupper. Disse kan arbejde såvel lokalt som på landsplan. Her afprøves nye ideer og tanker i praksis, for at man kan komme med reelle løsningsmodeller til opfyldelse af foreningens formål. I samme regi arbejdes der med at dokumentere og informere om det marine landskabs tilstand.

Den 4. del er Havpolitisk Forum. Her skal der skabes en platform for seminarer, symposier og konferencer, der kan behandle foreningens ideer og formål på en erfaringsmæssig og videnskabelig baggrund. Det er således meningen, at forumet kan indbyde alle, som har interesse i at medvirke til en bevarende udvikling af havets fornybare resurser, og dermed til at komme med nye politiske bud på fremtidens brug af havet.

De følgende 11 punkter vil give et indtryk af, hvad foreningen aktivt vil arbejde med. Punkterne er blot eksempler og noget vil lykkes og andet ikke. Der vil sikker også komme nye ideer frem, som kan passes ind.

Som det vil fremgå, så er landsforeningen Levende Hav en ny type forening, der vil forsøge at forene de økologiske realiteter med økonomiske, sociale og fritidsmæssige interesser i det marine landskab. Skal man placerer foreningen på det danske foreningskort, må det være et sted mellem miljø-, natur og fritidsforeningerne og foreninger som Dansk Familielandbrug og Økologisk Jordbrugsforening, men med havet som udgangspunkt.

De 11 punkter

At etablere et havpolitisk forum, der diskuterer, kommenterer, og som arbejder med forslag til løsninger for aktiviteter i det marine landskab, ud fra en resursebevarende og økologisk synsvinkel.

Ideen er, at skabe en platform, hvor forskellige interessegrupper fra erhverv, fritid, videnskabelige og faglige miljøer med interesse for havet og de fornybare resurser, kan mødes og bryde fronterne op, og forhåbentlig komme med nye udspil. Et af de første emner man kunne tage hul på, er en diskussion af, hvad forsigtighed og bæredygtighed egentlig betyder. I dag påstår alle bæredygtighed i udøvelsen af erhvervene. Begrebet er fuldstændigt udvandet. Det vil være en oplagt opgave for havpolitisk forum at komme med et udspil om, hvad de to begreber betyder i praksis og i det daglige for brugen af havets resurser.

Der er et par andre begreber, som også kunne diskuteres. Hvad er et “Økologisk Fiskeri” eller en “Økologisk Fisk”? I dag bruges disse begreber som synonym for en forestilling om et ressource bevarende fiskeri, der er skånsomt over for omgivelserne. Men fiskeri, økologisk eller ikke, vil altid være ensbetydende med en påvirkning af omgivelserne. Spørgsmålet bliver, hvordan et fiskeri skal foregå, for det kan betegnes som økologisk.

Aktivt at støtte og medvirke til en fiskeripolitik, der bygger på forsigtighedsprincipper i udnyttelsen af havets fiskeresurser.

Det drejer sig ganske enkelt om at arbejde for, at regeringen og folketinget udarbejder en handlingsplan for en overgang til “Økologisk Fiskeri”, det vil sige en fiskeripolitik, der både nationalt og internationalt er bestandsbevarende og genopbygger fiskeresurserne. Det er samtidig en fiskeripolitik der nedsætter energiforbruget og anvender fangstteknologi, som er skånsom over for omgivelserne.

Foreningen sigter mod det resultat, når EU skal revidere sin fiskeripolitik i år 2002.

Aktivt at støtte og medvirke til at udvikle og indføre reguleringsmetoder, der virker i det daglige arbejde, og som fører til det ønskede mål.

Der er ingen tvivl om, at forvaltningen af fiskeresurserne foregår uhensigtsmæssig. Kort sagt, så har løsningen af problemerne med overfiskeri blot skabt nye problemer. Fiskeren og bureaukraten står stejlt over for hinanden, og mellem dem sidder rådgiveren fast. Hvordan en forvaltning kommer til at virke, kan ikke beskrives her, men der er to fundamentale forhold som skal gennemføres. En af bureaukratisering og en ansvarsplacering.

Aktivt at støtte og medvirke til forsøg og projekter, der har til formål at udvikle fiskerimetoder og fiskeriteknologi i økologisk retning.

Der har være brugt enorme summer på at udvikle fangstteknologien. Konceptet har hele tiden været – jo større jo bedre -. Derimod har der aldrig været give støtte til udvikling af fangstteknologi, som forsøger at undgå ødelæggelse af bundforholdene, at nedsætte fangst af havpattedyr i fiskeredskaber, eller udvikle gammelkendte fangstmetoder som er skånsom over for omgivelserne, og stort set fanger det man går efter. Det er foreningens opfattelse, at der bør forskes og forsøges meget mere i alternative fiskeriteknologier. Det er nødvendig at få erfaring med nye muligheder for at kunne gøre et “Økologisk Fiskeri” økonomisk bæredygtig.

Aktivt at støtte og medvirke til at fisk og fiskeprodukter, der er fanget og forarbejdet efter økologiske principper, introduceres til forbrugeren.

Det er klart, at forbrugeren spiller en central rolle i overgangen til “Økologisk Fisk”. Foreningen ønsker at medvirke til at oplyse forbrugeren om, at de har valgmuligheder, samtidig med at foreningen vil støtte fisk og fiskeprodukter, der produceres efter økologiske principper.

Aktivt at støtte og medvirke til at opnået knowhow på havøkologiske problemstillinger og fiskeriforhold, udveksles internationalt, ikke mindst til udviklingsområder.

Forurening og nedgang i fiskeresurserne er et globalt problem. Privatiseringen, industrialiseringen og globaliseringen, af fiskeresurserne og fangsterne, samt udviklingen af det globale marked, truer fiskeresurserne og den lokale fødevaresikkerhed, ikke mindst i ulandene. Det er foreningens politik at medvirke til at sikre fødegrundlaget for oprindelige og traditionelle fiskerbefolkninger, i stedet for at se, at fisken dirigeres til markederne i de rige lande. Foreningen ønsker derfor at støtte en global bevaring af fiskeresurserne og samarbejde trans nationalt om alternative fiskeriformer. Foreningen vil også søge at deltage i internationale sammenhænge og diskussioner om bevarelsen af fiskeresurserne.

Aktivt at støtte og medvirke til at der uddannes personale, fremstilles informationsmateriale og dokumentation med henblik på at kunne oplyse almenheden om, naturens kredsløb i havet, floraen, faunaen og landskabsbilledet.

Interessen for at vide, hvad der sker i naturen omkring os, øges kraftigt i disse år. Det gælder ikke mindst for havet. Foreningen støtter derfor uddannelse af personer, som kan imødekomme disse ønsker. F.eks. gennem uddannelse af naturvejledere med speciale i havmiljøet. Foreningen ønsker at opbygge data, information og dokumentation omkring livet i havet. Det kan f.eks. ske gennem samarbejde med sportsdykkerforeninger i et projekt om at beskrive naturen “under overfladen”, eller sammen med arbejdsløse mediefolk fremstille materiale til foredrag og udstillinger.

Aktivt at støtte og medvirke til at der gennemføres restaurering, genopretning og bevarende foranstaltninger af nødvendige biotoper, med henblik på at sikre gydepladser, opvækstområder og fødegrundlag.

Op gennem dette århundrede har der været en stærk stigende aktivitet i de danske havområder. Udvinding af råstoffer, som sand, ral og grus fra havbunden har fjernet store områder af rev. Mange steder er bundvegetationen på retur. Netop sådanne områder har været vigtige gyde- og opvækstpladser for fisk. Anlægsarbejder som broer og havne har også sat deres spor. Dertil kommer, at der stort set ikke er mange steder tilbage, hvor fisketrawl og muslingeskrabere ikke har rykket i bundforholdene. I dag kan man ikke tale om, at det danske havområde udgør et oprindeligt og naturligt landskab. Der er tale om et kulturlandskab, formet og skabt af mennesket.

Det er derfor også mennesket, der skal sikre de nødvendige områder og nødvendige biotoper, der skal til for at opretholde fiskebestandene, artsmangfoldigheden, floraen og faunaen. Det er derfor en nødvendig forudsætning for et “Økologisk Fiskeri” at sådanne områder genoprettes og beskyttes.

Aktivt at støtte og medvirke til at fremtidige etableringer af anlæg, ved kysten eller til havs, er økologiske forsvarlige.

Vi ved alle, at bygning af broer, havne eller andre anlæg til havs, betyder en indgriben i naturen, akkurat som på land. I fremtiden kan vi sikkert vente os en udbygning af forskellig karakter til havs, f.eks. vindmøller. Det er foreningen ikke modstander af, men det må gælde for alt anlægsarbejde, at der foretages en tilbundsgående økologisk analyse af konsekvenserne ved ethvert anlæg. Det bør f.eks. indgå om anlæggets formål giver anledning til en øget påvirkning af havmiljøet i form af øget forurening eller andre forstyrrelser, og ikke kun om den lokale biotop påvirkes.

Aktivt at støtte og medvirke til at stoppe enhver forurening af havmiljøet, ligegyldigt om denne stammer fra direkte tilførsler eller opstår på grund af menneskeskabte ændringer og påvirkninger i andre dele af biosfæren og atmosfæren”.

Her er i bred forstand foreningens holdning til forurening, og til den påvirkning af havmiljøet, som kan opstå på grund af drivhuseffekt og ozonhul.

Adskillige organisationer beskæftiger sig med forurening. Derfor vil foreningens arbejde koncentrerer sig omkring de direkte påvirkninger af fiskens reproduktions evne og livsvilkår.

Aktivt at støtte og medvirke til en begrænsning af den genetiske forurening der sker af havmiljøet, som følge af den stadig stigende internationale søtransport, eller som følge af overførsel af marine arter til opdræt i havbrug.

Der findes efterhånden en række eksempler på pludselige opblomstringer af f.eks. fremmede algetyper, som kan have en negativ virkning på lokale artes livsvilkår. Verdens flåde af oceangående skibe er på over 30.000. Det betyder, at der på en hvilken som helst dag året rundt er flere tusinde arter på vej over oceanerne som blinde passagerer. I mange tilfælde er lokale økosystemer blevet ændret voldsomt af disse fremmede gæster, og det har medført en nedgang i den biologiske mangfoldighed.

På samme måde kan overflytningen af fiskearter fra en verdensdel til en anden, medføre at der følger sygdomme med, som lokale arter ikke kan modstå. Det er problemer, som følger med den øgede udveksling af varer og levende fisk og skaldyr.

Jens-Ole Højmann
København den 26. April 1995