vedtægter love og regler

–  

LLH vedtægter

Landsforeningen Levende Hav er opstået på initiativ fra mennesker, der på den ene eller anden måde har deres faglige kundskaber og daglige virke knyttet til havet. Det spænder fra arbejde med marinebiologi, erhvervsfiskeri, havforurening og resurseforvaltning til produktion af informations- og dokumentationsmaterialer omkring det marine miljø, og til fisk og skaldyr som en god og sund kost.

• 1 NAVN OG HJEMSTED
  Foreningens navn er Landsforeningen Levende Hav.
  § 2 FORMÅL
  Foreningens formål er:
  At arbejde for en bevarelse af havets økosystem og det marine landskab.
  At arbejde til fordel for et mere bæredygtigt og naturskånsomt fiskeri.

Foreningens formål søges opfyldt gennem:

• at stoppe enhver forurening af havmiljøet.
• en fiskeripolitik, der bygger på forsigtighedsprincipper i udnyttelsen af havets
  økosystem og ressourcer.
• at fisk og fiskeprodukter, der er fanget og forarbejdet efter naturskånsomme og
  miljøvenlige principper, introduceres til forbrugerne.
• at der udvikles og indføres reguleringsmetoder i fiskeriforvaltningen, der tilgodeser et
  stabilt økosystem og en bæredygtig ressourceudnyttelse.
• forsøg og projekter, der har til formål at støtte og udvikle fiskerimetoder og teknologier i
  en mere bæredygtig og naturskånsom retning.
• at der gennemføres restaurering, genopretning og bevaringsforanstaltninger af
  nødvendige, biotoper med henblik på at sikre gydepladser, opvækstområder og
  fødegrundlag samt områder af videnskabelig og rekreativ interesse.
• at bygningsanlæg, ved kysten eller til havs, er økologisk forsvarlige
  en begrænsning af den genetiske forurening der sker af havmiljøet, som følge af den
  internationale søtransport, eller som følge af overførsel af marine arter til opdræt i
  havbrug
• at viden og erfaring omkring hav økologiske problemstillinger og fiskeriforhold
  udveksles internationalt, ikke mindst til udviklingsområder.
• at der uddannes personale, fremstilles informationsmateriale og dokumentation med
  henblik på oplysning om havet som natur- og kulturlandskab.
• 3 STRUKTUR
  Foreningen består af generalforsamlingen som er foreningens øverste myndighed og en
  bestyrelse der fastlægger foreningens overordnede politik, et sekretariat og Havpolitisk
  Forum der er rådgivende for bestyrelsen.
• 4 MEDLEMSKAB AF FORENINGEN
  Som medlemmer af foreningen kan optages enhver der accepterer foreningens formål og
  vedtægter samt indbetaler det af foreningen fastsatte minimumskontingent. Kvittering er
  gyldigt medlemsbevis. Medlemskab giver ikke ret til andel i foreningens formue.
  Medlemmer hæfter ikke personligt for foreningens gæld. Udmeldelse sker ved skriftlig
  meddelelse til foreningens daglige ledelse.
• 5 EKSKLUSION
  Bestyrelsen kan beslutte at ekskludere et medlem, der ikke opfylder de forpligtelser, der
  følger af medlemskabet eller som handler til skade for foreningen. Beslutningen om
  eksklusion kan indbringes for generalforsamlingen. Medlemmer der trods påkrav ikke
  betaler forfaldent kontingent slettes dog uden videre fra det pågældende regnskabsårs
  udløb. Medlemsrettigheder ophører straks på forfaldsdagen for det skyldige kontingent”
  Eksklusion eller sletning på grund af kontingent restance fritager dog ikke for kontingent
  forpligtelsen for det regnskabsår i hvilket udelukkelsen finder sted.
• 6 FORENTNGENS FORMUE:
  Foreningens midler tilvejebringes ved medlemsbidrag og gennem ansøgninger om støtte
  fra anden side og ved gaver af enhver art. Klausuler på gaver til foreningen skal
  respekteres. For foreningen hæfter alene dens formue.
  Generalforsamlingen fastsætter efter forslag fra bestyrelsen de nærmere regler vedrørende
  kontingentbetaling, herunder kontingentets størrelse. Foreningen kan ansætte lønnet
  arbejdskraft samt indgå aftaler vedrørende køb, salg, leje, lån, mv. Beslutning om optagelse
  af lån samt køb, salg og pantsætning af fast ejendom eller skib kan kun vedtages efter
  bestyrelsens indstilling og efter vedtagelse på generalforsamlingen. Foreningens likvide
  formue anbringes på bank- eller sparekassekonti efter bestyrelsens anvisning.
• 7 REGNSKAB
  Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Regnskabet fremlægges til godkendelse på
  førstkommende bestyrelsesmøde efter regnskabets aflæggelse og efterfølgende på
  førstkommende generalforsamling derefter.
• 8 GENERALFORSAMLINGEN
  Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Stemmeberettigede på
  generalforsamlingen er medlemmer, hvis kontingent er betalt senest 3 uger før
  generalforsamlingen afholdes. På forlangende skal kvittering forevises for dirigenten. Der
  kan ikke stemmes ved fuldmagt. Ved valg til bestyrelsen kan der stemmes pr. brev.
  Beslutning om ændring af vedtægterne og om opløsning af foreningen afgøres med 2/3
  flertal. Alle andre beslutninger med simpelt flertal. Afstemninger gøres skriftlige såfremt
  mindst 5 medlemmer ønsker det. Der føres protokol over de på generalforsamlingen
  vedtagne beslutninger. Protokollen underskrives af referent og dirigent.
• 9 ORDINÆR GENERALFORSAMLING
  Ordinær generalforsamling afholdes hvert år. Indkaldelse sker skriftlig med en måneds
  varsel.
  Dagsordenen skal indeholde følgende punkter:
  1. Valg af dirigent og referent
  2. Formandens beretning
  3. Godkendelse af årsregnskab
  4. Evaluering af Havpolitisk Forum
  5. Evaluering af igangværende og afsluttede projekter og arbejdsgrupper
  6. Indkomne forslag
  7. Budget for det kommende år og fastsættelse af kontingent
  8. Valg til bestyrelsen
  9. Valg af revisor
  10. Evt. / .
  Forslag til ændringer af vedtægter og forslag til dagsorden skal være sekretariatet i hænde
  senest 14 dage før afholdelse af generalforsamlingen.
  Kandidater til bestyrelsen skal stilles af mindst 5 medlemmer.
• 10 EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING
  Ekstraordinær generalforsamling afholdes når mindst 10 af foreningens medlemmer eller et
  flertal i bestyrelsen eller foreningens revisor skriftligt med angivelse af dagsorden ønsker
  det. Bestyrelsen indkalder inden 1 uge skriftligt med angivelse af dagsorden samt
  begrundelse for indkaldelsen til generalforsamling med 10 dages varsel.
• 11 BESTYRELSEN
  Bestyrelsen er foreningens ledelse mellem generalforsamlingerne. Bestyrelsen vælges af
  foreningens medlemmer på generalforsamlingen. Kandidater til bestyrelsen skal stilles af
  mindst 5 medlemmer. Såfremt der er opstillet flere kandidater til bestyrelsen end der skal
  vælges, afholdes der skriftlig afstemning. Stemmesedlerne til bestyrelsesvalget skal, for at
  være gyldige, i prioriteret rækkefølge være påført et antal navne svarende til det antal
  medlemmer, der skal vælges. Opnår 2 eller flere kandidater ens antal stemmer, foretages
  bundet omvalg mellem dem. Opnås igen stemmelighed afgøres valget ved almindelig
  lodtrækning. De kandidater der ikke opnår valg til bestyrelsen er valgt til suppleanter i den
  rækkefølge stemmetallene angiver. Der vælges 2 suppleanter.
  Bestyrelsen består af 7 medlemmer og 2 suppleanter.
  Folkevalgte politikere er ikke valgbare til bestyrelsen.
  Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter er valgt for en 2-årig periode. Ved første
  bestyrelsesvalg vælges to af bestyrelsesmedlemmerne dog kun for en 1-årig periode. Der
  kan foretages genvalg. Udtræder et bestyrelsesmedlem indtræder en suppleant i stedet.
  Hvis suppleanterne er brugt op, kan bestyrelsen supplere sig selv indtil næste
  generalforsamling. Såfremt hele bestyrelsen ønsker at trække sig i utide, indkalder den
  straks og inden en uge til ekstraordinær generalforsamling. Forslag til
  bestyrelseskandidater skal være sekretariatet i hænde senest 5 dage før den
  ekstraordinære generalforsamling.
  Bestyrelsesarbejdet er ulønnet. Direkte udgifter forbundet med bestyrelsesmedlemmernes
  deltagelse i møder, kan refunderes efter generalforsamlingens anvisning. På første
  ordinære generalforsamling fremlægger bestyrelsen forslag til vedtagelse angående
  retningslinjer for refusion af bestyrelsesmed lemmers direkte udgifter.
• 12 BESTYRELSENS DAGLIGE ARBEJDE
  Bestyrelsen konstituerer sig selv på det første bestyrelsesmøde efter valget med formand,
  næstformand og kasserer. Der afholdes ordinært bestyrelsesmøde mindst 4 gange årligt.
  Formanden eller mindst 2 bestyrelsesmedlemmer kan indkalde til ekstraordinært
  bestyrelsesmøde. Formanden indkalder skriftligt til ordinære bestyrelsesmøder med mindst 14 dages varsel og med angivelse af dagsorden og bilag for mødet. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Sekretariatet deltager i bestyrelsesmøderne og er sekretær for bestyrelsen. Der tages et
  beslutningsreferat, som godkendes og underskrives af de tilstedeværende. Referatet
  udsendes til samtlige bestyrelsesmedlemmer senest 10 dage efter mødet. De
  underskrevne referater opbevares af sekretariatet og er tilgængelige for alle.
  Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mødet er lovligt varslet og når mindst 4
  bestyrelsesmedlemmer er til stede. Beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Ved
  stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
  Bestyrelsen kan træffe beslutninger pr. telefon i følgende tilfælde:
  Hvis et bestyrelsesmøde ikke er beslutningsdygtigt, kan et fraværende bestyrelsesmedlems
  godkendelse af en beslutning indhentes.
  I presserende sager kan bestyrelsesformanden træffe afgørelser, efter godkendelse af 2
  andre bestyrelsesmed lemmer. Sådanne afgørelser god kendes på næstfølgende
  bestyrelsesmøde.
  Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
  Bestyrelsen påser at foreningens drift er i overensstemmelse med foreningens formå|, at de
  på generalforsamlingen vedtagne beslutninger udføres samt at foreningens drives i
  overensstemmelse med de på generalforsamlingen vedtagne budgetter. Bestyrelsen
  fastlægger sekretariatets ansvar, prioriterer dets opgaver og evaluerer dets arbejde.
  Bestyrelsen nedsætter styringsgrupper for Havpolitisk Forum og arbejds- og projektgrupper
  og følger arbejdet der.
• 
  13 BESTYRELSENS POLITISKE ARBEIDE
  Bestyrelsen fastlægger foreningens politik og udvikling, i overensstemmelse med formålet
  og ud fra generalforsamlingens beslutninger.
• 14 SEKRETARIATET
  Sekretariatet forestår foreningens daglige drift og rapporterer kvartalsvis om foreningens
  aktiviteter til bestyrelsen. Sekretariatet har det administrative ansvar for foreningen og fører
  foreningens regnskaber i overensstemmelse med gældende regler og bestyrelsens beslutninger. Sekretariatet udarbejder for det efterfølgende år et budgetforslag til bestyrelsen. Budgetforslaget fremsendes til bestyrelsen inden 1. november til godkendelse. Driftsregnskab og status udarbejdes af sekretariatet og forsynes med revisionspåtegning af foreningens revisor.
• 15 HAVPOLITISK FORUM
  Havpolitisk Forum er foreningens rådgivende forsamlinger. Forummet er således platform for
  foreningens faglige politiske arbejde under hensyntagen til foreningens formål. Formålet
  med Havpolitisk Forum er at sikre at forslag og løsninger, som foreningen kommer med, er
  blevet behandlet og gennemarbejdet på det højest mulige videnskabelige og faglige
  grundlag.
  Bestyrelsen etablerer Havpolitisk Forum og nedsætter en styringsgruppe, der udvælger
  emner til behandling, planlægger og gennemfører de nødvendige sessioner.
  Alle foreningens medlemmer kan deltage i Havpolitisk Forum og alle kan indsende forslag
  til emner. Dette sker ved et skriftligt forslag og begrundelse til sekretariatet. Det er ikke
  forudsat, at ethvert emne eller forslag optages. Sessionernes form fastlægges af styringsgruppen efter de enkelte emners behov. Havpolitisk Forum kan således være vært for et seminar, et symposium, en konference eller en høring. Der vælges en mødeleder og en sekretær til sessionerne.
  I forbindelse med afholdelse af sessionerne, kan der indkaldes videnskabelig ekspertise,
  repræsentanter fra erhvervs, – miljø- og faglige organisationer, såvel som repræsentanter fra
  det politiske og offentlige liv. Repræsentanterne indkaldes med henblik på at være
  indledere ved en given session. Resultaterne af arbejdet i Havpolitisk Forum til stilles
  offentligheden. Det kan ske gennem presse, fremsendelse til eller foretræde for politikere
  eller berørte institutioner og organisationer.
  Arbejdet i Havpolitisk Forum evalueres ved foreningens årlige generalforsamling.
• 16 ØKONOMTSK TEGNINGSRET
  Bestyrelsen tegner foreningen udadtil. Foreningen forpligtes udadtil ved underskrift fra 2
  bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være foreningens formand. Bestyrelsen
  meddeler de nødvendige post-, giro- og bankfuldmagter til sekretariatet. Bestyrelsen kan
  meddele prokura til sekretariatet.
• 17 POLITISK TEGNINGSRET
  Formanden tegner foreningen udadtil. Tegningsretten kan pr. bestyrelsesbeslutning
  overdrages til et andet bestyrelsesmedlem og til sekretariatets daglige leder. Projekt- og
  arbejdsgrupper indrømmes udtale ret for emner og enkeltsager der vedrører disses
  arbejder, efter rådføring med bestyrelsesformanden eller sekretariatets daglige leder.
  Havpolitisk Forum kan i enighed kommentere og udtale sig omkring ethvert spørgsmål|, der
  diskuteres og bearbejdes i forrummet og som relaterer til foreningens formå|.
• 18 VEDTÆGTSÆNDRINGER
  Beslutning om ændring af foreningens vedtægter kan kun vedtages med mindst 2/3 flertal
  på generalforsamlingen.
• 
  19 OPLØSNING
  Beslutning om opløsning af forening kan kun vedtages med 2/3 flertal på 2 på hinanden
  følgende generalforsamlinger, der er indkaldt med foreningens opløsning som
  dagsordenspunkt og afholdt med mindst en måneds mellemrum.
  Ved foreningens opløsning påhviler det bestyrelsen at sørge for, at foreningens eventuelle
  overskud efter betaling af al gæld anvendes i overensstemmelse med nærværende
  vedtægters formålsparagraf, samt senest 3 måneder efter foreningens ophør at
  offentliggøre et revideret regnskab.

Vedtaget på Levende Havs stiftende generalforsamling marts 1995

Det er vigtigt for initiativtagerne at fremhæve, at havet omkring os ikke kan betragtes som et stykke vild og uberørt natur, men at det i dag fremstår som et kulturlandskab, der på godt og ondt er formet af århundredes brug. Det er klart for initiativtagerne, at man som fisker har vundet hævd til at bjerge føden på havet, at havet er en naturlig transportvej, og at det for nutidens mennesker er et vigtigt område for fritid og rekreation.

Det skal stå lige så klart, at netop disse traditioner og forhold gør det nødvendigt og arbejde med at genoprette og bevare mangfoldigheden i havets flora og fauna. At det danske havområde i dag er et kulturlandskab betyder ikke, at man bare kan lade hånt om havets naturlige økosystem og ikke kommercielle arter. Netop det forhold, at det marine landskab ændrer karakter, gør det endnu vigtigere, at samfundet forholder sig til havmiljøet med forsigtighed.

Havområdet omkring Danmark gennemgår en stadig forandring, og er udsat for mange forskellige påvirkninger. Det er nødvendigt med en samlet indsats for at sikre mangfoldigheden og de fornybare resurser.

Foreningens struktur består af 4 dele

Generalforsamlingen og bestyrelsen udgør foreningens organisatoriske overbygning. Foreningens bestyrelse tegner foreningen og er medlemmernes garant for en ansvarlig omgang med økonomi og foreningsdemokrati, i henhold til dansk lov og tradition. Bestyrelsen er ansvarlig for foreningens udvikling.

Sekretariatet er den 2. del. Her varetages foreningens daglige virke, og foreningens aktiviteter koordineres. Sekretariatet er ansvarlig for, at foreningens politik føres ud i livet.

Den 3. del er projekt- og arbejdsgrupper. Disse kan arbejde såvel lokalt som på landsplan. Her afprøves nye ideer og tanker i praksis, for at man kan komme med reelle løsningsmodeller til opfyldelse af foreningens formål. I samme regi arbejdes der med at dokumentere og informere om det marine landskabs tilstand.

Den 4. del er Havpolitisk Forum. Her skal der skabes en platform for seminarer, symposier og konferencer, der kan behandle foreningens ideer og formål på en erfaringsmæssig og videnskabelig baggrund. Det er således meningen, at forumet kan indbyde alle, som har interesse i at medvirke til en bevarende udvikling af havets fornybare resurser, og dermed til at komme med nye politiske bud på fremtidens brug af havet.

De følgende 11 punkter vil give et indtryk af, hvad foreningen aktivt vil arbejde med. Punkterne er blot eksempler og noget vil lykkes og andet ikke. Der vil sikker også komme nye ideer frem, som kan passes ind.

Som det vil fremgå, så er landsforeningen Levende Hav en ny type forening, der vil forsøge at forene de økologiske realiteter med økonomiske, sociale og fritidsmæssige interesser i det marine landskab. Skal man placerer foreningen på det danske foreningskort, må det være et sted mellem miljø-, natur og fritidsforeningerne og foreninger som Dansk Familielandbrug og Økologisk Jordbrugsforening, men med havet som udgangspunkt.

De 11 punkter

At etablere et havpolitisk forum, der diskuterer, kommenterer, og som arbejder med forslag til løsninger for aktiviteter i det marine landskab, ud fra en resursebevarende og økologisk synsvinkel.

Ideen er, at skabe en platform, hvor forskellige interessegrupper fra erhverv, fritid, videnskabelige og faglige miljøer med interesse for havet og de fornybare resurser, kan mødes og bryde fronterne op, og forhåbentlig komme med nye udspil. Et af de første emner man kunne tage hul på, er en diskussion af, hvad forsigtighed og bæredygtighed egentlig betyder. I dag påstår alle bæredygtighed i udøvelsen af erhvervene. Begrebet er fuldstændigt udvandet. Det vil være en oplagt opgave for havpolitisk forum at komme med et udspil om, hvad de to begreber betyder i praksis og i det daglige for brugen af havets resurser.

Der er et par andre begreber, som også kunne diskuteres. Hvad er et “Økologisk Fiskeri” eller en “Økologisk Fisk”? I dag bruges disse begreber som synonym for en forestilling om et ressource bevarende fiskeri, der er skånsomt over for omgivelserne. Men fiskeri, økologisk eller ikke, vil altid være ensbetydende med en påvirkning af omgivelserne. Spørgsmålet bliver, hvordan et fiskeri skal foregå, for det kan betegnes som økologisk.

Aktivt at støtte og medvirke til en fiskeripolitik, der bygger på forsigtighedsprincipper i udnyttelsen af havets fiskeresurser.

Det drejer sig ganske enkelt om at arbejde for, at regeringen og folketinget udarbejder en handlingsplan for en overgang til “Økologisk Fiskeri”, det vil sige en fiskeripolitik, der både nationalt og internationalt er bestandsbevarende og genopbygger fiskeresurserne. Det er samtidig en fiskeripolitik der nedsætter energiforbruget og anvender fangstteknologi, som er skånsom over for omgivelserne.

Foreningen sigter mod det resultat, når EU skal revidere sin fiskeripolitik i år 2002.

Aktivt at støtte og medvirke til at udvikle og indføre reguleringsmetoder, der virker i det daglige arbejde, og som fører til det ønskede mål.

Der er ingen tvivl om, at forvaltningen af fiskeresurserne foregår uhensigtsmæssig. Kort sagt, så har løsningen af problemerne med overfiskeri blot skabt nye problemer. Fiskeren og bureaukraten står stejlt over for hinanden, og mellem dem sidder rådgiveren fast. Hvordan en forvaltning kommer til at virke, kan ikke beskrives her, men der er to fundamentale forhold som skal gennemføres. En af bureaukratisering og en ansvarsplacering.

Aktivt at støtte og medvirke til forsøg og projekter, der har til formål at udvikle fiskerimetoder og fiskeriteknologi i økologisk retning.

Der har være brugt enorme summer på at udvikle fangstteknologien. Konceptet har hele tiden været – jo større jo bedre -. Derimod har der aldrig været give støtte til udvikling af fangstteknologi, som forsøger at undgå ødelæggelse af bundforholdene, at nedsætte fangst af havpattedyr i fiskeredskaber, eller udvikle gammelkendte fangstmetoder som er skånsom over for omgivelserne, og stort set fanger det man går efter. Det er foreningens opfattelse, at der bør forskes og forsøges meget mere i alternative fiskeriteknologier. Det er nødvendig at få erfaring med nye muligheder for at kunne gøre et “Økologisk Fiskeri” økonomisk bæredygtig.

Aktivt at støtte og medvirke til at fisk og fiskeprodukter, der er fanget og forarbejdet efter økologiske principper, introduceres til forbrugeren.

Det er klart, at forbrugeren spiller en central rolle i overgangen til “Økologisk Fisk”. Foreningen ønsker at medvirke til at oplyse forbrugeren om, at de har valgmuligheder, samtidig med at foreningen vil støtte fisk og fiskeprodukter, der produceres efter økologiske principper.

Aktivt at støtte og medvirke til at opnået knowhow på havøkologiske problemstillinger og fiskeriforhold, udveksles internationalt, ikke mindst til udviklingsområder.

Forurening og nedgang i fiskeresurserne er et globalt problem. Privatiseringen, industrialiseringen og globaliseringen, af fiskeresurserne og fangsterne, samt udviklingen af det globale marked, truer fiskeresurserne og den lokale fødevaresikkerhed, ikke mindst i ulandene. Det er foreningens politik at medvirke til at sikre fødegrundlaget for oprindelige og traditionelle fiskerbefolkninger, i stedet for at se, at fisken dirigeres til markederne i de rige lande. Foreningen ønsker derfor at støtte en global bevaring af fiskeresurserne og samarbejde trans nationalt om alternative fiskeriformer. Foreningen vil også søge at deltage i internationale sammenhænge og diskussioner om bevarelsen af fiskeresurserne.

Aktivt at støtte og medvirke til at der uddannes personale, fremstilles informationsmateriale og dokumentation med henblik på at kunne oplyse almenheden om, naturens kredsløb i havet, floraen, faunaen og landskabsbilledet.

Interessen for at vide, hvad der sker i naturen omkring os, øges kraftigt i disse år. Det gælder ikke mindst for havet. Foreningen støtter derfor uddannelse af personer, som kan imødekomme disse ønsker. F.eks. gennem uddannelse af naturvejledere med speciale i havmiljøet. Foreningen ønsker at opbygge data, information og dokumentation omkring livet i havet. Det kan f.eks. ske gennem samarbejde med sportsdykkerforeninger i et projekt om at beskrive naturen “under overfladen”, eller sammen med arbejdsløse mediefolk fremstille materiale til foredrag og udstillinger.

Aktivt at støtte og medvirke til at der gennemføres restaurering, genopretning og bevarende foranstaltninger af nødvendige biotoper, med henblik på at sikre gydepladser, opvækstområder og fødegrundlag.

Op gennem dette århundrede har der været en stærk stigende aktivitet i de danske havområder. Udvinding af råstoffer, som sand, ral og grus fra havbunden har fjernet store områder af rev. Mange steder er bundvegetationen på retur. Netop sådanne områder har været vigtige gyde- og opvækstpladser for fisk. Anlægsarbejder som broer og havne har også sat deres spor. Dertil kommer, at der stort set ikke er mange steder tilbage, hvor fisketrawl og muslingeskrabere ikke har rykket i bundforholdene. I dag kan man ikke tale om, at det danske havområde udgør et oprindeligt og naturligt landskab. Der er tale om et kulturlandskab, formet og skabt af mennesket.

Det er derfor også mennesket, der skal sikre de nødvendige områder og nødvendige biotoper, der skal til for at opretholde fiskebestandene, artsmangfoldigheden, floraen og faunaen. Det er derfor en nødvendig forudsætning for et “Økologisk Fiskeri” at sådanne områder genoprettes og beskyttes.

Aktivt at støtte og medvirke til at fremtidige etableringer af anlæg, ved kysten eller til havs, er økologiske forsvarlige.

Vi ved alle, at bygning af broer, havne eller andre anlæg til havs, betyder en indgriben i naturen, akkurat som på land. I fremtiden kan vi sikkert vente os en udbygning af forskellig karakter til havs, f.eks. vindmøller. Det er foreningen ikke modstander af, men det må gælde for alt anlægsarbejde, at der foretages en tilbundsgående økologisk analyse af konsekvenserne ved ethvert anlæg. Det bør f.eks. indgå om anlæggets formål giver anledning til en øget påvirkning af havmiljøet i form af øget forurening eller andre forstyrrelser, og ikke kun om den lokale biotop påvirkes.

Aktivt at støtte og medvirke til at stoppe enhver forurening af havmiljøet, ligegyldigt om denne stammer fra direkte tilførsler eller opstår på grund af menneskeskabte ændringer og påvirkninger i andre dele af biosfæren og atmosfæren”.

Her er i bred forstand foreningens holdning til forurening, og til den påvirkning af havmiljøet, som kan opstå på grund af drivhuseffekt og ozonhul.

Adskillige organisationer beskæftiger sig med forurening. Derfor vil foreningens arbejde koncentrerer sig omkring de direkte påvirkninger af fiskens reproduktions evne og livsvilkår.

Aktivt at støtte og medvirke til en begrænsning af den genetiske forurening der sker af havmiljøet, som følge af den stadig stigende internationale søtransport, eller som følge af overførsel af marine arter til opdræt i havbrug.

Der findes efterhånden en række eksempler på pludselige opblomstringer af f.eks. fremmede algetyper, som kan have en negativ virkning på lokale artes livsvilkår. Verdens flåde af oceangående skibe er på over 30.000. Det betyder, at der på en hvilken som helst dag året rundt er flere tusinde arter på vej over oceanerne som blinde passagerer. I mange tilfælde er lokale økosystemer blevet ændret voldsomt af disse fremmede gæster, og det har medført en nedgang i den biologiske mangfoldighed.

På samme måde kan overflytningen af fiskearter fra en verdensdel til en anden, medføre at der følger sygdomme med, som lokale arter ikke kan modstå. Det er problemer, som følger med den øgede udveksling af varer og levende fisk og skaldyr.

Jens-Ole Højmann
København den 26. April 1995