Gi Mig Torsken Tilbage
14. juni 2022Gí’ mig torsken tilbage
På Folkemødet i Allinge 2022 lancerer Landsforeningen Levende Hav kampagnen ”Gí’ mig torsken tilbage”. Med kampagnen giver vi fiskeripolitikken og fiskeindustrien ansvaret for, at torsken er ved at være opfisket i de danske farvande. Inspireret af Natasjas sang siger vi: Vi vil ikke have skidtfisk, krabber og iltsvind, vi vil have torsk.
De ansvarlige forsøger med rapporter, logbøger, kameraer og landingsforpligtigelser at beskytte torsken, og lige meget hjælper det. Torsken forsvinder. Vi ved, hvor meget der landes af torsk, men vi ved ikke, hvor mange torsk, der fanges. Hvis torsken igen skal være en væsentlig faktor for havmiljøet og klimaet, så skal vi stoppe med at fange torsk.
Torsken skal tilbage i de danske farvande for at redde havnaturen og klimaet. I de seneste 30 år har vi fjernet en mio. tons gydende torsk i Østersøen og de indre farvande. Det er intet mindre end en menneskeskabt naturkatastrofe.
Vi vil have torsken tilbage, og kan fiskeriet ikke kan levere, så må det stoppe.
Det eneste forsvar for et fortsat fiskeri af torsk er et forsvar for fiskeriet selv. Et stop for fangsten af torsk vil stoppe dele af dansk fiskeri, siger industrien. Det er muligt, men så må det fiskeri stoppe, for havnaturen og klimaet er vigtigere end et erhvervsfiskeri, der ikke kan fiske uden bifangsten af torsk.
For flere oplysninger kontakt Levende Havs formand Kurt Svennevig Christensen
Kutter Anton pt. Folkemødet 2022 Allinge Havn.
Telefon 53347107 mail: llh@levende-hav.dk
Læs mere HER i Levende Hav redegørelse om torsken.