Hjemmeside for kommentarer og rettelser til det færdige og udsendte katalog. Det bliver også tilgængeligt via en online udgave her på siden. Forslag og kommentarer sendes til Levende Hav på mail llh@levende-hav.dk og de vil derefter, u-redigeret, blive indskrevet på denne side som bliver aktiv ultimo december 2021.
Historien om fiskekvoter og fisken i havet
I 2020 er der ca. 500 aktive fartøjer i dansk fiskeri og med den ophugning der følger i kølvandet på afslutningen på fiskeriet af torsk i Østersøen og de indre farvande, vil det tal blive tættere på 400.
For 30 år siden var der 3-4000 fartøjer – ti gange så mange fartøjer og fiskere som i dag.
De forlod fiskeriet, fordi der blev færre og færre fisk i havet og deraf følgende lavere og lavere kvoter. For 30 år siden landede de 2 mio. tons fisk nu nærmer tallet sig 500.000 tons. Og det store fald skal se i lyset af at de fartøjer der er tilbage i fiskeriet i dag, er er de meste effektive fartøjer der nogensinde har fisket, de fisker 24/7, året rundt, og længere og længere ude og på dybere og dybere vand og alligevel formår de ikke at lande mere end en ¼ af det de kunne i 1995 og intet tyder på, selvom der nu forsvinder 100 fartøjer, at de nedfiskede bestande kommer på fode igen.
Og det er ikke de lavere og lavere kvoter som er årsagen til det begrænsede fiskeri, for det er de færreste kvoter fiskerne, år for år, får opfisket. Årsagen til fiskeriets nedtur finder man ude i havet i manglen på fisk. Og det er en katastrofe målt på livet i havet, havets natur, fremtidens fiskeri og klimaet. På dette link kan man følge udviklingen i kvoter og landinger siden 1996 HER
Og årsagen til katastrofen finder man først og fremmest i fiskeripolitikken og den tilhørende fiskeriforvaltning. Det er i fiskeriforvaltningen, inklusiv den biologiske rådgivning og manglen på samme, vi finder svaret på, hvordan det kunne gå så galt. Se eksemplet fra Kattegat.
Skiftende regeringen og deres voksende fiskeriforvaltning (i dag er der flere der lever af at forvalte, end det er folk der lever af fiskeriet) har hvert år forsøgt at redde så meget af dansk fiskeri som overhovedet muligt på bekostningen af fisk og livet i havet – man er altid gået længere end tilrådeligt. Det har den danske regering og det har de øvrige regeringer i EU, som har adgang til det fælles hav gjort. Alle har de kæmpet for deres egne fiskere og industrier, og ladet hånt om det fælles ansvar dvs. fisken i havet. For selvom de ansvarlige siger noget andet, så viser tallene, år for år, at de ikke har taget ansvaret for havet og livet i havet.
I torskefiskeriets kollaps taler man meget om andre faktorer end fiskeriet, ex. forureningen, sæler og skarver. Men de faktorer hører i bund og grund til vilkår som fiskeriforvaltningen og den biologiske rådgivning skal tage højde for, når de sætter årets kvoter. Man kan ikke bebrejde sælen og skarven at de æder fisk, men man skal stille fiskeriforvaltningen til ansvar for ikke at give forureningen, sæler og skarven de fisk de nu tager, inden de giver til fiskerne.
Fiskeriforvaltningen skal allerførst sikre naturen og alle de faktorer der hører naturen til, herunder en voksende bestand af sæler og skarv, de skal have fisk eller reguleres og det der bliver tilovers, kan blive til fiskekvoter. Det er besluttet i EU at fiskeriforvaltningen skulle være styret af et forsigtighedsprincip og et ”økosystembaseret” forvaltning. Men det sker ikke for fiskerne skal jo også have noget at leve af. Derfor håndhæver man ex. ikke reglen om landingsforpligtelse, dvs. det discardforbud der blev vedtaget for flere år siden, for gjorde man dét, ville mange trawl- og vodfiskerier stoppe af sig selv.
Se eller gense resultaterne fra konferencen i 2001 om Nordsøen. Bemærk at forskerne allerede dengang konkluderede at fiskeriet var årsagen til at torsken forsvandt fra Newfoundland og Labrador og derefter kunne sæler holde bestanden nede, ligesom i Østersøen i dag.
Det er blot et af alt for mange svigt i fiskeriforvaltningen, staterne håndhæver/kontrollere ikke det man beslutter i EU’s fælles fiskeripolitik.
Vi ved ikke hvor meget fiskerne fanger ude på havet, vi ved kun hvad de lander og hvad de fortæller os i deres journaler, ex. I hvilket farvand de har fanget fisken.
Og der er, også i dag, en verden til forskel på hvad fiskerne lander og hvad de har fanget. Ex. er det man kalder ”high grading” blevet almindeligt i trawl- og vodfiskeriet fordi kvoter på torsk arter er blevet så dyre som tilfældet er i dag.
Når man ingen kvoter har, fordi man er uden historik, eller har solgt dem og derfor skal leje dem, og de koster op mod 30 kroner/kiloet, ja så lander man selvfølgelig ikke torsk på auktioner, der koster mindre end det man har givet for dem. Det er logik også i fiskerikontrollen, og derfor ser de gennem fingrene med det økonomisk styrede udsmid.
Alle, med den mindste smule fiskerifaglig indsigt, kan se det på landingerne. Når et fartøj lander mange torsk, men ingen af de små sorteringer af torsk, men samtidig masser af små kuller, hvilling, fladfisk ja så er det, som man siger i retten, udenfor enhver tvivl, at de små torsk er blevet discarded. Og det er forbudt, men det sker lige nu og det er sket i mange år, i alle farvande.
De skal også lande det man kalder BMS fisk (Below minimum size), men intet landes og det selvom 75% af landinger af torsk fra Østersøen har været små torsk dvs. den mindste sortering 5, så er der ikke landet de mange torsk der under mindstemålet. Og når man fisker efter så små fisk som fisk der holder mindstemålet, i trawl og vod, så fanger man samtidig store mængder af fisk under mindstemålet. Det ved alle der fisker eller har fisket og de store mængder skulle være landet for at kunne blive afskrevet på kvoterne. Det sker ikke og det er en af mange forklaringer på at torsken forsvinder.
Nogen vil sige at det derfor også må være fiskernes skyld, når alle ved det og i den forstand er det rigtig. Men det er ikke alle fiskere, for det er kun trawl- og vodfiskerne som fanger de store mængder og som udsmider og ikke overholder deres landings forpligtigelse.
Det følgende er en forklaring på, hvorfor det er gået så galt.
Lige siden starten på den fælles fiskeripolitik i EU i 1983, er ulovligheder og kreative bogføringer i fiskeriet gået op, næsten i samme takt som landingerne er gået ned. Alle tænkelige kreative løsninger blev taget i brug, med myndighedernes viden og stiltiende accept i flere tilfælde med myndighederne og de politisk øverst ansvarlige, og tilmed også ministres, aktive medvirkning.
Omskrivninger af arter, bifangster, grå fisk, kvote-joller kendte myndighederne og lod stå til.
Ex. med torsk i Kattegat. I starten af 70’erne vurderede biologerne at der blev landet omkring 15.000 torsk fra Kattegat og i 1983, da den fælles fiskeripolitik blev til, brugte man 12.465 tons som modellen. Men derfra gik fiskeriet også i gang med de store bobbinstrawl, som fik større og større rubber og hjul, oppe på sten og rev og ret hurtig blev de torsk fanget.
I 90’erne blev det problemer med kvoterne på torsk i Nordsøen, de blev sat ned år for år og da der var store ubrugte kvoter på torsk i Kattegat/Skagerrak, fordi torsken var opfisket, så startede brugen af kvotejoller som blev brugt til at registrere torsk fanget i Nordsøen i Kattegat/Skagerrak og det fænomen blev hjulpet på vej af myndighederne. Med så massive omskrivninger, som også omfattede Østersøen, var torskefiskeriet i alle farvande dømt til at gå galt. Og dertil skal lægges at når kvoterne på torsk bliver sat ned og man ikke kan omskrive, så udsmider man de mindste sorteringer for kun at lande de torsk der giver den største pris. Med overdragelsen af kvoter fra samfundet til fiskernes private ejendom og den store handel med kvoter der fulgte med og de deraf voksende priser på kvoter og deraf følgende udsmid og omskrivninger skulle det gå galt og det er gået galt (se graf)
Det er gået galt med torsk og det sker også med rødspætter, hvor kvoterne er alt for høje til at det kan forsvares. De eneste arter som ikke ser ud til at være under det store pres er de pelagiske sild, makrel og brisling og de kan fanges uden de store problemer for natur og miljø. Jomfruhummer er der voksende bestand af (fordi torsk er forsvundet) men det trawlfiskeri er meget problematisk i Kattegat fordi det kan være årsagen til at torsk og andre bestande ikke bliver opbygget.
Nu taler man om at de fartøjer som nu bliver stoppet pga. af torskestoppet i stedet kan trawle jomfruhummer i Kattegat og Skagerrak (der er masser af kvoter og de koster ikke ret meget) så man kan godt forestille sig at et større antal af de fartøjer bliver rigget om til trawlfiskeriet i Kattegat og Skagerrak til skade for havnaturen og miljøet.
Her kunne, og burde regeringen, i stedet tilskynde dvs. hjælpe til at de bliver omstillet til et tejnefiskeri efter jomfruhummer. Der er et stort og voksende marked for skånsomt fangede jomfruhummer og det burde man nu få omstillet til, suppleret med fiskeri på ex. makrel og krabber.
Der er muligheder tilbage i dansk fiskeri, men de findes ikke på den traditionelle kurs, hvor regeringen ex. støtter trawlfiskerne med nye maskiner, brændstof besparende motorer når omkostningerne til brændstoffet bliver for høje i forhold til indtjeningen på de lavere og lavere landinger.
Det skal og må nu være slut med de kreative løsninger i fiskeriet og den offentlige støtte og penge til et trawl- og vodfiskeri som beviseligt tømmer vore farvande for fisk.
Lidt statistik og kommentarer til og over det danske torskefiskeri i perioden 1996 – 2021:
Bemærk: I alt landet: 866.978 tons ud af en samlet kvote på 995.564 tons ca. 15% af kvoten er ikke fanget over den periode.
Bemærk: I starten blev den fanget op til 100% i slutningen er det nede på 50% af en meget lille kvote.
Bemærk: Set over 25 år kunne fiskeriet i gennemsnit være på ca. 34.000 tons. Siden 2001 har det ligget under gennemsnittet for at nå det laveste i 2020 på de ca. 5.000 tons
Bemærk: I starten af denne periode og de første 10 år ligger fiskeriet i Nordsøen omkring 100% og der ser man også et unaturligt stort fiskeri i Kattegat
Bemærk: at fiskeriet i Østersøen skifter fra en forvaltning af hele Østersøen til en forvaltning af mindre områder bl.a. Øst og Vest og det giver nogle store udfald som ikke passer
Bemærk: at der ingen data er for 2006, der er de skønnet både kvoter og landinger.
Kystens Parlament udføres i samarbejde med Dansk Amatørfiskerforening og projektet er støttet af Velux Fonden. Levende Havs Kutter Anton kommer til at danne rammen om aktiviteter, workshops, udstillinger og debat alt sammen med lokale aktører, som har en interesse i kysten og havet.
Kystens Parlament kommer til at besøge ti havne rundt om i landet i løbet af 2021. Som afslutning på projektet besøges Altingets gård i København, hvor landets beslutningstagere og andre med interesse i havmiljøet er inviteret. Her fremlægges projektets resultater med det formål at skabe et større landspolitisk fokus på havmiljøet. Resultaterne kommer til at tage udgangspunkt i de lokale problemstillinger som bliver synliggjort af Kystens Parlament og de lokale samarbejdspartnere.
Formålet for Kystens Parlament bliver derfor at have et fokus på, og oplyse om, FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, herunder særligt mål nr. 14, livet i havet, hvor vi vil gøre verdensmålet lokalt, ved at spørge, de lokale med interesse i kysten og havet, om hvordan vi kan nærme os mål nummer 14 på den konkrete destination. Derudover vil vi tage udgangspunkt i de havproblematikker som findes lokalt på destinationerne,
som ønsker vi at gøre opmærksom på, og skabe en debat omkring. Debatten kommer til at have form som et parlament, hvor lokale havaktører har mulighed for at debattere med hinanden og hvor publikum også har mulighed for at deltage i debatten. For at gøre dette er det vigtigt, at vi får skabt et godt samarbejde med de lokale aktører, som ved hvilke problemstillinger der i spil i netop deres lokalområde. Kystens Parlament faciliterer således en platform, for de lokale aktører kan komme på banen med netop det som de finder problematisk og herigennem skaber vi en proces, som involverer brugere af kysten og havet.
Problemet med havmiljøet er, at vi ikke kan se det. Vi kan med det blotte øje sjældent se om havmiljøet har det godt eller dårligt. Derfor er et andet af Kystens Parlament formål at gøre de lokale havmiljøproblemstillinger synlige, nærværende og ikke mindst betydningsfulde. Derfor vil vi med forskellige samarbejder. Miljøorganisationen NOAH er et eksempel på en samarbejdspartner, som vil gøre havmiljøet mere håndgribeligt ved hjælp af video- og kunstinstallationer. Når problemerne der relaterer sig til kyst- og havmiljøet, bliver mere nærværende og synlige, har vi muligheden for at påvirke andre end dem som normalt bekymrer sig om havet, herunder eksempelvis politikere, som i form af deres beslutninger påvirker havmiljøet.
Havmiljøet er et globalt problem som vi igennem Kystens Parlament vil gøre mere lokalt og dermed også mere nærværende. Det handler om at gøre de usynlige problemer synlige, således vi kan lave forandringer der har en positiv indvirkning på havmiljøet. Som det ses ud fra ovenstående, bliver samarbejde et af de helt store nøgleord når Kystens Parlament skal føres ud i livet. Dels skal der samarbejdes om alle de praktiske ting i forbindelse med opsætning af telte på kajen, fremstilling af udstillinger, plakater og bannere og andre praktiske ting. Her kan vi heldigvis regne med hjælp fra Dansk Amatørfiskerforening, der stiller op med frivillige fra deres lokalforeninger. Det samme har vi også fra Danmarks Naturfredningsforening. Derudover byder projektet også på andre samarbejder med organisationer og foreninger, der alle på den ene eller anden måde har noget at byde ind med.
Projektet er støtte af Velux Fonden 
Destinationer:
Projektbeskrivelse ”Kystens Parlament”
En aktiverende oplysningskampagne om FNs verdensmål med særligt henblik på mål nr. 14 – ”Livet i Havet”. Kampagnen kombineres med afholdelse af lokale ”Kystens Parlamenter”, hvor lokale, aktuelle ”havvendte” problemstillinger behandles med baggrund i de verdensmål, Danmark har til trådt.
Problemstilling og vision
I Levende Hav har vi gjort os tanker om, at der burde skabes mere liv i den lokale debat om kystsamfundenes problemer. Det forekommer os, at der ikke altid er så gode betingelser for, at det, der rører sig blandt folk på havnene og langs kysterne, kommer frem i lyset og får indflydelse på den offentlige debat. På den baggrund fremkom idéen om at skabe et ”Kystens Parlament”, hvor havets og kystens brugere kan komme til orde. Hensigten med dette parlament er ikke først og fremmest at udbrede Levende Havs synspunkter om havmiljø, fiskeri og klima, men snarere at skabe en ærlig og konkret debat, der engagerer de mennesker, der har den mest direkte tilknytning til havet. Levende Hav har siden sin grundlæggelse i 1995 arbejdet for at skabe miljøpolitiske forandringer gennem samarbejde med lokale kystbefolkninger både i Danmark og i nogle af verdens fattige lande. Danmarks ratificering af FNs verdensmål danner et godt udgangspunkt for en videre debat. Vi finder, at samtaler om, hvorledes disse fælles mål for verdenssamfundet udmøntes i praksis lokalt, er af største vigtighed. Parallelt med den lokaledebat ser vi for os, at sammenkomsterne giver mulighed for at perspektivere debatten i en international sammenhæng.
Projektbeskrivelse:
Formål
Projektets formål er:
– at oplyse om og sætte fokus på FN ́s verdensmål med særligt henblik på mål nr. 14: Livet i havet -nationalt såvel som internationalt,
– at skabe opmærksomhed og debat om lokale problemstillinger angående kyst- og havmiljø,
– at inddrage kystens og havets brugere bredt i denne proces, og gennem dette arbejde at gøre ovennævnte problemstillinger mere nærværende og betydningsfulde for en bredere offentlighed, samt for samfundets beslutningstagere og forvaltere.
Idégrundlag:
Grundidéen bag projektet er at oplyse om FNs verdensmål nr. 14, livet i havet. Herunder at gøre verdensmålet mere konkret ved at fokusere på, hvordan man lokalt kan imødekomme verdensmålet.
Eksempler på emner, som kunne være aktuelle til lokal debat i havnene:
Råstofudvinding, havbrug, havvindmøller, kystfiskeres fiskerettigheder, forurening med næringsstoffer, forurening med kemiske/hormonale stoffer, kystturisme/kystfriluftsliv, anvendte fiskerimetoder, kystkultur, beskæftigelse/bosætning, kystsikring, kystfredning, fredningsområder i havet.
Projektets udformning
Projektet er bygget op omkring 10 besøg i forskellige danske havne med Levende Havs smukke, bevaringsværdige fiskekutter med sine blå sejl og bannere mellem masterne. Fartøjet danner så at sige bagtæppe for begivenhederne, som centreres på havnekajen tæt ved kutteren. Den medbringer en udstilling og et forsamlingstelt, som stilles op på kajen. Anton, som kutteren hedder, fungerer i øvrigt som logi for projektets faste medvirkende, samt lokale for småmøder, m.v. På havnepladsen forventes boder og scener for musik opstillet af lokale aktører. Det er centralt for projektet, at lokalt engagerede tager medansvar for de enkelte arrangementer så vel i praktisk gennemførelse som i udformningen inden for de opstillede rammer.
Standardplan for havnebesøgene
Model for et arrangement over en weekend i en havn, som M/S Anton besøger:
Oplæg til program for minimum to en halv dag med:
1) Levende Havs udstilling på kajen om FN ́s verdensmål og om fisk og fiskeri
2) Lokale foreninger oplyser om og demonstrerer deres aktiviteter
3) Musik på kajen, kaffe og kage, øl og røgede sild, havkunst, m.v. I et egnet lokale på havnen eller i Levende Havs telt afvikles et program med følgende standardindhold:
Parlamentets konklusioner udmøntes i udtalelser, som offentliggøres og samles i en fællesrapport udarbejdet af Levende Hav.
Denne/disse konklusion(er) kan være værktøj og danne grundlag for en videre proces lokalt. Ved projektets afslutning overrækkes rapporten til Folketingets partiers miljø-, fiskeri- og udkantsordførere.
Der lægges vægt på grundig pressedækning.
Projektets forventede bidrag til forandringer
Projektet vil give lokale foreninger og grupperinger samt enkeltpersoner stemme i deres omsorg for det lokale hav- og kystmiljø. Projektet forventes at styrke de positive forventninger til nytten af at give udtryk for ønsker og meninger i forbindelse med forvaltningen af naturen i havet, samt brug og misbrug af havets resurser. Det forventes, at projektet vil resultere i såvel lokal- som landsdækkende debatter om havvendte problemstillinger, samt kollektive henvendelser til beslutningstagere på flere niveauer. Endelig antages det, at projektet vil øge bevidstheden om den ideelle og nødvendige sammenhæng mellem Danmarks internationalt indgåede aftaler og lokaludmøntning, når det gælder menneskets aktiviteter til havs.
Værtshavne for Kystens Parlament:
Jylland: Lemvig, Nibe
Fyn: Fåborg, Nyborg, Middelfart
Sjælland: Korsør, Stevns, København
Bornholm
Plan for afvikling:
Afviklingen af de parlamentssamlingerne kommer til at finde sted efter nedenstående tidsplan:
Maj/juni 2021: 4 samlinger
August/september 2021: 5 samlinger
Ansøger og projektholder
Landsforeningen Levende Hav står bag ansøgningen og er ”projektholder”. Foreningen stiftedes i 1996 på baggrund af et ”havmiljøinitiativ” omkring fiskekutteren ”AS 165 Anton af Bønnerup”. Det var sidste halvdel af 80-erne. Bl.a. ”Den Grønne Fond” satte os i stand til at tage kutteren ud af fiskeri et par måneder om året, hvor vi sejlede rundt med udstillinger om havmiljøet, og vi medbragte et malerisk fiskekøkken, hvorfra vi serverede fisk fanget ved naturskånsomt fiskeri. Vi lavede også miljøundervisning til havs med kutteren. Foreningsdannelsen gav arbejdet et løft, og siden starten har medlemstallet ligget stabilt og svinget omkring 300 medlemmer. Levende Hav har en særlig ekspertise, når det gælder fiskerimetoder og deres påvirkning af havets natur. Efter et omfattende forarbejde offentliggjorde vi omkring årtusindeskiftet ”Regler for økologisk fiskeri”, baseret på fiskeres udsagn om fiskeriudøvelsen. Dette bragte os i et konfliktfyldt forhold til Danmarks Fiskeriforening, men til gengæld kan vi glæde os over, at netop vore regler ligger meget tæt på kriterierne for medlemskab af ”Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri”. Levende Hav har drevet kystfiskerprojekter i den fattige del af verden, således i Kasakhstan, Eritrea, Tanzania og Tamil Nadu distriktet i det østlige Indien. Levende Hav deltager endvidere i rådgivende organer for EU-kommissionen. I Levende Hav ser vi vores rolle som folkeoplysende og debatskabende. I Levende Hav arbejder alle frivilligt og ulønnet. Særlig i u-landsprojekterne har det dog af og til været nødvendigt ”at købefolk fri” fra deres daglige job.
Medansøger og samarbejdspartnere
Dansk Amatørfiskerforening
Hovedbestyrelsen i Dansk Amatørfiskerforening har besluttet at deltage i projektet som medansøger og samarbejdspartner blandt andet ved aktivering af de lokalforeninger, som kan medvirke til afholdelse af Kystens Parlament ved besøg af Levende Havs kutter M/S Anton. Se Dansk Amatørfiskerforenings hjemmeside: www.fritidsfiskeri.dk/
Aalborg Universitet
Projektet udføres i samarbejde med kandidatlinjen i Bæredygtighedsfilosofi på Aalborg Universitet(AAU), Anvendt filosofi (v. lektor Jes Lynning Harfeld). Levende Hav stiller i projektperioden én eller to praktikpladser til rådighed for studerende på Bæredygtighedsfilosofilinjen, og disse vil varetage vigtige opgaver i forbindelse med parlamentets arbejde.
Se studieordning for uddannelsen her: http://www.fak.hum.aau.dk/digitalAssets/282/282739_ka_anvendtfilosofi_2017_hum_aau.dk.pdf
Danmarks Naturfredningsforening
Fra hovedkontoret er det tilkendegivet, at de vil anbefale, at lokalforeningerne deltager i de lokale Kystens Parlament arrangementer.
Lokale samarbejdspartnere
På enhver destination, som projektet kommer til at omfatte, vil der blive samlet en gruppe, som tager medansvar for det lokale projekt. Ud over lokalafdelinger af Dansk Amatørfiskerforening vil eksempelvis alt fra lokale ”ildsjæle”, lokale miljø- eller borgerinitiativer omkring kyst og hav, turistforening, roklub, lokalpolitikere til museer kunne indgå i den lokale arrangørgruppe. Den lokale gruppe får stillet et beløb til rådighed for projektet, som gruppen selv administrerer efter opstillede retningslinjer.
Projektets formodede værdi
Vi har konstateret, at forskellige grupperinger med interesse for havet ikke taler ret meget sammen. Utilfredsheder har vanskeligt ved at komme ud på en værdig måde og ofte savnes en perspektivering af tilkendegivelser, som fremkommer. Vi tror, at projektet vil bidrage til at give meninger om brug og misbrug af Danmarks havmiljø stemme, samt at en del af disse konklusioner vil ramme ikke blot en bredere offentlighed, men også politikere og beslutningstagere i øvrigt.
Projektets aktiviteter
Afviklingen af de 10 havnearrangementer vil være centreret omkring weekenderne. Der vil løbende være et forberedende arbejde med at træffe aftaler, koordinere forhåndskontakt med pressen, samt samle op på de enkelte arrangementer, formidle budskaber til offentligheden og relevante politikere. Kutteren med dens gennemgående 5 personers frivillige besætning vil almindeligvis være besat således: Onsdag: sejlads fra Bønnerup på Djursland til den havn, hvor arrangementet foregår. Torsdag: telt og udstilling stilles op og der mødes med de lokalemedvirkende. Fredag: de sidste forberedelser gøres, og udstillingen og aktiviteterne åbnes fredag eftermiddag. Lørdag: aktiviteterne (såvel udstillingen som lokales bidrag) er i gang aktivmødet omkring FN ́s verdensmål afvikles. Søndag: sættes ”Kystens Parlament” samtidig med, at aktiviteterne på havnekajen er i gang. Mandag: bringes udstilling og telt om bord, og der sejles retur til Bønnerup.
Formidling og udbredelse
En kort rapport vil blive udarbejdet efter hvert arrangement. Parlamentets konklusioner vil blive sent til lokalpressen. Udvalgte diskussioner vil blive til stilet relevante politikere. Efter det samlede projekts afslutning vil en samlet rapport blive udarbejdet. Det må desuden forventes, at diskussionerne på Kystens Parlament vil kunne indgå i aktuelle debatter. Det kunne eksempelvis være den aktuelle diskussion om havbrug, rimeligheden af muslingeskrab i Natura 2000 områder, råstofindvinding på Jyske Rev eller sælernes skadevirkninger for kystfiskeriet. Det forventes således, at aktiviteterne vil reflekteres i samfundets tilgang til og omsorg for naturen i havet, samt forventninger til et levende hav med en hensynsfuld og bæredygtig menneskelig aktivitet til havs.
Inspiration for fremtiden
Det må erkendes, at det vil være vanskeligt at måle langtidseffekten af dette projekt. Vi tror dog på, at projektet vil inspirere lokalsamfundene ved havet til også fremover at drøfte havmiljøproblemer på tværs af organisationerne. Vi har i Levende Hav ofte konstateret, at mange både erhvervs- og fritidsbrugere af havet tilsyneladende ytrer sig meget lidt om, hvorledes havet har det. Vi tror og håber med projektet, at vi vil levere en lille brik til at engagere og aktivere flere mennesker i en ansvarliggørelse for havets natur.
Barrierer og risici
Regn og kuling er de faktorer, som mest kan true projektets succes. Hvis vejret er dårligt, så er det vanskeligt at drive publikum på havnen. Vi antager dog, at de to dages møder i teltet (eller et lokale, hvis lokalgrupperne foretrækker det) trods dårligt vejr vil kunne gennemføres også på en vellykket måde.
Projektets almennyttige værdi.
Havet omkring Danmark er en væsentlig del af danskernes identitet. Havet nævnes igen og igen i ”den danske sangskat”. At beskytte ”vort moderlige hav” er mere og mere fremme i danskernes bevidsthed. Men denne interesse er det også vigtig at udbygge. Det er af almennyttig værdi at have en bæredygtig tilgang til at bevare havets naturværdier og –resurser intakte, så vel når det gælder rekreativ brug som erhvervsmæssig udnyttelse. At værne om vores fælles havvendte naturværdier må i høj grad siges at være et værdigt almennyttigt formål.
Kutter Antons møde med den belgiske bomtrawler Z 571 “Custos Deus” 35 sømil nord for Thyborøn og 14 sømil NV for Hanstholm 8.11.20
På denne side finder du fotos og dokumenter der omhandler Levende Havs fokus på de 10 belgiske bomtrawlere vi har fulgt siden medio oktober 2020. Bomtrawlerne er nu anmeldt for et ulovligt fiskeri og de dokumenter og andre til regeringen, folketinget og EU er der også linket til på denne side som bliver løbende holdt opdateret. Man kan også se flere fotos og video Facebook
Link til: LLH anmeldelse af bomtrawlere
Link til brev fra minister Mogens Jensen: Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling Mogens Jensens svar på din henvendelse af 26. oktober 2020
Link til Levende Havs svar til minister Mogens Jensen: Brev til Mogens Jensen bomtrawl EBO
Link til Levende Havs brev til den nye minister Rasmus Prehn: Brev Rasmus Prehn
Kutter Anton på vej ind i Thyborøn Havn
Den lille havfrue på stenen landet af bomtrawler URK 456 Marie José. Stenen er vurderet til at veje godt 10 tons
Her ligger kontrol fartøjet “Vestkysten” et meget stort og flot fartøj med en dygtig besætning, som fortæller at de, endnu ikke, har været ombord på de belgiske bomtrawlere for at kontrol.
De belgiske bomtrawlere lander meget små fisk.
Små rødtunger 26 cm. En lille meget glat fisk som kun kan fanges i større mængder med en maskestørrelse under de 120 mm. Denne belgiske bomtrawler landede 75 kasser 3 rødtunger.
Slidte kæder. De ser ud til at starter som 16 mm kæder og når de er slidt ned til 10 mm skal de åbenbart udskiftes. Vi spørger, men får ingen svar
Der står kæder overalt på havnen i Thyborøn og venter på at blive monteret
Undersiderne på de bomtrawl med kæde måtter, der skal fiske oppe i stenene, skal monteres med mange kg nylon. Det ser ud til at være flere hundrede kg og alt det nylon skal beskytte posen så den ikke rives i stykker og fisken undslipper. I havn ser vi besætningerne (7-10 mand) arbejde i døgndrift med at skifte kæder og sy mere nylon på poserne.
Endestationen for de store sten som bomtrawlerne lander på havnen i Thyborøn er det yderste område af Sibirien ved den gamle færgehavn. Her kan man se de mange monumenter der står som gravstene over dansk fiskeri.
Ib Ivar Dahl: Observationsrapport om biogene rev i Nørre Fjord, Helnæs Bugt.
Vores fjord har det efter omstændighederne godt med en tilfredsstillende biodiversitet i
modsætning til vores tilstødende farvande: Lille Bælt og Det sydfynske Øhav, som lider stærkt
under iltsvind.
At Nørre Fjord har det godt skyldes især dyrkning af blåmuslinger på liner udført af fritidsfiskere og
DTU Aqua 2002 til 2009. Denne rapport dokumenterer, at der er en større artsrigdom på fjordens muslingerev end på glat
sandbund på tilsvarende dybder.
Habitatsdirektivet som Danmark har tiltrådt beskriver, at stenrev og biogene rev af bla.a. blåmuslinger i Natura 2000 områder skal kortlægges og fredes.
Biogene rev af blåmuslinger er af Århus Universitet og DTU Aqua defineret således: Et rev bestående af blåmuslinger er beskyttet som et biogent rev ved fredning ifølge gældende
lovgivning, når minimumsarealet er 2500 m2 med en dækningsgrad på minimum 30% og en stabilitet på 3 aldersklasser. Miljøstyrelsen: Definition af biogene rev Miljøprojekt nr. 1992
En kortlægning og fredning af muslingerev i Natura 2000 områder er endnu ikke foretaget. Jeg opfordrer til at dette foretages snarest.
Det tog danske stenfiskere ca 100 år at opfiske og fjerne betydelige danske stenrev, før de blev fredet. Nu bruges der tid og penge på at genetablere dem!
Det samme er nu ved at ske for vore muslingerev både indenfor og udenfor natura 2000 områder. Muslingeproblematikken i Danmark er dybt selvmodsigende: Et eksempel: I Vejle Fjord drives projektet
”Ren Vejle Fjord” af oplandskommunerne og gymnasieelever og fritidsfiskere i samarbejde. Budget 24 mill kroner. Et privat firma, Wittrup Seafood har i almindeligt udbud fået opgaven at dyrke 465 tons muslinger
på liner i Vejle Inderfjord. Pris 4 mill. over 4 år. Muslingerne er lagt ud. Dette efterår ansøger samme firma om tilladelse til at opfiske muslinger i Vejle Yderfjord med deres
muslingekuttere. Konsekvensvurdering fra DTU Aqua, Skaldyrscenter anbefaler. De tre fjordkommuner gør indsigelser!!
Sagen er ikke afgjort.
Et andet Eksempel: Flensborg Fjord lider hårdt under iltsvind. Wittrup Seafood har tilladelse til at opfiske muslinger i fjorden. Konsekvensvurdering foretaget af DTU Aqua, Skaldyrscenteret.
Borgmestre i Flensborg, Sønderborg og Åbenrå protesterer. Fiskeriet fortsætter. Argumentationen for tilladelse til muslingefiskeri fra bla Skaldyrscenteret ved professor Jens
Kjærulf er, at opfiskning af muslinger fjerner kvælstof fra havmiljøet! I den ene iltsvindsbelastede fjord udlægger man 465 tons muslinger for at forbedre havmiljøet.
I en anden iltsvindsbelastet fjord gives der tilladelse til at opfiske muslinger. Det er modsætningsfyldt og hænger ikke sammen. Jeg er naturligvis bekendt med, at andre faktorer som tilførsel af kvælstof fra omgivende
landområder er medvirkende årsager til et farvands iltsvind. Det skrives i vedlagte rapport, at den ikke er et debatindlæg. Det er dette følgebrev!!
Rapporten fortæller og påviser blot, at et farvand som Nørre Fjord, Helnæs Bugt trives og har det godt. Her har dyrkning og udlægning af blåmuslinger virket efter hensigten til glæde og gavn for
både erhvervet og det rekreative fiskeri samt alle øvrige brugere af bugten, langs kysterne og til vands. Blåmuslinger i vore farvande er en værdifuld ressource, som naturligvis bør udnyttes af
fiskerierhvervet på en naturskånsom og bæredygtig måde. Det sker ikke for tiden. Jeg opfordrer til at biogene rev af blåmuslinger, som vi er forpligtet til, kortlægges og fredes.
Og jeg opfordrer til, at det beskrevne selvmodsigende forhold for muslingefiskeriet i Danmark bringes i en mere balanceret tilstand.
Med venlig hilsen
Ib Ivar Dahl
Fritidsfisker
Forfatter og pens. bådfører
Strandbakken 45, Helnæs 5631 Ebberup
dahlibivar@hotmail.com www.ibivardahl.dk 23802373
Rapporten der er lavet som opfølgning på sommerens togter på Nissum Bredning for eftersøgning og bjærgning af efterladte fiskeredskaber, spøgelsesgarn er nu blevet færdig og kan downloades på linket.
