I 2020 skal trawlfiskeriet efter jomfruhummer i Kattegat kameraovervåges, dvs. der opsættes nogle kameraer som automatisk optager når trawlet hives ind og fangsten sorteres. Det er alene trawlfiskeriet efter jomfruhummer i Kattegat som nu skal have kamera ombord. Dvs. få fartøjer i et afgrænset fiskeri, men alligevel møder denne del af fiskeriaftalen for 2020 en uhørt voldsom modstand i fiskeriet.
Senest på et stort møde i Aalborg, hvor ministeren åbenbart forlod mødet i utide. Måske fordi han vil debattere, og ikke bryder sig om at blive svinet til som det bl.a. kan ses på de forskellige medier der beskæftiger sig med dansk fiskeri.
Ingen bryder sig om at blive kameraovervåget, men i dag bliver vi jo alle sammen mere og mere kameraovervåget i det offentlige rum og vi accepterer mere og mere overvågningen.
Trawlerne har allerede flere kameraer ombord de bruges som redskaber i fiskeriet (og enhver kan se resultaterne på YouTube, hvor der findes i tusindvis af optagelser fra stolte fiskeres store fangster) hvorfor er det så et så stort problem i fiskeriet, at fiskeriforvaltningen skal se alle optagelser?
Fiskerne mister deres frihed siger de, men den mistede de for mange år siden. I dag er fiskeriet kontrolleret dvs. GPS overvåget og dobbelt tjekket i alle ender og kanter – hvorfor denne store ståhej?
Fiskerne siger selv at der intet er at komme efter.
Trawlfiskeriet efter jomfruhummere er bæredygtigt, der er ingen bifangster der retfærdiggør kameraovervågningen. Men igen, hvis der intet er at komme efter hvorfor så denne voldsomme modstand? Kvoterne på vigtige arter er beskåret med 50 % og de hollandske og belgiske og danske bomtrawlere hærger og ødelægger naturen i havet og fiskeriet for andre, men disse indlysende alvorligheder, og store økonomiske tab, drukner fiskernes kamp mod at de få fartøjer i dette ene fiskeri skal kameraovervåges.
Jeg ved heller ikke hvordan det ser ud med bifangster i trawlfiskeriet efter jomfruhummere i dag, men jeg ved hvordan det så ud tidligere. Jeg ved det fra havet og jeg ved det fra et fiskeriudvalg, jeg deltog i starten af 2000, et udvalg nedsat af regeringen for at få udarbejdet en rapport om de andre faktorer end fiskeriet, som var skyld i de hvert år lavere og lavere kvoter, ex. forureningen, sæler, skaver osv.
Da bad vi forvaltningen om at få en ny DTU Aqua rapport om bifangsterne, i trawlfiskeriet efter jomfruhummer, da kunne vi kun få lov til at se i de rapporter, hvis vi acceptere tavshedspligten der fulgte med. Vi fik ikke de rapporter at se.
Selvom der i dag er ved at være flere ansatte biologer og højtuddannede eksperter i fiskeriforvaltningen, end der er aktive danske fiskere, så ved vi ikke om trawlfiskeriet, med små masker efter jomfruhummer, også er bæredygtigt målt på bifangster, ufatteligt men sådan er det.
Ministeren siger det selv, vi ved det ikke og derfor skal det nu kameraovervåges.
Men vi ved at torsk, rødspætter og andre kommercielle arter, der tidligere levede på bunden af Kattegat, er forsvundet.
Før jomfruhummertrawlfiskeriet var Kattegat et meget levende hav, hvor der hvert år blev fanget mange tusinde tons torsk og rødspætter. Vi ved at sammen med at der blev fanget flere og flere jomfruhummer i Kattegat, faldt fangsterne af torsk og rødspætter og i dag er det fiskeri en skygge af sig selv.
Jeg ved ikke om der er en sammenhæng, men jeg mener vi fortjener at vide om der skulle være en sammenhæng.
Der trawles ca. 2000 tons jomfruhummer i Kattegat om året. Sætter vi et slæb i gennemsnit til 100 kg hummer, bliver det til 20.000 slæb om året. Hvilken indflydelse har de 20.00 slæb, år efter år, på fiskelivet i Kattegat?
Fiskerne siger ingen betydning, der er alle mulige andre grunde end fiskeriet til at fisken er forsvundet fra Kattegat. Med et kameraovervåget jomfruhummertrawlfiskeri kan vi forhåbentlig få syn for sagen de kommende år.
Mens vi glæder os over at der er en verden til forskel på årets finanslov og de tidligere, så må vi græde over hvor lidt der blev til den grønne omstilling, ex. at der ikke opkræves en eneste øre i flyafgifter er intet mindre end ansvarspådragende.
Der er heller ikke sat en øre af til den nødvendige omstilling af dansk fiskeri ligesom der ikke er sat en øre af til den folkelige indsats for natur, miljø og klima, når vi ser bort fra de udvalgte der har fået lidt penge.
Der er nye fonde på vej, men alle investeringsfonde, ikke skyggen af fonde som civilsamfundet kunne søge til den folkelige indsats for naturen og klimaet.
Sidst men ikke mindst så står indsatsen for den grønne omstilling i landbruget, så langt fra målet som tænkes kan. Her kunne ex. en momsfritagelse på grøntsager have hjulpet, ligesom 500 mio om året i 10 år til køb af landbrugsjord ville have ført til den nødvendige indsats for vandmiljøet. Med de 200 der sættes af skrabes der kun lidt i overfladen.
Kunne Finansloven have været værre? Ja det kunne den, men er det blevet målestokken efter 20 år under DF åget?
Denne regering, og ikke mindst denne finanslovs støttepartier, skal op i et meget højere gear til næste år.
Tak til Aage V. Jensen Fond for støtten på 398.000 kroner bevilling til reparation og nyt udstyr til kutter Anton. Kutter Anton skal have skiftet et par planker og have et nyt ror. I år fik kutteren ny stråkøl og roret blev repareret, men til foråret skal der skiftes et par planker. Støtten skal også bruges til nye sejl og noget elektroniske udstyr. 1/3 af støtten skal bruges til køb og installationer af udstyr til brug for indsamling af tabte redskaber de såkaldte “spøgelsesgarn”.
Levende Havs formand Kurt Svennevig Christensen: “Vi er meget glade for at kunne holde skruen i vandet på kutter Anton, specielt i år hvor vi mistede vores mentor og skipper på kutter Anton Knud Andersen, nu hvor vi skal vise vores evne og vilje til nye aktiviteter med kutter Anton”.
Tidligere på året fik Levende Hav en bevilling fra Velux Fonden til projektet “Kystens Parlament” på godt 800.000 kroner og det projekt vil løbe frem til medio 2021. I det projekt er kutter Anton krumtappen og derfor er vi nu i den gode vind med kutter Anton, som også er omdrejningspunktet for et mindre projekt i 2020 “Knurhanen og Hønen”.
De kommende år ser ud til at stå i kutter Antons tegn.
Kystens Parlament er en aktiverende oplysningskampagne om FN´s nye verdensmål med særligt henblik på mål nr. 14 – ”Livet i Havet”. Kampagnen kombineres med afholdelse af lokale ”Kystens Parlamenter”, hvor lokale, aktuelle ”hav-vendte” problemstillinger behandles med baggrund i FN Verdens Målene, Danmark har tiltrådt.
Kystens Parlament er støttet Velux Fonden og gennemføres i tæt samarbejde med Dansk Amatørfiskerforening.
Formålet med projektet er at få offentliggjort og diskuteret de gode og de mindre gode historier der knytter sig til de folk og samfund som holder til på de danske kyster. Kystbefolkningen og deres samfund er bundet til turismen og fiskeriet, men der også så meget andet der styrer og bestemmer livet på de danske kyster.
Projektets formål er:
at oplyse om og sætte fokus på FN´s verdensmål med særlig henblik på mål nr. 14: Livet i havet – nationalt såvel som internationalt,
at skabe opmærksomhed og debat om lokale problemstillinger angående kyst- og havmiljø, at inddrage kystens og havets brugere bredt i denne proces,
og gennem dette arbejde at gøre ovennævnte problemstillinger mere nærværende og betydningsfulde for en bredere offentlighed, samt for samfundets beslutningstagere og forvaltere.
Eksempler på emner, som kunne være aktuelle til lokal debat i havnene:
Råstofudvinding
Havdambrug
Havvindmøller
Kystfiskeres fiskerettigheder
Forurening med næringsstoffer
Forurening med Kemiske/hormonale stoffer
Kystturisme/kystfriluftsliv
Anvendte fiskerimetoder
Kystkultur
Beskæftigelse/bosætning
Kystsikring
Kystfredning
Fredningsområder i havet
1 fase: 20.6 – 10.8 2020 1. destination: Lemvig/Thyborøn. Udstillinger, krabbe projekt, Høfde 42, Thyborøn Kanal indsnævringen, Jyske Rev og råstoffer, efterladte fiskeredskaber i Nissum Bredning.
2. fase: Oktober 2020 – marts 2021. Planlægning og forberedelse til gennemførelsen af Sydvest-ruten. Fremstilling af materialer og nye plancher og klargøring af kutter Anton.
3. fase: Ultimo april – ultimo juni: Kystens Parlament starter og kommer rundt til 5-6 destinationer og slutter med Folkemødet på Bornholm den 17.juni. Destinationerne bliver østkysten, Lillebælt, Nibe, Det sydfynske Øhav, op gennem Storebælt tilbage til Bønnerup
4. fase: 15.8.21 – 24.9.21 Parlamentet fortsætter 4 destinationer Samsø, Sjælland København og det slutter i Landstingssalen den 24.9 med præsentation af det samlede parlament
5. fase: Oktober, november 2021. Projektet evalueres og afsluttes.
Har det fået din interesse, måske med et parlament i dit lokalsamfund, så skriv til Levende Hav mail: llh@levende-hav.dk.
Vi har også meget brug for frivillige som besætning på kutter Anton og som chauffør for den trailer der kommer rundt med telt og udstillinger i ugen op til den weekend hvor der er et parlament. Der er ikke lønninger men projektet dækker udgifter til rejse til og fra kutter Anton og kost ombord hvor man også får en køje. Har du lyst til at deltage så send en mail til llh@levende-hav.dk eller ring til Kurt på telefon 53347107
Projektet råder også over midler der kan dække de lokale udgifter til de enkelte parlamenter.
Debat på kutter Anton
Debat på havnen i Middelfart med kutter Anton i centrum
Som led i redningsplanen appellerer miljøorganisationerne til, at Danmark: – Senest i 2022 har etableret naturlige zoner på mindst en tredjedel af havbunden, hvor bundtrawling er forbudt – Senest i 2027 begrænser udledningen af kvælstof til havet fra 60.000 til 40.000 tons – Senest i 2027 stopper forureningen af havet med miljøfarlige stoffer Derudover opfordrer initiativtagerne til at beskytte de danske farvande langt mere målrettet igennem forskning, lovgivning og økonomisk politik.
Senest i 2022: etablere naturlige zoner på mindst en tredjedel af havbunden, hvor bundtrawling er forbudt. Hvordan?
– Ved udvælgelse af områder prioriteres den marine biodiversitet (inkl. fisk) højest. Det er ikke et mål at lukke fiskepladser, men tilstedeværelse af erhvervsfiskeri med bundtrawl skal ikke være et udelukkelseskriterie. – Naturlige zoner skal være større, sammenhængende og repræsentative områder. – Skal have en størrelse som kan rumme naturen i et flydende miljø, hvor dyr naturligt bevæger sig over kortere og længere afstande. – Der skal være variation inden for områderne i forhold til dybder, bundtyper m.m. – Skal inkludere vigtige levesteder for fisk (f.eks. gyde- og opvækstområder) – Der skal udvikles forvaltningsplaner for områderne og de skal overvåges regelmæssigt for at dokumentere effekter på havbundens natur.
Lånt fra Oceana. https://eu.oceana.org/en/node/47406
Kystens Parlament er støttet Velux Fonden og gennemføres i tæt samarbejde med Dansk Amatørfiskerforening.
