Afrikas kystfiskeri
04. februar 2020Betydningen af kystfiskeriet for kystbefolkningen og for sunde fødevarer til hele kontinentet.
Tirsdag den 4.2.20. Jeg er pt. I Tanzania for Levende Hav. Vi er ved at opstarte et fiskeriprojekt til støtte for småfiskerne i og omkring Pangani floden.
Lige nu er der sæson for ansjoser, som fanges om natten i not og landes tidlig morgen, hvor kvinder og mænd står klar til at koge og tørre ansjoser.
De er tørre inden aften, hvor de pakkes, stamper i sække af 150 kg, som fragtes til lande som Uganda, Congo og andre lande midt på kontinentet, lande der holder meget af de tørrede fisk.
Her i Pangani er der nu ca. 70 fartøjer 35 store (som har notten) og 35 mindre følgefartøjer.
Et team består af ca. 25 fiskere og i land giver deres fangster på 1-2000 kg/nat arbejde til lige så mange kvinder og mænd i dette fiskeri, som har sæson fra november til marts.
Og det er kun Pangani, samme billeder finder man på hele kysten. Og det er kun Østafrika, det samme ser man på de vestafrikanske kyster med ansjoser, sardiner og andre fede småfisk der egner sig til at blive kogt og tørret – direkte til den menneskelige konsum. Hundredtusinder af fiskere og deres samfund lever af ansjoser og sardiner og millioner af mennesker spiser disse protein og omega 3 syre fede fisk.
Der findes ikke i denne verden en nogen bedre og mere ansvarlig fødekilde, målt på hele værdikæden fra hav til bord. Det er så direkte og det er så godt at alle ansvarlige i denne verden burde gøre alt for at bevare og beskytte dette fiskeri og denne sunde føde.
Men det gør de ansvarlige ikke, tværtimod tillader de kæmpestore internationale fiskefartøjer at trawle Afrikas farvande tomme for ansjoser, sardiner og anden fisk, som koges og tørres i store industrianlæg.
Den indvundne fiskemel og fiskemel og olie bruger man derefter til produktionen af foderpiller som sendes til Danmark, Norge og andre lande, hvor de bruges til opdræt af ørreder og laks.
Denne kæde, fra hav til bord, er målt på alle tænkelige parametre, ikke mindst klimaet for denne produktion bruger enorme mængder af fossil energi, så værdiløs som tænkes kan – i sig selv.
Men medtager man også de gennemgribende ødelæggelse ovennævnte industri er årsagen til her i de afrikanske lande, kan jeg ikke finde andre ord for den industri end at den er “pervers” dansk ordbog: “unaturlig, naturstridig, abnorm, degenereret, fordrejet, forkvaklet, fordærvet”.
Her følger en lille fotoserie fra natten fiskeri og stranden.
Kurt Svennevig Christensen