Mange spøgelsesgarn i Nissum Bredning

Pressemeddelelse udsendt lørdag den 18. juli. 2020

Spøgelsesgarn i Nissum Bredning

 Levende Havs formand Kurt Svennevig Christensen: ”Jeg var klar over at tabte redskaber er et  voksende problem i Nissum Bredning, også fordi jeg blev selv fritidsfisker i Nissum Bredning sidste år, men det overrasker mig og gør mig oprigtig ked af det, at der er så mange og at der selv i redskaber, der har stået i mange måneder, stadig sidder mange levende taskekrabber og hummer i de redskaber, vi nu kalder ”spøgelsesgarn”.

Arbejdet med at få fundet og halet de redskaber gik i gang i slutningen af uge 29 og det vil fortsætte de kommende uger, når vejret ellers tillader det. Se mere på  https://www.facebook.com/levendehav.dk/ og www.levendehav.dk

Denne sommer ligger Levende Hav med kutter Anton i Lemvig Havn, hvor der er opstillet telt og udstillinger. Her kan folk få viden om alt dét der truer livet i havet gennem udstillinger, akvarier og engagerede Levende Hav medlemmer. Vi har fokus på forureningen med næringsstoffer, fiskeriet og alle andre faktorer som ødelægger livet i de kystnære vande og fjorde.

Vi har gang i et pilotprojekt med fokus på den alm. strandkrabbe som nu alt dominerer livet i Danmarks 10.000 km2 kystnære farvande og fjorde. I ex. Limfjorden er der ikke andet liv tilbage end skaldyr, med strandkrabben som den alt dominerede og den undersøgelse foretages af biolog Mogens Gissel.

Inden sommeren er slut, vil vi også have haft en udvidet opmærksomhed om giftdepotet ved Høfde 42 i samarbejde med Bjarne Hansen, Thyborøn. Vi skal ud til Jyske Rev og vi skal have diskuteret med folk og politiske ansvarlige om Jyske Rev virkelig også ligger bedre på havnen i Thyborøn, end de 24 sømil NW ud af Thyborøn? Vi har også et fokus på planerne om at indsnævre ja måske helt lukke Limfjorden mod vest og vi skal på nogle medlemsture op i fjorden.

Lige nu kan Levende Havs medlemmer også komme med ud på fjorden og deltage i arbejdet med at få fundet og halet de tabte redskaber vi så kalder ”Spøgelsesgarn”. Arbejdet gennemføres af besætningen på kutter Anton med hjælp fra frivillige herunder også fiskere fra Lemvig og dykkere.

Det er Levende Havs medlemmer som står for dette arbejde og alt andet arbejde på havnen i Lemvig denne sommer, alt selvfølgelig frivilligt og ulønnet.

Til køb af udstyr og reparation og vedligehold af kutter Anton har Levende Hav i år fået støtte fra Aage V. Jensen Fonden, Velux Fonden, havnen i Lemvig og Lemvig Kommune og Frydendahl i Hvide Sande.

For flere oplysninger og aftaler om at komme ud med kutter Anton kontakt Levende Havs formand Kurt Svennevig Christensen på telefon 53347107

Projektet er støttet af Aage V. Jensen Fonden

Generalforsamlingen 2020

Levende Havs generalforsamling 2020 fandt sted på havnen i Lemvig lørdag den 20. juni 2020. Generalforsamlingen var indkaldt til lørdag den 21. marts i Odder, men blev aflyst pga. COVID-19

Referatet fra generalforsamlingen 2020 i Lemvig her på disse tre links:
GF2020.LHV.Referat.1
GF2020.LHV.Referat.2
GF2020.LHV.Referat.3.underskrevet
Årsberetningen kan læses her: Levende Hav årsberetningen for 2019
2019 regnskabet HER.
2020 Budget LLH 2020 generalforsamling

Dagsorden ifølge foreningens vedtægter:

  • Valg af dirigent og referent
  • Formandens beretning
  • Godkendelse af årsregnskab
  • Evaluering af igangværende og afsluttede projekter. Kystens Parlament, Pangani projektet, kutter Anton renovationen og Aral projektet.
  • Indkomne forslag (kutter Anton andele)
  • Budget for det kommende år og fastsættelse af kontingent
  • Valg til bestyrelsen (på valg er: Erik, Ole, Ib som alle modtager genvalg)
  • Valg af revisor
  • Eventuelt

Forslag til ændringer af vedtægter og forslag til dagsorden skal sendes til formanden senest 14 dage før afholdelse af generalforsamlingen, dvs. senest den lørdag den 6. juni. Kandidater til bestyrelsen skal stilles af mindst 5 medlemmer. I år skal der vælges et nyt medlem til bestyrelsen og to nye suppleanter, da den ene har valgt at stoppe som suppleant og vi ikke har hørt fra den anden.

Dagens program.

11.00 Kutter Anton er kommet til Lemvig og der er opstillet telt og udstillinger, workshops der skal gennemføres et stort program i resten af juni og hele juli med oplevelser for børn, uge og deres forældre. Knurhanen og Hønen med alt godt fra havet, undervands- og overvandsdroner, sejladser, et projekt omkring tabte fiskeredskaber (spøgelsesgarn), Høfde 42, Jyske Rev og nyt om planer for at lukke Limfjorden mod vest. Et stort program og det hele åbnes officielt lørdag den 20. juni kl. 11, med kaffe, taler og måske lidt musik. Levende Havs medlemmer er selvfølgelig inviteret også til frokosten og generalforsamlingen.

12.00 Frokost

13.00 Generalforsamlingen åbnes

15.00 Kaffe

16.00 Generalforsamlingen slutter

Kontingent og kutter Anton andele

Husk at kontingent for 2020 skal være betalt inden generalforsamlingen. Ifølge foreningens bogholder, Erik Bjørn Olsen, er der flere end 50 som endnu ikke har betalt kontingentet.

Det bekymrer os, for hvis vi får færre medlemmer i 2020, bliver det vanskeligere at nå målet med et stabilt medlemstal på de godt 300, der er nødvendige for at man kan trække sin støtte til Levende Hav fra i skat.

Vi håber at det bliver rettet op inden generalforsamlingen og vi står selvfølgelig altid til rådighed med uddybende forklaringer og gode argumenter, hvorfor man bør støtte op om Levende Hav og foreningens projekter.

De kommende år er det projekter som Kystens Parlament, støttet af Velux Fonden, Pangani Fiskeri Projektet i Tanzania og det er kutter Anton projektet som har en vennekreds, der hver måned indbetaler minimum 50 kroner og bidrager dermed til driften af kutter Anton.

I år introduceres et nyt kutter Anton koncept, hvor Levende Havs medlemmer kan købe andele i kutter Anton. Der introduceres 250 andele af 1000 kroner, hvor Levende Hav beholder de 50.

Dvs. medlemmerne skal købe 200 for at projektet kan realiseres og lige nu er der bestilt i alt 151 andele fordelt på godt 50 medlemmer. Vi skulle meget gerne op tæt på de 200 inden generalforsamlingen, så generalforsamling endelig kan beslutte om kutter Anton skal på andele. Andelene kan indfries, 5 år efter at de blev købt, til kurs pari dvs. 1000 kroner.

Skriv eller ring derfor hurtigst muligt til formanden llh@levende-hav.dk 53347107 for at komme på listen over medlemmer der købte kutter Anton andele.

Hele bestyrelsen glæder sig til at byde foreningens medlemmer velkommen til Lemvig og kommer man fredag eftermiddag/aften er der flere overnatningsmuligheder, ligesom man kan være med til at gøre alt klart til lørdagens program og man kan også deltage i det åbne bestyrelsesmøde fredag eftermiddag.

Bemærk: I modtager indkaldelsen via brev, vi vil meget gerne have jeres mail så vi kan spare portoen, send venligst derfor jeres mail til llh@levende-hav.dk

På vegne af bestyrelsen

Vel mødt.

 

 

 

Nyt fra EU. Udvalgene LDRAC, MAC og AAC

Her vil du løbende kunne følge med i hvad der er på dagsordenen i de tre EU udvalg som Levende Havs bestyrelsesmedlem Erik Bjørn Olsen er medlem af.

Vi vil opdatere med udvalgte dagsordner og de diskussioner der følger. Erik deltager ca. en gang om måneden i et eller flere af de udvalgsmøder ligesom han deltager i de ekspertudvalg der løbende nedsættes til bestemte opgaver.

 

 

Afrikas kystfiskeri

Betydningen af kystfiskeriet for kystbefolkningen og for sunde fødevarer til hele kontinentet.

Tirsdag den 4.2.20. Jeg er pt. I Tanzania for Levende Hav. Vi er ved at opstarte et fiskeriprojekt til støtte for småfiskerne i og omkring Pangani floden.

Lige nu er der sæson for ansjoser, som fanges om natten i not og landes tidlig morgen, hvor kvinder og mænd står klar til at koge og tørre ansjoser.

De er tørre inden aften, hvor de pakkes, stamper i sække af 150 kg, som fragtes til lande som Uganda, Congo og andre lande midt på kontinentet, lande der holder meget af de tørrede fisk.

Her i Pangani er der nu ca. 70 fartøjer 35 store (som har notten) og 35 mindre følgefartøjer.

Et team består af ca. 25 fiskere og i land giver deres fangster på 1-2000 kg/nat arbejde til lige så mange kvinder og mænd i dette fiskeri, som har sæson fra november til marts.

Og det er kun Pangani, samme billeder finder man på hele kysten. Og det er kun Østafrika, det samme ser man på de vestafrikanske kyster med ansjoser, sardiner og andre fede småfisk der egner sig til at blive kogt og tørret – direkte til den menneskelige konsum. Hundredtusinder af fiskere og deres samfund lever af ansjoser og sardiner og millioner af mennesker spiser disse protein og omega 3 syre fede fisk.

Der findes ikke i denne verden en nogen bedre og mere ansvarlig fødekilde, målt på hele værdikæden fra hav til bord. Det er så direkte og det er så godt at alle ansvarlige i denne verden burde gøre alt for at bevare og beskytte dette fiskeri og denne sunde føde.

Men det gør de ansvarlige ikke, tværtimod tillader de kæmpestore internationale fiskefartøjer at trawle Afrikas farvande tomme for ansjoser, sardiner og anden fisk, som koges og tørres i store industrianlæg.

Den indvundne fiskemel og fiskemel og olie bruger man derefter til produktionen af foderpiller som sendes til Danmark, Norge og andre lande, hvor de bruges til opdræt af ørreder og laks.

Denne kæde, fra hav til bord, er målt på alle tænkelige parametre, ikke mindst klimaet for denne produktion bruger enorme mængder af fossil energi, så værdiløs som tænkes kan – i sig selv.

Men medtager man også de gennemgribende ødelæggelse ovennævnte industri er årsagen til her i de afrikanske lande, kan jeg ikke finde andre ord for den industri end at den er “pervers” dansk ordbog: “unaturlig, naturstridig, abnorm, degenereret, fordrejet, forkvaklet, fordærvet”.

Her følger en lille fotoserie fra natten fiskeri og stranden.

Kurt Svennevig Christensen