af Levende Hav | mar 10, 2020
Levende Havs generalforsamling 2020 fandt sted på havnen i Lemvig lørdag den 20. juni 2020. Generalforsamlingen var indkaldt til lørdag den 21. marts i Odder, men blev aflyst pga. COVID-19
Referatet fra generalforsamlingen 2020 i Lemvig her på disse tre links:
2019 regnskabet HER.
Dagsorden ifølge foreningens vedtægter:
- Valg af dirigent og referent
- Formandens beretning
- Godkendelse af årsregnskab
- Evaluering af igangværende og afsluttede projekter. Kystens Parlament, Pangani projektet, kutter Anton renovationen og Aral projektet.
- Indkomne forslag (kutter Anton andele)
- Budget for det kommende år og fastsættelse af kontingent
- Valg til bestyrelsen (på valg er: Erik, Ole, Ib som alle modtager genvalg)
- Valg af revisor
- Eventuelt
Forslag til ændringer af vedtægter og forslag til dagsorden skal sendes til formanden senest 14 dage før afholdelse af generalforsamlingen, dvs. senest den lørdag den 6. juni. Kandidater til bestyrelsen skal stilles af mindst 5 medlemmer. I år skal der vælges et nyt medlem til bestyrelsen og to nye suppleanter, da den ene har valgt at stoppe som suppleant og vi ikke har hørt fra den anden.
Dagens program.
11.00 Kutter Anton er kommet til Lemvig og der er opstillet telt og udstillinger, workshops der skal gennemføres et stort program i resten af juni og hele juli med oplevelser for børn, uge og deres forældre. Knurhanen og Hønen med alt godt fra havet, undervands- og overvandsdroner, sejladser, et projekt omkring tabte fiskeredskaber (spøgelsesgarn), Høfde 42, Jyske Rev og nyt om planer for at lukke Limfjorden mod vest. Et stort program og det hele åbnes officielt lørdag den 20. juni kl. 11, med kaffe, taler og måske lidt musik. Levende Havs medlemmer er selvfølgelig inviteret også til frokosten og generalforsamlingen.
12.00 Frokost
13.00 Generalforsamlingen åbnes
15.00 Kaffe
16.00 Generalforsamlingen slutter
Kontingent og kutter Anton andele
Husk at kontingent for 2020 skal være betalt inden generalforsamlingen. Ifølge foreningens bogholder, Erik Bjørn Olsen, er der flere end 50 som endnu ikke har betalt kontingentet.
Det bekymrer os, for hvis vi får færre medlemmer i 2020, bliver det vanskeligere at nå målet med et stabilt medlemstal på de godt 300, der er nødvendige for at man kan trække sin støtte til Levende Hav fra i skat.
Vi håber at det bliver rettet op inden generalforsamlingen og vi står selvfølgelig altid til rådighed med uddybende forklaringer og gode argumenter, hvorfor man bør støtte op om Levende Hav og foreningens projekter.
De kommende år er det projekter som Kystens Parlament, støttet af Velux Fonden, Pangani Fiskeri Projektet i Tanzania og det er kutter Anton projektet som har en vennekreds, der hver måned indbetaler minimum 50 kroner og bidrager dermed til driften af kutter Anton.
I år introduceres et nyt kutter Anton koncept, hvor Levende Havs medlemmer kan købe andele i kutter Anton. Der introduceres 250 andele af 1000 kroner, hvor Levende Hav beholder de 50.
Dvs. medlemmerne skal købe 200 for at projektet kan realiseres og lige nu er der bestilt i alt 151 andele fordelt på godt 50 medlemmer. Vi skulle meget gerne op tæt på de 200 inden generalforsamlingen, så generalforsamling endelig kan beslutte om kutter Anton skal på andele. Andelene kan indfries, 5 år efter at de blev købt, til kurs pari dvs. 1000 kroner.
Skriv eller ring derfor hurtigst muligt til formanden llh@levende-hav.dk 53347107 for at komme på listen over medlemmer der købte kutter Anton andele.
Hele bestyrelsen glæder sig til at byde foreningens medlemmer velkommen til Lemvig og kommer man fredag eftermiddag/aften er der flere overnatningsmuligheder, ligesom man kan være med til at gøre alt klart til lørdagens program og man kan også deltage i det åbne bestyrelsesmøde fredag eftermiddag.
Bemærk: I modtager indkaldelsen via brev, vi vil meget gerne have jeres mail så vi kan spare portoen, send venligst derfor jeres mail til llh@levende-hav.dk
På vegne af bestyrelsen
Vel mødt.
af Levende Hav | feb 13, 2020
Her vil du løbende kunne følge med i hvad der er på dagsordenen i de tre EU udvalg som Levende Havs bestyrelsesmedlem Erik Bjørn Olsen er medlem af.
Vi vil opdatere med udvalgte dagsordner og de diskussioner der følger. Erik deltager ca. en gang om måneden i et eller flere af de udvalgsmøder ligesom han deltager i de ekspertudvalg der løbende nedsættes til bestemte opgaver.
af Levende Hav | feb 4, 2020
Betydningen af kystfiskeriet for kystbefolkningen og for sunde fødevarer til hele kontinentet.
Lige nu er der sæson for ansjoser, som fanges om natten i not og landes tidlig morgen, hvor kvinder og mænd står klar til at koge og tørre ansjoser.
De er tørre inden aften, hvor de pakkes, stamper i sække af 150 kg, som fragtes til lande som Uganda, Congo og andre lande midt på kontinentet, lande der holder meget af de tørrede fisk.
Her i Pangani er der nu ca. 70 fartøjer 35 store (som har notten) og 35 mindre følgefartøjer.
Et team består af ca. 25 fiskere og i land giver deres fangster på 1-2000 kg/nat arbejde til lige så mange kvinder og mænd i dette fiskeri, som har sæson fra november til marts.
Og det er kun Pangani, samme billeder finder man på hele kysten. Og det er kun Østafrika, det samme ser man på de vestafrikanske kyster med ansjoser, sardiner og andre fede småfisk der egner sig til at blive kogt og tørret – direkte til den menneskelige konsum. Hundredtusinder af fiskere og deres samfund lever af ansjoser og sardiner og millioner af mennesker spiser disse protein og omega 3 syre fede fisk.
Der findes ikke i denne verden en nogen bedre og mere ansvarlig fødekilde, målt på hele værdikæden fra hav til bord. Det er så direkte og det er så godt at alle ansvarlige i denne verden burde gøre alt for at bevare og beskytte dette fiskeri og denne sunde føde.
Men det gør de ansvarlige ikke, tværtimod tillader de kæmpestore internationale fiskefartøjer at trawle Afrikas farvande tomme for ansjoser, sardiner og anden fisk, som koges og tørres i store industrianlæg.
Den indvundne fiskemel og fiskemel og olie bruger man derefter til produktionen af foderpiller som sendes til Danmark, Norge og andre lande, hvor de bruges til opdræt af ørreder og laks.
Denne kæde, fra hav til bord, er målt på alle tænkelige parametre, ikke mindst klimaet for denne produktion bruger enorme mængder af fossil energi, så værdiløs som tænkes kan – i sig selv.
Men medtager man også de gennemgribende ødelæggelse ovennævnte industri er årsagen til her i de afrikanske lande, kan jeg ikke finde andre ord for den industri end at den er “pervers” dansk ordbog: “unaturlig, naturstridig, abnorm, degenereret, fordrejet, forkvaklet, fordærvet”.
Her følger en lille fotoserie fra natten fiskeri og stranden.
Kurt Svennevig Christensen
af Levende Hav | feb 3, 2020
I 2020 skal trawlfiskeriet efter jomfruhummer i Kattegat kameraovervåges, dvs. der opsættes nogle kameraer som automatisk optager når trawlet hives ind og fangsten sorteres. Det er alene trawlfiskeriet efter jomfruhummer i Kattegat som nu skal have kamera ombord. Dvs. få fartøjer i et afgrænset fiskeri, men alligevel møder denne del af fiskeriaftalen for 2020 en uhørt voldsom modstand i fiskeriet.
Senest på et stort møde i Aalborg, hvor ministeren åbenbart forlod mødet i utide. Måske fordi han vil debattere, og ikke bryder sig om at blive svinet til som det bl.a. kan ses på de forskellige medier der beskæftiger sig med dansk fiskeri.
Ingen bryder sig om at blive kameraovervåget, men i dag bliver vi jo alle sammen mere og mere kameraovervåget i det offentlige rum og vi accepterer mere og mere overvågningen.
Trawlerne har allerede flere kameraer ombord de bruges som redskaber i fiskeriet (og enhver kan se resultaterne på YouTube, hvor der findes i tusindvis af optagelser fra stolte fiskeres store fangster) hvorfor er det så et så stort problem i fiskeriet, at fiskeriforvaltningen skal se alle optagelser?
Fiskerne mister deres frihed siger de, men den mistede de for mange år siden. I dag er fiskeriet kontrolleret dvs. GPS overvåget og dobbelt tjekket i alle ender og kanter – hvorfor denne store ståhej?
Fiskerne siger selv at der intet er at komme efter.
Trawlfiskeriet efter jomfruhummere er bæredygtigt, der er ingen bifangster der retfærdiggør kameraovervågningen. Men igen, hvis der intet er at komme efter hvorfor så denne voldsomme modstand? Kvoterne på vigtige arter er beskåret med 50 % og de hollandske og belgiske og danske bomtrawlere hærger og ødelægger naturen i havet og fiskeriet for andre, men disse indlysende alvorligheder, og store økonomiske tab, drukner fiskernes kamp mod at de få fartøjer i dette ene fiskeri skal kameraovervåges.
Jeg ved heller ikke hvordan det ser ud med bifangster i trawlfiskeriet efter jomfruhummere i dag, men jeg ved hvordan det så ud tidligere. Jeg ved det fra havet og jeg ved det fra et fiskeriudvalg, jeg deltog i starten af 2000, et udvalg nedsat af regeringen for at få udarbejdet en rapport om de andre faktorer end fiskeriet, som var skyld i de hvert år lavere og lavere kvoter, ex. forureningen, sæler, skaver osv.
Da bad vi forvaltningen om at få en ny DTU Aqua rapport om bifangsterne, i trawlfiskeriet efter jomfruhummer, da kunne vi kun få lov til at se i de rapporter, hvis vi acceptere tavshedspligten der fulgte med. Vi fik ikke de rapporter at se.
Selvom der i dag er ved at være flere ansatte biologer og højtuddannede eksperter i fiskeriforvaltningen, end der er aktive danske fiskere, så ved vi ikke om trawlfiskeriet, med små masker efter jomfruhummer, også er bæredygtigt målt på bifangster, ufatteligt men sådan er det.
Ministeren siger det selv, vi ved det ikke og derfor skal det nu kameraovervåges.
Men vi ved at torsk, rødspætter og andre kommercielle arter, der tidligere levede på bunden af Kattegat, er forsvundet.
Før jomfruhummertrawlfiskeriet var Kattegat et meget levende hav, hvor der hvert år blev fanget mange tusinde tons torsk og rødspætter. Vi ved at sammen med at der blev fanget flere og flere jomfruhummer i Kattegat, faldt fangsterne af torsk og rødspætter og i dag er det fiskeri en skygge af sig selv.
Jeg ved ikke om der er en sammenhæng, men jeg mener vi fortjener at vide om der skulle være en sammenhæng.
Der trawles ca. 2000 tons jomfruhummer i Kattegat om året. Sætter vi et slæb i gennemsnit til 100 kg hummer, bliver det til 20.000 slæb om året. Hvilken indflydelse har de 20.00 slæb, år efter år, på fiskelivet i Kattegat?
Fiskerne siger ingen betydning, der er alle mulige andre grunde end fiskeriet til at fisken er forsvundet fra Kattegat. Med et kameraovervåget jomfruhummertrawlfiskeri kan vi forhåbentlig få syn for sagen de kommende år.
Kurt Svennevig Christensen
Formand
Pt. Udsendt til Pangani, Tanzania
af Levende Hav | dec 3, 2019
Mens vi glæder os over at der er en verden til forskel på årets finanslov og de tidligere, så må vi græde over hvor lidt der blev til den grønne omstilling, ex. at der ikke opkræves en eneste øre i flyafgifter er intet mindre end ansvarspådragende.
Der er heller ikke sat en øre af til den nødvendige omstilling af dansk fiskeri ligesom der ikke er sat en øre af til den folkelige indsats for natur, miljø og klima, når vi ser bort fra de udvalgte der har fået lidt penge.
Der er nye fonde på vej, men alle investeringsfonde, ikke skyggen af fonde som civilsamfundet kunne søge til den folkelige indsats for naturen og klimaet.
Sidst men ikke mindst så står indsatsen for den grønne omstilling i landbruget, så langt fra målet som tænkes kan. Her kunne ex. en momsfritagelse på grøntsager have hjulpet, ligesom 500 mio om året i 10 år til køb af landbrugsjord ville have ført til den nødvendige indsats for vandmiljøet. Med de 200 der sættes af skrabes der kun lidt i overfladen.
Kunne Finansloven have været værre? Ja det kunne den, men er det blevet målestokken efter 20 år under DF åget?
Denne regering, og ikke mindst denne finanslovs støttepartier, skal op i et meget højere gear til næste år.
