af Levende Hav | aug 15, 2020

Tirsdag den 11. august 2020 var Levende Hav med kutter Anton; gæster ombord og dronefører Casper Simonsen i land, på besøg ved en af de store “Karl smartfarme” til produktion af muslinger i Limfjorden.
Optagelserne er fra farmen med Oddesundbroen, fra Grisetåodde og ned i Venø sund mod Gibbel Næs. Det er et kæmpe anlæg der strækker sig 2 km på langs og godt en halv km på tværs, altså ca. 1 mio m2. lig med 150 fodboldbaner.
Anlægget er visuelt et grimt anlæg og dertil kan lægges de ødelæggelser det anlæg vil opføre Venø bugt i form af en massiv forurening fra muslingernes afføring, afføring og larm fra tusinder af måger, skarver.
Og der er blot et anlæg af mange, vi så også et under opførsel sydvest for havnen på Jegindø hen mod Jegindø tab, et anlæg der vil smadre miljøet i Kås Bredning. Og det er altså ikke muslinger til menneskeføde, men muslinger der skal bruges til fremstilling af biogas.
Det er stadig ufatteligt at den siddende regering har fortsat den natur- og miljø ødelæggende politik der blev opfundet og iværksat af den forrige regering under specielt Esben Lunde Larsens regime som er den mnister der har ansvaret for udviklingen af disse smart farme, som kun er en Karl Smart løsning på et meget alvorligt miljøproblem i Limfjorden og de indre danske farvande – ufattelig.
Der er skrevet meget om de ødelæggelser der følger i kølvandet på disse farme og i Levende Hav kan vi kun tilføje at vi vil kæmpe med alt det vi har kært og lært for at få stoppet de smartfarme.
For svaret på hvordan vi får reduceret vores tab af næringsstoffer til vandmiljøet er lige så enkel som det er sandt at vi i Danmark SKAL ned på de ca. 40.000 tons vi lovforpligtede os på tilbage i 2009. Lige siden af regeringerne dispenseret igen og igen så vi stadig ligger med et tab af næringsstoffer til vandmiljøet på over de 60.000. http://ulnits.dk/biologi/muslinger-og-maend/ https://www.limfjordupdate.dk/naturfredningsforening-advare…
Det er “smart” af de politisk ansvarlige at de nu tillader at disse farme henter næringsstoffer i hele fjorden, for at koncentrere forureningen under disse farme. Men det er en lidt for “Karl Smart” løsning og den skal selvfølgelig af bordet og det kan kun gå for langsomt.
Se også seneste nyt på www.gylle.dk hvor der er syn for sagen i spørgsmålet om hvorvidt offentligheden kan få viden og indsigt i sagen og på dette link er der droneoptagelser af havbunden under et muslinge opdræt i Skive fjord optaget af Svend Hørup

af Levende Hav | aug 4, 2020

Fiskeriministeriet og Miljøministeriet
cc: Folketingets miljø- og fødevareudvalg
Kære Lea Wermelin og Mogens Jensen,
I har tidligere modtaget mails fra os med oplysninger om vores fund af efterladte fiskeredskaber i Limfjorden. Siden har vi fortsat fundet og halet spøgelsesgarn, alt imens vi forsøger at finde ud af hvordan det kunne gå så galt.
Her og nu peger pilen på fiskeriforvaltningen, og helt centralt står fiskerikontrollen. Fiskerikontrollen har svigtet i denne sag. Vi har meget klare statement fra erhvervsfiskere, hvor de fortæller om det store svigt fra kontrollen. De har gang på gang fortalt og udpeget de “skurke og banditter” som bruger den praksis med udtjente garn, som efterlades i fjorden, når de heller ikke kan fange krabber og hummer længere. De har også forsøgt at få ryddet op og intet sker. Kontrollen handler ikke.
Det kan der være mange grunde til, men tilbage står det uomgængelige faktum at vi i Danmark har en fiskerikontrol, som bl.a. skal sikre os alle et lovligt fiskeri. Og de efterladte fiskeredskaber vi finder er ulovlige redskaber.
For er det erhvervsfiskerne som “taber/mister” deres redskaber skal de rapportere at de har mistet de redskaber og fritidsfiskere må kun bruge længder på 135 meter, og vi hiver længder der er meget længere på over en km.
Alt er derfor et ulovligt fiskeri, målt på de love fiskeriforvaltningen har ansvaret for og hvis ikke det er nok er, eller bør det være ulovligt, dvs. kriminelt, målt på naturen.
Kære miljø- og fiskeriminister, det er en fiskeri- og miljøpolitisk skandale vi oplever i Limfjorden denne sommer. Det stoppes og der skal ryddes op.
I dag har vi sendt følgende til pressen og ligeså snart vi får lidt mere tid bliver det hele samlet og overgivet til Folketinget.
Indtil da står vi selvfølgelig til rådighed med flere oplysninger.
Med venlig hilsen
For Levende Hav
Kurt Svennevig Christensen
Formand
Telefon 53347107
Pressemeddelelse udsendt d. 30. juli. 2020
Spøgelsesgarnene i Limfjorden er efterladte garn
Der kan stå over 1.000 skadelige garn alene i Nissum Bredning, viser de første erfaringer fra frivilligt projekt.
Spøgelsesgarn defineres som ‘mistede og tabte garn’, dvs. redskaber, som fiskeren har mistet ved et uheld. “Fiskeren mister også redskaber, men langt hovedparten af de spøgelsesgarn, vi hiver på Limfjorden, er ikke mistede, men efterladte garn,” siger skipper og formand for Landsforeningen Levende Hav (LLH) Kurt Svennevig Christensen. Dermed retter han en udbredt misforståelse i både medier og blandt politikere.
Efterladte garn, som består af bl.a. plastik og bly, er garn, hvor ejermanden har fjernet ankrene i begge ender, fordi garnene ikke længere kunne fange så mange krabber og hummere, at det kunne betale sig at røgte dem, præciserer han.
Ifølge Landsforeningen Levende Hav fortæller nogle af de få erhvervsfiskere, der er tilbage i Limfjorden, som forsøger at overleve ved lidt fiskeri efter østers og hummer, at de løbende har holdt fiskerikontrollen opdateret om de efterladte garn, men intet sker.
”De ved godt, at fjorden er fuld af spøgelsesgarn, men fiskerne bliver ligeglade, når de år efter år forsøger at råbe myndigheder op og intet sker, og så holder de op med at anmelde og opsamle de gamle garn de støder på” fortæller Kurt Svennevig Christensen.
Landsforeningen startede med kutter ‘Anton’, der denne sommer ligger i Lemvig havn, arbejdet med at få fundet og halet de efterladte redskaber i slutningen af uge 29, og indsatsen vil, når vejret tillader det, fortsætte den kommende uge.
Kutteren er bemandet med frivillige medlemmer af foreningen. De har allerede hevet mere end 200 garn i land og biolog Mogens Gissel Nielsen, medlem af Levende Hav og besætningsmedlem har de seneste uger fået syn for sagen om problemets omfang.
“Vi er meget overraskende og chokerende over hvor mange garn, der blot er efterladt i fjorden, hvor de står og gør skade på miljøet og fortsat fisker bl.a. krabber og hummere, som dør i de udtjente garn,” siger Mogens Gissel Nielsen.
Se mere på https://www.facebook.com/levendehav.dk/ og www.levendehav.dk
Denne sommer, hvor Levende Hav og kutter Anton har base i Lemvig Havn, har foreningen opstillet telt og udstillinger. Her kan folk få viden om alt det, der truer livet i havet gennem udstillinger, akvarier og engagerede Levende Hav medlemmer. Der er fokus på forureningen med næringsstoffer, fiskeriet og alle andre faktorer, som ødelægger livet i de kystnære vande og fjorde.
Kutter Anton sejler også ud til Jyske Rev med dykkere om bord for at dokumentere, at revet forsvinder på grund af uansvarlig råstofindvinding.
LLH har desuden gang i et pilotprojekt med fokus på den almindelige strandkrabbe, som efterhånden totalt dominerer livet i Danmarks 10.000 km2 kystnære farvande og fjorde. I for eksempel Limfjorden er der ikke andet liv tilbage end skaldyr med strandkrabben som den altdominerende, og den undersøgelse foretages af biolog Mogens Gissel.
Inden sommeren er slut, vil Levende Hav også have skabt opmærksomhed om giftdepotet ved Høfde 42 i samarbejde med Bjarne Hansen, Thyborøn.
Lige nu kan Levende Havs medlemmer også komme med ud på fjorden og deltage i arbejdet med at få fundet og halet de tabte redskaber, vi kalder ’spøgelsesgarn’. Arbejdet gennemføres af besætningen på kutter Anton med hjælp fra frivillige herunder også fiskere fra Lemvig og dykkere.
Det er Levende Havs medlemmer, som står for dette arbejde og alt andet arbejde på havnen i Lemvig denne sommer – alt selvfølgelig frivilligt og ulønnet.
Til køb af udstyr og reparation og vedligehold af kutter Anton har Levende Hav i år fået støtte fra Aage V. Jensen Fonden, Velux Fonden, havnen i Lemvig og Lemvig Kommune og Frydendahl i Hvide Sande.
For flere oplysninger og aftaler om at komme ud med kutter Anton kontakt Levende Havs formand Kurt Svennevig Christensen på telefon 53347107
Best regards/Venlig hilsen
Kurt
Svennevig Christensen
Formand/Chairman
Levende Hav/Living Sea
Juelsgårdvej 27, Ferring Strand
DK-7620 Lemvig
Cell + 45 53347107
www.levendehav.dk
af Levende Hav | mar 10, 2020

Levende Havs generalforsamling 2020 fandt sted på havnen i Lemvig lørdag den 20. juni 2020. Generalforsamlingen var indkaldt til lørdag den 21. marts i Odder, men blev aflyst pga. COVID-19
Referatet fra generalforsamlingen 2020 i Lemvig her på disse tre links:
2019 regnskabet HER.
Dagsorden ifølge foreningens vedtægter:
- Valg af dirigent og referent
- Formandens beretning
- Godkendelse af årsregnskab
- Evaluering af igangværende og afsluttede projekter. Kystens Parlament, Pangani projektet, kutter Anton renovationen og Aral projektet.
- Indkomne forslag (kutter Anton andele)
- Budget for det kommende år og fastsættelse af kontingent
- Valg til bestyrelsen (på valg er: Erik, Ole, Ib som alle modtager genvalg)
- Valg af revisor
- Eventuelt
Forslag til ændringer af vedtægter og forslag til dagsorden skal sendes til formanden senest 14 dage før afholdelse af generalforsamlingen, dvs. senest den lørdag den 6. juni. Kandidater til bestyrelsen skal stilles af mindst 5 medlemmer. I år skal der vælges et nyt medlem til bestyrelsen og to nye suppleanter, da den ene har valgt at stoppe som suppleant og vi ikke har hørt fra den anden.
Dagens program.
11.00 Kutter Anton er kommet til Lemvig og der er opstillet telt og udstillinger, workshops der skal gennemføres et stort program i resten af juni og hele juli med oplevelser for børn, uge og deres forældre. Knurhanen og Hønen med alt godt fra havet, undervands- og overvandsdroner, sejladser, et projekt omkring tabte fiskeredskaber (spøgelsesgarn), Høfde 42, Jyske Rev og nyt om planer for at lukke Limfjorden mod vest. Et stort program og det hele åbnes officielt lørdag den 20. juni kl. 11, med kaffe, taler og måske lidt musik. Levende Havs medlemmer er selvfølgelig inviteret også til frokosten og generalforsamlingen.
12.00 Frokost
13.00 Generalforsamlingen åbnes
15.00 Kaffe
16.00 Generalforsamlingen slutter
Kontingent og kutter Anton andele
Husk at kontingent for 2020 skal være betalt inden generalforsamlingen. Ifølge foreningens bogholder, Erik Bjørn Olsen, er der flere end 50 som endnu ikke har betalt kontingentet.
Det bekymrer os, for hvis vi får færre medlemmer i 2020, bliver det vanskeligere at nå målet med et stabilt medlemstal på de godt 300, der er nødvendige for at man kan trække sin støtte til Levende Hav fra i skat.
Vi håber at det bliver rettet op inden generalforsamlingen og vi står selvfølgelig altid til rådighed med uddybende forklaringer og gode argumenter, hvorfor man bør støtte op om Levende Hav og foreningens projekter.
De kommende år er det projekter som Kystens Parlament, støttet af Velux Fonden, Pangani Fiskeri Projektet i Tanzania og det er kutter Anton projektet som har en vennekreds, der hver måned indbetaler minimum 50 kroner og bidrager dermed til driften af kutter Anton.
I år introduceres et nyt kutter Anton koncept, hvor Levende Havs medlemmer kan købe andele i kutter Anton. Der introduceres 250 andele af 1000 kroner, hvor Levende Hav beholder de 50.
Dvs. medlemmerne skal købe 200 for at projektet kan realiseres og lige nu er der bestilt i alt 151 andele fordelt på godt 50 medlemmer. Vi skulle meget gerne op tæt på de 200 inden generalforsamlingen, så generalforsamling endelig kan beslutte om kutter Anton skal på andele. Andelene kan indfries, 5 år efter at de blev købt, til kurs pari dvs. 1000 kroner.
Skriv eller ring derfor hurtigst muligt til formanden llh@levende-hav.dk 53347107 for at komme på listen over medlemmer der købte kutter Anton andele.
Hele bestyrelsen glæder sig til at byde foreningens medlemmer velkommen til Lemvig og kommer man fredag eftermiddag/aften er der flere overnatningsmuligheder, ligesom man kan være med til at gøre alt klart til lørdagens program og man kan også deltage i det åbne bestyrelsesmøde fredag eftermiddag.
Bemærk: I modtager indkaldelsen via brev, vi vil meget gerne have jeres mail så vi kan spare portoen, send venligst derfor jeres mail til llh@levende-hav.dk
På vegne af bestyrelsen
Vel mødt.