af Levende Hav | sep 27, 2023
Svaret fra ministeren modtaget den 2. november 2023
Levende Havs kommentar til “svaret”. Der er ikke noget svar på de spørgsmål Levende Hav har rejst, ministeren henviser udelukkende til Fiskeristyrelsen, som selvfølgelig, og i sagens natur, ikke kan være enige med Levende Havs kritik af netop Fiskeristyrelsen. Men når Folketinget spørger en ansvarlig minister, må Folketinget også have et svar fra ministeren. Og i denne, som tidligere sager, kan det kun blive: “Jeg tager Levende Havs kritik af fiskeriforvaltningen til efterretning, men det er min vurdering at Levende Hav ikke har ret i deres kritik. Fiskeristyrelsen udfører deres arbejde til punkt og prikke”.
Her konkludere styrelsen at de meget kostbare kontroller til søs, 123 x antal dagsværk og et meget kostbart fartøj i 2022, som har dokumenteret store fangster af fisk under mindstemålet, kun kan bruges til at konkludere på de fisk og skaldyr de har haft i hænderne. Der kan ikke udledes noget som helst om de tusinder af trawltræk, man ikke har kontrolleret. Dette er situationen: Kontrol fartøjet Vestkysten ligger ude i Skagerrak og dagen skal bruges på et kontrol på FN XXX. De kommer ombord sikkert 4 mand og besøget tager 4-6 timer. Fisk og skaldyr i trækket bliver kontrolleret, vejet og målt og logbogen ses efter. i trækket er der mere end 50 % fisk under målet og det besluttes at det område skal lukkes ned for fiskeri i 20 dage en såkaldt RTC lukning.
Men intet andet kontrolleres, ex. hvor er de mange BMS fisk under mindstemålet, der med enhver fiskerifaglig logik, må være fanget de 4 dage hvor FN XXX har trawlet i området. Er det noteret i logbogen? Styrelsen skriver at fordi de ikke har set udsmidet kan de ikke bevise at et udsmid har fundet sted. Det er problemet i en nøddeskal, det er her vi ser den meget uhellige alliance mellem styrelsen og det fiskeri de er sat til at kontrollere og forvalte. For i sådan en kontrol er det selvfølgelig ikke styrelsen der skal bevise udsmidet, det er fiskeriet som skal sandsynliggøre at de alene i dette træk har fanget de små fisk. Der står en i rapport at et fartøj har fisket i 4 dage og der er ingen BMS fisk selvom det træk der blev kontrolleret affødte en RTC lukning.
Fiskeristyrelsen svar og ageren i denne sag overrasker ikke os i Levende Hav, det er som vanligt, Men hvornår tvinger Folketinget den ansvarlige minister til at handle ansvarligt på alt det vi i dag ved om de af fiskeriet affødte ulykker på livet i havet og havnaturen? Det er spørgsmålet i dag som det har været det siden Levende Hav blev oprettet i 1995.
Henvendelsen til Folketinget den 25.09.2023
I 2010 blev det besluttet i EU at fiskerikontrollen skulle have mulighed for at lukke bestemte områder for fiskeri, hvis kontrollen viste at der var for mange undermålsfisk i redskabet. Men det var først i 2021 den danske fiskerikontrol kom i gang med at bruge RTC systemet.
Nu har vi undersøgt og analyseret det danske bidrag til RTC-systemet og det har rejst en række spørgsmål som vi har stillet til de to ansvarlige ministre via Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Redegørelsen kan læses HER
Brevet til Folketinget kan læses HER
Undersøgelsen har rejst følgende spørgsmål:
Hvorfor er dette RTC-system ikke startet tidligere end i 2020?
Et kontrolbesøg tager 5-7 timer, og det omfatter et stort kontrolfartøj og x antal kontrollører. Det ser kostbart ud, så det er vel også nærliggende, at der gennemføres en mere omfattende kontrol end den, man kan se på et A4 ark. Udarbejder fiskerikontrollen en mere fyldestgørende rapport fra disse kontroller?
Træder RTC-systemet i kraft i forbindelse med den almindelige kontrol (last haul kontrol), eller foregår der en mere målrettet udvælgelse af de kontroller, der efterfølgende lukker et område?
I 2022 gennemførtes ca. 400 kontrol til sø I styrelsens afrapportering kan vi kun se, hvor mange kontroller til søs i alt. Hvor mange af de ca. 400 i 2022 var RTC styret, dvs. i hvor mange af de kontroller viste det sig, at det ikke var nødvendigt at lukke områder? Ser man bort fra kontrollen med reje trawl, så følger næsten alle områdelukninger i kølvandet på trawlfiskerier med 90 mm masker i Skagerrak. Hvorfor er der ikke en eneste fra Kattegat?
Som nævnt i analysen ligger de RTC-kontroller, der efterfølgende lukker et område meget tæt op af hinanden over de to å Er der overvejelser om lukke for fiskeri med 90 mm masker i dette område af Skagerrak?
Når man lukker et område, gør man det fordi kontrollen har dokumenteret, at der er for mange undermålet fisk i et træ I logbogen kan kontrollen se, hvor mange træk fartøjet har haft inden kontrollen, og de kan se, hvor mange fisk der er i lasten, herunder hvor meget BMS-fisk, og hvor meget der er discarded. De to eksempler, hvor BMS-fisk står nævnt, viser, at de to fartøjer ikke har overholdt regler, der gælder for landingsforpligtigelsen. Da det kun er to ud af ca. 40 fartøjer, kan vi så slutte, at de øvrige ca. 40 fartøjer, som er RTC kontrolleret også havde registreret deres fangster af fisk under målet?
Hvor mange tons af de 1.522 tons torsk, der blev registeret landet fra Skagerrak i 2022, var BMS-fisk?
af Levende Hav | sep 4, 2023
Fiskerne vil have, ja vel nærmest, udryddet skarv og sæl, fordi de æder torsken, det kan man også læse i Fiskeri Tidende. https://fiskeritidende.dk/nyheder/debat/biodiversitetskrise-flere-fiskearter-truet-til-udryddelse-af-foraeldet-eu-lovgivning/
Men her vil de have fjernet torsken fordi den æder fiskernes (må vi forstå) jomfruhummere i Kattegat. Spørgsmålet er nu – hvad bliver nu det næste?
af Levende Hav | aug 10, 2023
PRESSEMEDDELELSE
Skal borgerne bo ovenpå Europas CO2-losseplads?
Ved Rødby, Stenlille, Havnsø, Gassum, Thorning!
Nej siger:
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi ved Jane Kruse
NOAH Friends of the Earth Denmark ved Palle Bendsen
Miljøforeningen Ren Nekselø Bugt ved Henrik Harboe
Miljøforeningen Havnsø-Føllenslev ved Rikke Volf
Levende Hav ved Kurt Svennevig Christensen
Klimabevægelsen ved Thomas Meinert Larsen
Det Fælles Bedste ved Niels Aagaard
Danmarks Naturfredningsforening Kalundborg ved Susanne Ladefoged
Bürgerinitiative gegen CO2-Endlager e.V. ved Heike Kruse
Sdr. Ydby, København, Havnsø, Odder, Frederiksberg, Hjortshøj, Gørlev, Nehmten
9. august 2023
Energistyrelsen sendte sidst i maj to miljørapporter om CO2-lagring i høring.
Ni miljøforeninger/-organisationer har sammen forfattet høringssvar til rapporterne, hvis
hovedpointer er følgende:
Aarhus-konventionen er ikke respekteret: De politiske aftaler blev indgået uden en forudgående
offentlig debat, om det var en rigtig vej at gå med fangst og -lagring af CO2 fra danske og udenlandske
kilder.
Hvad med risikoen? Risikoen for landhævning, sprækker og jordskælv nedtones i rapporten.
Overordnet forekommer det unødvendigt risikabelt at iværksætte en eksperimentel teknologi af den
aktuelle dimension på landbaserede lokationer, hvor der bor mennesker og husdyr og findes bygninger
og veje og anden infrastruktur lige ovenpå de udpegede områder. Risikoen for udsivning
bagatelliseres.
Der er ingen fortrydelsesret. Et kæmpe CO2-deponi kan ikke sammenlignes med vindmøller eller en
solcellepark, som kan pilles ned, når de er udtjente.
Det går ikke altid som præsten prædiker: Historien om de norske Snöhvit og Sleipner felter, hvor man
har deponeret CO2 i årtier, har budt på mange uforudsete hændelser for de involverede firmaer og de
tilknyttede geologer.
… at tale sandt: Det er ikke korrekt, når Energistyrelsen hævder, at FN's Klimapanel IPCC inkluderer
CCS (CO2-fangst og -lagring) i definitionen af CDR (Carbon Dioxide Removal), og at IPCC inkluderer CCS
i alle 1,5 o C-scenarier. Energistyrelsen misbruger derved IPCC's autoritet.
Konen med æggene: Trods årtiers forskning og forsøg, meget store offentlige og private investeringer
og meget politisk velvilje er CCS i det store og hele ikke kommet ud over pilot- og
demonstrationsstadiet. Der er ingen affaldsforbrændingsanlæg og kun en eneste kraftværksblok i hele
verden med CCS. Dette står i stor kontrast til, hvad der fremgår af de to miljørapporter, hvor der gives
indtryk af, at CCS-teknologierne nærmest er en hyldevare.
Hockeystaven vender forkert: Hvis klimaloven havde indbygget et drivhusgasbudget og ikke kun et mål
om 70 procents reduktion, kunne man ikke slippe af sted med at formulere en politik som en
hockeystav, hvor udledningerne reduceres langsomt frem til et par år før 2030 og så med bidrag fra
succesfuld CO2-fangst og -lagring nå det vedtagne mål på 70 procents reduktion.
Hvis CO2-fangst ikke lykkes i den målestok, som forudsættes i miljørapporterne, vil klimalovens
beskedne 2030-mål ikke engang blive indfriet.
Miljørapporternes beskrevne obligatoriske såkaldte 0-alternativ er ikke et reelt nul-alternativ.
De miljøproblemer, som vurderes, bagatelliseres konsekvent.
Risikoen for Natura 2000 områder består for os at se på trods af Energistyrelsens såkaldte
“differentierede udpegning”, samt på grund af udvidelsen af de oprindeligt udpegede områder med en
ekstra zone på 5 km.
'Udviklingssporet' i regeringens klimaprogram med deponering af CO2 i undergrunden i kombination
med fangstanlæg og transport via lastbiler eller rør-infrastruktur strider imod selve ånden i den danske
Miljøbeskyttelseslov.
Man sætter hesten foran vognen ved at behandle CO2-lagring ude af sammenhæng med CO2-fangst.
Og man undgår det samlede blik på CCS-teknologierne. Ved at binde så mange offentlige penge i CO2-
lagringen, binder man sig til at fortsætte med de ubæredygtige aktiviteter, der skal levere CO2'en,
f.eks. biomassefyrede kraftværker og affaldsforbrænding. Alle dele af CCS-teknologikomplekset burde
behandles samlet. Herved kunne bl.a. de store ekstra behov for energi og vand blive tydelige.
CCS-sporet giver ikke mindst en undskyldning for at fortsætte business as usual i stedet for at gå i gang
med en gennemgribende omstilling af energiproduktion, transport, landbrug, byggeri og
vareproduktion, offentligt og privat (også virksomheders) forbrug.
SLUT
Kontakt:
Palle Bendsen, NOAH Friends of the Earth Denmark, tlf. 30 13 76 95, palle@noah.dk
Kim Ejlertsen, Miljøforeningen Ren Nekselø Bugt , tlf. 60 95 19 58, kimejler@post7.tele.dk
LINKS til høringssvarene:
Høringssvar sagsnr 2022-5526 BEKENDTGØRELSEN 08-08-2023
Høringssvar sagsnr 2022-5526 PLANEN 08-08-2023
af Levende Hav | maj 31, 2023
Her kan du hente Den Blå Hyldes elektroniske udgave ved at scanne denne QR kode:
Pressemeddelelse
Tekst: Ib Ivar Dahl. Node og musik: Morten Winter Johansen. Akvareller og layout: Niels Knudsen.
Den Blå Hylde indeholder korte prosatekster, haiku-digte, akvareller og noder til små musikstykker.
Sæt det ud på den blå hylde er et udtryk brugt af søfolk og fiskere om det affald, man kaster i havet. Denne bog handler om vores brug af havet som skraldespand. Havet omkring Danmark er døende. I oceanerne ændres havstrømme og vandstand på grund af klimaforandringer, og der sker uhyrligheder, som vi helst ikke vil se på.
Vi taler meget om den grønne omstilling, men glemmer den blå.
Bogen præsenteres første gang på folkemødet på Bornholm, 2023, hvor den vises som lydbilledbog på skærm under bakken på Landsforeningen Levende Havs kutter M/S Anton.
Man kan se bogens billeder og høre den læst op samt de små musikstykker ved at scanne QR-koden bag i bogen.
Forlaget Ravnerock
84 sider. Indbundet
Pris: 175 kr.
Kan også købes på M/S Anton og hos forfatteren
Mobilpay: 23 80 23 73 mrk. Blå.
Link til Den Blå Hylde på VIMEO
Producenter:
Niels Knudsen. Maler og tegner. Pens. Illustrator fra Fiskeri- og Søfartsmuseet Esbjerg
Morten Winter. Komponist og musiker. Pens. højskolelærer
Ib Ivar Dahl. Forfatter og pens. bådfører
Mayumi Takahashi. Konsulent. Professor emerita.
Casper Simonsen. Tømrer og IT nørd. Helnæs
af Levende Hav | maj 30, 2023
PRESSEMEDDELELSE FRA HAVSAMARBEJDET I ØSTJYLLAND (Norddjurs, Syddjurs, Samsø, Aarhus, Odder,
Horsens og Hedensted Kommuner)
Nyt Havsamarbejde i Østjylland tager på Havne-turné og lægger til kaj i syv østjyske byer.
De første konkrete initiativer og projekter begynder at tage form i det havsamarbejde syv østjyske
kommuners borgmestre har indgået for at forbedre havmiljøet i den østjyske del af Kattegat. I tæt
samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, Kysthjælperne under Danmarks Sportsfiskerforbund
og Landsforeningen Levende Hav tager man lige straks på Havne-turné i de syv kommuner for at fortælle
om projektet. Turbussen er skiftet ud med en fiskekutter, når Havsamarbejdet over sommeren tager på Havne-turné. Den
nye havne-turné begynder i Aarhus, hvor man vil være til stede under det kommende Ocean Race. Levende Havs formand Erik Bjørn Olsen: “Vi glæder os over dette nye initiativ, med fokus på Aarhus Bugt, et projekt som faktisk blev skabt på dækket af kutter Anton”.Siden rykker kutter og mandskab videre til Horsens og Odder, og så følger de resterende kommuner efter planen i
løbet af efteråret. Under turnéen kan interesserede komme ombord på den tidligere fiskekutter MS Anton
og blive klogere på, hvordan det nye østjyske Havsamarbejde vil arbejde på at genskabe et bedre havmiljø,
flere fisk og en højere biodiversitet samtidigt med, at man kan blive klogere på livet i det lokale havområde.
Biolog Torben Tran Ankjærø, der er ansat som havmiljøkoordinator for samarbejdet, skal med på turné, og
han ser frem til at sætte endnu mere vind i sejlene på projektet: ”Vi er kommet rigtigt stærkt fra start med arbejdet, så det bliver godt at komme ud og fortælle om både
vores ambitioner og de ting, vi allerede har sat gang i. Og så glæder det mig at mærke den opbakning og
velvilje, vi møder rundt omkring til at engagere sig og bidrage ind i samarbejdet, bl.a. nu her i forbindelse
med turnéen, hvor det i høj grad er frivillige lokale kræfter, der løfter arrangementerne.”Udover den kommende havne-turné har havsamarbejdet allerede grebet fat i både erhvervs- og
miljøministeren med en opfordring til at øge fokus på de rekreative og naturmæssige værdier i Danmarks
Havplan, og yderligere sendt et forslag til Miljøministeren, med ønsket om at havregionens største stenrev,
Mejl Flak, skal have status som strengt beskyttet område, hvor havnaturen får mest mulig ro til at
genoprette biodiversiteten og de pressede fiskebestande. I april er der også afholdt et første møde i en ny
og bredt sammensat NGO-gruppe under Havsamarbejdet, hvor både naturorganisationer og erhverv sidder
med, og så arbejdes der målrettet på at rejse midler til konkrete naturgenopretningsprojekter og formidling
af havnaturen.
Fakta
Havsamarbejdet består af de syv kommuner Norddjurs, Syddjurs, Samsø, Aarhus, Odder, Horsens og
Hedensted, hvor borgmestrene er gået sammen i et tværkommunalt samarbejde om at øge biodiversiteten
og naturtilstanden i den østjyske del af Kattegat. En af de væsentligste ambitioner for det nye samarbejde
er, at det skal ske via en bred koordinering mellem kommunerne, borgere, forskere, myndigheder og
private aktører. Et af de første skridt har været at ansætte en havmiljøkoordinator. I første omgang for den treårige periode
2023-2025. Koordinatorens rolle er at sikre et godt samarbejde og koordinering mellem områdets mange
forskellige aktører, samt bidrage til funding af de tværkommunale indsatser. Havsamarbejdet på Havne-turné arrangeres af de syv kommuner, Danmarks Naturfredningsforening,
Kysthjælperne under Danmarks Sportsfiskerforbund og Landsforeningen Levende Hav med skibet M/S
Anton, som efter planen skal lægge til kaj ved hver en havn i hver af de syv kommuner i løbet af 2023.
Se listen over kommende, gratis arrangementer herunder: Der vil alle steder være opsat akvarier med meget af det spændende liv, som ellers er utilgængeligt uden
man dykker ned i vandet. Kom på rundvisning på det tidligere fiskeskib M/S Anton, og hør om hvordan man
måler naturtilstanden i havet, samt bliv klogere på Havsamarbejdet, og hvad vi kan gøre for at få et bedre
havmiljø.
Oversigt over arrangementer og datoer:
Dato Arrangement Kommune
3-5. juni 2023 kl. 10-
17
Oceans Race, Aarhus Havn. Se og hør og smag på
livet i havet.
Forskningsskibet Aurora på Pier 2, Inge Lehmans
gade.
Aarhus
6.-7. juni 2023 kl. 10-
17
Oceans Race, Træskibshavnen, Klubhus v.
Dykkerklub Juggernaut, Fiskerivej 30.
Se og hør om livet under vand. Hvad gemmer der
sig i rusen, vi trækker op?
Aarhus
9. juni 2023
Åbent skib kl. 14-17
Horsens Havn holder
Skoleklasse-arrangement
Rørebassin for børn og Rundvisning på skibet
Er der stadig liv i Horsens Fjord?
Adressen er ”Havnen 9” i Horsens
Horsens
10. juni kl. 11-17 Nordsminde For Fulde Sejl.
Krabbefiskeri for børn. Hør og se livet under
vand, ved Norsmindes ”minifestival”.
Nordsminde havn.
Odder
Arrangementerne i Hedensted, Syddjurs, Norddjurs og på Samsø er under planlægning, og annonceres efter
sommerferien.
Kontaktoplysninger til arrangørerne:
Havmiljøkoordinator for Havsamarbejdet i Østjylland, Torben Tran Ankjærø,
Tlf. 23 47 51 50, atto@aarhus.dk
Danmarks Naturfredningsforening, Thomas Neuman, tlf. 30 23 37 70, neumann@dn.dk
PDF Pressemeddelelse for Havneturnen til Aarhus den 6.6-7.7, Horsens 9.6 og Norsminde 10.6 2023 Havsamarbejdet Aarhus bugt: PM_Havsamarbejdet på Havneturné i 2023_udsendt
