+45 53347107 llh@levendehav.dk

Update generalforsamlingen 2026

Kære Levende Hav medlemmer,
Update Generalforsamlingen 10. sept. 2026

V/Kurt Svennevig Christensen

30 mødte op til generalforsamlingen og 33 brevstemmer. Kurt Rasmussen blev valgt som ordstyrer og Henrik Jøker Bjerre som referent (Årsberetning og referat vil blive sat op på denne side når de er klar)

Og de valgte enstemmigt en ny bestyrelse, og den konstituerede sig på bestyrelsesmødet den 14.9

  • Zhanna Tairova. København.  Bestyrelsesmedlem
  • Per Nielsen. Bønnerup. Bestyrelsesmedlem
  • Kurt Svennevig Christensen. Odder. Formand
  • Henrik Jøker Bjerre. Aarhus. Kasserer
  • Maria Svennevig Christensen. Aarhus. Bestyrelsesmedlem
  • Kurt Rasmussen. Aarhus. Næstformand
  • Niklas Bang Stokholm. København. Bestyrelsesmedlem

Suppleanter

  • Marianne Lynæs Larsen. Syddjurs. Bogholder
  • Bjørn Tandal Olsen. Samsø. Kok

 

Her følger en kort status, fordi det vil tage lidt tid, før overflytningen af alt hvad der skal overflyttes fra den gamle bestyrelse til den nyvalgte er gennemført og referater og andet kan sendes ud eller sættes op på hjemmesiden.

Hovedtemaet på generalforsamlingen blev naturligt nok sagen om den politianmeldelse, ledelsen i den nu afgåede bestyrelse indgik mod den nu tidligere formand og kasserer. Han blev svindlet fra udlandet og mistede alle sine egne og Levende Havs penge. Det er en ret alvorlig sag, og den nyvalgte bestyrelse får en stor og hastende opgave i forsøgene på at få de penge tilbage.

Den anden store opgave er at få kommunikationen mellem bestyrelsen, medlemmer og det offentlige op i et meget højere gear. Alle der mødte op, de mange mails vi har modtaget og det folk har sagt i al almindelighed, er et og samme: “vi ved ikke noget, vi har intet fået at vide, hjemmesiden bliver ikke opdateret, vi ved helt enkelt ikke hvad der foregår i foreningen”.

Denne update kan ses som første akt i den nyvalgte bestyrelses strategi, for at komme op i andet gear.

Når vi får overdraget dokumenter, mail, lister, konti, brugernavne, koder etc. så udsender/opsætter vi en mere fyldestgørende status med præsentationen af den nye bestyrelse, referater m.m.

Orientering til brevstemmerne

Der har været nogle diskussioner omkring brevstemmer og for at undgå flere misforståelser, sender jeg lige disse par ord om brevstemmer.

På generalforsamlingen ved vi, hvor mange der skal vælges, og hvem der opstiller ud over de 6 kandidater, som allerede har meldt deres kandidatur.

De, der har lyst til at brevstemme før generalforsamlingen, kan stemme på de kandidater der allerede er opstillet, ved per mail (llh@levendehav.dk), at sende en prioriteret liste med de kandidater, de foretrækker.

F.eks. Hvis man stemmer på alle 6, og der kun skal vælges 4 til bestyrelsen, så vil de 4 øverste, gælde bestyrelsen og de sidste to stemmer til suppleanterne.

Levende Hav
c/o Mogens Gissel Nielsen
Mobil. 23234307

Antons venner og medlemmer af Levende Hav

Spørgsmål om medlem af Levende Hav / versus betalende med bidrag til ANTONs venner

Flere af ANTON´s venner spørger om man kan opfattes som medlem, når man betaler til ANTON´s venner.

Vi har også konfereret med Erik Bjørn omkring dette spørgsmål og præcedens.
Alle ANTONs venner betragtes også som medlemmer af LLH. ANTONs venners bidrag er som regel væsentlig højere end kontingent

Hjælp os!

Vel mødt til Generalforsamling – torsdag 10. september 2026 i Juggernauts klubhus.

Venligst tilmeld – der er siddeplads til ca. 30.

Mvh
Mogens, John og Dorthe

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Landsforeningen Levende Hav

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Landsforeningen Levende Hav.

Torsdag 10 sept. 2026 kl. 16

Dykkerklubben Juggernauts Klubhus, Fiskerivej 30, 8000 Århus C.

Kontingent: 200 for enkeltpersoner. 300 for familie.
Mobilpay 77209 eller Merkur Bank 8401 1010315.

Tilmelding til llh@levendehav.dk

Dagsorden:
1. Valg af dirigent og referent
2. Formandens beretning
3. Fremlæggelse på generalforsamlingen af regnskab for 2025 og godkendelse.
4. Økonomi for 2026 og fastsættelse af kontingent.
5. Evaluering af igangværende og afsluttede projekter.
6. Evaluering af Havpolitisk Forum
7. Diskussion af foreningens fremtid
8. Indkomne forslag.
9 Valg til bestyrelsen. På valg Mogens Gissel Nielsen og John Graversgaard
10. Valg af revisor.
11. Evt.

Angående valg:
Der skal vælges bestyrelse og 2 suppleanter. Hvis du har lyst til at præge arbejdet i LLH med en plads i bestyrelsen (suppleanter deltager også i bestyrelsesmøderne), så kontakt John eller Mogens inden 27. august, så det er muligt også at brevstemme på dig. Navnene på de kandidater der allerede er opstillet vil herefter blive udsendt til de medlemmer, der er stemmeberettiget, – har betalt kontingent. Jf.. vedtægterne består bestyrelsen af 7 medlemmer og 2 suppleanter( Pt. består bestyrelsen af 5 medlemmer)

Valget til bestyrelsen er vigtigt. Derfor opfordrer vi til, at så mange som muligt stiller op tidligt. Brevstemmer helst dagen før generalforsamlingen. Jf. vedtægterne skal ændring af vedtægterne og forslag til dagsorden senest indsendes 14 dage før afholdelse af generalforsamlingen.

Angående kontingent:
Ifølge vedtægter skal kontingent være indbetalt senest 3 uger før GF( dvs. inden 20 aug.) Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Til valg af bestyrelsen kan der brevstemmes.

Med venlig hilsen
Mogens Gissel Nielsen, formand og John Graversgaard, bestyrelsesmedlem

Træf i Sverige – Havsgruppen, Göteborg

Træf på Styrsö, 2.–4. maj 2025

Havsgruppen under Naturskyddsföreningen i Göteborg inviterede repræsentanter fra Norge og Danmark – herunder Levende Hav (LLH) og Danmarks Naturfredningsforening (DN) – til et fælles træf på øen Styrsö, en næsten bilfri skærgårdsø tæt ved Göteborg.

Deltagerne blev indkvarteret i en lille rødmalt svensk hytte/lejrskole tæt ved fjorden, hvor det lokale havmiljø desværre bar tydeligt præg af alvorlig forurening. Det var bestemt ikke badevand – men et stærkt eksempel på de udfordringer, som præger farvandene omkring Øresund, Kattegat og Østersøen.

Formålet med træffet var at udveksle viden og erfaringer på tværs af de tre lande. Erik, Dorthe og Mogens deltog fra Levende Hav og tog turen med bil og færger. Møderne gav et spændende indblik i, hvordan vores fælles havmiljø bliver forvaltet – og hvor forskellige tilgange og udfordringer lande imellem kan være.

Efter mange timers faglige drøftelser blev deltagerne enige om at arbejde videre med en fortsat vidensudveksling – og måske et nyt træf i 2026. Måske i Oslofjorden