af Levende Hav | aug 1, 2019
Også i år deltog vi i Naturmødet i Hirtshals. Vi lå med kutter Anton nede i havnen med aktiviteter for børn og unge og vi deltog i Naturmødets mange møder. Her fotos fra Levende Havs næstformands klima filosofiske møder og fra DFPO’s møder om dansk fiskeri.


af Levende Hav | jul 15, 2019

Tanzania. Pangani Fisheri Project (PFP)
Meetings in 2018
Nu kan du/I også støtte Pangani fiskeri-projektet (PFP) 2019 – 2025
Baggrund: LLH (Landsforeningen Levende Hav) og PHDO (Pangani Heartland Development Organisation) har startet et udviklingsprojekt til støtte for kyst- og flodfiskeriet i Pangani distriktet i den nordøstlige del af Tanzania. Pangani distriktet ligger op mod grænsen til Kenya ved udmundingen fra Pangani floden.
Formål: Projektet er kommet i gang med en privat fondsstøttet forundersøgelse som resulterede i et projektdokument og ansøgninger til GTS (Genbrug til Syd) om støtte til en transport af udstyr til Pangani fiskerne og deres samfund. Projektdokumentet og andre relevante projektdokumenter kan nu, flere vil løbende blive langt ind, downloades fra Levende Havs hjemmeside på dette link.
Projektet skal i første fase styrke og opbygge den organisatoriske kapacitet i PHDO, med det formål at LLH og PHDO i anden fase i et tæt og forpligtende samarbejde kan udvikle og styrke de 16 fiskesamfunds fiskere deres fangstmuligheder, fartøjer, udstyr og markedet og det skal styrke og udvikle de fiskeriaktive kvinder som også fisker og samler rejer, skaldyr, blæksprutter, tang.
Strategi: De mindre fiskesamfund på kysten og i flodmundingen trues på deres levebrød af det tiltagende over-fiskeri som følger efter det store fiskeri der styres af den kapitalstærke turistindustri fra øen Zanzibar. I dage fisker der flere hundrede store fartøjer fra Zanzibar, helt tæt inde under Pangani kysten, i det relativt smalle farvand (ca. 20 sømil) mellem fastlandet og de større øer Zanzibar og Pemba. Der er en voksende konflikt i Tanzania mellem de store og de små fiskere og mellem de små fiskere og regeringen, se bl.a. denne nye rapport fra One Earth Fundation
De store fartøjer og deres effektive grej (store snuppe-not med små masker) er designet til fiskeriet af sardiner og ansjoser. Og hvis de fartøjer og grej ikke fangede andet end netop sardiner og ansjoser ville det fiskeri ikke være så ødelæggende for kystfiskeriet, som dét er i dag.
Problemet er store bifangster af de fisk som kystfiskerne lever af og dertil kan lægges at de fortsætter med at fiske på de andre arter, når sæsonerne for sardin og ansjoser slutter. Det er ikke lovligt, men loven bliver ikke håndhævet.
Situationen for det mere kystnære fiskeri og fiskere og kvinder som ved lavvande fisker og indsamler store og små rejer, skaldyr, blæksprutter, fisk og tang er alvorlig. Og hvis ikke dét mindre fiskeri får skabt bedre forhold for deres fiskeri og deres markeder, inden for de kommende år, forsvinder det.
Og da Pangani er et relativt fattigt område, hvor der ikke er mange alternativer til fiskeriet og handlen med fisk vil specielt de unge mænd søge væk fra området og dermed øge den negative udvikling hvor de unge mænd søger mod storbyerne, eller andre lande.
Pangani fiskerne og deres familier tilhører de muslimske samfund i Tanzania og de spændinger der har været og som stadig er styrende på Zanzibar vil også kunne brede sig til fastlandet.
Der er derfor flere gode grunde til at Pangani fiskeriet bliver styrket og udviklet. Et mere udviklet, dvs. moderne og mere økonomisk attraktivt fiskeri, vil holde de unge mennesker i deres lokalsamfund.
Håber du har fået interesse for projektet og tid og lyst til at give fiskerne i Pangani og deres familier en hjælpende hånd.
af Levende Hav | jul 11, 2019
Vi har trukket årets kølhaling til juli/august, normalt kølhaler vi i foråret før sommerens sejladser.


Antons egetræ fra 40’erne skulle jo nødigt komme til at se sådan ud

Ny kølhalet, et kunstværk
Bemærk at kølhaling kan være en straf, men kølhalingen af kutter Anton er alt andet end en straf, det er en god oplevelse.
Alle er velkomne og skal kontakte skipper Knud på telefon 20487421 og mail levendehav@gmail.com
af Levende Hav | jul 1, 2019
Fotoserie fra en Stop Broen aktion i 1991 mod Øresundsbroen.

Aktionen forberedes

Aktionen er gået i gang

Optoget fortsætter fra Christiansborg mod Amalienborg og havnen

Dronningen og hendes søn var ikke på Amalienborg så de måtte flygtet ud på kongeskibet

af Levende Hav | aug 8, 2018


Fiskeriprojektet ved Aralsøen i Kasakhstan startede i 1991 og sluttede i 2008. I perioden modtog projektet modtog fire bevillinger fra Danida og mange bevillinger fra andre offentlige og private fonde og virksomheder. Fiskeriet blev genopbygget og Aralsøen (den nordlige del kaldet Lille Aral) blev tilbageført som ferskvandssø. Alt i alt et meget stort og meget vellykket projekt. Da vi startede var der intet fiskeri på Aralsøen som var blev glemt og under kraftig udtørring. I dag er der 5-600 aktive fiskere og mere end 20 virksomheder som opkøber forarbejder og sælger fisk. 5 af de virksomheder eksporterer sandart filet til EU.
I 2016 rejste vi tilbage til Aral for at hjælpe vores partner Aral Tenizi med at få udviklet en forvaltningsplan for fiskeriet på Aralsøen, støttet af Viggo Harboe og Bodil Pedersen Fonden. Se mere her:

