Betydningen af kystfiskeriet for kystbefolkningen og for sunde fødevarer til hele kontinentet.
Tirsdag den 4.2.20. Jeg er pt. I Tanzania for Levende Hav. Vi er ved at opstarte et fiskeriprojekt til støtte for småfiskerne i og omkring Pangani floden.
Lige nu er der sæson for ansjoser, som fanges om natten i not og landes tidlig morgen, hvor kvinder og mænd står klar til at koge og tørre ansjoser.
De er tørre inden aften, hvor de pakkes, stamper i sække af 150 kg, som fragtes til lande som Uganda, Congo og andre lande midt på kontinentet, lande der holder meget af de tørrede fisk.
Her i Pangani er der nu ca. 70 fartøjer 35 store (som har notten) og 35 mindre følgefartøjer.
Et team består af ca. 25 fiskere og i land giver deres fangster på 1-2000 kg/nat arbejde til lige så mange kvinder og mænd i dette fiskeri, som har sæson fra november til marts.
Og det er kun Pangani, samme billeder finder man på hele kysten. Og det er kun Østafrika, det samme ser man på de vestafrikanske kyster med ansjoser, sardiner og andre fede småfisk der egner sig til at blive kogt og tørret – direkte til den menneskelige konsum. Hundredtusinder af fiskere og deres samfund lever af ansjoser og sardiner og millioner af mennesker spiser disse protein og omega 3 syre fede fisk.
Der findes ikke i denne verden en nogen bedre og mere ansvarlig fødekilde, målt på hele værdikæden fra hav til bord. Det er så direkte og det er så godt at alle ansvarlige i denne verden burde gøre alt for at bevare og beskytte dette fiskeri og denne sunde føde.
Men det gør de ansvarlige ikke, tværtimod tillader de kæmpestore internationale fiskefartøjer at trawle Afrikas farvande tomme for ansjoser, sardiner og anden fisk, som koges og tørres i store industrianlæg.
Den indvundne fiskemel og fiskemel og olie bruger man derefter til produktionen af foderpiller som sendes til Danmark, Norge og andre lande, hvor de bruges til opdræt af ørreder og laks.
Denne kæde, fra hav til bord, er målt på alle tænkelige parametre, ikke mindst klimaet for denne produktion bruger enorme mængder af fossil energi, så værdiløs som tænkes kan – i sig selv.
Men medtager man også de gennemgribende ødelæggelse ovennævnte industri er årsagen til her i de afrikanske lande, kan jeg ikke finde andre ord for den industri end at den er “pervers” dansk ordbog: “unaturlig, naturstridig, abnorm, degenereret, fordrejet, forkvaklet, fordærvet”.
Her følger en lille fotoserie fra natten fiskeri og stranden.
I 2020 skal trawlfiskeriet efter jomfruhummer i Kattegat kameraovervåges, dvs. der opsættes nogle kameraer som automatisk optager når trawlet hives ind og fangsten sorteres. Det er alene trawlfiskeriet efter jomfruhummer i Kattegat som nu skal have kamera ombord. Dvs. få fartøjer i et afgrænset fiskeri, men alligevel møder denne del af fiskeriaftalen for 2020 en uhørt voldsom modstand i fiskeriet.
Senest på et stort møde i Aalborg, hvor ministeren åbenbart forlod mødet i utide. Måske fordi han vil debattere, og ikke bryder sig om at blive svinet til som det bl.a. kan ses på de forskellige medier der beskæftiger sig med dansk fiskeri.
Ingen bryder sig om at blive kameraovervåget, men i dag bliver vi jo alle sammen mere og mere kameraovervåget i det offentlige rum og vi accepterer mere og mere overvågningen.
Trawlerne har allerede flere kameraer ombord de bruges som redskaber i fiskeriet (og enhver kan se resultaterne på YouTube, hvor der findes i tusindvis af optagelser fra stolte fiskeres store fangster) hvorfor er det så et så stort problem i fiskeriet, at fiskeriforvaltningen skal se alle optagelser?
Fiskerne mister deres frihed siger de, men den mistede de for mange år siden. I dag er fiskeriet kontrolleret dvs. GPS overvåget og dobbelt tjekket i alle ender og kanter – hvorfor denne store ståhej?
Fiskerne siger selv at der intet er at komme efter.
Trawlfiskeriet efter jomfruhummere er bæredygtigt, der er ingen bifangster der retfærdiggør kameraovervågningen. Men igen, hvis der intet er at komme efter hvorfor så denne voldsomme modstand? Kvoterne på vigtige arter er beskåret med 50 % og de hollandske og belgiske og danske bomtrawlere hærger og ødelægger naturen i havet og fiskeriet for andre, men disse indlysende alvorligheder, og store økonomiske tab, drukner fiskernes kamp mod at de få fartøjer i dette ene fiskeri skal kameraovervåges.
Jeg ved heller ikke hvordan det ser ud med bifangster i trawlfiskeriet efter jomfruhummere i dag, men jeg ved hvordan det så ud tidligere. Jeg ved det fra havet og jeg ved det fra et fiskeriudvalg, jeg deltog i starten af 2000, et udvalg nedsat af regeringen for at få udarbejdet en rapport om de andre faktorer end fiskeriet, som var skyld i de hvert år lavere og lavere kvoter, ex. forureningen, sæler, skaver osv.
Da bad vi forvaltningen om at få en ny DTU Aqua rapport om bifangsterne, i trawlfiskeriet efter jomfruhummer, da kunne vi kun få lov til at se i de rapporter, hvis vi acceptere tavshedspligten der fulgte med. Vi fik ikke de rapporter at se.
Selvom der i dag er ved at være flere ansatte biologer og højtuddannede eksperter i fiskeriforvaltningen, end der er aktive danske fiskere, så ved vi ikke om trawlfiskeriet, med små masker efter jomfruhummer, også er bæredygtigt målt på bifangster, ufatteligt men sådan er det.
Ministeren siger det selv, vi ved det ikke og derfor skal det nu kameraovervåges.
Men vi ved at torsk, rødspætter og andre kommercielle arter, der tidligere levede på bunden af Kattegat, er forsvundet.
Før jomfruhummertrawlfiskeriet var Kattegat et meget levende hav, hvor der hvert år blev fanget mange tusinde tons torsk og rødspætter. Vi ved at sammen med at der blev fanget flere og flere jomfruhummer i Kattegat, faldt fangsterne af torsk og rødspætter og i dag er det fiskeri en skygge af sig selv.
Jeg ved ikke om der er en sammenhæng, men jeg mener vi fortjener at vide om der skulle være en sammenhæng.
Der trawles ca. 2000 tons jomfruhummer i Kattegat om året. Sætter vi et slæb i gennemsnit til 100 kg hummer, bliver det til 20.000 slæb om året. Hvilken indflydelse har de 20.00 slæb, år efter år, på fiskelivet i Kattegat?
Fiskerne siger ingen betydning, der er alle mulige andre grunde end fiskeriet til at fisken er forsvundet fra Kattegat. Med et kameraovervåget jomfruhummertrawlfiskeri kan vi forhåbentlig få syn for sagen de kommende år.
Mens vi glæder os over at der er en verden til forskel på årets finanslov og de tidligere, så må vi græde over hvor lidt der blev til den grønne omstilling, ex. at der ikke opkræves en eneste øre i flyafgifter er intet mindre end ansvarspådragende.
Der er heller ikke sat en øre af til den nødvendige omstilling af dansk fiskeri ligesom der ikke er sat en øre af til den folkelige indsats for natur, miljø og klima, når vi ser bort fra de udvalgte der har fået lidt penge.
Der er nye fonde på vej, men alle investeringsfonde, ikke skyggen af fonde som civilsamfundet kunne søge til den folkelige indsats for naturen og klimaet.
Sidst men ikke mindst så står indsatsen for den grønne omstilling i landbruget, så langt fra målet som tænkes kan. Her kunne ex. en momsfritagelse på grøntsager have hjulpet, ligesom 500 mio om året i 10 år til køb af landbrugsjord ville have ført til den nødvendige indsats for vandmiljøet. Med de 200 der sættes af skrabes der kun lidt i overfladen.
Kunne Finansloven have været værre? Ja det kunne den, men er det blevet målestokken efter 20 år under DF åget?
Denne regering, og ikke mindst denne finanslovs støttepartier, skal op i et meget højere gear til næste år.
Som led i redningsplanen appellerer miljøorganisationerne til, at Danmark: – Senest i 2022 har etableret naturlige zoner på mindst en tredjedel af havbunden, hvor bundtrawling er forbudt – Senest i 2027 begrænser udledningen af kvælstof til havet fra 60.000 til 40.000 tons – Senest i 2027 stopper forureningen af havet med miljøfarlige stoffer Derudover opfordrer initiativtagerne til at beskytte de danske farvande langt mere målrettet igennem forskning, lovgivning og økonomisk politik.
Senest i 2022: etablere naturlige zoner på mindst en tredjedel af havbunden, hvor bundtrawling er forbudt. Hvordan?
– Ved udvælgelse af områder prioriteres den marine biodiversitet (inkl. fisk) højest. Det er ikke et mål at lukke fiskepladser, men tilstedeværelse af erhvervsfiskeri med bundtrawl skal ikke være et udelukkelseskriterie. – Naturlige zoner skal være større, sammenhængende og repræsentative områder. – Skal have en størrelse som kan rumme naturen i et flydende miljø, hvor dyr naturligt bevæger sig over kortere og længere afstande. – Der skal være variation inden for områderne i forhold til dybder, bundtyper m.m. – Skal inkludere vigtige levesteder for fisk (f.eks. gyde- og opvækstområder) – Der skal udvikles forvaltningsplaner for områderne og de skal overvåges regelmæssigt for at dokumentere effekter på havbundens natur.
Lånt fra Oceana. https://eu.oceana.org/en/node/47406
Gennem en årrække har lokale fritidsfiskere arbejdet målrettet på at forbedre vandkvaliteten i Nørre Fjord ved dels fra 2009 til -12 at etablere et biorev af muslinger, dels at beskytte muslingerne mod opfiskning og senest i foråret 2019 at medvirke til DTU´s forskning i biodiversiteten ved fjordens eksisterende muslingebanker sammenlignet med områder uden muslinger.
Det seneste forskningsprojekt er nu afsluttet hvad angår feltarbejdet og vores forenings involvering i den praktisk- økonomiske del. I den anledning blev der afholdt et kort møde mellem projektleder Jon Christian Svendsen DTU, Vagn Gram Fåborg Amatørfiskerforening og Dansk Fritidsfiskerforenings projektudvalg samt undertegnede for at evaluere det praktiske arbejde med muslinger i Nørre Fjord.
Vi kunne konkludere at produktion og udlægning af 28 tons muslinger i et biorev i 2009 – 11 resulterede i rensende effekt af fjordvandet i perioden. Det blev estimeret, at kun 5% af muslingerne overlevede til forår 2011, som igen kunne producere 16 tons muslinger i sætning af nye muslingebanker. Denne antagelse kan delvis bekræftes af research foretaget i april – maj 2019, idet der blev iagttaget banker mange steder i fjorden både på lave områder og på dybder med nogenlunde fast bund ned til 7- 8 meter. Noget mål for mængden af fjordens muslinger i antal tons indgik ikke i det projekt.
Der opstår løbende begivenheder og events som fortjener en Levende Hav nyhedsudsendelse. Den sendes elektronisk til LLH medlemmer og Antons Venner. Vi sender ikke med posten, men kan læses på Facebook og hjemmeside
Levende Havs skipper og miljøaktivist Knud blev bisat fredag den 23. august fra forsamlingshuset i Hemmed. Det blev en smuk og meget bevægende dag i selskab med Knud gode familie og venner. På bestyrelsens vegne siger jeg tak for jeres kærlige deltagelse i Knuds sygdom, død og bisættelse herunder jeres indbetalinger til støtte for kutter Antons fortsatte drift og vedligehold. Op mod 200 indbetalte mere end 60.000 under mrk. Knud. 1000 tak skal I have. Kutter Anton er nu på land for kølhalingen og udskiftningen af stråkø Villy er skipper og omkring sig har han det team som Knud har fået samlet de seneste år.
RedHavet.nu er en ny kampagne for havet som jeg håber I har bemærket i medier og sociale medier. Vi har flere ref. til kampagnen på vores nye hjemmeside www.levendehav.dk og Facebook. Opgaven er nu at få underskrevet og kampagnen delt på de sociale medier og det håber jeg at I vil bidrage til. Vi skal også bruge 12 medlemmer fra København/Sjælland, som har tid og lyst til en event onsdag den 11. september kl. 10-12. Vi skal sammen med 12 deltagere, fra hver af de andre organisationer DN, WWF og Sportsfiskerne, cykle fra Mensch kontoret i Bredgade op til Christiansborg, hvor vi skal aflevere en redningskrans til 50 politikere. Det foregår på den store trappe op til Folketinget. Vi skal nu bruge 12 medlemmer som råder over en cykel + cykelhjelm og noget mørkeblåt tøj (af hensyn til redningskransen). Alle der har lyst til at være med skal sende mig en mail så hurtig som muligt i den kommende uge. Skriv til llh@levende-hav.dk eller ring til 53347107 for flere oplysninger.
Lige nu er vi aktive i kampen mod de hollandske bomtrawlere i Skagerrak, som er ved at tage livet af livet i havet og kystfiskeriet i Nordjylland. Der skal nu lægges et optimalt pres på de danske politikere for at de kan få stoppet ødelæggelsen af Skagerrak og kystfiskeriet. Så skriv under her på dette link og del på jeres sociale medier.
Kystens Parlament er et nyt projekt, støttet af Velux fonden. Vi har fået en bevilling, men den har ligget underdrejet pga. Knuds sygdom. Det er et kutter Anton projekt, hvor kutter Anton kommer rundt i landet med telte og udstillinger til mindst ti udvalgte destinationer, hvor der hvert sted opsættes et ting, et parlament med fokus på det eller de problemer, på kysten og havet, problemer som de mennesker der bor de enkelte steder vil have lø Projektet bliver nu skrevet til den nye situation og uden Knud, herunder ny tidsplan og så håber vi at komme i gang hurtigst muligt. Kystens Parlament er et samarbejdsprojekt med Amatørfiskerne. Jeg skal bede jer om at holde øje med hjemmeside og Facebook for opdateringer. For projektet er afhængig af jeres input og forslag udefra det danske kystlandskab. Til hvert sted er der afsat 20-30.000 til dækningen af de lokale udgifter.
Gennem en årrække har lokale fritidsfiskere arbejdet målrettet på at forbedre vandkvaliteten i Nørre Fjord ved dels fra 2009 til -12 at etablere et biorev af muslinger, dels at beskytte muslingerne mod opfiskning og senest i foråret 2019 at medvirke til DTU´s forskning i biodiversiteten ved fjordens eksisterende muslingebanker sammenlignet med områder uden muslinger.
Levende Havs skipper og miljøaktivist Knud blev bisat fredag den 23. august fra forsamlingshuset i Hemmed. Det blev en smuk og meget bevægende dag i selskab med Knud gode familie og venner. På bestyrelsens vegne siger jeg tak for jeres kærlige deltagelse i Knuds sygdom, død og bisættelse herunder jeres indbetalinger til støtte for kutter Antons fortsatte drift og vedligehold. Op mod 200 indbetalte mere end 60.000 under mrk. Knud. 1000 tak skal I have. Kutter Anton er nu på land for kølhalingen og udskiftningen af stråkø Villy er skipper og omkring sig har han det team som Knud har fået samlet de seneste år.
Lige nu er vi aktive i kampen mod de hollandske bomtrawlere i Skagerrak, som er ved at tage livet af livet i havet og kystfiskeriet i Nordjylland. Der skal nu lægges et optimalt pres på de danske politikere for at de kan få stoppet ødelæggelsen af Skagerrak og kystfiskeriet. Så skriv under 
Kystens Parlament er et nyt projekt, støttet af Velux fonden. Vi har fået en bevilling, men den har ligget underdrejet pga. Knuds sygdom. Det er et kutter Anton projekt, hvor kutter Anton kommer rundt i landet med telte og udstillinger til mindst ti udvalgte destinationer, hvor der hvert sted opsættes et ting, et parlament med fokus på det eller de problemer, på kysten og havet, problemer som de mennesker der bor de enkelte steder vil have lø Projektet bliver nu skrevet til den nye situation og uden Knud, herunder ny tidsplan og så håber vi at komme i gang hurtigst muligt. Kystens Parlament er et samarbejdsprojekt med