Åbent brev til tre fiskeriministre

07. april 2021

Kære Ritt Bjerregaard, Mariann Fischer Boel og Hans Chr. Schmidt

Jeg skriver til jer fordi I var ministre og ansvarlige for dansk fiskeri i årene 2000-2007, de år hvor dansk fiskeri gennemgik de største fiskeri- og forvaltningspolitiske forandringer nogensinde. Fiskeriet blev forandret fra at være et fiskeri på fælles ressourcer til et fiskeri på private ressourcer.

Det var de år hvor I besluttede at kvoter og rettigheder til fiskeri, som siden Arrilds dage havde hørt samfundet og os alle til, skulle overdrages til fiskernes private ejendom, en ejendom som de derefter kunne sælge, købe, belåne, leje, udleje først i det pelagiske fiskeri i 2003 og i 2005 i det demersale fiskeri.

Inspirationen til brevet har jeg fra bogen ”De sidste fiskere – fiskeriets storhed og fald” skrevet af Lars Bo Kirk og fhv. fiskeriminister Kent Kirk. Bogen er udgivet i februar i år på Politikens forlag og den kan anbefales. Min anmeldelse af bogen kan læses på www.levendehav.dk.

Bogen beskriver privatiseringen af kvoter og rettigheder og skabelsen af gruppen af velhavende og rige fiskere. Retssagen i Holstebro i disse dage, mod en af de rigeste (han har værdier for 2,6 mia. kroner), udstiller de meget rige fiskere, som blev resultatet af de private omsættelige kvoter.

Og dansk fiskeri er forsvundet. Unge fiskere, der vil have foden på eget dæk, er tvunget til at købe fartøjet sammen med kvoteejere og derefter leje deres kvoter. Udleje af kvoter er blev en guldrandet forretning, måske den bedste forretning, bortset fra Bitcoin, der findes i dag.

Fisken er også blevet kostbar ude i fiskeforretningen og det er den blevet allerede inden den bliver fanget og det medfører, tros et forbud mod discard, et udsmid af fisk som ikke kan sælges til en pris der højere end prisen på lejen af kvoten. Når fisken er billigere end leje og udleje bliver den ikke landet.

Lige nu koster det over 20 kroner at leje et kg torsk og de mindste sorteringer på torsk koster ikke meget mere og derfor bliver de ikke landet. Det ses ret tydeligt over et års fiskeri. I første halvdel af året landes der næsten ingen små torsk, hvorimod sidst på året, hvor kvoterne kan lejes helt ned til 5 kroner, landes en masse små torsk og det selvom de bruger samme maskestørrelse.

Det kunne alle se og derfor indførte man et discard-forbud og en landingsforpligtigelse. Men det virker ikke. Det er tydeligt for alle og de små fisk (under mindstemålet BMS) som også skulle landes, for at blive afskrevet på kvoterne, landes heller ikke.

Alle kan se det, også forvaltningen dvs. fiskerikontrollen. Når torsken koster 20 kroner, inden den er fanget, kan de åbenbart heller ikke håndhæve et discard-forbud, sikkert fordi det også strider mod deres fornuft at smide penge ud ad koøjet. BMS-fisk bliver selvfølgelig heller ikke landet for de skal afskrives på kvoter der i dag koster 20 kr. at leje og indbringer 20 kr. i leje. Alle kan se dét, men der handles ikke på dét og det hænger i min forstand uløseligt sammen med den økonomiske logik som forhindrer dét.

Forestillingen om at fiskerne, med et ejerskab over kvoterne, ville bruge større masker for at undgå de små fisk, er som discard-forbuddet, ikke andet end en forestilling. I virkeligheden ser vi at de større trawlere og vodfartøjer fortsætter med at lande små kuller, mørksej, tunger og andet fisk til mindstemålet (for det er kvoter som ikke koster ret meget) mens de små torsk kun bliver landet sidst på året, hvor prisen på kvotelejen er lav.

I Levende Hav følger vi fiskeriet hver dag og vi analyserer landinger fra danske og udenlandske fartøjer og det er ganske vist. Vi har fået skabt en gruppe af velhavende, rige og meget rige fiskere som ejer kvoterne og udlejer kvoter som beskrevet.

Og oveni har vi fået det modsatte af hvad vi skulle have med det private ejerskab. Vi har fået et mere og mere forarmet hav. Fisken forsvinder fra Østersøen, Kattegat og den sydlige og centrale del af Nordsøen. Det sås tydeligt i de første måneder i år. Norsk område var lukket og fiskeriet gik i stå. Alt det vi forstå som “de danske farvande” er ved at være tømte for fisk og intet tyder på at det er på vej til at blive bedre.

I de seneste 20 år er fiskeriet forsvundet fra de mindre havne og fra kysten og nu er spørgsmålet: Var det målet med jeres privatisering af kvoter og rettigheder? Hvis ikke, hvad gør vi nu for at få fiskeriet tilbage?

Med venlig hilsen

Kurt Svennevig Christensen

Formand for Levende Hav

Juelsgårdvej 27, Ferring Strand

7620 Lemvig

 

Kontakt

+45 26 81 60 95

E-mail:llh@levende-hav.dk

Levende Hav/Living Sea
Solsikkevej 10
8500 Grenaa

Om os

Landsforeningen Levende Hav er opstået på initiativ fra mennesker, der på den ene eller anden måde har deres faglige kundskaber og daglige virke knyttet til havet.

Støt foreningens arbejde via Mobilepay 77209