Speciallæge i arbejdsmedicin. Med miljø som lægefaglig speciale samt stor erfaring i ledelse og strategiudvikling fra 25 år, som ledende overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik Herning Sygehus.
Medlem af Levende Hav siden 2018. Har sejlet diverse aktioner vedr miljøforhold og fiskeripolitik i Limfjorden og på Vesterhavet.
Har været I Kazakstan 14 dage, i 2024 for at være med til at forberede en dokumentarfilm om Aral sø projektet.
Gift med Marie og bor i Aarhus.
Sømand, kok, fisker, filosof, folkeskolelærer, projektleder og havmiljøaktivist.
Hjemmeside: www.kscfa.dk
Født i Sønderjylland, bor nu i Odder med Ingeborg på Odder Højskole
Kurts hjemmeside.
Strandfodring på den sjællandske nordkyst
Det er åbenbart uden ende. “248.000 m3 sand og grus, fra den østjyske kyst, skal bruges til at kystbeskytte den nordsjællandske kysts meget kostbare sommerhuse” – derfor spørgsmålet, får det nogensinde en ende?
248.000 m3, lyder ikke af meget, sammenlignet med hvad man bruger på den jyske vestkyst, her er der tale om millioner af m3 og dertil kan lægges de nu mere end 100 mio. m3 sand, grus og sten som de har drænet Jyske Rev for de seneste 30 år. Men der som bekendt de mange dråbber….!
Derfor: Hvordan kan nogen ansvarlig politisk- og naturfaglige myndighed retfærdiggøre de voldsomme ødelæggelser der har fulgt med de seneste 30 års råstof indvindinger til havs?
Det kan ingen og derfor er det også hykleri af værste skuffe, når de selvsamme myndigheder siger de vil have mere liv i havet, ved ex. at forbyde de meget få små trawlere, der er er tilbage i den sydlige del af Kattegat, deres fiskeri – det er en meningsløshed af værste skuffe. Men det er ikke destomindre hvad man gør. Tillader voldsomt store indgreb i havnaturen i de østjyske farvande og Kattegat, ikke kun til dette projekt, men til store havneudvidelser, som jo har samme formål, at få bygget havne- og kystnære boliger og erhvervsvirksomheder. Århus Havn er rigelig stor til formålet at modtage skibe og gods, hvis havnen vel at mærke, udelukkende blev brugt til det en havn er bygget til. Men i dag hvor boliger og erhverv breder sig på havnen, skal der hentes i mio. af m3 sand, grus og sten for at få større havnearealer – det er skruen uden ende.
Lige siden fabrikken startede produktionen på Harboøre tange har den produceret plante- og insektgifte af alle slags – ved årskiftet stopper de produktioen på Harboøre tange og det beklages af flere end det modsatte. Set udefra er det meget svært at forstå. Indefra set er det sikkert forståeligt, ligessom det er forståeligt, at alle der mister deres arbejde, erhverv etc. bliver kede af det.
Jeg flyttede selv til Thyborøn i 1975 og har siden været flyttet fra og til området og jeg kan ikke huske, noget tidspunkt i mit liv, hvor jeg har ment at den produktion var forsvarligt. Og spørgsmålet er helt enkelt, hvordan kan man gå ind og støtte op om det økologiske produktion af fødevarer og begræde at produktionen af gift på Harboøre tange nu stopper?
Tilbage i 90érne gennemførte vi Fiskerikollektivet af 1978, sammen med Teknisk Landsforbund, et projekt/kampagne om man vil, med det formål at få sat fokus på den virksomhed man var ansat på. Spørgsmålet var helt enkelt om vi/man kunne forestille sig at arbejderne på en virksomhed, kunne blive tvunget til at gå i strejke, hvis ens virksomhed belastede naturen og miljøet så voldsomt at den ligefrem blev lukningstruet?
Det var et kontroversielt spørgsmål dengang, men ikke mere end det kunne stilles, er der nogen der stiller det spørgsmål i dag næsten 40 år efter dét blev stillet?
Hvis man nu kommer i tvivl, så tag Knud prøven – hvad ville Knud havde sagt til lukningen af Cheminova?
Kurt Svennevig Christensen
