Levende Hav

Archive for Dagens Nyheder

Formandens beretning 2016

Formandens beretning for året 2015 – Landsforeningen Levende Hav.

Velkommen

Velkommen til Levende Havs generalforsamling. I år har vi valgt at placere den i Fåborg. Der er jo mange hensyn at tage. Vi er jo en landsforening med medlemmerne spredt ud over hele landet, så vi må tænke på, at det ikke skal være helt umuligt at deltage på grund af, hvor det enkelte medlem geografisk har slået sig ned. På den anden side vil vi også hver gang ud over selve den formelle afvikling gøre plads til, at et eller andet relevant og interessant emne kan behandles. I dag vil vi fokusere på Dansk Amatørfiskerforening. Af og til hører jeg erhvervsfiskere udtale sig nedladende over for ”fritidsfiskerne”, men ser man mere uhildet på situationen, så er de erhvervsfiskere, det før delte fiskepladser med amatørfiskerne, næsten forsvundet, og går man endnu tættere ind i problematikken, så viser det sig, at den naturskånsomt fiskende erhvervskystfisker har rigtig mange fælles interesser med den ansvarlige amatørfisker. Og endelig må man konstatere, at det i høj grad er fritidsfiskerne, som bærer tidligere tiders kystfiskerkultur videre. Derfor er vi glade for at være her i amatørfiskernes hus her på Fåborg Havn og vi ser frem til senere at høre tidligere landsformand, nu kredsformand, Vagn Gram fortælle.

Projektet i Tanzania.

Siden vi sidst var samlede til generalforsamling, har vi brugt meget krudt på vores udviklingsprojekt i det allersydligste Tanzania i det fattige Mtwara område. Sidst kunne jeg berette om Zhanna Tairovas og min tur til Tanzania i november 2014. I husker, at det er et partnerskabsprojekt støttet af DANIDA via CISU (tidligere Projektrådgivningen) sammen med en lille lokal NGO i Mtwara – KIMWAM – hedder den. Vi havde af Genbrug til Syd desuden fået bevilget indkøb af en funktionsduelig 40” kølecontainer og tilmed transporten fra Djursland til Mtwara tæt ved grænsen til Mozambique. Containeren skulle indrettes til formålet og derfor havde vi fået en aftale i stand med Grenå Produktionsskole, hvor eleverne under kyndig vejledning indrettede rumadskillelse og også præfabrikerede en konstruktion, som skulle bære det solenergianlæg, som delvist skulle drive kølecontaineren. I den rent fysiske del af projektet var også, at vi skulle indrette et minifryseanlæg drevet ved solceller i hver af fiskerlandsbyerne, Msimbati, Msangamkuu og Mgao. Vi kom til at mangle penge til projektet, så vi måtte gøre en større http://SocialTrusts.com indsats for at skaffe de resterende midler. Det lykkedes bl.a. via en hurtigt iværksat medlemsindsamling. Levende Havs medlemmer gav faktisk godt 100 kr. i gennemsnit til formålet. Det var vi i bestyrelsen meget rørte og opmundrede over. Også en lille Århusbaseret forening, ”One Step”, hjalp os og endelig Lions Club i Grenå – Ja, og så skal jeg ikke glemme, at der jo lå en gestus fra Grenå Produktionsskole, der via deres elever stillede gratis arbejdskraft til rådighed. Men projektet trak ud. Vi havde urealistisk lavet en planlægning, som indebar, at containeren skulle ankomme til Mtwara allerede i april, men det blev sommer, inden den kunne afsendes på den lange skibstransport. Skibet blev endvidere forsinket og der til kom toldforviklinger i havnen i Dar es Salam, som forårsagede, at containeren stod der i lange tider. Vi havde på forhånd sikret os officielle papirer på, at forsendelsen skulle være told- og skattefri, men det ville havnemyndighederne ikke tage hensyn til. Det drejede sig vel om et forsøg på korruption, som vi naturligvis stædigt ikke ville forstå. Endelig kom den videre, men det hele tog så lang tid, at vores medlem, Allan Damkilde og jeg endelig i november kunne rejse til rejse til Mtwara for at montere containeren og solcellerne. Allan stod for det tekniske, mens jeg var ansvarlig for projektets øvrige mål, som bl.a. havde været at motivere fiskerne i de før nævnte tre fiskersamfund til at lade sig organisere i en fiskeriforening. Organiseringen af fiskerne er yderst vigtig, så de kan have en platform for at fremsætte deres meninger og krav til myndighederne angående deres vilkår for at drive deres erhverv, nøjagtigt som vi i Danmark har vore fiskeriforeninger. Mens jeg var dernede, afholdt vi en dagslang bestyrelseskonference for de tre fiskersamfunds lokalforeninger og den overordnede bestyrelse for alle de tre foreninger. Der var et stort engagement til stede og under besøget fik jeg flere gange bekræftet, at alt tyder på, at denne organisering vil blive til nytte. Den bevilling, som vi har arbejdet under, var halvandetårig og udløb her pr. 1. februar. For tiden er vi i gang med sammen med KIMWAM at ansøge om en kommende 3-åreig fase. Chancerne for, at det skal lykkes, er dog mindre gode efter, at denne regering har ”slagtet” dansk u-landshjælp. Men det vender jeg tilbage til senere i min beretning.

Der var en hel del vanskeligheder med at få tingene til at fungere, som det vil føre for vidt at komme ind på her, men vi kunne dog sammen med de kvindelige fiskehandlere i ”MAMA SAMAKI GROUP” festligholde indvielsen af containeren og overgivelsen af den til dem.

Sidst i januar var jeg på en opfølgende og afsluttende rejse til området igen i øvrigt samtidig med Zhanna, som er i gang med at evaluere projektet til CISU.

Samarbejdet med folkene i KIMWAM har fungeret, selv om der også har været misforståelser. Det må man nok regne med, når mennesker med så forskelligt udgangspunkt og så stor geografisk afstand skal få tingene til at virke. Projektet blev desuden på nogle måder sat tilbage, da den af os ansatte lokale fiskerimedarbejder, Abdul, blev syg og døde. Abdul var meget central i projektet. Han var meget kompetent og vi havde stor tillid til ham. Han nød også stor respekt hos fiskerne og i fiskersamfundene. Det var sørgeligt og han var svær at erstatte.

Tamil Nadu

Levende Hav har jo også et mindre projekt kørende i Tamil Nadu distriktet en nats togrejse syd for Chenei (tidligere Madras) på østkysten af Indien. Steen Thykjær og Eva Munk Madsen har for nylig været på projektrejse der ud. De virker veltilfredse efter deres hjemkomst. Steen vil senere berette om forløbet.

Vi fik en ny regering

Ideelt set skulle det ikke være nødvendigt for en forening som vor at gå særligt meget ind i et regeringsskifte. Vi er jo ikke som forening partipolitiske. Naturligvis må man med en ny regering forvente nogle justeringer af kursen – det er klart og demokratiets vilkår. Men sædvanligvis står skiftende regeringer også for en vis kontinuitet. Men denne nye regering har ikke nøjedes med en justering af kursen. Den har tørnet roret helt i borde og for os synes det, som kursen nu står ret ind mod den frådende brænding.

Dette er alvorligt, og hvordan berører det dramatiske kursskifte Levende Havs interesseområder?

På området havmiljø, såvel i havet omkring Danmark som det globale.

På området ”forebyggelse af klimaændringerne”, som er et område Levende Hav aktuelt fokuserer på, fordi det er givet, at disse vil gribe kraftigt ind i havmiljøet fødekæden til havs og ligeså kraftigt påvirke vilkårene for de kystfiskersamfund, som vi interesserer os for.

Og afledt af disse problematikker har vi endvidere sat fokus på problemerne angående de ekstremt mange klimaflygtninge, som, forskere spår, vil komme. Ja, det er jo allerede højaktuelt. Langvarig tørke afstedkommet af klimaændringerne er med i den cocktail, som danner baggrunden for den forfærdelige krig i Syrien, udtalte Conny Hedegård på den store klimademonstration i København umiddelbart inden COP21 i Paris.

Vi interesserer os i Levende Hav også for retten til udnyttelsen af havets resurser og dermed også for rig/fattig-problematikken på vor klode. Det gælder altså udviklingspolitik i videre forstand.

Det er store ting, der er på spil, når man løfter blikket fra de lokale problematikker og konflikter. Eksempelvis, når vi ser på privatiseringen af de danske fiskerettigheder: Da man i Danmark pr. 1. januar 207 røvede vores fælles ret til at bjærge føden på havet og forærede den til private, som så kunne handle med fiskerettighederne, så har det, som forudset af bl.a. Levende Hav betydet, at ejerskabet til denne vor fælles resurse nu er på meget få hænder, mens kystfiskeriet et godt på vej til at blive udslettet. Men det er jo det samme, der sker på verdensplan, hvor industrialiserede landes fiskeflåder plyndrer løs på fiskebestandene ud for verdens fattige lande. Det er derfor, at vi i dag snakker om ”sea grabbing” som en sammenligning med udtrykket ”land grabbing”.

Den regering, vi har fået, har skåret ned på klimaambitionerne, og den viser ingen ægte interesse for at leve op til den positive klimaaftale, som blev indgået for nylig på COP 21 i Paris. Igen og igen nedprioriteres indsatsen for at forebygge klimaændringerne. Sidst med de bebudede nedreguleringer af CO2-afgiften. – Og det i en situation, hvor klimaændringerne forventes at blive en hidtil uset katastrofe for verdens befolkninger – herunder vore egne børn og børnebørn. Det er helt uansvarligt!

Levende har en historie, der går tilbage til sidste halvdel af 80-erne, hvor hummerne i Kattegat døde pga. iltsvind forårsaget af for mange næringsstoffer i havet. ”Miljøkutter Anton” sejlede rundt og propaganderede for ”et rent hav”. Der er siden vedtaget og gennemført adskillige ”vandmiljøplaner” og havmiljøet har virkelig fået det bedre efter mange års stædig indsats. Levende Hav har ikke kompetence til at vurdere detaljer i ”landbrugspakken”, som der net op har været så megen politisk blæst omkring. Personligt tror jeg, at nogle af de forslag og prioriteringer, som Landbrugskommissionen fremkom med lyder fornuftige. Men det er for mig utilgiveligt, at regeringen ikke tager de forsigtighedshensyn, som landbrugskommissionen også anbefaler og dermed tager alvorlige chancer på det kystnære havmiljøs vegne. Det er simpelt hen uansvarligt!

Levende Hav er engageret i projekter for kystfiskersamfund i verden. Det har vi været helt fra foreningens start. Det har altid været projekter, vi har været opfordret til at påtage os at deltage i. Ud over formålet med at støtte konkrete kystfiskersamfund under pres i den fattige del af verden, så har indsatsen også givet Levende Hav praktisk og nærværende indsigt i levevilkårene i det fattige syd. Vi har på den baggrund oplevet, at vi med mere vægt har været i stand til at argumentere for fattige kystfiskeres rettigheder både her hjemme og ude i verden. Når denne regering så meget kraftigt beskærer udviklingshjælpen til de fattigste, så må vi også som forening tage afstand. Vi har da også via de paraplyorganisationer, vi er medlemmer af taget del i kollektive protester. Dette har således gjort bl.a. via CISU.

Efter COP15 I København i december 2009, som var en stor skamplet på Danmark og også på verdens ledere, kastede vi os ud i flygtningedebatten med særlig fokus på klimaflygtningene. Siden har vi hvert år været på togt med Anton som flygtningebåd – et projekt, som vi realiserede sammen med kunstneren Jens Galschiøt. Så sent som i den forgangne sommer var vi inviteret med flygtningebåden til Warnemünde ved Rostock. Vi har altid stået for, at man skulle forebygge årsagerne til, at mennesker må flygte.

Nu, hvor flygtningestrømmene er eksploderet, må man gøre sig mange tanker. Zhanna og jeg regnede ud, at gennemsnitsindtægten for de voksne beboere i fiskersamfundet Msimbati var på ca. 3,50 kr. om dagen. På den baggrund var det helt grotesk at komme hjem og høre, at vi i Danmark ikke har råd til at hjælpe flygtninge i ekstrem nød. Og endnu mere dumt og ondskabsfuldt opleves det, når udviklingshjælpen anvendes til at betale udgifterne til flygtningene. Min barndoms drengebogshelt, Robin Hood ”tog fra de rige og gav til de fattige”. I Danmark ”tager man fra de fattige og giver til de fattige” Og dette i et land og også i en verden, hvor rigdommene i en hidtil uset grad ophobes hos de rige og velhavende.

COP 21

Umiddelbart inden klimatopmødet gik i gang i december 2015, blev der verden over afholdt en koordineret demonstrationsdag. Der blev arrangeret en stor demonstration i København. Levende Hav var medindkalder til denne. En gruppe medlemmer centreret omkring Bønnerup konstruerede i den forbindelse en næsten 4 meter høj silhuet af en trawler, hvor på der stod skrevet: ”Dansk fiskeripolitik – CO2 x 2”. Den blev under demonstrationen slæbt af sted på en stor trailer. Rundt om, i den uhyggelige trawlers forgrund, gik andre medlemmer med små skilte, som forestillede små nuttede og bæredygtige kystfiskerfartøjer. Hele sceneriet er afbilledet på årets kalender. Det blev et bemærkelsesværdigt indspil i demonstrationen, som vi kan være stolte af. Efter afslutningen var der festlig sammenkomst om bord på kutteren, som lå i Havnegade tæt ved Christiansborg, hvor demoen afsluttedes. Erik Jespersen havde lavet ”plukfisk” i en kæmpe gryde oppe under bakken på Anton, hvis dæk var fuldstændig overdækket som et shelterdækket skib. Der var også musik om bord. En hel del medlemmer fra Københavnsområdet og venner af Levende Hav kom til stede. Der var omkring 50 mennesker om bord på et tidspunkt, mens stormen rykkede i pressendingerne, som var spændt ud over dækket.

Anton og gruppen omkring Anton

Den samme gruppe, som morede sig og os andre med at fremstille den omtalte ”stortrawlerattrap”, er også gået ind i at være aktive i vedligeholdelsen af Anton. Det er vi i bestyrelsen overordentlig glade for. Det er det mest praktiske, at folk, der bor lokalt, tager vare på kølhaling og jævnlig vedligeholdelse. Vejret er som bekendt skiftende i Danmark, og det kan være svært at planlægge, at medlemmer kommer langvejs fra for at male, selv om det har været en nødvendighed tidligere.

Det koster meget at holde Anton! Vi kan også bryste os af, at den er i god stand. Men der er hele tiden noget, det skal gøres på en gammel bevaringsværdig skude fra 1948. Helt aktuelt, skal vi have nyt storsejl og to planker i styrebords side, samt nogle støtter og noget skandæk skal skiftes. Skibetømrerarbejdet har vi søgt Skibsbevaringsfonden om støtte til efter, at en af fondens konsulenter har synet den. Vi har også indhentet to tilbud og Bønnerup Skibs- og Bådebyggeri var langt billigst. Om vi opnår det rente og afdragsfrie lån, får vi meddelelse om først på sommeren. Arbejdet er planlagt til sidst i oktober.

Sidste år lagde vi med Anton ud med deltagelsen i Træskibssammenslutningens Pinsestævne i Lemvig. Det var vort medlem, Henning Thøgersen fra Lemvig, som var i arrangørgruppen deroppe, og han lagde megen vægt på, at Anton og Levende Hav deltog med vores udstilling om havmiljø og fiskeri. Det var en vellykket begivenhed og ligeså et weekendbesøg i Ballen på Samsø. Her var det også et af vore medlemmer, Pia Rørbeck, der stod bag sammen med Samsø Energiakademi. Også her var udstillingen med, samt endvidere den gamle udstilling, ”Hav og Klima – læg kursen om!”, som var ophængt på energiakadamiet. Sidste år blev vi jo afvist på Folkemødet angiveligt, fordi Liberal Alliance skulle have plads til et større fartøj i Allinge Havn. Vi kom nu derover alligevel, hvor vi deltog i en happening sammen med Jens Galschiøt og Amnesty International. Et meget vellykket ”stunt”. Mindre vellykket var det imidlertid på tilbagevejen fra Bornholm, hvor Anton fik et havari på turen over Kattegat. Da Anton ”satte i en sø”, brød stativet, der holder den 10-personers flåde på styrebords kant af styrehustaget, sammen, og flåden forsvandt til havs og udløste sig. Der var også andre mindre skader. Vi måtte have en ny flåde og der var reparationer. Vi har langt om længe fået pengene fra forsikringen, men selvrisikoen var på 15.000 kr., så det var ikke uden omkostninger. Senere var vi som omtalt på et længere togt til Warnemünde.

Programmet for Antons sejladser i år, står ikke rigtigt klart. Vi har ellers forhandlet længe via mails om et besøg i flere tyske havne ud til Tyske Bugt. Det drejer sig om ”Die Out-law Stiftung”, som også inviterede os til at holde oplæg på en konference på øen, Norderney. Ib Ivar Dahl repræsenterede Levende Hav på glimrende vis, fremgår det af de mails, jeg har fået siden. Desværre fremgik det også, at de ønsker besøgene med Flygtningebåden Anton udskudt til sommeren 2017. Så lige nu er det eneste, der er programlagt, vores deltagelse i Folkemødet, hvor temaet vil være ”naturskånsomt- og klimavenligt fiskeri. Vi har fået en god plads i Allinge Inderhavn og i Dansk Folkeoplysnings Samvirkes telt har vi booket til møder både fredag og lørdag. Ud over Folkemødet der planlagt medlemssejladser i efterårsferien i Mariager Fjord, i Lillebælt og i Roskilde Fjord.

Crowdfunding for Antons sejladser.

Disse tre arrangementer hænger sammen med, at vi netop har indledt en crowdfundings runde for at samle ind til Antons aktiviteter i sommerens løb. Dette vil Henrik forklare nærmere om.

Jomfruhummerprojektet

Det er ikke, fordi vi ikke har projekter med Anton, vi gerne vil sætte i værk. Vi har faktisk fra Miljøstyrelsens Pulje for Grønne Ildsjæle fået bevilget 140.500 kr. til et projekt, som skal oplyse om mulighederne for i stedet for at fange jomfruhummer med trawl til skade for havmiljøet og biodiversiteten, samt klimaet, så at fange disse små tingester i tejner. Denne metode er særdeles naturskånsom, har så at sige intet udsmid af fisk og andet levende, som ikke overlever og et minimalt CO2-udslip. Det er jo dejligt med de 140 tusinde, men vi mangler lige så meget, hvis vi skal realisere projektet. Vi arbejder hårdt og næsten febrilsk på at skaffe de penge, men intet er sikkert endnu. Vi har den glæde, at Ib Ivar Dahl er gået meget aktivt ind i opgaven med at søge fonde. På et møde i Djurslands Fiskeri LAG (Lokale Aktions Grupper) i onsdags blev vi dog meget mere optimistiske. Jeg tror mere og mere på, at vi hen over sommeren vil få den ønskede medfinansiering fra LAG-midlerne. Pengene er der og vores projekt passer som fod i hose til formålet og retningslinjerne.

Levende Havs mission

Selvfølgelig gør vi os i bestyrelsen, og da også jeg ”gamling” som formand, tanker om: ”Hvad skal det nytte?” Vi er fortsat kun en lille forening, og igen og igen bliver vi og jeg frustrerede over alt det, vi ikke formår. Der er en afgrund mellem vore ambitioner og det, vi realiserer. Det er givet, at hvis vi kunne finde grundlag for en enkelt lønnet sekretær med kompetence inden for hav og miljø, så ville det stive alt det fantastiske frivillige arbejde af, som bliver udført. Jeg ved ikke, om det nogensinde bliver muligt, men frustrationen over vor utilstrækkelighed må dog aldrig tage humøret og optimismen fra os. Vi må og skal glæde os over de frø, vi får sået, og alle de spor, vi trods alt sætter. Vi skal huske på, at det var Levende Hav, som introducerede ”Regler for Naturskånsomt Fiskeri” i modsætning til det mere eller mindre ”brutale fiskeri”. Det var også Levende Hav, der først igen og igen offentligt slog fast, at det var nødvendigt at lave en foreningsdannelse for det naturskånsomme kystfiskeri som alternativ til Danmarks Fiskeriforening. Den er der kommet nu – og det skal vi glæde os over. Og det ser ud til, at FSK – Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri – er ved at få vind i sejlene.

Vi skal kort sagt glæde os over det, vi flytter og det vi rykker – også selv om, at det ikke altid er os, der høster æren. Selv om jeg af og til kan gribes af triste tanker, så tror jeg, at Levende Havs ”pip” her og der, er med til at skubbe til en udvikling. Vi har en mission. Det skal vi stå ved – også selv om vi måske med tiden kan gøre det bedre.

 

Og uden at være alt for ”missionsk” vil jeg gerne lægge denne beretning ud til debat.

 

Tak for ordet!

Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (0) →

Generalforsamling 2016

Generalforsamling i Landsforeningen Levende Hav

Faaborg, 12.3.2016

Til stede: 22 medlemmer

1. Valg af dirigent og referent

Erik Bjørn Olsen vælges som dirigent

Henrik Jøker Bjerre vælges som referent

Dirigenten konstaterer, at generalforsamlingen er lovligt indkaldt.

2. Formandens beretning

Knud læser formandens beretning.

Jutta, Odense: Jeg vil gerne rose formanden for en udmærket beretning. Det gør mig stolt at være medlem. Det kan godt være, at man kan gøre det bedre, men det er svært at forestille sig, hvordan det skulle være.

Henrik, Aarhus: Jeg synes heller ikke, der er nogen grund til at undskylde for vores manglende revolutionære gennemslagskraft. Siden foreningens start har det altid været vores arbejdsform, at vi har påvirket, udkastet ideer, osv., hvor det har været muligt. Vi har f.eks. ikke reddet Aralsøen, men måske været med til at inspirere nogle fiskere, måske endda Verdensbanken, til at se på den på en anden måde. Vi har måske heller ikke fået den store kredit for f.eks. Greenpeaces syn på fiskeripolitik i Danmark, men det er et meget fint resultat, at vi har kunnet påvirke den.

Jens Asger, Roskilde: Jeg synes, vi har fået et nyt instrument, som vi kan lade indgå i arbejdet fremover. FNs verdensmål, der netop er blevet vedtaget, kan bruges til at bringe fokus på det, der har med et ordentligt hav og et ordentligt fiskeri at gøre.

Knud, Hemmed: Jeg deltog faktisk for et par år siden for Levende Hav på et møde på Cypern, der bl.a. omhandlede disse spørgsmål.

Niels: Der er mange af de samme problemstillinger i landbruget, som I også kender fra fiskeriet. Og erfaringerne tilsiger, at det er utroligt vigtigt at arbejde sammen, også på lokalt niveau for at skabe størst mulig gennemslagskraft.

Erik, Gjerrild: Vi er også involveret i en række aktiviteter på EU-niveau, bl.a. spørgsmålet om illegalt, urapporteret fiskeri. Det har man arbejdet med i mange år. Vi sidder i et rådgivende organ for såkaldt Long Distance fiskeri, og der har jeg lige været til møde her torsdag-fredag. Det opløftende er, at man nu begynder at se en sammenhæng mellem det uregulerede fiskeri og verdenshandelen med fisk, der bl.a. er et resultat af dette fiskeri. EU er den største aktør på verdensmarkedet, og der er mange, der gerne vil eksportere til EU. Men nu sker der det, at de lande, der ikke opfører sig ordentligt, først får det gule og så det røde kort, hvis de ikke regulerer deres (uregulerede) fiskeri. Vi har i en del år insisteret på, at man lavede denne kobling, og det sker nu. Tidligere hed det ”partnerskabsaftaler”, nu hedder det ”bæredygtige partnerskabsaftaler”.

Ib, Faaborg: Det kender vi jo også fra ”Bæredygtigt Landbrug”…

Grete: Hvad så med de små familiefiskerier, osv., kan det ikke gå ud over dem?

Erik: Nej… De aftaler, man laver, tager udgangspunkt i den del (”overskuddet”), EU kan få lov at importere. Det er en del af de aftaler, at det mindre fiskeri kan få lov til at fortsætte med at fiske. Rusland, Kina, Korea og Thailand har en meget stor fiskeflåde i det Indiske Ocean og Stillehavet, og det er dem, der går ud og fisker det, der skulle have været i overskud. Det er bl.a. dem, man nu går mere efter i sømmene, hvis de vil eksportere til EU. Der bliver i øvrigt nu også etableret et råd for fiskemarkedet og et for akvakultur, og de to har vi forsøgt at få en del indflydelse på. Levende Hav sidder faktisk som den https://eteh.com.ua danske repræsentant i disse rådgivende organer. [Bifald].

Lulu, Skanderborg: Jeg hørte i radioen, at man påtænker at fiske, hvor der er meget dybt, altså over 600 meter. Er det noget, man taler om i EU?

Erik: Ja, og det er noget, vi er meget imod. Det tager mange, mange år at regenerere det biologiske liv, når man fisker på de dybder. Men det er desværre koblet sammen med en stærk interesse for deep sea mining – altså råstofudvinding på havbunden. Det kender jeg kun fligen af, men det bliver nok et af de helt store områder i fremtiden.

Egon, Fyn: Det, der interesserer mig, er Anton. Og jeg vil gerne vide, hvordan Antons situation i dag. Det er utroligt flot, hvad I gør oversøs, men jeg er mest interesseret i, hvordan Antons situation er.

Knud: Anton har det godt. Der er omsorg omkring den, men det er jo et gammelt skib, der skal holdes ved lige. Men det at vi skal skifte et par planker osv., det er for så vidt et sundhedstegn, for så får vi bund i det. Vi havde en større renovation for ca. fem år siden, og det fik kutteren rigtig godt op at stå. Det tilbud, vi har fået nu, er på ca. 85.000, og det ville have været svært at klare dette selv, så det er meget heldigt, at vi er kommet under Skibsbevaringsfonden, hvor vi får rente- og afdragsfrie lån. Og som jeg nævnte i beretningen, er det nu kommet en hel gruppe i og omkring Bønnerup, der har påtaget sig det daglige ansvar for kutteren.

Formandens beretning godkendes.

3. Aflæggelse af årsregnskab

Erik Bjørn fremlægger årsregnskabet.
Bemærkninger: ”Diverse bevillinger”, s. 8, dækker over administrationsudgifter fra projekter. Det kunne have været større, men jeg venter med at opgøre det til projekterne er afsluttet.
Til KIMWAM-projektet, (s. 13), skal man være opmærksom på, at der er bogført en række udgifter, som vi har afholdt, hvor projektbevillingens dækning endnu ikke er bogført. Derfor er der teknisk set et underskud på 209.000, men ikke reelt. Det samlede resultat (s. 14) bærer også præg af denne forskydning. Reelt har vi et underskud på ca. 55.000 med Anton.

Grete: Hvorfor blev det egentlig Tanzania? Det er rigtig langt væk, synes jeg.

Knud: Som med de andre projekter, vi har deltaget i, var det noget vi blev opfordret til. I dette tilfælde var det vores tidligere formand Kurt, der deltog i en konference, hvor han mødte folk fra Mtwara, der gerne ville starte et samarbejde. Samtidig var vi netop ved at blive smidt ud af Eritrea, hvor vi havde et godt projekt, men regeringen ville ikke længere acceptere udenlandske NGOere. Det har kostet os en del arbejde at blive viklet ud af det.

Jutta: Hvordan bliver Erik finansieret med rejser til Bruxelles, osv?

Erik: Det fremgår slet ikke her af vores regnskab, for det bliver dækket direkte fra EU. Vi får rejsen dækket + et beløb til hotel og fortæring.

Regnskabet godkendes.

Steen, Aarhus, fortæller om projektet i Tamil Nadu, der understøtter kystlandsbyorganisationer (med hver 8-20 kvinder som medlemmer) via foreningen SNEHA. Projektet understøtter disse organisationer med at starte mindre virksomheder for kvinder i kystlandsbyer og kvinder, der har mistet deres mænd på havet. Det gik ganske fint og gelinde, men vores rolle i det projekt er også mest supervision og projekttilsyn, dvs. projektet er ikke ”hands on” på samme måde som i de andre fisker til fiskerprojekter, vi har været engageret i rundt omkring.

Frokost og rundvisning på havn og værft

Indkomne forslag.

Der er ikke indkommet forslag.

Budget og fastsættelse af kontingent.

Initiativer til forbedring af økonomien.

Erik præsenterer en idé om at samle en kreds af ca. 30 indskydere, der vil kunne lægge ca. 10.000 hver som erstatning for vores lån i Merkur. Det ville muliggøre, at vi kunne slippe for at betale renter for dette lån og dermed afvikle vores gæld hurtigere. (Og folk får alligevel 0 % i renter i deres banker).

Henrik præsenterer et nyt tiltag, crowdfunding, der netop er oprettet, og som muliggør, at alle og enhver kan støtte Anton med engangsbeløb via boomerang.dk. Man kan finde flere oplysninger herom på Antons facebookside: ”M/S Anton”, og alle opfordres til at dele oplysningerne herom med kontakter, venner, forbindelser, så vi kan skabe et bredere økonomisk støtte til Anton gennem mikro-funding.

Ang. kontingent, ser det ud til, at medlemmerne har taget pænt imod kontingentforøgelsen fra sidste år.

Valg til bestyrelsen

På valg er: Erik Bjørn Olsen, Knud Andersen, Poul Sjøgreen Hansen. (Ikke på valg: Steen Thykjær, Zhanna Tairova, Jakob Aude og Henrik Jøker Bjerre).

Poul ønsker at trække sig fra bestyrelsen.

Knud takker på bestyrelsens vegne for Pouls bidrag og medvirken.

Bestyrelsen foreslår Ib Ivar Dahl som nyt medlem til bestyrelsen.

Ib vælges som nyt medlem til bestyrelsen. Erik og Knud genvælges.

Bestyrelsen består herefter af: Knud, Erik, Ib, Zhanna, Steen, Jakob, Henrik.

Som suppleanter vælges Runa (fortsat), Pia Hyrland (fortsat) og Poul.

Evt.

Poul, Bogense: Jeg vil gerne sige, at det var et godt valg af sted til generalforsamling. Det var et relevant og interessant sted at se.

Dirigenten takker for god ro og orden.

Som afslutning fortæller Ib Ivar Dahl om og læser op fra sine bøger om de blå busseronner, vadehavsfortællinger og øhavsfortællinger.

Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (1) →

Støt Anton

Støt Kutter Anton i arbejdet for et levende hav og et bedre og mere skånsomt fiskeri.

Miljøkutter Anton

Det lyder stort for et lille fartøj (dansk 20 tons kutter fra 1948) men ”Anton” har faktisk i mange år deltaget i projekter angående hav og fiskeri. Vi gør en forskel og agter at vedblive, så længe vi kan holde skruen i vandet. I 2016 og 2017 sættes Anton ind i tre af Levende Havs projekter:

– Bedre jomfruhummer
– Sejladser med Anton som flygtningebåd, med 70 skulpturer af Jens Galschiøt
– Sejlads til Folkemødet på Bornholm, hvor Anton er rammen om diskussioner om retfærdigt og naturskånsomt fiskeri.

Derudover deltager Anton løbende i oplysningsarbejde om havmiljø, fattige kystfiskeres ret til deres egne naturressourcer og forebyggelse af klimaforandringerne.

Vi skal bruge omkring 100.000 kroner om året til udgifter i forbindelse med driften og vedligeholdelsen af det bevaringsværdige skib: Havnepenge, forsikringer, redningsudstyr, reparationer med videre.Meet-Babes.com Omkring 50.000 doneres af støttekredsen ”Kutter Antons Venner”, og vi håber også at rejse mindst 50.000 kroner via denne kampagne.

Vores store projekt i 2016 og 2017 er et projekt angående et bedre fiskeri efter jomfruhummer. Jomfruhummerfiskeri drives p.t. med bundslæbende redskaber, stort energiforbrug og stort udsmid af bifangst. Vores projekt går ud på intet mindre end at omstille dette fiskeri til fiskeri med hummertejne – et fiskeri, der er absolut naturskånsomt og har et lavt energiforbrug. Projektet vil i øvrigt sikre danske arbejdspladser, når store dele af Kattegat efter planen bliver fredet som følge af et EU-direktiv.

Jomfruhummerprojektet er delvist finansieret af Miljøstyrelsens pulje for Grønne Ildsjæle, men kan kun realiseres med medfinansiering.

Her er chancen for at blive del af et fællesskab omkring en kutter, der siden 1978 har kæmpet for havmiljøet og kystfiskeres rettigheder. Du kan være med, og det håber vi, du vil.

Skipper Knud Andersen

Her kan du støtte Anton

 

Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (1) →

The Guardian skriver om trawlfiskeri med elektricitet

The Guardian skriver om trawlfiskeri med elektricitet

Artikel om trawlfiskeri med elektricitet i The Guardian
“We should be outraged by Europe slaughtering dvakotla.com.ua sea life in the name of ’science'”
George Monbiot.
“While we focus our anger on Japan using ‘scientific research’ as an excuse to kill marine life, Europe is doing the same thing under our noses with electric pulse trawling, with potentially disastrous effects.”
Læs The Guardians artikel om trawlfiskeri med elektricitet.

Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (0) →

Pressemeddelelse

Pressemeddelelse udsendt af Levende Hav

Onsdag den 28. januar 2015.

Gitte Seeberg fra Verdensnaturfonden har indgået en studehandel med Danmarks Fiskeriforening om MSC-mærkning af det danske jomfruhummerfiskeri i Kattegat til gengæld for accept af fredede områder i Kattegat.

Levende Hav mener i den forbindelse:
Danskerne fisker jomfruhummer med trawl. Før foregik dette fiskeri fra gennemgående små fiskerihavne fra relativt små kuttere med ringe maskinkraft og lette redskaber. Fiskeriet, som foregik på den bløde bund på dybt vand, fandt sted i sæsoner og fortrinsvis kun om natten. Der blev anvendt små masker og små søtunger var en vigtig bifangst.
Nu har dette fiskeri udviklet sig til et fiskeri med større fartøjer med stor maskinkraft, som fisker i døgndrift. Redskaberne er også blevet tungere, og der fiskes med flere trawl ad gangen. Områderne, hvor der fiskes, udvides mere og mere til områder med mere hård bund. Forskere har påvist, at dette fiskeri skader biodiversiteten betydeligt. Der er jævnligt bifangster af torsk, som smides ud, fordi der enten ikke er kvoter til at ilandbringe dem, eller kvaliteten er dårlig efter de lange slæb. Trawlfiskeri er ekstremt energikrævende sammenlignet med passive redskaber.

(mere…)

Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (0) →

Opfordring til medlemmer af Levende Hav

Kære Levende Hav medlemmer

Foreningen Fair Fishings (FF) metoder i fiskeriudviklingsprojektet i Somaliland tager udgangspunkt i de metoder og principper, som er udviklet i Landsforeningen Levende Hav (LLH). FF og LLH er ikke makkere i officiel forstand, men vi samarbejder i forbindelse med en EU ansøgning og i forbindelse med en Fair Fishings exitstrategi.

Jeg håber nu det samarbejde kan udvides og har aftalt med Knud at Fair Fishing, kan få lov til fiske lidt i det Levende Hav. Fair Fishing har brug for støtte medlemmer. Vi er tvunget til at hente foreningens økonomiske støtte igennem indsamlinger i Danmark og udlandet. Dertil har vi brug for de 300 medlemmer som gør det muligt at indsamle via internettet, samtidig med at bidragene kan fratrækkes på selvangivelsen.

I DR1 Horisont mandag den 5. maj 21.55, så og hørte at DANIDA ikke mener at de skal/kan støtte Fair Fishing. Det har givet os et problem for med Christian Friis Back som minister fik vi en tilkendegivelse fra ham på at vi ville få en bevilling til 2014 budgettet og en genforhandling af aftalen mellem Danmark og Somaliland, for 2015, for at fiskeriet på den danske støtte til Somaliland 2014 – 2016.

Men så gled ministeren som bekendt i GGGI sagen og med ham forsvandt vores aftale ud i det blå. UM og DANIDA embedsværket er modstander af Fair Fishing og det var også ministeren som satte embedsværket på plads, for at Fair Fishing kunne blive støtte. Det er ikke lykkes os at overbevise de to efterfølgende ministre om at løfte Fair Fishing arven efter Christian Friis Back.

Vi har ansøgninger til behandling i shipping branchen, og forhåbentlig løfter de os over revet, men vi skal også have indsamlinger. Derfor håber jeg nu at I vil støtte Fair Fishing med et medlemskab til 200 kr./år.

Hvis kan I bruge følgende to indgange https://www.indiegogo.com/projects/fair-fishing-somaliland og http://fairfishing.org/product/private-membership/

Fair Fishing har pt. ca. 100 private medlemmer og 6 firmamedlemskaber. Fair Fishing udsender et nyhedsbrev hvert kvartal.


Fotoet er fra et uges seminar i marts 2014 Berbera hvor 18 fiskere fremstillede garn og langliner.

Bedste hilsner Kurt.

Posted in: Dagens Nyheder, Enkeltsager, Miljødebat, Nyheder, Projekter, Støttekredsen "Antons Venner"

Leave a Comment (0) →

Åbent brev til Miljøminister Kirsten Brosbøl

Til: Miljøminister Kirsten Brosbøl
Børsgade 4
1215 København K

København d. 5. maj 2014

Anmodning om NGO-møde angående Danmarks
implementering af EU’s havstrategidirektiv

Kære Kirsten Brosbøl
I februar 2014 offentliggjorde Europa-Kommissionen sin første vurdering af havstrategidirektivet
(2008/56/EC), hvor der blev givet et detaljeret overblik over medlemslandenes arbejde med deres
havstrategier. Samlet set viser vurderingen, at der er alvorlige mangler i landenes gennemførelse,
koordinering og integration med andre EU-direktiver. Generelt ser det dårligt ud hele vejen rundt i de
europæiske medlemslande, men det ser især skidt ud for Danmark. Kun Portugal klarer sig dårligere end
Danmark.

Danmark kritiseres gennemgående for uklare og utilstrækkelige definitioner og målsætninger, og der
mangler i flere tilfælde klare tidsrammer og grænseværdier. Dertil er der også store vidensmangler, og
der mangler sammenhæng mellem kriterierne for god miljøtilstand, de identificerede trusler og de
opstillede mål. EU foreslår bl.a., at Danmark forbedrer sine målsætninger og definitioner af ”god
miljøtilstand”, og at det sker i forbindelse med et nyt dansk havovervågningsprogram, som kan skaffe
den manglende viden.

Vi er meget bekymrede over disse konklusioner og over det lave ambitionsniveau i det hidtidige arbejde
med dette direktiv. Vi vil derfor gerne anmode om et møde med dig for at diskutere bl.a. følgende:

– Hvilke tiltag påtænker Danmark for at forbedre resultaterne af denne vurdering af Danmarks
havstrategi?
– Har Danmark planer om at revurdere de danske miljømål?
– Vil der blive afsat midler til iværksættelse af et nyt havovervågningsprogram?
– Hvilken rolle ser Danmark at de regionale konventioner og aftaler heri kan og bør have i
forbindelse med udmøntningen af fælles indsatser for havmiljøet (eksempelvis OSPAR’s
regionale plan for marint affald)?
– Hvordan vil NGO’erne i fremtiden blive inddraget i Danmarks implementering af
havstrategidirektivet?

Vi mener, at Danmark under din ledelse kan forbedre situationen med udvikling af
overvågningsprogrammer og foranstaltninger og derved sikre, at genoprettelsen af et sundt og levende
dansk havmiljø kommer på rette spor.

Havstrategidirektivet er et ambitiøst stykke lovgivning, som ikke kan få opfyldt sine målsætninger,
medmindre der er politisk vilje og mod til at tilgodese vores miljømæssige forventninger også for de
fremtidige generationer. Vi har simpelthen ikke råd til at fejle i denne pligt.
På forhånd tak for din opmærksomhed, og vi ser frem til at mødes med dig om dette emne.

Med venlig hilsen,

Christina Abel, Oceana (cabel@oceana.org)
Henning Mørk Jørgensen, Danmarks Naturfredningsforening (hmj@dn.dk)
Mette Blæsbjerg, WWF Verdensnaturfonden (m.blaesbjerg@wwf.dk)
Erik Bjørn Olsen, Landsforeningen Levende Hav (ebogmt@gmail.com)
Hanne Lyng Winter, Greenpeace (hanne.winter@greenpeace.org)
Hans Meltofte, Dansk Ornitologisk Forening (hans.meltofte@dof.dk)

Posted in: Dagens Nyheder, Enkeltsager, EU Politik, Miljødebat, Nyheder, Politik

Leave a Comment (0) →

Generalforsamlingen 2014

Formandens beretning på generalforsamlingen 2014

 

Velkommen til alle, som har fundet vej til Kyst- og Fjordcentret her ved Randers Fjord. Vi oplever jo altid et dilemma, når vi skal vælge, hvor generealforsamlingen skal afholdes. Vi er jo en landsforening med medlemmer over hele landet. Vi kan vælge at arrangere den på skift rundt i landsdelene eller vi kan vælge at afholde den centralt midt i landet, så alle har nogenlunde lige langt. Djursland er faktisk temmelig centralt i landet, men der er besværligt at komme til. Jeg kender organisationer, der hvert år afholder generalforsamlingen i Odense, midt i det hele. Vi har hidtil fordelt det lidt ud over landet samtidig med, at vi har skelet til, at stedet skal være relevant enten m.h.t. det maritime eller det miljømæssige – og så skal der være en oplevelse i det for de deltagerne. Vi håber, at også det sted, vi har valgt i år, bliver en oplevelse for jer. Mere en 10 % af foreningens medlemmer har taget den lange vej her til. Det synes jeg ikke er dårligt. Jeg kender adskillige foreninger, der langtfra kan mønstre 10 % af medlemmerne på deres generalforsamling.

 

Jeg skal også byde velkommen til Ole Færgemand fra vores makkerforening, ”Fire Bønder – Levende land”. Der er mange paralleller i vores stræben og vores syn på udviklingen i primærerhvervene, landbrug og fiskeri.

 

And also a special welcome to Zannat Makhambetova and her son Daniel. It is a great pleasure for us, that you, Zhannat, are here, and there will be time for you to tell about the situation now at the Aral Sea later on at the meeting. Zhannat was a central force in our project “From Kattegat to the Aral Sea”. She is our close friend and colleague from between 1995 and 2007, when fishing on Aral was extremely important also for members of Living Sea.

 

Jeg synes egentlig, at vi godt kan være vores aktivitetsniveau i vores forening bekendt, når vi tænker på det forløbne år. Starten af året var præget af færdiggørelsen af fornyelsen af Den Fælles Fiskeripolitik i Europa for de næste 10 år. CEP`en – The Common Fishery Policy. Her var resultaterne relativt tilfredsstillende, ikke mindst, fordi kystfiskerne og de grønne organisationer stod sammen særlig i regi af paraplyorganisationen, Ocean 2012. EU-parlamentet tog miljøets og kystfiskernes parti, hvilket viste, at EU-parlamentet nu kan bruges til noget. Alt er naturligvis ikke godt, men der var dog positive takter. De øvrige EU-lande lod sig ikke rykke af den uansvarlige danske, løgnagtige, statsfinansierede propaganda for omsættelige kvoter, som denne regering desværre kritikløst overtog i starten under det danske EU-formandskab efter den tidligere regering. Ministeren lod sig i den grad styre af selvrådige embedsmænd til trods for, at Levende Hav i et brev havde advaret hende mod hendes embedsmænd. Jeg skal bemærke, at hun aldrig kommenterede på vores henvendelse.

 

I starten af 2014 nedsatte netop denne, vores forhenværende fødevareminister, Mette Gjerskov, en ”Arbejdsgruppe om Kystfiskeri”, hvori også Levende Hav deltog. Der blev afholdt 6 møder i København og gruppen var meget bredt sammensat med Danmarks Fiskeriforening rigeligt repræsenteret i forskellige forklædninger. F.eks. var De Pelagiske Fiskeres Producent Organisation repræsenteret. Det er de kæmpemæssige notbåde. Hvad angår kystfiskeriet dem, må man spørge – bortset fra, at de har opslugt alle landets silde- og makrelkvoter?

Nogle forskellige rapporter var på forhånd fremstillet som grundlag for arbejdet og de understøttede for så vidt vore synspunkter. Danmarks Fiskeriforening kunne ikke komme med noget konstruktivt, men førte et meget aggressivt, defensivt forsvar for en bevarelse af tingenes tilstand – og herunder det miljøskadelige bundslæbende fiskeri og de omsættelige kvoter. Den ministerielle ledelse af den 30 – 40 personers store arbejdsgruppe havde lagt den strategi, at alle skulle blive enige om såkaldte ”pejlemærker”, mens uenighederne i rapportens afsluttende afsnit så kunne komme frem under diskussionen at de tiltag, der skulle til for at opfylde ”pejlemærkerne”.

 

Danmarks Fiskeriforening mente på det bestemteste ikke, at der på nogen måde burde kunne gøres forskel på betingelserne for fiskeri i forhold til de redskabstyper, som fiskerne anvendte. Det var for dem en afskyelig og kætterisk tanke, at naturskånsomt og klimavenligt fiskeri skulle favoriseres frem for trawlfiskeriet, som, alle rapporter siger, har en mere eller mindre negativ effekt på biodiversiteten, og som desuden er årsag til det store subsidierede dieselforbrug med en absolut negativ indvirkning på klimaet.

 

Mange kystfiskere var skuffede over udfaldet af arbejdsgruppens arbejde og da særlig over de gode intentioner, der sejt og stædigt gennem Danmarks Fiskeriforenings pres og lobbyarbejde blev pillet ned efter arbejdets afslutning, hvad angår kystfiskerordningen. Jeg skal dog påpege, at selv om det i mængde var ret ubetydeligt, så er det udtryk for et paradigmeskift, at man gav det naturskånsomme og klimavenlige kystfiskeri større tildelinger af fiskerettigheder, som man tog fra det øvrige fiskeri. Det er noget, der kan bygges videre på med tiden. Og netop det rasede Danmarks Fiskeriforening over. En anden positiv sag, som står tilbage, er, at direktoratet for NaturErhverv anbefalede, at der blev etableret en – ganske vist privat – mærkningsordning for ”lokalt baseret, naturskånsomt og klimavenligt fiskeri”.

Pengene, som skulle løfte dette, blev desværre borte, da regeringen mod forventning lavede finanslov med de borgerlige partier i stedet for med Enhedslisten.

 

Levende Hav interesser sig jo meget for en sådan mærkningsordning, og det har i hele Levende Havs levetid stået højt på ønskeseddelen. Vi kom jo langt sidst i 90-erne og op til 2001, indtil Fogh-regeringen kom til. Den skule jo for en hver pris ikke have økologien ind i fiskeriet og støttede fuldt og helt Danmarks Fiskeriforening, der jo havde ekskluderet de 31 fiskere, der var medlemmer af den på Levende Havs initiativ startede brancheorganisation, Fiskernes Økologiske Netværk. Men nu er tiden åbenbart moden til at tænke i de baner, som Levende Hav gjorde for snart 20 år siden. Men det bliver et privat mærke og nogen skal tage initiativet for at løfte sagen. Levende Hav kører jo nu en kampagne for at opfordre til, at vi får en sådan mærkningsordning – en kampagne, som er støttet af Miljøstyrelsens pulje for ”grønne ildsjæle”. Vi i Levende Hav føler os som sådanne ”grønne ildsjæle” og vi har faktisk fået 300.000 kr. til formålet. Vi har lavet en folder og en udstilling, som allerede har været vist i Ålborg i efteråret i forbindelse med Fiskerimessen i Ålborghallerne og siden i 14 dage i december i Nyhavn i København i forbindelse med, at Thorup Strand fiskerne åbnede deres fiskesalg i Nyhavn. Vi ska hen over sommeren til 8 destinationer i Danmark med udstillingen og kampagnen, herunder Folkemødet på Bornholm. Og mens vi med Anton holder sommerferie, vil udstillingen være opstillet her på Kyst- og Fjordcentret, netop i den periode, hvor der er rigtig mage besøgende.

 

Mens vi med kutter Anton lå i Nyhavn med vores flotte udstilling stående ved Mindeankeret på Kongens Nytorv, fik vi arrangeret et møde om kystfiskeriets fremtidige betingelser og herunder også en mærkningsordning. Mødet blev afholdt om bord på Thorupstrandsfiskernes nyerhvervede fartøj – en tidligere større fiskekutter, som var blevet indrettet som en flydende fiskeforretning. Her om bord på ”Jammerbugt”, som skibet hedder, er der stor messe, som kunne anvendes som et om end lille mødelokale. Man må sige, at det blev et vellykket møde i den tætpakkede kabys. Fødevareordførerne fra SF, De Radikale og Enhedslisten, samt Dansk Folkeparti var til stede. Her var to topembedsmænd fra NaturErhvevstyrelsen, Vagn Jelsøe fra Forbrugerrådet, Hanne Lyng fra Greenpeace, fisker Søren Jacobsen fra Hornbæk, som har været talsmand for det naturskånsomme kystfiskeri på tværs af Danmarks Fiskeriforening, et par fiskere fra Thorup Strand og også professor Thomas Højrup, som vi havde kørt parløb med i Arbejdsgruppen om Kystfiskeri. Desuden var en journalist fra Danmarks Radios P1, som sørgede for, at mødet fik en grundig omtale i Radioenes Orientering.

Mødet forløb særdeles positivt set ud fra vores betragtning og viste, at der var en stor interesse og forståelse for de naturskånsomme kystfiskeres synspunkter. Det fører for vidt at referere hele mødet indhold, men der er grund til at hæfte sig ved to ting. For det første: På spørgsmålet til politikerne og embedsmændene, om man synes, at det ville være en god idé, at de naturskånsomme kystfiskere dannede deres egen organisation, samt om hvorvidt de ville få adgang til selvstændigt at deltage i officielle fiskeripolitiske og fiskerifaglige organer, var svaret ”ja”. En sådan organisation ville blive blive taget alvorligt og man var bevidste om, at kystfiskerne ikke var godt repræsenterede via Danmarks Fiskeriforening. Det næste spørgsmål gik på en mærkningsordning for fisk fanget ved ”lokalt baseret, naturskånsomt og klimavenligt” fiskeri. Også her var der hele vejen rundt en positiv stemning. Man fandt virkelig, at der var et behov for en sådan mærkningsordning.

 

Nu venter vi på, at kystfiskerne skal tage sig sammen til at lave deres egen organisation. Vi har fra Levende Havs side signaleret, at det vil få vores fulde opbakning – endog også rent praktisk i en opstartsfase. Desværre ser det for øjeblikket ikke ud til at ville ske. Det er enormt ærgerligt. Det er som om kystfiskerne har tabt modet og håbet og bare venter på, at alle fiskerettigheder til slut bliver købt op af grådige store rederier, som for tiden går meget aggressivt til værks. Det er ren kapitalisme, når den er værst. Den forrige regering fik, inspireret af deres nævenyttige embedsmænd i alliance med det store og indflydelsesrige medlemmer i Danmarks Fiskeriforening indført det nuværende neoliberalistiske kvoteordning. Den regering, vi har nu, har hverken vist mod eller vilje til at gøre op med systemet igen. Det såkaldt ”rettighedsbaserede fiskeri” – altså det med, at man nu kan købe sig til de fiskerettigheder, som før hørte til ”allemandsretten” – går nu som et pest over Danmark, over Europa, over Verden til ubodelig skade – i Danmark for jævne almindelige mennesker, der i årtusinder har bjærget føden på havet, og i Verden til ubodelig skade for den traditionelle kystbefolknings leveveje, med arbejdsløshed, sult og fattigdom til følge.

 

I Levende Hav holder vi ikke vores kæft! Alt hænger sammen: miljøpolitik, udviklingspolitik, fiskeripolitik, politik omkring den større og større kløft mellem rig og fattig i verden og endelig den ekstremt vigtige, men alt for forbigåede, klimapolitik. Vi vil ikke i Levende Hav, som mange foreninger gør det, indrette os med tunnelsyn og kun fokusere på eet delemne og så lade som om, at alle andre problematikker ikke eksisterer. Det kan vi ikke i Leende Hav og derfor synes nogle, at vi i Levende Hav er ”rabiate”. Det er vi ikke. Vi anlægger blot et holistisk syn på verdens begivenheder med udgangspunkt i, hvad der foregår til havs og blandt de mennesker, der er afhængige af havet. I Levende Hav ejer vi en vision om en verden, hvor mennesker lever ”et jævnt og muntert liv på jord” uden en stræben efter evig vækst, men derimod med en drøm om et menneskeliv i respekt for naturgrundlaget, som også efterfølgende generationer skal leve af.

 

Men lad mig vende tilbage til det med en mærkningsordning. I januar henvendte jeg mig til Naturerhvervstyrelsen, for at høre om man ikke ventede på et eller andet initiativ. Jeg antydede naturligvis, at Levende Hav var klar til at deltage i et eller andet initiativ. Jeg fik det svar, at sekretariatslederen for organisationen, Danmarks Fiskehandlere, David Mouritsen, netop havde henvendt sig med idéer om at tage et sådant initiativ og man foreslog os at rette henvendelse til ham. David var med i den føromtalte arbejdsgruppe, og vi var faktisk hele vejen igennem stort set enige. Han var bestemt vores medspiller. Derfor fik vi et møde i stand med ham her først i februar, hvor både Erik Bjørn Olsen og jeg deltog fra Levende Hav. Vi havde lidt blandede følelser efter mødet. Vi var jo helt på dupperne og ville gerne være med til at realisere en sådan mærkningsordning, men David fik sagt, at vi i Levende Hav jo gik for at være noget ”rabiate” – en holdning som han også havde sporet i direktoratet for NaturErhverv. Jeg var lige ve at blive lidt ”knotten”, men heldigvis kunne Erik, der jo ellers ikke går for at være den store diplomat, glatte ud. Ved nærmere eftertanke må jeg da også indrømme, at David skal have sine medlemmer, fiskehandlerne, i sin organisation med sig, og det kan måske blive vanskeligt, hvis vi har en for fremtrædende plads. Jeg tror, at det trods alt var positivt, at vi tog mødet, for det holder dem måske til ilden. Det er vigtigt, at forbrugerne får en mærkningsordning, så de bliver i stand til at vælge fisk fanget ved et fiskeri der er ”lokalt baseret, naturskånsomt og klimavenligt”. Måske er det ikke så væsentligt at promovere os selv som forening. Det vigtigste vil være, at vi har ageret fødselshjælpere for en vigtig sag.

 

På fredag den 28. marts – altså i kommende uge – vil der blive afholdt en sejlende demonstration til Københavns centrum, i Havnegade, netop ved Christiansborg, Miljøministeriet og Miljøstyrelsen, i protest mod den ekstremt omfattende råstofindvinding, der er givet tilladelse til i Øresund. Levende Hav vil være med med vores kutter. Det er ikke blot i Øresund, at der bliver givet helt uansvarlige tilladelser til råstofindvinding til ubodelig skade for havets natur og fiskeriet. Det samme klages der over mange steder, bl.a. på Jyske Rev og i Jammerbugt. Råstofindvindingen til søs er et emne, vi bør fokusere langt mere på, end vi hidtil har gjort. Vi mangler faktisk et medlem, som vil påtage sig at følge området tæt. Men nu markerer vi os i hvert fald ved at deltage i demonstrationen.

 

Også emnet havdambrug skylder vi mere eneregi og opmærksomhed. Fødevareministeriet har været ude med planer om at skabe basis for at udvide havdambrugskapaciteten i danske farvende med den konsekvens, at omsætningen skal stige med hele 6 milliarder. De er problematisk. Levende Hav har derfor indvilget i at gæste Endelave i september. Endelavebeboerne og sommerhusejerne der er forargede over, at man vil udlægge mange netbure ved øen endda op til et Natura 2000 – område. Bent Hindrup, som er med her i dag, vil garanteret gerne svare på spørgsmål i den forbindelse.

 

I Levende Hav har vi tradition for også at have aktiviteter uden for landets grænser. Vores bestyrelsesmedlem og modige kasserer er også den, der varetager vores deltagelse i Seas at Risk og Long Distance fleet Regional Advisory Council. I begge organisationer har han for Levende Hav bestyrelsesposter. Erik er snart blevet en Bruxelles pendler som en anden EU-parliamentariker. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi også sætter vores spor i dette arbejde. Erik vil gerne svar på spørgsmål under den debat, som formodentlig følger efter denne beretning.

 

Levende Hav har endvidere tradition for at drive ”fisker til fisker – projekter” i den fattigere del af verden. Mest berømt vil projektet ”Fra Kattegat til Aralsøen” være. Det stod på fra 1995 til 2007. Zannat, som er til sted her, vil berette mere om den aktuelle situation her. I 2005 gik vi efter opfordring fra Den Eritreanske Støtteforening” ind i et projekt i Eritrea ved Rødehavet. Efter en træg opstart var dette projekt kommet ind i en god gænge og vi var i projektets 2. fase. Som I vil huske, blev alle NGO`er smidt ud af landet og altså også Levende Hav . Det var skrækkeligt frustrerende både for os, som var aktive i projektet, for fiskerne dernede, som selvfølgelig havde store forventninger til os, og også for de engagerede lokale embedsmænd, som vi havde med at gøre.

Men vi kan altså ikke gøre noget. Og vi havde endda mange ubrugte midler til arbejdet. CISU har for længst forlangt, at vi officielt afslutter projektet, men det er ikke så enkelt. Der er forskellige mellemværender, som skal udredes og afklares, og det er ikke nemt, når de autoritære styre ikke tillader at samarbejde.

 

For snart lang tid siden fik vi en opfordring fra en NGO i det sydlige Tanzania i Mtwaraprovinsen tæt ved grænsen til Mozambique om samarbejde. KIMWAM hedder organisationen. Forrige år var Kurt på en undersøgelsesrejse derned og der blev lavet en fælles rapport, som konkliderede, at vi skulle søge at gennemføre et 10-årigt samarbejde. Desværre fik vi hele to gange afvist vore møjsommeligt fremstillede ansøgninger om et første 18-månedeers projekt, og vi havde næsten opgivet håbet, men aftalte dog, at vis skulle forsøge os med en tredje og sidste ansøgning. Da jeg kom tilbage fra Indien her først i februar og gennemgik de mange mails, så så jeg, at vi havde fået positivt svar. Det er vi og også folkene i Tanzania lykkelige for. Projektet går i gang 1. august. Vi har fået bevilget et 18 måneders projekt.

 

Vi arbejder faktisk også på at få et andet projekt igennem vi a penge fra CISU. Det drejer sig også om et initiativ, vi er opfordret til at gå ind i. I husker, at vi i 2012 udgav rapporten: ”Fishing for the Mellennium Goals – Small Scale fishing showing the way forward”. Det var vort medlem, Eva Munk-Madsen, som stod for arbejdet, bort set fra et enkelt afsnit. Eva er med her i dag. Det meste af arbejdet blev gjort på det kontor, ICSF har i Chennai (tidligere Madras). ICSF står for International Collective in Support of Fishworkers. Det var folk, vi kendte i forvejen, særlig lederen Chandrika, som vi har mødt i København. I forbindelse med rapporten skulle der foretages et feltarbejde til et lille fiskersamfund i Indien og her var det ICSF, der formidlede kontakten til SNEH i byen Nagapattinam en nats togrejse syd for Chennai. SNEHA står for: ”Social Need Education and Human Aawareness”. Organisationen arbejder i 51 fiskersamfund langs den hårdt tsunamiramte østkyst af Indien i Tamil Nadu distriktet. Vi forelagde idéen til samarbejdet for CISU, der bevilgede Eva og mig en udersøgelsesrejse derned, hvorunder et eventuelt kommende fælles projekt skulle udkrystallisere sig. Det kommer til at dreje sig om et projet for kvinder i fiskersamfundene. Situationen er den, at kvinderne tidligere havde stor magt og status, idet de overtog fisken, når den blev landet, hvorefter de sørgede for at den blev forarbejdet og solgt. Kvindernes sad på pengene og det var godt for familien. Men nu er situationen den, at ud over, at fiskeriet er gået tilbage, så bliver meget af fisken solgt til eksport. Nok ikke så meget eksport ud af Indien, men til de mange store byer i det store og folkerige land. Pengene går herved udenom kvinderne. Projektet, som vi planlægger at assistere SNEHA med, går ud på at skabe små alternative indtjeningsmuligheder for kvinderne, så de kan komme til at tjene egne penge igen. Men den meget vigtige sidegevinst er, at disse kvinder så arbejder sammen i arbejdskooperativer og skaber et stort netværk, som på mange fronter forbedrer deres situation og respekten omkring dem. Vi synes, at det er et projekt, de giver god mening, for det er en konstruktiv støtte til de små kystfiskersamfund, som hovedsageligt arbejder direkte fra kysten.

Eva og jeg er nu ved at formulere en større ansøgning til et 3-.årigt projekt. De er deadline til 1. april.

 

Jeg nævnte Chandrika, lederen af ICSF. Det havde jeg allerede gjort i mit første udkast til denne beretning, som jeg skrev for to – tre uger siden. Hun brugte megen tid på os, mens vi var i Indien. Både Eva og jeg sætter stor pris på Chandrika Sharma, såvel på det politisk/faglige plan, men i høj grad også på det menneskelige. Hun forekom os som et yderset behageligt, værdigt og meget nærværende menneske. Men for nu snart mange dage siden fik vi en sørgelig mail. Chandrika var blandt passagererne i det forsvundne malaysiske fly. Eva og jeg blev både forundrede, forfærdede og chokerede over meddelelsen. Vi tænker på hendes familie, på kollegaerne i ICSF og på det positive livsværk, hun nåede at udføre.

 

Til slut nogle ord om vores gamle, af flere grunde bevaringsværdige kutter Anton. Vi har mange glæder i foreningen med det skib, men den gamle skude giver os også mange bekymringer. Anton var færdigbygget i 1948 og træværk har dette med at ældes, lige som vi andre. Kølhalingen blev sidste år uhyggelig dyr. Der var planker, der skulle skiftes til en pris af 3.000 pr. løbende meter. Der var startmotorer og pumper, der brød sammen og skulle udskiftes og det ene med det andet. Helt katastrofalt var det, da kutteren lige efter, at den var sat i vandet efter den årlige kølhaling, var ved at synke for os. Skibet var tæt, da det kom på land, men det var læk, da det kom i vandet igen. Det i kombination med, at den automatiske lænsepumpe brændte sammen, førte til, at vandet stod højt i salon og maskinrum, da vi kom ned om bord næste morgen for at rigge til til turen til Tyskland. Nu blev der stres på! Morgnen efter skulle vi afgå med kurs mod Hamborg, hvor vi havde en aftale til 60.000 kr. Kutteren blev pumpet tom, der bleve skiftet olie på motoren flere gange, og fartøjet kom på land igen, hvor lækken straks blev fundet. Det var værket, der var faldet ud af et stød. Men vi kom på trods af alt dette af sted kun to timer forsinkede og siden er alt gået godt. Det har også virkeligt været et travlt år med kutter Anton. Vi har virket i folkeoplysningens tjeneste i forbindelse med ”Flygtningebåden” – vort projekt, vi har kørt i samarbejde med kunstneren, Jens Gaschiøt. Det har været en fantastisk formidlingsaktivitet, som også for mange af Levende Havs medlemmer har været spændende at deltage i. Men sidste år var fjerde år, vi sejlede rundt som Flygtningebåd. Det var på tide at komme ud med et nyt budskab og der er aktuelle emner nok at tage fat på. Nu, f.eks. det naturskånsomme kystfiskeri, som efter den omtalte indførelse af det ultra ny-liberale kvotesystem, der gør fiskerettighederne omsættelige, er årsag til at dette fiskeri er under ubarmhjertig og hastig afvikling. Sidst på året fik vi fremstillet en udstilling om det brutale fiskeri kontra det ”lokalt baserede, naturskånsomme og klimavenlige fiskeri”. Det var Tyge Jensen, Keld Preutun og jeg, som på tre døgn fremstillede disse 8 stk. 2 ,5 meter lange plancher. Vi kunne gøre det på baggrund af, at vi som tidligere omtalt, havde fået positivt svar på en ansøgning til Miljøstyrelsens pulje for ”grønne ildsjæle”. Vi er dog ikke helt færdige med at sejle som ”Flygtningebåd”. Vi er i sommer inviteret til ”Kieler Woche”, samt i den forbindelse også til Eckernförde og Flensborg. Som I forstår, bliver det også i år en travl sommer med vores gamle skiv.

Det er mit skøn, at Anton i flere år har været Danmarks mest fotograferede fartøj. Det tror jeg også, at vores skib vil blive i år.

 

Mens vi taler om Anton, så vil jeg også rete en tak til bidragyderne til ”Antons Venner”. Uden den støtte, ville vi ikke kunne beholde skibet. Det beløb, vi fik ind sidste år, var en smule mindre end forrige år. Det skyldes dels, at folk simpelt hen dør, og så er de et par enkelte, der har meddelt, at de er blevet arbejdsløse og derfor ikke har råd længere. Sådan må det være. Men jeg vil gerne opfordre alle jer tilstedeværende til at gøre forsøget, hver at skaffe en ny bidragyder til Antons Venner. Det ville være så skjønt for vores bevaringsværdige fartøje, Anton, og også for vores forening.

 

Til aller sidst skal jeg nævne, at den sympatiske forening, ”Klodshanskaravanen”, har besluttet at nedlæge sig selv.

I den forbindelse har bestyrelsen for denne forening besluttet at donere 10.000 kr. at den tilbageblevne kapital til Anton. Jeg tror, at Åse, som er med her i dag, har støttet denne beslutning. Det takker vi for.

I det jeg overlader beretningen til jer medlemmers kritiske diskussion, takker jeg for ordet.

 

Knud Andersen

Formand

 

Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (0) →

Levende Hav i gang med ”fisker til fisker projekt” i det sydlige Tanzania.

For snart længe siden modtog Levende Hav en opfordring fra en lille NGO i Mtwara-regionen i det sydlige Tanzania til at indgå i et samarbejde om et udviklingsprojekt til fordel for fiskerne i området, dels med det formål at fremme bæredygtigheden i fiskeriet der og dels for at organisere fiskerne.

Levende Hav sendte i efteråret 2012 foreningens tidligere formand, Kurt B. Christensen på en 10 dages rejse derned for at undersøge forholdene, samt for at få et indtryk af den mulige samarbejdspartner, KIMWAM.

Besøget faldt positivt ud og begge parter var enige om at foreslå et fælles projekt. Der blev udarbejdet en fælles rapport, som kunne danne udgangspunktet for et 10-årigt samarbejde og en ansøgning til CISU (tidligere Projektrådgivningen) om et første delprojekt på 18 måneder. .

Der blev investeret megen energi i ansøgningsarbejdet, men desværre fik Levende Hav hele to afslag. Nu er det imidlertid lykkedes efter den tredje ansøgning. Levende Hav har netop modtaget besked om, at der er bevilget 500.000 kr. til det planlagte 18. måneders projekt.

I Levende Hav er vi begejstrede over, at vi holdt ved og over, at vi gav det en sidste chance med en tredje ansøgning. Vi glæder os meget til at komme i gang med samarbejdet.

Her på hjemmesiden vil vi senere informere mere om projektets forløb.

 

Knud Andersen
Formand

Posted in: Dagens Nyheder, Enkeltsager, Projekter

Leave a Comment (0) →

Forundersøgelses- og det fælles færdiggørelsesbesøg i Nagapattinam, 8 timers buskørsel syd for Chennai (Madras), er nu afsluttet.

Levende Havs formand, Knud Andersen, og Eva Munk-Madsen er nu hjemvendt fra kystbyen, Nagapattinam, på Indiens østkyst, hvor NGO-en SNEHA er hjemmehørende. SNEHA står for ”Social Need Education and Human Awareness”.

Levende Hav og SNEHA er blevet enige om at formulere en ansøgning til CISU om støtte til et 3-årigt projekt, der går ud på at bakke SNEHA op i at oprete og udvikle kvindeproduktionskooperativer og netværksgrupper med det formål at styrke kvindernes position i fiskersamfundene, deres indkomstgrundlag, herunder gennem oprettelse af indkøbsforeninger, og deres muligheder for at fremme kvinders rettigheder.

Baggrunden er bl.a., at mens kvinderne før skabte sig deres eget indkomstgrundlag ved at forarbejde og sælge de fisk, som mændene fangede, så bliver mere og mere af fangsterne solgt direkte til eksport (både til udlandet og internt i Indien). Derved er kvindernes position og indflydelse i familierne svækket, hvilket er uheldigt, da kvinderne er centrale, når det gælder at tage vare på ansvaret for familie og børn.

Vi fik de første to dag i Nagapattinam lejlighed til at overvære og deltage i to dages workshop med kvinder fra forskellige fiskersamfund. Det var meget bevægende for os at se, hvor engagerede kvinderne var. De fremkom med mange forslag til produktioner og aktiviteter, de kunne arbejde med. Vi tog også tre interviews med enkelte kvinder, hvor de klart gav udtryk for, at udover, at produktionerne skaffede dem en vigtig supplerende indtægt, så betød samvirket i grupperne særdeles meget i retning fællesskab, netværksdannelse, samt respekt og statusløft for dem.

Vi havde også lejlighed til at overvære SNEHA’s kursusvirksomhed.

Jeg havde under besøget lejlighed til at besøge 5 små og større landingspladser og kystsamfund. Disse besøg gennemførtes mest tidligt på dagen, inden workshoppene og det øvrige arbejde.

De sidste dage gik elles med at drøfte et muligt fremtidigt projekt igennem og herunder at formulere et detaljeret budget.

Eva og jeg vurderer, at der kan komme et konstruktivt og meningsfyldt projekt ud af samarbejdet med SNEHA. Nu gælder det om at få lavet en ansøgning, og så må vi se om CISU’s bevilligsenhed er af samme vurdering som os.

Det skal endelig fortælles, at vi både på ud- og hjemrejsen blev godt modtaget på ICSF’s kontor i Chennai. ICSF står for International Collective in Support of Fishworkers. Den kvindelige leder, Chandrika, har vi mødt tidligere i København i forbindelse med en af Fiskerinetværkets konferencer. I den forbindelse var hun også på en mindre sejltur med Anton, mindede hun mig om, mens vi spiste afskedsmiddag i Chennai.

 

Knud Andersen

 

 

Posted in: Dagens Nyheder, Miljødebat, Nyheder, Projekter

Leave a Comment (0) →
Page 2 of 8 12345...»