Bundtrawlets metafysik

Den 20.8.2024 fik Jyllands Postens læsere den første af flere historie med fokus på fiskeriet med bundtrawl og flere artikler fulgte i dagene efter, den seneste artikel fyldte tre hele sider og den udkom søndag den 1.9. Se linket til de enkelte artikler i Jyllands Posten og fiskeriets medier.

Det bemærkelsesværdige ved de mange artikler er fokusset. Det handler om fiskeriet med bundtrawl, men det handler mere om noget så almindeligt som en rapport og en diskussion om hvorvidt et videnskabeligt studie, et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet nu også holder vand. Ikke om det er snyd og bedrag, men om tallene i forskningsprojektet er rigtige og så handler det ikke mindst om dem der har finansieret studiet.

Helt konkret handler sagen om et studie en rapport som forskere på Aarhus Universitet, DCE har udarbejdet med støtte fra Velux fonden. Rapporten[i] ”Effekter af fysisk forstyrrelse af bundtrawling på havbundens biodiversitet” blev offentliggjort 1.2.24. Og det også et angreb på forskerne og Aarhus Universitet og deres integritet.

Studiets resultater blev præsenteret tilbage i feb. 2024, på et offentligt møde i Danmarks Naturfredningsforening og den fik da også lidt opmærksomhed i fiskeriet og hos de fiskeripolitiske ordførere i Folketinget som traditionelt står politisk vagt om det danske trawlfiskeri, men på intet tidspunkt tålte det sammenligning med den opmærksomhed som rapporten har fået i de seneste uger og det i alle medier, med afsæt i de mange artikler i Jyllands Posten.

Men hvorfor denne store opmærksomhed om en sag, som man skal være forsker, fisker el. forvalter af fiskeriet for at forstå? Hvorfor har Jyllands Posten brugt så mange penge og kræfter på denne sag?

Det lette svar vil være at det har JP, fordi sagen overordnet handler om naturbeskyttelsen og den grønne dagsorden, sager som kendere af Jyllands Posten ved ligger langt nede, på Jyllands Postens redaktionelle dagsorden. Men dette alene kan ikke begrunde de mange kræfter avisen har brugt på sagen, sagen må stikke dybere – den må være drevet af en politisk dagsorden.

Det kunne også se sådan ud i flere af artiklerne, for det er en sag som skaber problemer specielt for Magnus Heinecke, ”Havets minister”. I artiklen den 21.8 læser man bl.a. at Miljøministeren nu også anklages for at have misinformeret Folketinget med forkerte tal. Og det skulle ministeren have gjort alene fordi han ikke havde læst rapporten, og fået indhentet DTU Aquas vurderinger af rapporten.

Det politiske kan også ses i det faktum, at nu skal Fiskerikommissionens anbefalinger, langt om længe, gennem den politiske trædemølle og der skal politikerne bl.a. have fundet ud af om bælterne skal være trawlfrie og om kystfisker ordningen skal være lukket, dvs. at kvoterne ikke kan sælges ud af kystfiskerordningen, når de først er kommet ind i den ordning, med de fordele det indebærer af ekstra kvoter og støtteprogrammer osv.

Og så kan hele sagen, ses i lyset af Danmarks Naturfredningsforenings rolle i sagen, herunder Tænketanken HAV begge med Maria Reumert Gjerding i front, begge støttet af Velux Fonden som både har finansieret studiet og Tænketanken HAV.

Fiskeriets organisationer, medier, DTU Aqua og de få politikere, der i dag er helt afhængige af de vest- og nordjyske stemmer de kan få ved at forsvare fiskeriet med bundslæbende redskaber, er nu ude i det helt store angreb på studiet, men i virkeligheden er det ovenstående der skal trynes, med det formål at få noget at handle med i det forestående politiske forhandlinger om Fiskerikommissionens rapport. Man kan heller ikke se bort fra Danmarks Naturfrednings rolle i den trepart som har fokus på landbruget. For der bliver Danmarks Naturfrednings fokus: landbruget, havet og kvælstof.

Vel er DTU Aqua også et videnskabeligt forum, men DTU og DFU før det, har altid været finansieret af Fiskeristyrelsen og dermed også af Fødevareministeriet og derfra har man også altid forsvaret fiskeriet med bundslæbende redskaber fordi dansk fiskeri foregår med de redskaber og derfor har fiskeriforvaltningen altid støttet netop denne form for fiskeri, både politisk og økonomisk.

Det har de gjort alt imens de ødelæggelser der følger med denne form for fiskeri, år for år, er blevet tydeligere. Og i stedet for at tage tyren ved hornene, har de ansvarlige brugt mia. af kroner på at støtte fiskeriet, så trawlfiskeriet kunne minimere skaderne på havbunden og have mindre bifangster.

Men det er spildte penge og det går alt for langsomt. I dag har man end ikke evnet at få forbudt de mest ødelæggende former for bundtrawl. Senest hørte vi at de ansvarlige for dansk fiskeri end ikke ville have et forbud mod det hollandske og belgiske fiskeri med bomtrawl i de danske farvande. Det ville formanden for de danske fiskere ikke, fordi det kunne give bagslag i form hollandske og belgiske krav til de natur ødelæggende danske fiskeriformer.

På det foreliggende kan vi godt konkludere at Jyllands Posten har sat sig spidsen for et politisk angreb på et stort politisk, og ikke mindst folkelige flertal, som vil have sat en helt ny kurs for dansk fiskeri og landbrug. Dette store flertal vil have livet tilbage i de danske farvande og det kan kun gå for langsomt.

Links: Jyllands Posten 20.8. Jyllands Posten 22.8. Jyllands Posten 26.8. Jyllands Posten 1.9   

Links FiskeriTidende  på linket kan man se 5-6 andre artikler om sagen.

[i] Hansen, J.L.S., Andersen, N.R. 2024. Effekter af fysisk forstyrrelse af bundtrawling på havbundens biodiversitet -beskyttelsesbehov for den danske havbund Undertitel. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 59 s. – Videnskabelig rapport nr. SR585.