Læs kataloget her: Kystens Parlament Katalog 2022

Historien om fiskekvoter og fisken i havet

I 2020 er der ca. 500 aktive fartøjer i dansk fiskeri og med den ophugning der følger i kølvandet på afslutningen på fiskeriet af torsk i Østersøen og de indre farvande, vil det tal blive tættere på 400.

For 30 år siden var der 3-4000 fartøjer – ti gange så mange fartøjer og fiskere som i dag.

De forlod fiskeriet, fordi der blev færre og færre fisk i havet og deraf følgende lavere og lavere kvoter. For 30 år siden landede de 2 mio. tons fisk nu nærmer tallet sig 500.000 tons. Og det store fald skal se i lyset af at de fartøjer der er tilbage i fiskeriet i dag, er er de meste effektive fartøjer der nogensinde har fisket, de fisker 24/7, året rundt, og længere og længere ude og på dybere og dybere vand og alligevel formår de ikke at lande mere end en ¼ af det de kunne i 1995 og intet tyder på, selvom der nu forsvinder 100 fartøjer, at de nedfiskede bestande kommer på fode igen.

Og det er ikke de lavere og lavere kvoter som er årsagen til det begrænsede fiskeri, for det er de færreste kvoter fiskerne, år for år, får opfisket. Årsagen til fiskeriets nedtur finder man ude i havet i manglen på fisk. Og det er en katastrofe målt på livet i havet, havets natur, fremtidens fiskeri og klimaet. På dette link kan man følge udviklingen i kvoter og landinger siden 1996 HER

Og årsagen til katastrofen finder man først og fremmest i fiskeripolitikken og den tilhørende fiskeriforvaltning. Det er i fiskeriforvaltningen, inklusiv den biologiske rådgivning og manglen på samme, vi finder svaret på, hvordan det kunne gå så galt. Se eksemplet fra Kattegat.

Skiftende regeringen og deres voksende fiskeriforvaltning (i dag er der flere der lever af at forvalte, end det er folk der lever af fiskeriet) har hvert år forsøgt at redde så meget af dansk fiskeri som overhovedet muligt på bekostningen af fisk og livet i havet – man er altid gået længere end tilrådeligt. Det har den danske regering og det har de øvrige regeringer i EU, som har adgang til det fælles hav gjort. Alle har de kæmpet for deres egne fiskere og industrier, og ladet hånt om det fælles ansvar dvs. fisken i havet. For selvom de ansvarlige siger noget andet, så viser tallene, år for år, at de ikke har taget ansvaret for havet og livet i havet.

I torskefiskeriets kollaps taler man meget om andre faktorer end fiskeriet, ex. forureningen, sæler og skarver. Men de faktorer hører i bund og grund til vilkår som fiskeriforvaltningen og den biologiske rådgivning skal tage højde for, når de sætter årets kvoter. Man kan ikke bebrejde sælen og skarven at de æder fisk, men man skal stille fiskeriforvaltningen til ansvar for ikke at give forureningen, sæler og skarven de fisk de nu tager, inden de giver til fiskerne.

Fiskeriforvaltningen skal allerførst sikre naturen og alle de faktorer der hører naturen til, herunder en voksende bestand af sæler og skarv, de skal have fisk eller reguleres og det der bliver tilovers, kan blive til fiskekvoter. Det er besluttet i EU at fiskeriforvaltningen skulle være styret af et forsigtighedsprincip og et ”økosystembaseret” forvaltning. Men det sker ikke for fiskerne skal jo også have noget at leve af. Derfor håndhæver man ex. ikke reglen om landingsforpligtelse, dvs. det discardforbud der blev vedtaget for flere år siden, for gjorde man dét, ville mange trawl- og vodfiskerier stoppe af sig selv.

Se eller gense resultaterne fra konferencen i 2001 om Nordsøen. Bemærk at forskerne allerede dengang konkluderede at fiskeriet var årsagen til at torsken forsvandt fra Newfoundland og Labrador og derefter kunne sæler holde bestanden nede, ligesom i Østersøen i dag.

Det er blot et af alt for mange svigt i fiskeriforvaltningen, staterne håndhæver/kontrollere ikke det man beslutter i EU’s fælles fiskeripolitik.

Vi ved ikke hvor meget fiskerne fanger ude på havet, vi ved kun hvad de lander og hvad de fortæller os i deres journaler, ex. I hvilket farvand de har fanget fisken.

Og der er, også i dag, en verden til forskel på hvad fiskerne lander og hvad de har fanget. Ex. er det man kalder ”high grading” blevet almindeligt i trawl- og vodfiskeriet fordi kvoter på torsk arter er blevet så dyre som tilfældet er i dag.

Når man ingen kvoter har, fordi man er uden historik, eller har solgt dem og derfor skal leje dem, og de koster op mod 30 kroner/kiloet, ja så lander man selvfølgelig ikke torsk på auktioner, der koster mindre end det man har givet for dem. Det er logik også i fiskerikontrollen, og derfor ser de gennem fingrene med det økonomisk styrede udsmid.

Alle, med den mindste smule fiskerifaglig indsigt, kan se det på landingerne. Når et fartøj lander mange torsk, men ingen af de små sorteringer af torsk, men samtidig masser af små kuller, hvilling, fladfisk ja så er det, som man siger i retten, udenfor enhver tvivl, at de små torsk er blevet discarded. Og det er forbudt, men det sker lige nu og det er sket i mange år, i alle farvande.

De skal også lande det man kalder BMS fisk (Below minimum size), men intet landes og det selvom 75% af landinger af torsk fra Østersøen har været små torsk dvs. den mindste sortering 5, så er der ikke landet de mange torsk der under mindstemålet. Og når man fisker efter så små fisk som fisk der holder mindstemålet, i trawl og vod, så fanger man samtidig store mængder af fisk under mindstemålet. Det ved alle der fisker eller har fisket og de store mængder skulle være landet for at kunne blive afskrevet på kvoterne. Det sker ikke og det er en af mange forklaringer på at torsken forsvinder.

Nogen vil sige at det derfor også må være fiskernes skyld, når alle ved det og i den forstand er det rigtig. Men det er ikke alle fiskere, for det er kun trawl- og vodfiskerne som fanger de store mængder og som udsmider og ikke overholder deres landings forpligtigelse.

Det følgende er en forklaring på, hvorfor det er gået så galt.

Lige siden starten på den fælles fiskeripolitik i EU i 1983, er ulovligheder og kreative bogføringer i fiskeriet gået op, næsten i samme takt som landingerne er gået ned. Alle tænkelige kreative løsninger blev taget i brug, med myndighedernes viden og stiltiende accept i flere tilfælde med myndighederne og de politisk øverst ansvarlige, og tilmed også ministres, aktive medvirkning.

Omskrivninger af arter, bifangster, grå fisk, kvote-joller kendte myndighederne og lod stå til.

Ex. med torsk i Kattegat. I starten af 70’erne vurderede biologerne at der blev landet omkring 15.000 torsk fra Kattegat og i 1983, da den fælles fiskeripolitik blev til, brugte man 12.465 tons som modellen. Men derfra gik fiskeriet også i gang med de store bobbinstrawl, som fik større og større rubber og hjul, oppe på sten og rev og ret hurtig blev de torsk fanget.

I 90’erne blev det problemer med kvoterne på torsk i Nordsøen, de blev sat ned år for år og da der var store ubrugte kvoter på torsk i Kattegat/Skagerrak, fordi torsken var opfisket, så startede brugen af kvotejoller som blev brugt til at registrere torsk fanget i Nordsøen i Kattegat/Skagerrak og det fænomen blev hjulpet på vej af myndighederne. Med så massive omskrivninger, som også omfattede Østersøen, var torskefiskeriet i alle farvande dømt til at gå galt. Og dertil skal lægges at når kvoterne på torsk bliver sat ned og man ikke kan omskrive, så udsmider man de mindste sorteringer for kun at lande de torsk der giver den største pris. Med overdragelsen af kvoter fra samfundet til fiskernes private ejendom og den store handel med kvoter der fulgte med og de deraf voksende priser på kvoter og deraf følgende udsmid og omskrivninger skulle det gå galt og det er gået galt (se graf)

Det er gået galt med torsk og det sker også med rødspætter, hvor kvoterne er alt for høje til at det kan forsvares. De eneste arter som ikke ser ud til at være under det store pres er de pelagiske sild, makrel og brisling og de kan fanges uden de store problemer for natur og miljø. Jomfruhummer er der voksende bestand af (fordi torsk er forsvundet) men det trawlfiskeri er meget problematisk i Kattegat fordi det kan være årsagen til at torsk og andre bestande ikke bliver opbygget.

Nu taler man om at de fartøjer som nu bliver stoppet pga. af torskestoppet i stedet kan trawle jomfruhummer i Kattegat og Skagerrak (der er masser af kvoter og de koster ikke ret meget) så man kan godt forestille sig at et større antal af de fartøjer bliver rigget om til trawlfiskeriet i Kattegat og Skagerrak til skade for havnaturen og miljøet.

Her kunne, og burde regeringen, i stedet tilskynde dvs. hjælpe til at de bliver omstillet til et tejnefiskeri efter jomfruhummer. Der er et stort og voksende marked for skånsomt fangede jomfruhummer og det burde man nu få omstillet til, suppleret med fiskeri på ex. makrel og krabber.

Der er muligheder tilbage i dansk fiskeri, men de findes ikke på den traditionelle kurs, hvor regeringen ex. støtter trawlfiskerne med nye maskiner, brændstof besparende motorer når omkostningerne til brændstoffet bliver for høje i forhold til indtjeningen på de lavere og lavere landinger.

Det skal og må nu være slut med de kreative løsninger i fiskeriet og den offentlige støtte og penge til et trawl- og vodfiskeri som beviseligt tømmer vore farvande for fisk.

Lidt statistik og kommentarer til og over det danske torskefiskeri i perioden 1996 – 2021: 

Bemærk: I alt landet: 866.978 tons ud af en samlet kvote på 995.564 tons ca. 15% af kvoten er ikke fanget over den periode.

Bemærk: I starten blev den fanget op til 100% i slutningen er det nede på 50% af en meget lille kvote.

Bemærk: Set over 25 år kunne fiskeriet i gennemsnit være på ca. 34.000 tons. Siden 2001 har det ligget under gennemsnittet for at nå det laveste i 2020 på de ca. 5.000 tons

Bemærk: I starten af denne periode og de første 10 år ligger fiskeriet i Nordsøen omkring 100% og der ser man også et unaturligt stort fiskeri i Kattegat

Bemærk: at fiskeriet i Østersøen skifter fra en forvaltning af hele Østersøen til en forvaltning af mindre områder bl.a. Øst og Vest og det giver nogle store udfald som ikke passer

Bemærk: at der ingen data er for 2006, der er de skønnet både kvoter og landinger.

Kystens Parlament udføres i samarbejde med Dansk Amatørfiskerforening og projektet er støttet af Velux Fonden. Levende Havs Kutter Anton kommer til at danne rammen om aktiviteter, workshops, udstillinger og debat alt sammen med lokale aktører, som har en interesse i kysten og havet.

Kystens Parlament kommer til at besøge ti havne rundt om i landet i løbet af 2021. Som afslutning på projektet besøges Altingets gård i København, hvor landets beslutningstagere og andre med interesse i havmiljøet er inviteret. Her fremlægges projektets resultater med det formål at skabe et større landspolitisk fokus på havmiljøet. Resultaterne kommer til at tage udgangspunkt i de lokale problemstillinger som bliver synliggjort af Kystens Parlament og de lokale samarbejdspartnere.

Formålet for Kystens Parlament bliver derfor at have et fokus på, og oplyse om, FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, herunder særligt mål nr. 14, livet i havet, hvor vi vil gøre verdensmålet lokalt, ved at spørge, de lokale med interesse i kysten og havet, om hvordan vi kan nærme os mål nummer 14 på den konkrete destination. Derudover vil vi tage udgangspunkt i de havproblematikker som findes lokalt på destinationerne,
som ønsker vi at gøre opmærksom på, og skabe en debat omkring. Debatten kommer til at have form som et parlament, hvor lokale havaktører har mulighed for at debattere med hinanden og hvor publikum også har mulighed for at deltage i debatten. For at gøre dette er det vigtigt, at vi får skabt et godt samarbejde med de lokale aktører, som ved hvilke problemstillinger der i spil i netop deres lokalområde. Kystens Parlament faciliterer således en platform, for de lokale aktører kan komme på banen med netop det som de finder problematisk og herigennem skaber vi en proces, som involverer brugere af kysten og havet.

Problemet med havmiljøet er, at vi ikke kan se det. Vi kan med det blotte øje sjældent se om havmiljøet har det godt eller dårligt. Derfor er et andet af Kystens Parlament formål at gøre de lokale havmiljøproblemstillinger synlige, nærværende og ikke mindst betydningsfulde. Derfor vil vi med forskellige samarbejder. Miljøorganisationen NOAH er et eksempel på en samarbejdspartner, som vil gøre havmiljøet mere håndgribeligt ved hjælp af video- og kunstinstallationer. Når problemerne der relaterer sig til kyst- og havmiljøet, bliver mere nærværende og synlige, har vi muligheden for at påvirke andre end dem som normalt bekymrer sig om havet, herunder eksempelvis politikere, som i form af deres beslutninger påvirker havmiljøet.

Havmiljøet er et globalt problem som vi igennem Kystens Parlament vil gøre mere lokalt og dermed også mere nærværende. Det handler om at gøre de usynlige problemer synlige, således vi kan lave forandringer der har en positiv indvirkning på havmiljøet. Som det ses ud fra ovenstående, bliver samarbejde et af de helt store nøgleord når Kystens Parlament skal føres ud i livet. Dels skal der samarbejdes om alle de praktiske ting i forbindelse med opsætning af telte på kajen, fremstilling af udstillinger, plakater og bannere og andre praktiske ting. Her kan vi heldigvis regne med hjælp fra Dansk Amatørfiskerforening, der stiller op med frivillige fra deres lokalforeninger. Det samme har vi også fra Danmarks Naturfredningsforening. Derudover byder projektet også på andre samarbejder med organisationer og foreninger, der alle på den ene eller anden måde har noget at byde ind med.

Projektet er støtte af Velux Fonden

Destinationer:

• Uge 26-30 2020: Lemvig og Thyborøn
• Uge 21 (25-31. maj) Kystens Parlament i Nyborg.
• Uge 22 (1-7. juni) Kystens Parlament i Faaborg.
• Uge 23 (8-14. Juni) Kystens Parlament i Tejn på Bornholm.
• Uge 24 (15-20. juni) Folkemøde i samarbejde med CISU.
• Uge 33 (17-23. august) Kystens Parlament i Nibe.
• Uge 34 Bønnerup
• Uge 35 (31.8-6.9) Kystens Parlament Middelfart (Klimafolkemødet).
• Uge 36 (7-8) Kystens Parlament Korsør/Agersø.
• Uge 36 (8-13) Kystens Parlament Stevns.
• Uge 37 (14 – 20) Kystens Parlament i København. Kutter Anton ligger med udstillingen i Havnegade 21. Bemærk: Fredag den 17. september 9.00 – 17.00 afvikles det samlende og afsluttende Kystens Parlament. Det åbnes af miljøminister Lea Wermelin og det afholdes i Altingets Gård, Ny Kongensgade 10, 1472 København K.

Projektbeskrivelse ”Kystens Parlament”

En aktiverende oplysningskampagne om FNs verdensmål med særligt henblik på mål nr. 14 – ”Livet i Havet”. Kampagnen kombineres med afholdelse af lokale ”Kystens Parlamenter”, hvor lokale, aktuelle ”havvendte” problemstillinger behandles med baggrund i de verdensmål, Danmark har til trådt.

Problemstilling og vision

I Levende Hav har vi gjort os tanker om, at der burde skabes mere liv i den lokale debat om kystsamfundenes problemer. Det forekommer os, at der ikke altid er så gode betingelser for, at det, der rører sig blandt folk på havnene og langs kysterne, kommer frem i lyset og får indflydelse på den offentlige debat. På den baggrund fremkom idéen om at skabe et ”Kystens Parlament”, hvor havets og kystens brugere kan komme til orde. Hensigten med dette parlament er ikke først og fremmest at udbrede Levende Havs synspunkter om havmiljø, fiskeri og klima, men snarere at skabe en ærlig og konkret debat, der engagerer de mennesker, der har den mest direkte tilknytning til havet. Levende Hav har siden sin grundlæggelse i 1995 arbejdet for at skabe miljøpolitiske forandringer gennem samarbejde med lokale kystbefolkninger både i Danmark og i nogle af verdens fattige lande. Danmarks ratificering af FNs verdensmål danner et godt udgangspunkt for en videre debat. Vi finder, at samtaler om, hvorledes disse fælles mål for verdenssamfundet udmøntes i praksis lokalt, er af største vigtighed. Parallelt med den lokaledebat ser vi for os, at sammenkomsterne giver mulighed for at perspektivere debatten i en international sammenhæng.

Projektbeskrivelse:
Formål
Projektets formål er:
– at oplyse om og sætte fokus på FN ́s verdensmål med særligt henblik på mål nr. 14: Livet i havet -nationalt såvel som internationalt,
– at skabe opmærksomhed og debat om lokale problemstillinger angående kyst- og havmiljø,
– at inddrage kystens og havets brugere bredt i denne proces, og gennem dette arbejde at gøre ovennævnte problemstillinger mere nærværende og betydningsfulde for en bredere offentlighed, samt for samfundets beslutningstagere og forvaltere.

Idégrundlag:
Grundidéen bag projektet er at oplyse om FNs verdensmål nr. 14, livet i havet. Herunder at gøre verdensmålet mere konkret ved at fokusere på, hvordan man lokalt kan imødekomme verdensmålet.

Eksempler på emner, som kunne være aktuelle til lokal debat i havnene:
Råstofudvinding, havbrug, havvindmøller, kystfiskeres fiskerettigheder, forurening med næringsstoffer, forurening med kemiske/hormonale stoffer, kystturisme/kystfriluftsliv, anvendte fiskerimetoder, kystkultur, beskæftigelse/bosætning, kystsikring, kystfredning, fredningsområder i havet.

Projektets udformning

Projektet er bygget op omkring 10 besøg i forskellige danske havne med Levende Havs smukke, bevaringsværdige fiskekutter med sine blå sejl og bannere mellem masterne. Fartøjet danner så at sige bagtæppe for begivenhederne, som centreres på havnekajen tæt ved kutteren. Den medbringer en udstilling og et forsamlingstelt, som stilles op på kajen. Anton, som kutteren hedder, fungerer i øvrigt som logi for projektets faste medvirkende, samt lokale for småmøder, m.v. På havnepladsen forventes boder og scener for musik opstillet af lokale aktører. Det er centralt for projektet, at lokalt engagerede tager medansvar for de enkelte arrangementer så vel i praktisk gennemførelse som i udformningen inden for de opstillede rammer.

Standardplan for havnebesøgene

Model for et arrangement over en weekend i en havn, som M/S Anton besøger:

Oplæg til program for minimum to en halv dag med:

1) Levende Havs udstilling på kajen om FN ́s verdensmål og om fisk og fiskeri

2) Lokale foreninger oplyser om og demonstrerer deres aktiviteter

3) Musik på kajen, kaffe og kage, øl og røgede sild, havkunst, m.v. I et egnet lokale på havnen eller i Levende Havs telt afvikles et program med følgende standardindhold:

• Oplæg om Danmarks initiativer og bidrag til opfyldelsen af Verdensmålene internationalt såvel som lokalt (med særlig vægt på mål nr. 14), identifikation af relevante problemstillinger i den lokale debat – og workshop med forskellige spørgsmål til diskussion. (1. dag)
• Med baggrund i den lokalt opstillede dagsorden åbnes kystens parlament. (2.dag). Kystens Parlament faciliteres af Levende Hav og i særdeleshed foreningens praktikant(er)fra AAU. Der skabes forskellige rum for samtale, ideudvikling og beslutningstagning.

Parlamentets konklusioner udmøntes i udtalelser, som offentliggøres og samles i en fællesrapport udarbejdet af Levende Hav.

Denne/disse konklusion(er) kan være værktøj og danne grundlag for en videre proces lokalt. Ved projektets afslutning overrækkes rapporten til Folketingets partiers miljø-, fiskeri- og udkantsordførere.

Der lægges vægt på grundig pressedækning.

Projektets forventede bidrag til forandringer

Projektet vil give lokale foreninger og grupperinger samt enkeltpersoner stemme i deres omsorg for det lokale hav- og kystmiljø. Projektet forventes at styrke de positive forventninger til nytten af at give udtryk for ønsker og meninger i forbindelse med forvaltningen af naturen i havet, samt brug og misbrug af havets resurser. Det forventes, at projektet vil resultere i såvel lokal- som landsdækkende debatter om havvendte problemstillinger, samt kollektive henvendelser til beslutningstagere på flere niveauer. Endelig antages det, at projektet vil øge bevidstheden om den ideelle og nødvendige sammenhæng mellem Danmarks internationalt indgåede aftaler og lokaludmøntning, når det gælder menneskets aktiviteter til havs.

Værtshavne for Kystens Parlament:

Jylland: Lemvig, Nibe
Fyn: Fåborg, Nyborg, Middelfart
Sjælland: Korsør, Stevns, København
Bornholm

Plan for afvikling:

Afviklingen af de parlamentssamlingerne kommer til at finde sted efter nedenstående tidsplan:
Maj/juni 2021: 4 samlinger
August/september 2021: 5 samlinger

Ansøger og projektholder

Landsforeningen Levende Hav står bag ansøgningen og er ”projektholder”. Foreningen stiftedes i 1996 på baggrund af et ”havmiljøinitiativ” omkring fiskekutteren ”AS 165 Anton af Bønnerup”. Det var sidste halvdel af 80-erne. Bl.a. ”Den Grønne Fond” satte os i stand til at tage kutteren ud af fiskeri et par måneder om året, hvor vi sejlede rundt med udstillinger om havmiljøet, og vi medbragte et malerisk fiskekøkken, hvorfra vi serverede fisk fanget ved naturskånsomt fiskeri. Vi lavede også miljøundervisning til havs med kutteren. Foreningsdannelsen gav arbejdet et løft, og siden starten har medlemstallet ligget stabilt og svinget omkring 300 medlemmer. Levende Hav har en særlig ekspertise, når det gælder fiskerimetoder og deres påvirkning af havets natur. Efter et omfattende forarbejde offentliggjorde vi omkring årtusindeskiftet ”Regler for økologisk fiskeri”, baseret på fiskeres udsagn om fiskeriudøvelsen. Dette bragte os i et konfliktfyldt forhold til Danmarks Fiskeriforening, men til gengæld kan vi glæde os over, at netop vore regler ligger meget tæt på kriterierne for medlemskab af ”Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri”. Levende Hav har drevet kystfiskerprojekter i den fattige del af verden, således i Kasakhstan, Eritrea, Tanzania og Tamil Nadu distriktet i det østlige Indien. Levende Hav deltager endvidere i rådgivende organer for EU-kommissionen. I Levende Hav ser vi vores rolle som folkeoplysende og debatskabende. I Levende Hav arbejder alle frivilligt og ulønnet. Særlig i u-landsprojekterne har det dog af og til været nødvendigt ”at købefolk fri” fra deres daglige job.

Medansøger og samarbejdspartnere

Dansk Amatørfiskerforening

Hovedbestyrelsen i Dansk Amatørfiskerforening har besluttet at deltage i projektet som medansøger og samarbejdspartner blandt andet ved aktivering af de lokalforeninger, som kan medvirke til afholdelse af Kystens Parlament ved besøg af Levende Havs kutter M/S Anton. Se Dansk Amatørfiskerforenings hjemmeside: www.fritidsfiskeri.dk/

Aalborg Universitet

Projektet udføres i samarbejde med kandidatlinjen i Bæredygtighedsfilosofi på Aalborg Universitet(AAU), Anvendt filosofi (v. lektor Jes Lynning Harfeld). Levende Hav stiller i projektperioden én eller to praktikpladser til rådighed for studerende på Bæredygtighedsfilosofilinjen, og disse vil varetage vigtige opgaver i forbindelse med parlamentets arbejde.

Se studieordning for uddannelsen her: http://www.fak.hum.aau.dk/digitalAssets/282/282739_ka_anvendtfilosofi_2017_hum_aau.dk.pdf

Danmarks Naturfredningsforening

Fra hovedkontoret er det tilkendegivet, at de vil anbefale, at lokalforeningerne deltager i de lokale Kystens Parlament arrangementer.

Lokale samarbejdspartnere

På enhver destination, som projektet kommer til at omfatte, vil der blive samlet en gruppe, som tager medansvar for det lokale projekt. Ud over lokalafdelinger af Dansk Amatørfiskerforening vil eksempelvis alt fra lokale ”ildsjæle”, lokale miljø- eller borgerinitiativer omkring kyst og hav, turistforening, roklub, lokalpolitikere til museer kunne indgå i den lokale arrangørgruppe. Den lokale gruppe får stillet et beløb til rådighed for projektet, som gruppen selv administrerer efter opstillede retningslinjer.

Projektets formodede værdi

Vi har konstateret, at forskellige grupperinger med interesse for havet ikke taler ret meget sammen. Utilfredsheder har vanskeligt ved at komme ud på en værdig måde og ofte savnes en perspektivering af tilkendegivelser, som fremkommer. Vi tror, at projektet vil bidrage til at give meninger om brug og misbrug af Danmarks havmiljø stemme, samt at en del af disse konklusioner vil ramme ikke blot en bredere offentlighed, men også politikere og beslutningstagere i øvrigt.

Projektets aktiviteter

Afviklingen af de 10 havnearrangementer vil være centreret omkring weekenderne. Der vil løbende være et forberedende arbejde med at træffe aftaler, koordinere forhåndskontakt med pressen, samt samle op på de enkelte arrangementer, formidle budskaber til offentligheden og relevante politikere. Kutteren med dens gennemgående 5 personers frivillige besætning vil almindeligvis være besat således: Onsdag: sejlads fra Bønnerup på Djursland til den havn, hvor arrangementet foregår. Torsdag: telt og udstilling stilles op og der mødes med de lokalemedvirkende. Fredag: de sidste forberedelser gøres, og udstillingen og aktiviteterne åbnes fredag eftermiddag. Lørdag: aktiviteterne (såvel udstillingen som lokales bidrag) er i gang aktivmødet omkring FN ́s verdensmål afvikles. Søndag: sættes ”Kystens Parlament” samtidig med, at aktiviteterne på havnekajen er i gang. Mandag: bringes udstilling og telt om bord, og der sejles retur til Bønnerup.

Formidling og udbredelse

En kort rapport vil blive udarbejdet efter hvert arrangement. Parlamentets konklusioner vil blive sent til lokalpressen. Udvalgte diskussioner vil blive til stilet relevante politikere. Efter det samlede projekts afslutning vil en samlet rapport blive udarbejdet. Det må desuden forventes, at diskussionerne på Kystens Parlament vil kunne indgå i aktuelle debatter. Det kunne eksempelvis være den aktuelle diskussion om havbrug, rimeligheden af muslingeskrab i Natura 2000 områder, råstofindvinding på Jyske Rev eller sælernes skadevirkninger for kystfiskeriet. Det forventes således, at aktiviteterne vil reflekteres i samfundets tilgang til og omsorg for naturen i havet, samt forventninger til et levende hav med en hensynsfuld og bæredygtig menneskelig aktivitet til havs.

Inspiration for fremtiden

Det må erkendes, at det vil være vanskeligt at måle langtidseffekten af dette projekt. Vi tror dog på, at projektet vil inspirere lokalsamfundene ved havet til også fremover at drøfte havmiljøproblemer på tværs af organisationerne. Vi har i Levende Hav ofte konstateret, at mange både erhvervs- og fritidsbrugere af havet tilsyneladende ytrer sig meget lidt om, hvorledes havet har det. Vi tror og håber med projektet, at vi vil levere en lille brik til at engagere og aktivere flere mennesker i en ansvarliggørelse for havets natur.

Barrierer og risici

Regn og kuling er de faktorer, som mest kan true projektets succes. Hvis vejret er dårligt, så er det vanskeligt at drive publikum på havnen. Vi antager dog, at de to dages møder i teltet (eller et lokale, hvis lokalgrupperne foretrækker det) trods dårligt vejr vil kunne gennemføres også på en vellykket måde.

Projektets almennyttige værdi.

Havet omkring Danmark er en væsentlig del af danskernes identitet. Havet nævnes igen og igen i ”den danske sangskat”. At beskytte ”vort moderlige hav” er mere og mere fremme i danskernes bevidsthed. Men denne interesse er det også vigtig at udbygge. Det er af almennyttig værdi at have en bæredygtig tilgang til at bevare havets naturværdier og –resurser intakte, så vel når det gælder rekreativ brug som erhvervsmæssig udnyttelse. At værne om vores fælles havvendte naturværdier må i høj grad siges at være et værdigt almennyttigt formål.

Kutter Antons møde med den belgiske bomtrawler Z 571 “Custos Deus” 35 sømil nord for Thyborøn og 14 sømil NV for Hanstholm 8.11.20

De belgiske bomtrawlere 2020

På denne side finder du fotos og dokumenter der omhandler Levende Havs fokus på de 10 belgiske bomtrawlere vi har fulgt siden medio oktober 2020. Bomtrawlerne er nu anmeldt for et ulovligt fiskeri og de dokumenter og andre til regeringen, folketinget og EU er der også linket til på denne side som bliver løbende holdt opdateret. Man kan også se flere fotos og video Facebook 

Link til: LLH anmeldelse af bomtrawlere

Link til brev fra minister Mogens Jensen: Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling Mogens Jensens svar på din henvendelse af 26. oktober 2020

Link til Levende Havs svar til minister Mogens Jensen: Brev til Mogens Jensen bomtrawl EBO

Link til Levende Havs brev til den nye minister Rasmus Prehn: Brev Rasmus Prehn

Kutter Anton på vej ind i Thyborøn Havn

Den lille havfrue på stenen landet af bomtrawler URK 456 Marie José. Stenen er vurderet til at veje godt 10 tons

Her ligger kontrol fartøjet “Vestkysten” et meget stort og flot fartøj med en dygtig besætning, som fortæller at de, endnu ikke, har været ombord på de belgiske bomtrawlere for at kontrol.

De belgiske bomtrawlere lander meget små fisk.

Små rødtunger 26 cm. En lille meget glat fisk som kun kan fanges i større mængder med en maskestørrelse under de 120 mm. Denne belgiske bomtrawler landede 75 kasser 3 rødtunger.

Slidte kæder. De ser ud til at starter som 16 mm kæder og når de er slidt ned til 10 mm skal de åbenbart udskiftes. Vi spørger, men får ingen svar

Der står kæder overalt på havnen i Thyborøn og venter på at blive monteret

Undersiderne på de bomtrawl med kæde måtter, der skal fiske oppe i stenene, skal monteres med mange kg nylon. Det ser ud til at være flere hundrede kg og alt det nylon skal beskytte posen så den ikke rives i stykker og fisken undslipper. I havn ser vi besætningerne (7-10 mand) arbejde i døgndrift med at skifte kæder og sy mere nylon på poserne.

Endestationen for de store sten som bomtrawlerne lander på havnen i Thyborøn er det yderste område af Sibirien ved den gamle færgehavn. Her kan man se de mange monumenter der står som gravstene over dansk fiskeri.

Ib Ivar Dahl: Observationsrapport om biogene rev i Nørre Fjord, Helnæs Bugt.
Vores fjord har det efter omstændighederne godt med en tilfredsstillende biodiversitet i
modsætning til vores tilstødende farvande: Lille Bælt og Det sydfynske Øhav, som lider stærkt
under iltsvind.

At Nørre Fjord har det godt skyldes især dyrkning af blåmuslinger på liner udført af fritidsfiskere og
DTU Aqua 2002 til 2009. Denne rapport dokumenterer, at der er en større artsrigdom på fjordens muslingerev end på glat
sandbund på tilsvarende dybder.

Habitatsdirektivet som Danmark har tiltrådt beskriver, at stenrev og biogene rev af bla.a. blåmuslinger i Natura 2000 områder skal kortlægges og fredes.
Biogene rev af blåmuslinger er af Århus Universitet og DTU Aqua defineret således: Et rev bestående af blåmuslinger er beskyttet som et biogent rev ved fredning ifølge gældende
lovgivning, når minimumsarealet er 2500 m2 med en dækningsgrad på minimum 30% og en stabilitet på 3 aldersklasser. Miljøstyrelsen: Definition af biogene rev Miljøprojekt nr. 1992
En kortlægning og fredning af muslingerev i Natura 2000 områder er endnu ikke foretaget. Jeg opfordrer til at dette foretages snarest.

Det tog danske stenfiskere ca 100 år at opfiske og fjerne betydelige danske stenrev, før de blev fredet. Nu bruges der tid og penge på at genetablere dem!

Det samme er nu ved at ske for vore muslingerev både indenfor og udenfor natura 2000 områder. Muslingeproblematikken i Danmark er dybt selvmodsigende: Et eksempel: I Vejle Fjord drives projektet
”Ren Vejle Fjord” af oplandskommunerne og gymnasieelever og fritidsfiskere i samarbejde. Budget 24 mill kroner. Et privat firma, Wittrup Seafood har i almindeligt udbud fået opgaven at dyrke 465 tons muslinger
på liner i Vejle Inderfjord. Pris 4 mill. over 4 år. Muslingerne er lagt ud. Dette efterår ansøger samme firma om tilladelse til at opfiske muslinger i Vejle Yderfjord med deres
muslingekuttere. Konsekvensvurdering fra DTU Aqua, Skaldyrscenter anbefaler. De tre fjordkommuner gør indsigelser!!

Sagen er ikke afgjort.

Et andet Eksempel: Flensborg Fjord lider hårdt under iltsvind. Wittrup Seafood har tilladelse til at opfiske muslinger i fjorden. Konsekvensvurdering foretaget af DTU Aqua, Skaldyrscenteret.
Borgmestre i Flensborg, Sønderborg og Åbenrå protesterer. Fiskeriet fortsætter. Argumentationen for tilladelse til muslingefiskeri fra bla Skaldyrscenteret ved professor Jens
Kjærulf er, at opfiskning af muslinger fjerner kvælstof fra havmiljøet! I den ene iltsvindsbelastede fjord udlægger man 465 tons muslinger for at forbedre havmiljøet.
I en anden iltsvindsbelastet fjord gives der tilladelse til at opfiske muslinger. Det er modsætningsfyldt og hænger ikke sammen. Jeg er naturligvis bekendt med, at andre faktorer som tilførsel af kvælstof fra omgivende
landområder er medvirkende årsager til et farvands iltsvind. Det skrives i vedlagte rapport, at den ikke er et debatindlæg. Det er dette følgebrev!!

Rapporten fortæller og påviser blot, at et farvand som Nørre Fjord, Helnæs Bugt trives og har det godt. Her har dyrkning og udlægning af blåmuslinger virket efter hensigten til glæde og gavn for
både erhvervet og det rekreative fiskeri samt alle øvrige brugere af bugten, langs kysterne og til vands. Blåmuslinger i vore farvande er en værdifuld ressource, som naturligvis bør udnyttes af
fiskerierhvervet på en naturskånsom og bæredygtig måde. Det sker ikke for tiden. Jeg opfordrer til at biogene rev af blåmuslinger, som vi er forpligtet til, kortlægges og fredes.
Og jeg opfordrer til, at det beskrevne selvmodsigende forhold for muslingefiskeriet i Danmark bringes i en mere balanceret tilstand.

Med venlig hilsen

Ib Ivar Dahl

Fritidsfisker
Forfatter og pens. bådfører
Strandbakken 45, Helnæs 5631 Ebberup
dahlibivar@hotmail.com www.ibivardahl.dk 23802373

Rapporten der er lavet som opfølgning på sommerens togter på Nissum Bredning for eftersøgning og bjærgning af efterladte fiskeredskaber, spøgelsesgarn er nu blevet færdig og kan downloades på linket.

Rapport LLH Spøgelsesgarn final PDF

Projektet er støttet af Aage V. Jensen Naturfond

Lemvig 2020 – aktiviteter og kalender.

I perioden 20. juni til og med 8. august 2020 ligger Levende Hav med kutter Anton, udstillinger og aktiviteter på Limfjorden, Nissum Bredning, Jyske Rev, Høfde 42 i Lemvig havn. På denne side kan du følge med og du kan også ringe/skrive for at deltage i kortere el. længere tid.

Bemærk: Kalenderen bliver opdateret hver dag da sejladserne planlægges og gennemføres når de kan i forhold til vejret og besætningen. Kontakt: Kurts telefon 53347107, el. mail llh@levende-hav.dk

Lørdag den 20. juni: Velkommen ombord på kutter Anton. Besætningen: Dorthe, Mogens, Villy, Kurt. Aktiviteter: Teltet og udstillingerne er åben hele dagen, der samles fisk og tang fra fjorden til akvarier, der er møder på kutter Anton. Levende Hav afholder generalforsamling.

Der var en ål i rusen denne morgen, efter den var blevet grundig studeret blev den genudsat

Søndag den 21. juni: Velkommen ombord på kutter Anton. Besætningen: Dorthe, Mogens, Villy, Kurt. Teltet og udstillingerne er åben hele dagen, der samles fisk og tang fra fjorden til akvarier, der er møder på kutter Anton. Levende Hav flytter sekretariatet ned på kutter Anton. Hummer- og krabbetejner i Nissum Bredningen tømmes med M/S Ternen

Casper, LLH dronefører tegner og fortæller

Mandag den 22. juni: Velkommen ombord på kutter Anton. Besætningen: Dorthe, Mogens, Villy, Kurt. Teltet og udstillingerne er åben hele dagen, der samles fisk og tang fra fjorden til akvarier, der er møder på kutter Anton.

Tirsdag den 23. Juni: Velkommen ombord på kutter Anton. Besætningen: Villy, Kurt. Teltet og udstillingerne er åben hele dagen, der samles fisk og tang fra fjorden til akvarier, der er møder på kutter Anton. Besætningen deltog i Ferring Sankt Hans Bålet og middagen, dejlig aften.

Kutter Anton besætning til Sankt Hans bål i Ferring inviteret af de lokale

Onsdag den 24. juni: Velkommen ombord på kutter Anton. Besætningen: Villy, Kurt.Teltet og udstillingerne er åben hele dagen, der samles fisk og tang fra fjorden til akvarier, der er møder på kutter Anton.

Torsdag den 25. juni: Velkommen ombord på kutter Anton. Besætningen: Kurt, Flemming. Teltet og udstillingerne er åben hele dagen, der samles fisk og tang fra fjorden til akvarier, der er møder på kutter Anton. Der var flere skoleklasser forbi udstillingen på vej til fjorden.

Fredag den 26. juni: Velkommen ombord på kutter Anton. Besætningen: Kurt, Flemming. Teltet og udstillingerne er åben hele dagen, der samles fisk og tang fra fjorden til akvarier, der er møder på kutter Anton. Fredagen blev også brugt på en tur med M/S Ternen for at tømme hummertejner for sidste gang inden lukkeperioden starter den 1. juli. Der arbejdes i værkstedet med fabrikation af nye tavler og transportkasser til storskærm og udstyr. Årets studenter kom også forbi – men det var ikke for at studere vores udstillinger, men for at hente is hos Bjarnes Fisk til nedkølingen, det blev en meget varm dag.

Lykkelige studenter fra Lemvig Gymnasium

Lørdag den 27. juni: Velkommen ombord på kutter Anton. Besætningen: Kurt, Flemming. Teltet og udstillingerne er åben hele dagen, der samles fisk og tang fra fjorden til akvarier, der er møder på kutter Anton. Der arbejdes i værkstedet.

Søndag den 28. juni: Velkommen ombord på kutter Anton. Besætningen: Kurt, Flemming. Teltet og udstillingerne er åben hele dagen, der samles fisk og tang fra fjorden til akvarier, der er møder på kutter Anton. Der arbejdes i værkstedet med produktion af nye tavler og transportkasse til storskærm. Omslag i vejret til regn og blæst

Mandag den 29. juni: Velkommen ombord på kutter Anton. Besætningen: Kurt, Flemming. Teltet og udstillingerne er åben hele dagen, der samles fisk og tang fra fjorden til akvarier, der er møder på kutter Anton. Der arbejdes i værkstedet. Ny tavler ophængt, håndværkere ombord på kutter Anton, problemer med starteren.

View fra teltet og op- udstillingen

Tirsdag den 30. juni: Velkommen ombord på kutter Anton. Besætningen: Kurt, Flemming. Teltet og udstillingerne er åben hele dagen, der samles fisk og tang fra fjorden til akvarier, der er møder på kutter Anton. Der arbejdes i værkstedet. Der arbejdes ombord på kutter Anton med at få starteren fixet og AIS sluttet til plotter. Vejret – regn og blæst. Flemming afmønstrer.

Onsdag den 01. juli: Velkommen ombord på kutter Anton. Besætningen: Kurt, Dorthe, Mogens. Teltet og udstillingerne er åben hele dagen, der samles fisk og tang fra fjorden til akvarier, der er møder på kutter Anton. Der arbejdes i værkstedet. Arbejdet på kutter Anton er afsluttet, starteren fixet, AIS tilsluttet plotter og fungerer. Vejret – regn og blæst, sejlet er rebet. Dorthe og Mogens påmønstrer.

Tidlig morgen på Lemvig Havn, teltet åbner og krabber fanges

Torsdag den 02. juli: Velkommen ombord på kutter Anton. Besætningen: Kurt, Dorthe, Mogens. Teltet og udstillingerne er åben hele dagen, der samles fisk og tang fra fjorden til akvarier, der er møder på kutter Anton. Dagen byder på rigtig mange besøgende, der er folk i og omkring teltet hele dagen og mange gode samtaler om havmiljøet, om krabber der har taget magten over havmiljøet i næsten alle farvande. Der arbejdes også i værkstedet og transportkassen blev færdig. Vejret: solskin og blæst. Dorthe og Mogens afmønstrer.

Krabber og flere krabber, de danske farvande er ved at gå til i krabber.

Fredag den 03. juli: Velkommen ombord på kutter Anton. Besætningen: Kurt. Teltet og udstillingerne er åben hele dagen. Storskærm opsat i teltet og nu kan besøgende se Levende Hav video og film. Vejret: elendigt regn og køligt.

Lørdag den 04. juli: Velkommen ombord på kutter Anton. Besætningen: Kurt. Teltet og udstillingerne er åben hele dagen. Storskærm opsat i teltet og nu kan besøgende se Levende Hav video og film. Vejret: meget dårligt, kuling til storm, regn og køligt. Men det forhindrer ikke folk i at besøge os i udstillingen hvor der er folk hele dagen. Vi åbner kl. 9 og lukker kl. 18 og i løbet af dagen er der flere hundrede indenfor i teltet for at se vore opstillinger og få en snak om krabber og fisk.

Søndag den 05. juli: Velkommen ombord på kutter Anton. Besætningen: Kurt. Teltet og udstillingerne er åben hele dagen. Vejret: meget dårligt, kuling til storm, regn og køligt, men masser af folk. Så er uge 27 gået og vi går ind i uge 29. Vi håber at ugen byder på bedre vejr så vi også kan komme på fjorden og måske på havet med kutter Anton og M/S Ternen, men meget tyder på at vi kun har håbet. Udsigterne melder om mere blæst, kuling og regn. Måske sidst på ugen vi skal også have gang i vore droner, men igen vejret skal bedre sig før vi kan styre dem.

Mandag den 06. juli: Velkommen ombord på kutter Anton og i udstillingen. Besætning: Kurt. Vejret: Blæsende og regn. Der er folk i teltet fra tidlig morgen. Sådan en mandag morgen i juli på havnen i Lemvig strømmer folk til og skal se udstilling og ombord på kutter Anton. Og det giver gode diskussioner i teltet om vores fælles hav og forvaltningen af dét. Midt på eftermiddagen måtte teltet lukkes og der skulle nye barduner sættes nu da vinden er gået i nordvest og tiltagende til hård kuling med meget hårde vindstød.

Gråvejrsdag men folk strømmer til.

Tirsdag den 07. juli:  Velkommen ombord på kutter Anton og i udstillingen. Besætning: Kurt, Dorthe og Mogens påmønstrer. Vejret er noget bedre end i går, vinden aftaget og telt og udstilling kan åbne og der kommer mange familier forbi, inden middag har der været flere end hundrede i teltet, da der var mange i teltet var der op til 20 på en gang. De er der kun 5-15 min. så har de set det der er at se. Og hele formiddagen er der mange spørgsmål der skal besvares og gode diskussioner om havmiljøet, livet i havet og hvorfor vi ex. der nu er blevet så mange krabber. Akvarierne med tangål, kutlinger, krabber og rejer studeres og det giver gode samtaler om hvorfor egentlig købe fisk fra tropiske vande når man kan have ligeså meget glæde sig over med livet fra vore egne farvande.

Onsdag den 08. juli: Velkommen ombord på kutter Anton og i udstillingen. Besætning: Dorthe, Mogens, Kurt. Vejret: Lidt bedre end i går, men kun lidt. Dagens program: Det videnskabeligt styrede krabbe projekt går i gang, vi skal have undersøgt hvor mange tons alm. strandkrabber der er Nissum Bredningen og hvad de betyder for livet og miljøet i Limfjorden. Denne undersøgelse skal bruges, sammen med andre undersøgelser gennem tiderne, til et estimat over hvor mange tons krabber vi har i de danske fjorde, sunde og kystnære farvande i alt ca. 10.000 km2. Og alt dette skal bruges til en fortælling om vores tids største menneskeskabte naturkatastrofe.

Torsdag den 09. juli: Velkommen ombord på kutter Anton og i udstillingen. Besætningen: Dorthe, Mogens, Kurt. Flemming påmønstrer. Vejret: Sol og blæst lidt køligt. På fjorden med kutter Ternen for at tømme krabbe-ruser. Kogt krabber til fryser. Udstillingen og kutter Anton har flere hundrede besøgende og der er mange gode samtaler om havet og de problemer havet slås med. Krabbe projektet er i gang og der fanges, tælles og vejes krabber. Se Levende Hav Facebook for video fra dagens fiskerier.

Fredag den 10. juli: Velkommen ombord på kutter Anton og i udstillingen. Besætning: Dorthe, Mogens, Flemming, Kurt. Vejret: Fint, men fortsat blæsende. Kurts fødselsdag som fejres. Kurt afmønstrer. Også i dag må vi konstatere at folket sulter efter gode oplevelser. Der er ikke strandvejr og derfor er en tur på havnen også en feriedag og tur i teltet hvor man får fortællinger om fiskeri, krabber, tangnål og meget andet mener alle er en god oplevelse. I løbet af sådan en fredag fra 9 morgen til 18 aften har der været 500 mennesker inden for teltet og mange kommer også en tur rundt på kutter Anton.

Lørdag den 11. juli: Velkommen ombord på kutter Anton og i udstillingen. Besætning: Dorthe, Mogens, Flemming. Vejret: Blæsende og overskyet. Vi er nu også 100% klar til at komme på fjorden for at få lokaliseret tabte fiskeredskaber og få dem bragt i land. Vi har en liste med 5 dykkere som har sagt de gerne vil hjælpe og vi har fået talt med mange her fra Lemvig som fisker hummer og krabber og de beretter om de mange redskaber de får på deres ankre og de vil også være med til at få hevet de garn. Dykkerne melder også at de ser alt for mange garn og ruser som  de skønner må være tabte fordi de indeholder døde hummer og krabber. Vi er klar med besætning og udstyr, nu mangler vi kun at vejret også vil være med os.

Søndag den 12. juli:  Velkommen ombord på kutter Anton og i udstillingen. Besætning: Dorthe, Mogens, Flemming. Vejret: Blæsende, overskyet. Krabbe Projektet kører og der fanges fortsat 12-14 kg krabber/nat i de tre ruser som sættes samme sted. Flemming afmønstrer.

Mandag den 13. juli: Velkommen ombord på kutter Anton og i udstillingen. Besætning: Dorthe, Mogens. Kurt påmønstrer. Vejret: Solskin og dejligt vejr. Dagen byder på det højeste antal besøgende mere end 500 var gennem teltet og udstillingen. Krabbe projektet kører og der fanges den samme mængde krabber. Dagen blev også bemærkelsesværdig fordi så mange kom forbi med den samme historie og fotos af et besynderligt væsen der var skyllet op på stranden syd for Thyborøn. Det gik flere timer inden vi fandt ud af hvad det var nemlig en Furet Langhals Det blev besluttet at vi i morgen tirsdag laver en stor gryde krabbesuppe, når der nu er så mange mennesker i udstillingen.

Tirsdag den 14. juli: Velkommen ombord på kutter Anton og i udstillingen. Besætning: Dorthe, Mogens, Kurt. Karen påmønstrer. Vejret: Regn og blæst. I dag kl. 13 laver vi krabbesuppe, alle er velkommen til at deltage og smage. Der meldes nu om mere stabilt vejr fra i morgen onsdag og derfor er det besluttet at vi starter eftersøgningen og bjærgningen af tabte fiskeredskaber på Nissum Bredning på torsdag. Dagen bød på det største antal besøgende til dato. Det var lidt stille de første timer, men fra kl. 11 og til vi lukkede kl. 18 var der fyldt op i udstillingen og på kutteren og Levende Hav fik også i dag flere nye familiemedlemskaber, velkommen ombord. Der blev lavet en stor gryde krabbesuppe på temaet tomater og paprika med æblejuice som syren og den blev revet væk.

Onsdag den 15. juli: Velkommen ombord på kutter Anton og i udstillingen. Besætning: Dorthe, Mogens, Karen, Kurt. Vejret: Stille overskyet. Krabbe Projektet: Fortsætter, samme antal/vægt af krabber i samme redskaber på samme sted. Der er møder med dykker og fiskere for at aftale morgendagens program på fjorden. Mogens og Dorthe afmønstrer. Dagen er fyldt med mennesker i telt og på kutter, det er til tider overvældende.

Torsdag den 16. juli: Velkommen ombord på kutter Anton og i udstillingen. Besætning: Karen, Kurt. Krabbe Projektet: fortsætter, der er fortsat det samme antal/kg krabber i de 4 ruser sat på samme sted og røgtet på samme tid, hver dag. Nissum Bredning: kutter Anton på jagt efter tabte fiskeredskaber, der er plads til enkelte medlemmer der vil være med, afgang kl. 14.00. Tilbage i Lemvig, eftermiddag. Dykkere der har tid denne dag kan ringe til os. Villy, Flemming, Gregers, Casper påmønstrer. God, men kort tur på fjorden, hvor grejet skulle afprøves ligesom vi skulle træne i at få dykker i og op af vandet. Vi lokaliserede to rækker af efterladte garn på Store Rønne og de var tydeligvis forladte, de har stået længe i fjorden. De blev afmærkede og vil blive halet ombord i morgen hvor vi fortsætter projektet med at få fundet de efterladte redskaber. Se videoer fra turen på Facebook.

Fredag den 17. juli: Velkommen ombord på kutter Anton og i udstillingen. Krabbe Projektet: fortsætter. Besætning: Karen i udstillingen og på kutter Anton: Ingelis, Karen, Casper, Flemming, Villy Kurt. Nissum Bredning: kutter Anton på jagt efter tabte fiskeredskaber, der er plads til enkelte medlemmer der vil være med, afgang kl. 8.00. Tilbage i Lemvig, eftermiddag. Dykkere der har tid denne dag kan ringe til os. Projektet blev gennemført og der blev fundet en masse grej og dækket blev fyldt med sække med fiskegrej. Et meget stort og tungt arbejde og det lugter ganske forfærdelig, men hele besætningen blev enige om at arbejdet bar lønnen i sig selv. Nyttigt arbejde som fortsætter de kommende dage, uger. Se på Facebook hvor der er flere video fra en dag på fjorden.

Natten til lørdag sendte vi denne pressemeddelelse:

Pressemeddelelse udsendt lørdag den 18. juli. 2020

Spøgelsesgarn i Nissum Bredning

Levende Havs formand Kurt Svennevig Christensen: ”Jeg var klar over at tabte redskaber er et  voksende problem i Nissum Bredning, også fordi jeg blev selv fritidsfisker i Nissum Bredning sidste år, men det overrasker mig og gør mig oprigtig ked af det, at der er så mange og at der selv i redskaber, der har stået i mange måneder, stadig sidder mange levende taskekrabber og hummer i de redskaber, vi nu kalder ”spøgelsesgarn”.

Arbejdet med at få fundet og halet de redskaber gik i gang i slutningen af uge 29 og det vil fortsætte de kommende uger, når vejret ellers tillader det. Se mere på  https://www.facebook.com/levendehav.dk/ og www.levendehav.dk

Denne sommer ligger Levende Hav med kutter Anton i Lemvig Havn, hvor der er opstillet telt og udstillinger. Her kan folk få viden om alt dét der truer livet i havet gennem udstillinger, akvarier og engagerede Levende Hav medlemmer. Vi har fokus på forureningen med næringsstoffer, fiskeriet og alle andre faktorer som ødelægger livet i de kystnære vande og fjorde.

Vi har gang i et pilotprojekt med fokus på den alm. strandkrabbe som nu alt dominerer livet i Danmarks 10.000 km2 kystnære farvande og fjorde. I ex. Limfjorden er der ikke andet liv tilbage end skaldyr, med strandkrabben som den alt dominerede og den undersøgelse foretages af biolog Mogens Gissel.

Inden sommeren er slut, vil vi også have haft en udvidet opmærksomhed om giftdepotet ved Høfde 42 i samarbejde med Bjarne Hansen, Thyborøn. Vi skal ud til Jyske Rev og vi skal have diskuteret med folk og politiske ansvarlige om Jyske Rev virkelig også ligger bedre på havnen i Thyborøn, end de 24 sømil NW ud af Thyborøn? Vi har også et fokus på planerne om at indsnævre ja måske helt lukke Limfjorden mod vest og vi skal på nogle medlemsture op i fjorden.

Lige nu kan Levende Havs medlemmer også komme med ud på fjorden og deltage i arbejdet med at få fundet og halet de tabte redskaber vi så kalder ”Spøgelsesgarn”. Arbejdet gennemføres af besætningen på kutter Anton med hjælp fra frivillige herunder også fiskere fra Lemvig og dykkere.

Det er Levende Havs medlemmer som står for dette arbejde og alt andet arbejde på havnen i Lemvig denne sommer, alt selvfølgelig frivilligt og ulønnet.

Til køb af udstyr og reparation og vedligehold af kutter Anton har Levende Hav i år fået støtte fra Aage V. Jensen Fonden, Velux Fonden, havnen i Lemvig og Lemvig Kommune og Frydendahl i Hvide Sande.

For flere oplysninger og aftaler om at komme ud med kutter Anton kontakt Levende Havs formand Kurt Svennevig Christensen på telefon 53347107

Lørdag den 18. juli: Velkommen ombord på kutter Anton og i udstillingen. Besætning: Karen, Flemming, Villy, Ane Margrethe, Krabbe projektet: fortsætter. Nissum Bredning: kutter Anton på jagt efter tabte fiskeredskaber, der er plads til enkelte medlemmer der vil være med, afgang kl. 8.00. Tilbage i Lemvig, eftermiddag. Dykkere der har tid denne dag kan ringe til os og der er også plads til Levende Hav medlemmer. Vi var på fjorden med TV2 Midt Vest og der blev filmet og opsamlet garn og ruser. På land var der sort af mennesker i udstillingen.

Søndag den 19. juli: Velkommen ombord på kutter Anton og i udstillingen. Besætningen: Villy, Karen, Flemming, Knud, Christian, Kurt. Krabbe projektet fortsætter. Masser af mennesker i udstillingen. Kutter Anton på fjorden på jagt efter tabte fiskeredskaber. Afmærket 7 rækker som skal hives i morgen og hevet 3 fylde big bags. Der er ganske enkelt alt for mange tabte fiskeredskaber på fjorden.

Mandag den 20. juli: Velkommen ombord på kutter Anton og i udstillingen. Besætning: Villy, Kurt.Krabbe projektet: fortsætter. Mogens påmønstrer. Kutter Anton: på fjorden efter tabte redskaber. Besætningen: Mogens, Gregers, Kurt, Villy, Kurt. Hentet 2 big bacs. Vejret: Blæsende.

Tirsdag den 21. juli: Velkommen på i udstillingen og på kutter Anton. Besætningen: Villy, Mogens, Klaus, Kurt. Vejret: Blæsende. Mange besøgende i udstillingen. Aften bruges på at få hentet nye beboere Furet Langhalse til  akvarierne. De blev hentet på stranden ved høfde Q Fjaltring hvor store stimer var opskyllet.

Onsdag den 22. juli: Velkommen på i udstillingen og på kutter Anton. Vejret: blæsende. Besætningen: Villy, Mogens, Klaus, Kurt. Per og Dorthe påmønstrer. Dagen bruges bl.a. på at få klart skib til morgendagens tur på fjorden for at hente tabte fiskeredskaber. Rigtig mange besøgende, hvor de beundrer de nye beboere Furet Langhalse og nye plancher fra bjærgningen af tabte fiskeredskaber. God diskussioner også med fiskere. 

Torsdag den 23. juli: Velkommen i udstillingen og på kutter Anton. Besætning: Villy, Per, Klaus, Mogens, Dorthe, Kurt. Ingeborg påmønstrer. Vejret: OK morgen, derefter frisk vind og meget regn. Kutter Anton på fjorden efter tabte redskaber finder og hiver 5 store sække som Svend Åge tager i land. Udstillingen og teltet velbesøgt.

Fredag den 24. Juli: Velkommen i udstillingen og på kutter Anton. Besætning: Villy, Per, Klaus, Mogens, Dorthe, Kurt. Vejret: Blæsende.

Lørdag den 25. Juli: Velkommen i udstillingen og på kutter Anton. Besætning: Villy, Per, Klaus, Mogens, Dorthe, Kurt. Christer, Ingeborg, Knud, Bent, Benjamin, Sebastian mønstre. Kutter Anton på Nissum Bredning på jagt efter tabte fiskeredskaber. Finder, hiver og lander 9 store sække.

Søndag den 26. Juli: Velkommen i udstillingen og på kutter Anton. Besætning: Villy, Per, Klaus, Mogens, Dorthe, Kurt. Kutter Anton på Nissum Bredning på jagt efter tabte fiskeredskaber. Hiver 3 sække. For foto se Facebook

Mandag den 27. juli: Velkommen i udstillingen og på kutter Anton. Besætning: Villy, Klaus, Mogens, Dorthe, Kurt. Gunvor, Ida, Henrik, Lars Joe mønstre på kutter Anton. Kutter Anton på Nissum Bredning på jagt efter tabte fiskeredskaber. Finder, hiver og lander 6 store sække. Ude med DR radio morgen og TV avisen eftermiddag og formanden for Danske Fritidsfiskere. For foto se Facebook.

Fiskernes formand med en hummer, som kunne genudsættes i live.

Tirsdag den 28. Juli: Velkommen i udstillingen og på kutter Anton. Besætning: Villy, Klaus. Vejret: blæsende. Kurt mønstre.

Onsdag den 29. Juli: Velkommen i udstillingen og på kutter Anton. Besætning: Villy, Klaus. Klaus afmønstrer, Mogens og Dorthe mønstre. Vejret: Meget blæsende.

Torsdag den 30. Juli: Velkommen i udstillingen og på kutter Anton. Besætning: Villy, Mogens, Dorthe, Kurt

Fredag den 31. Juli: Velkommen i udstillingen og på kutter Anton. Besætning: Villy, Mogens, Dorthe, Henrik, Lars Joe, Ida, Kurt. Vejret: Flot. Været på fjorden fundet og hevet spøgelsesgarn 10 sække.

Sådanne klumper mødte vi mange af. Vi mener de opstår når en række garn ruller sammen med andre rækker, ruser og tejner. De er fyldte med døde krabber og hummer og de stinker ganske forfærdelig.

Lørdag den 01. August: Velkommen i udstilling og på kutter Anton. Besætning: Villy, Jan, Mogens, Dorthe, Kurt, Flemming. Poul mønstre. Gæster: Bjarne Hansen og Caroline Høfde 42 gruppen Thyborøn. Besigtigelse af Thyborøn Kanalen og debat om den indsnævring der er kommet på tale igen. Derfra til høfde 42 for drone sejlads og samtale om fælles muligheder for at få større folkelig og politisk opmærksomhed om giftdepot.

Flemming Madsen leverer her sine studier og undersøgelser af planerne for at få lukket Limfjorden mod vest.

Søndag den 02. August: Velkommen i udstilling og på kutter Anton. Besætning: Villy, Jan, Mogens, Dorthe, Flemming, Poul, Andrea, Karin, Clara, Gregers og hans dykker team. Vejret: Blæsende og overskyet. Satte kursen mod Jyske Rev tidlig morgen måtte vende rundt og beså Jyske Rev øst for Thyborøn. Derfra til Store Rønner og dykkere i vandet film optaget herunder også vores drone.

Mandag den 03. august: Velkommen i udstilling og på kutter Anton. Besætning: Villy, Mogens, Dorthe, Tage, Poul, Johann, Kurt. Været på Nissum Bredning og ledt efter og halet spøgelsesgarn. 7 sække rundt Store Rønner. Besøg af Britt og Bjørn fra rest. Himmel og Hav. Vejret: Frisk vind og sol. Flotte fotos fra havnen i Thyborøn med kutter Anton omgivet af bomtrawlere.

Tirsdag den 04. august: Velkommen i udstilling og på kutter Anton. Besætning: Villy, Mogens, Dorthe, Poul. Vejret: Smukt. Følgende er sendt til pressen, folketinget og de ansvarlige ministre:

Fiskeriministeriet og Miljøministeriet 

cc: Folketingets miljø- og fødevareudvalg

Kære Lea Wermelin og Mogens Jensen,

I har tidligere modtaget mails fra os med oplysninger om vores fund af efterladte fiskeredskaber i Limfjorden. Siden har vi fortsat fundet og halet spøgelsesgarn, alt imens vi forsøger at finde ud af hvordan det kunne gå så galt. 

Her og nu peger pilen på fiskeriforvaltningen, og helt centralt står fiskerikontrollen. Fiskerikontrollen har svigtet i denne sag. Vi har meget klare statement fra erhvervsfiskere, hvor de fortæller om det store svigt fra kontrollen. De har gang på  gang fortalt og udpeget de “skurke og banditter” som bruger den praksis med udtjente garn, som efterlades i fjorden, når de heller ikke kan fange krabber og hummer længere. De har også forsøgt at få ryddet op og intet sker. Kontrollen handler ikke. 

Det kan der være mange grunde til, men tilbage står det uomgængelige faktum at vi i Danmark har en fiskerikontrol, som bl.a. skal sikre os alle et lovligt fiskeri. Og de efterladte fiskeredskaber vi finder er ulovlige redskaber. 

For er det erhvervsfiskerne som “taber/mister” deres redskaber skal de rapportere at de har mistet de redskaber og fritidsfiskere må kun bruge længder på 135 meter, og vi hiver længder der er meget længere på over en km. 

Alt er derfor et ulovligt fiskeri, målt på de love fiskeriforvaltningen har ansvaret for og hvis ikke det er nok er, eller bør det være ulovligt, dvs. kriminelt, målt på naturen.

Kære miljø- og fiskeriminister, det er en fiskeri- og miljøpolitisk skandale vi oplever i Limfjorden denne sommer. Det stoppes og der skal ryddes op. 

I dag har vi sendt følgende til pressen og ligeså snart vi får lidt mere tid bliver det hele samlet og overgivet til Folketinget. 

Indtil da står vi selvfølgelig til rådighed med flere oplysninger.

Med venlig hilsen

For Levende Hav

Kurt Svennevig Christensen

Formand 

Telefon 53347107 

Pressemeddelelse udsendt d. 30. juli. 2020

Spøgelsesgarnene i Limfjorden er efterladte garn
Der kan stå over 1.000 skadelige garn alene i Nissum Bredning, viser de første erfaringer fra frivilligt projekt.

Spøgelsesgarn defineres som ‘mistede og tabte garn’, dvs. redskaber, som fiskeren har mistet ved et uheld. “Fiskeren mister også redskaber, men langt hovedparten af de spøgelsesgarn, vi hiver på Limfjorden, er ikke mistede, men efterladte garn,” siger skipper og formand for Landsforeningen Levende Hav (LLH) Kurt Svennevig Christensen. Dermed retter han en udbredt misforståelse i både medier og blandt politikere.

Efterladte garn, som består af bl.a. plastik og bly, er garn, hvor ejermanden har fjernet ankrene i begge ender, fordi garnene ikke længere kunne fange så mange krabber og hummere, at det kunne betale sig at røgte dem, præciserer han.

Ifølge Landsforeningen Levende Hav fortæller nogle af de få erhvervsfiskere, der er tilbage i Limfjorden, som forsøger at overleve ved lidt fiskeri efter østers og hummer, at de løbende har holdt fiskerikontrollen opdateret om de efterladte garn, men intet sker.

”De ved godt, at fjorden er fuld af spøgelsesgarn, men fiskerne bliver ligeglade, når de år efter år forsøger at råbe myndigheder op og intet sker, og så holder de op med at anmelde og opsamle de gamle garn de støder på” fortæller Kurt Svennevig Christensen.

Landsforeningen startede med kutter ‘Anton’, der denne sommer ligger i Lemvig havn, arbejdet med at få fundet og halet de efterladte redskaber i slutningen af uge 29, og indsatsen vil, når vejret tillader det, fortsætte den kommende uge.

Kutteren er bemandet med frivillige medlemmer af foreningen. De har allerede hevet mere end 200 garn i land og biolog Mogens Gissel Nielsen, medlem af Levende Hav og besætningsmedlem har de seneste uger fået syn for sagen om problemets omfang.

“Vi er meget overraskende og chokerende over hvor mange garn, der blot er efterladt i fjorden, hvor de står og gør skade på miljøet og fortsat fisker bl.a. krabber og hummere, som dør i de udtjente garn,” siger Mogens Gissel Nielsen.

Se mere på  https://www.facebook.com/levendehav.dk/ og www.levendehav.dk For flere oplysninger og aftaler om at komme ud med kutter Anton kontakt Levende Havs formand Kurt Svennevig Christensen på telefon 53347107

Onsdag den 5. august 2020: Velkommen i udstillingen. Kutter Anton til rep. Besætning: Villy, Poul, Mogens, Dorthe, Keld, Kurt. Vejret: Blæsende. Aktiviteter: kl.16 i teltet. Foredrag om iltsvind og fiskedød ved biolog Mogens Gissel Nielsen, alle er velkommen.

Torsdag den 6. august 2020: Velkommen i teltet og på kutter Anton. Vejret: pænt. Besætningen: Villy, Poul, Tage, Ingeborg, Mogens, Dorthe, Keld, Kurt. Per påmønstre, Poul afmønstre. Været på Nissum Bredning for at hive efterladte garn. Landet 10 store sække

Det er ikke kun garn der efterlades på bunden af Nissum Bredning, her er det wire og tovværk og man finder en masse snurrevods tov der også indeholder meget bly, samt ruser og tejner

Levende hummer som kunne genudsættes i live, det var der mange andre der ikke kunne.

Fredag den 7. august 2020: Velkommen i teltet og på kutter Anton. Vejret: Flot. Besætningen: Villy, Per, Dorthe, Mogens, Ingeborg, Gunvor, Tage, Gregers, Henrik, Kurt. Været på Nissum fjord for sidste gang denne sommer for at hive efterladte garn. Landet 6 store sække og en stak som vi måtte hive direkte i container da vores sække slap op. Vi måtte med beklagelse skære ikke mindre end 5 række af garn som vi måtte efterlade i fjorde. Vi har selvfølgelig positioner på dem som vi har på alle andre vi har hevet. Vi kan desværre igen kun konstatere at der stadig er rigtig mange efterladte garn i Nissum Bredning. Nu skal vi have samlet op og analyseret alle oplysninger vi har fra de 14 togter og så kommer der en rapport. Men allerede nu kan vi med beklagelse se frem til et resultat der viser at selvom vi har fundet og halet 2-300 garn, så er det kun 10-20 % af de efterladte garn der står i Nissum Bredning den dag i dag – det er skræmmende tal, men sådan ser det ud fra dækket på kutter Anton.

Taskekrabbe fanget i et efterladt garn, bemærk der sidder en fladøsters og en søanemone på krabben – og krabben er levende! Den må have siddet i garnet i måneder.

Lørdag den 8. august 2020: Vejret strålende: Telt og udstilling tages ned og pakkes sammen og lageret tømmes. Besætning: Villy, Per, Dorthe, Mogens, Tage, Ingeborg, Kurt. Besætnings middag hos Kurt lørdag aften.

Søndag den 9. august 2020: Vejret: strålende. Telt og udstilling er taget ned og pakket sammen. Besætning: Villy, Per, Mogens, Dorthe, Kurt. Mogens og Dorthe afmønstrer og kan se tilbage på en meget arbejdsom sommer i Lemvig. Vi vurderer at vores udstillinger og teltet har haft 15-20.000 besøgende. Vi har været på 14 dages togter på jagt efter spøgelsesgarn. Sommerens aktiviteter er blevet passet og drevet af over 30 medlemmer. 1000 tak til alle Lemvig aktive: Villy, Dorthe, Mogens, Flemming, Poul, Per, Tage, Casper, Gregers, Ingeborg, Gunvor, Karen, Bent, Klaus Kluns, Christian, Knud, Ane Magrethe, Benjamin, Britt, Sebastian, Johan, Henrik, Bjørn, Svend-Åge, Flemming M. Bjarne, Lars Joe, Caroline, dykker teamet m.fl.

Mogens fødselsdagen

Mandag den 10. august 2020: Dagen bruges hos smeden der skal bl.a. monteres ny lænsepumpe. Det gik lidt i kludder med lænsepumpen men de øvrige opgaver blev gennemført.

Tirsdag den 11. august 2020: Medlemstur: Afgang Lemvig tidlig morgen med kurs mod Jegindø, og derfra sættes kursen mod Bønnerup onsdag morgen, der er ledige pladser ombord. Besætning: Villy, Per, Kurt, Marie, Egon, Hanne, Ane Magrethe, Kurt, Bjarne, Caroline, Casper, Benny. Vejret: Strålende efter lidt tidlig havgus. Vel under Oddesundbroen var første opgave at få beset den store muslingefarm Smart Farm der ligger i Venø Bugt. Det var et syn for guder. Derfra til Jegindø med velkomst af Jens Østergaard, Flemming Madsen, Anders Jensen, Inger Noer med familie, havnefoged og andre. Første besøg på museet Æ Fjurhus, derefter kirkegården hvor vi mindes Johannes Noer med afsluttende kaffe og kage hos Inger Noer. En meget bevægende og god dag. (Se Nyheder fra Smrt Farms og mindet om Johannes Noer)

Onsdag den 12. august 2020: Kutter Anton ligger i Løgstør natten over og derfra afgang mod Bønnerup, forventet ankomst kl. 20. Besætningen: Villy og Per. Vejret: Strålende. Dette var den sidste opdatering på denne Lemvig tråd. Vi ankom til Lemvig i uge 25 og var aktiv til og med uge 33.

Her vil du løbende kunne følge med i hvad der er på dagsordenen i de tre EU udvalg som Levende Havs bestyrelsesmedlem Erik Bjørn Olsen er medlem af.

Vi vil opdatere med udvalgte dagsordner og de diskussioner der følger. Erik deltager ca. en gang om måneden i et eller flere af de udvalgsmøder ligesom han deltager i de ekspertudvalg der løbende nedsættes til bestemte opgaver.

Nyt projekt.

Kystens Parlament er en aktiverende oplysningskampagne om FN´s nye verdensmål med særligt henblik på mål nr. 14 – ”Livet i Havet”. Kampagnen kombineres med afholdelse af lokale ”Kystens Parlamenter”, hvor lokale, aktuelle ”hav-vendte” problemstillinger behandles med baggrund i FN Verdens Målene, Danmark har tiltrådt.

Kystens Parlament er støttet Velux Fonden og gennemføres i tæt samarbejde med Dansk Amatørfiskerforening.

Formålet med projektet er at få offentliggjort og diskuteret de gode og de mindre gode historier der knytter sig til de folk og samfund som holder til på de danske kyster. Kystbefolkningen og deres samfund er bundet til turismen og fiskeriet, men der også så meget andet der styrer og bestemmer livet på de danske kyster.

Projektets formål er:

• at oplyse om og sætte fokus på FN´s verdensmål med særlig henblik på mål nr. 14: Livet i havet – nationalt såvel som internationalt,
• at skabe opmærksomhed og debat om lokale problemstillinger angående kyst- og havmiljø, at inddrage kystens og havets brugere bredt i denne proces,
• og gennem dette arbejde at gøre ovennævnte problemstillinger mere nærværende og betydningsfulde for en bredere offentlighed, samt for samfundets beslutningstagere og forvaltere.

Eksempler på emner, som kunne være aktuelle til lokal debat i havnene:
Råstofudvinding
Havdambrug
Havvindmøller
Kystfiskeres fiskerettigheder
Forurening med næringsstoffer
Forurening med Kemiske/hormonale stoffer
Kystturisme/kystfriluftsliv
Anvendte fiskerimetoder
Kystkultur
Beskæftigelse/bosætning
Kystsikring
Kystfredning
Fredningsområder i havet

1 fase: 20.6 – 10.8 2020 1. destination: Lemvig/Thyborøn. Udstillinger, krabbe projekt, Høfde 42, Thyborøn Kanal indsnævringen, Jyske Rev og råstoffer, efterladte fiskeredskaber i Nissum Bredning.

2. fase: Oktober 2020 – marts 2021. Planlægning og forberedelse til gennemførelsen af Sydvest-ruten. Fremstilling af materialer og nye plancher og klargøring af kutter Anton.

3. fase: Ultimo april – ultimo juni: Kystens Parlament starter og kommer rundt til 5-6 destinationer og slutter med Folkemødet på Bornholm den 17.juni. Destinationerne bliver østkysten, Lillebælt, Nibe, Det sydfynske Øhav, op gennem Storebælt tilbage til Bønnerup

4. fase: 15.8.21 – 24.9.21 Parlamentet fortsætter 4 destinationer Samsø, Sjælland København og det slutter i Landstingssalen den 24.9 med præsentation af det samlede parlament

5. fase: Oktober, november 2021. Projektet evalueres og afsluttes.

Har det fået din interesse, måske med et parlament i dit lokalsamfund, så skriv til Levende Hav mail: llh@levende-hav.dk.

Vi har også meget brug for frivillige som besætning på kutter Anton og som chauffør for den trailer der kommer rundt med telt og udstillinger i ugen op til den weekend hvor der er et parlament. Der er ikke lønninger men projektet dækker udgifter til rejse til og fra kutter Anton og kost ombord hvor man også får en køje. Har du lyst til at deltage så send en mail til llh@levende-hav.dk eller ring til Kurt på telefon 53347107

Projektet råder også over midler der kan dække de lokale udgifter til de enkelte parlamenter.

Debat på kutter Anton

Debat på havnen i Middelfart med kutter Anton i centrum

Kutter Anton til Folkemødet

Tanzania. Pangani Fisheri Project (PFP)

Meetings in 2018

Pangani final report 2019 

EQUIPMENT WISHLIST

Nu kan du/I også støtte Pangani fiskeri-projektet (PFP) 2019 – 2025

Baggrund: LLH (Landsforeningen Levende Hav) og PHDO (Pangani Heartland Development Organisation) har startet et udviklingsprojekt til støtte for kyst- og flodfiskeriet i Pangani distriktet i den nordøstlige del af Tanzania. Pangani distriktet ligger op mod grænsen til Kenya ved udmundingen fra Pangani floden.

Formål: Projektet er kommet i gang med en privat fondsstøttet forundersøgelse som resulterede i et projektdokument og ansøgninger til GTS (Genbrug til Syd) om støtte til en transport af udstyr til Pangani fiskerne og deres samfund. Projektdokumentet og andre relevante projektdokumenter kan nu, flere vil løbende blive langt ind, downloades fra Levende Havs hjemmeside på dette link.

Projektet skal i første fase styrke og opbygge den organisatoriske kapacitet i PHDO, med det formål at LLH og PHDO i anden fase i et tæt og forpligtende samarbejde kan udvikle og styrke de 16 fiskesamfunds fiskere deres fangstmuligheder, fartøjer, udstyr og markedet og det skal styrke og udvikle de fiskeriaktive kvinder som også fisker og samler rejer, skaldyr, blæksprutter, tang.

Strategi: De mindre fiskesamfund på kysten og i flodmundingen trues på deres levebrød af det tiltagende over-fiskeri som følger efter det store fiskeri der styres af den kapitalstærke turistindustri fra øen Zanzibar. I dage fisker der flere hundrede store fartøjer fra Zanzibar, helt tæt inde under Pangani kysten, i det relativt smalle farvand (ca. 20 sømil) mellem fastlandet og de større øer Zanzibar og Pemba. Der er en voksende konflikt i Tanzania mellem de store og de små fiskere og mellem de små fiskere og regeringen, se bl.a. denne nye rapport fra One Earth Fundation

De store fartøjer og deres effektive grej (store snuppe-not med små masker) er designet til fiskeriet af sardiner og ansjoser. Og hvis de fartøjer og grej ikke fangede andet end netop sardiner og ansjoser ville det fiskeri ikke være så ødelæggende for kystfiskeriet, som dét er i dag.

Problemet er store bifangster af de fisk som kystfiskerne lever af og dertil kan lægges at de fortsætter med at fiske på de andre arter, når sæsonerne for sardin og ansjoser slutter. Det er ikke lovligt, men loven bliver ikke håndhævet.

Situationen for det mere kystnære fiskeri og fiskere og kvinder som ved lavvande fisker og indsamler store og små rejer, skaldyr, blæksprutter, fisk og tang er alvorlig. Og hvis ikke dét mindre fiskeri får skabt bedre forhold for deres fiskeri og deres markeder, inden for de kommende år, forsvinder det.

Og da Pangani er et relativt fattigt område, hvor der ikke er mange alternativer til fiskeriet og handlen med fisk vil specielt de unge mænd søge væk fra området og dermed øge den negative udvikling hvor de unge mænd søger mod storbyerne, eller andre lande.

Pangani fiskerne og deres familier tilhører de muslimske samfund i Tanzania og de spændinger der har været og som stadig er styrende på Zanzibar vil også kunne brede sig til fastlandet.

Der er derfor flere gode grunde til at Pangani fiskeriet bliver styrket og udviklet. Et mere udviklet, dvs. moderne og mere økonomisk attraktivt fiskeri, vil holde de unge mennesker i deres lokalsamfund.

Håber du har fået interesse for projektet og tid og lyst til at give fiskerne i Pangani og deres familier en hjælpende hånd.