Velkommen, kontakt og sådan bliver du medlem

Valgt i 2026

Villy bor i Bønnerup med sig kone Signe og bortset fra nogle få år i landbruget blev fiskeriet Villy og familiens levebrød. Altid fisket jomfruhummer med forskellige mindre kuttere som alle fik navnet “Havet”. Efter pensioneringen fik Knud hold i Villy for et makkerskab på kutter Anton, bl.a. i opstart af projektet “Jomfruhummer i tejnefiskeriet” og siden har Villy været skipper på mange projekter og med det daglige tilsynd af Anton i havnen i Bønnerup.

Medlem af Levende Hav siden 2018. Har sejlet diverse aktioner vedr miljøforhold og fiskeripolitik i Limfjorden og på Vesterhavet.

Har været I Kazakstan 14 dage, i 2024 for at være med til at forberede en dokumentarfilm om Aral sø projektet.

Gift med Marie og bor i Aarhus.

CV Kurt_2026

Hjemmeside: www.kscfa.dk

Født i Sønderjylland, bor nu i Odder med Ingeborg på Odder Højskole

• KOK 1967 – 1975: Sejlet med ØK, Molslinjen og hotel i land.
• Fisker 1975 1990: Thyborøn, Bornholm rundt i de danske farvande med egne fartøjer, garn og snurrevod
• Filosof: 1991 – 1996: Aarhus Universitet, humanøkologi, miljølære og bachelor i filosofi
• Miljøaktivist: 1996 – 2008: Medstifter og formand for Levende Hav. Aktiv i fiskeriprojekter i Østersøen, Kasakhstan, Eritrea, Kenya, Tanzania etc.,
• Skolelærer: 2008 – 2012: Uddannet på Nørre Nissum seminarum og ansat som lærer i en folkeskole.
• Projektleder: 2011 – 2018 Fair Fishing Somalia
• Miljøaktivist 2018 – 2022: Formand i Levende Hav
• Pesionist 2022 – 2026: Pensionist og aktiv i Levende Hav og andre projekter
• Miljøaktivist 2026-     : Formand i Levende Hav

Kurts hjemmeside.

Det er åbenbart uden ende. “248.000 m3 sand og grus, fra den østjyske kyst, skal bruges til at kystbeskytte den nordsjællandske kysts meget kostbare sommerhuse” – derfor spørgsmålet, får det nogensinde en ende?

248.000 m3, lyder ikke af meget, sammenlignet med hvad man bruger på den jyske vestkyst, her er der tale om millioner af m3 og dertil kan lægges de nu mere end 100 mio. m3 sand, grus og sten som de har drænet Jyske Rev for de seneste 30 år. Men der som bekendt de mange dråbber….!

Derfor: Hvordan kan nogen ansvarlig politisk- og naturfaglige myndighed retfærdiggøre de voldsomme ødelæggelser der har fulgt med de seneste 30 års råstof indvindinger til havs?

Det kan ingen og derfor er det også hykleri af værste skuffe, når de selvsamme myndigheder siger de vil have mere liv i havet, ved ex. at forbyde de meget få små trawlere, der er er tilbage i den sydlige del af Kattegat, deres fiskeri – det er en meningsløshed af værste skuffe. Men det er ikke destomindre hvad man gør. Tillader voldsomt store indgreb i havnaturen i de østjyske farvande og Kattegat, ikke kun til dette projekt, men til store havneudvidelser, som jo har samme formål, at få bygget havne- og kystnære boliger og erhvervsvirksomheder. Århus Havn er rigelig stor til formålet at modtage skibe og gods, hvis havnen vel at mærke, udelukkende blev brugt til det en havn er bygget til. Men i dag hvor boliger og erhverv breder sig på havnen, skal der hentes i mio. af m3 sand, grus og sten for at få større havnearealer – det er skruen uden ende.

Artikel fra Ingenøren 2016

Levende Havs kommentar til “svaret”. Der er ikke noget svar på de spørgsmål Levende Hav har rejst, ministeren henviser udelukkende til Fiskeristyrelsen, som selvfølgelig, og i sagens natur, ikke kan være enige med Levende Havs kritik af netop Fiskeristyrelsen. Men når Folketinget spørger en ansvarlig minister, må Folketinget også have et svar fra ministeren. Og i denne, som tidligere sager, kan det kun blive: “Jeg tager Levende Havs kritik af fiskeriforvaltningen til efterretning, men det er min vurdering at Levende Hav ikke har ret i deres kritik. Fiskeristyrelsen udfører deres arbejde til punkt og prikke”.

Her konkludere styrelsen at de meget kostbare kontroller til søs, 123 x antal dagsværk og et meget kostbart fartøj i 2022, som har dokumenteret store fangster af fisk under mindstemålet, kun kan bruges til at konkludere på de fisk og skaldyr de har haft i hænderne. Der kan ikke udledes noget som helst om de tusinder af trawltræk, man ikke har kontrolleret. Dette er situationen: Kontrol fartøjet Vestkysten ligger ude i Skagerrak og dagen skal bruges på et kontrol på FN XXX. De kommer ombord sikkert 4 mand og besøget tager 4-6 timer. Fisk og skaldyr i trækket bliver kontrolleret, vejet og målt og logbogen ses efter. i trækket er der mere end 50 % fisk under målet og det besluttes at det område skal lukkes ned for fiskeri i 20 dage en såkaldt RTC lukning.

Men intet andet kontrolleres, ex. hvor er de mange BMS fisk under mindstemålet, der med enhver fiskerifaglig logik, må være fanget de 4 dage hvor FN XXX har trawlet i området. Er det noteret i logbogen? Styrelsen skriver at fordi de ikke har set udsmidet kan de ikke bevise at et udsmid har fundet sted. Det er problemet i en nøddeskal, det er her vi ser den meget uhellige alliance mellem styrelsen og det fiskeri de er sat til at kontrollere og forvalte. For i sådan en kontrol er det selvfølgelig ikke styrelsen der skal bevise udsmidet, det er fiskeriet som skal sandsynliggøre at de alene i dette træk har fanget de små fisk. Der står en i rapport at et fartøj har fisket i 4 dage og der er ingen BMS fisk selvom det træk der blev kontrolleret affødte en RTC lukning.

Fiskeristyrelsen svar og ageren i denne sag overrasker ikke os i Levende Hav, det er som vanligt, Men hvornår tvinger Folketinget den ansvarlige minister til at handle ansvarligt på alt det vi i dag ved om de af fiskeriet affødte ulykker på livet i havet og havnaturen? Det er spørgsmålet i dag som det har været det siden Levende Hav blev oprettet i 1995.

Henvendelsen til Folketinget den 25.09.2023 

I 2010 blev det besluttet i EU at fiskerikontrollen skulle have mulighed for at lukke bestemte områder for fiskeri, hvis kontrollen viste at der var for mange undermålsfisk i redskabet. Men det var først i 2021 den danske fiskerikontrol kom i gang med at bruge RTC systemet.

Nu har vi undersøgt og analyseret det danske bidrag til RTC-systemet og det har rejst en række spørgsmål som vi har stillet til de to ansvarlige ministre via Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Redegørelsen kan læses HER

Brevet til Folketinget kan læses HER

Undersøgelsen har rejst følgende spørgsmål:

Hvorfor er dette RTC-system ikke startet tidligere end i 2020?

Et kontrolbesøg tager 5-7 timer, og det omfatter et stort kontrolfartøj og x antal kontrollører. Det ser kostbart ud, så det er vel også nærliggende, at der gennemføres en mere omfattende kontrol end den, man kan se på et A4 ark. Udarbejder fiskerikontrollen en mere fyldestgørende rapport fra disse kontroller?

Træder RTC-systemet i kraft i forbindelse med den almindelige kontrol (last haul kontrol), eller foregår der en mere målrettet udvælgelse af de kontroller, der efterfølgende lukker et område?

I 2022 gennemførtes ca. 400 kontrol til sø I styrelsens afrapportering kan vi kun se, hvor mange kontroller til søs i alt. Hvor mange af de ca. 400 i 2022 var RTC styret, dvs. i hvor mange af de kontroller viste det sig, at det ikke var nødvendigt at lukke områder? Ser man bort fra kontrollen med reje trawl, så følger næsten alle områdelukninger i kølvandet på trawlfiskerier med 90 mm masker i Skagerrak. Hvorfor er der ikke en eneste fra Kattegat?

Som nævnt i analysen ligger de RTC-kontroller, der efterfølgende lukker et område meget tæt op af hinanden over de to å Er der overvejelser om lukke for fiskeri med 90 mm masker i dette område af Skagerrak?

Når man lukker et område, gør man det fordi kontrollen har dokumenteret, at der er for mange undermålet fisk i et træ I logbogen kan kontrollen se, hvor mange træk fartøjet har haft inden kontrollen, og de kan se, hvor mange fisk der er i lasten, herunder hvor meget BMS-fisk, og hvor meget der er discarded. De to eksempler, hvor BMS-fisk står nævnt, viser, at de to fartøjer ikke har overholdt regler, der gælder for landingsforpligtigelsen. Da det kun er to ud af ca. 40 fartøjer, kan vi så slutte, at de øvrige ca. 40 fartøjer, som er RTC kontrolleret også havde registreret deres fangster af fisk under målet?

Hvor mange tons af de 1.522 tons torsk, der blev registeret landet fra Skagerrak i 2022, var BMS-fisk?

Fiskerne vil have, ja vel nærmest, udryddet skarv og sæl, fordi de æder torsken, det kan man også læse i Fiskeri Tidende. https://fiskeritidende.dk/nyheder/debat/biodiversitetskrise-flere-fiskearter-truet-til-udryddelse-af-foraeldet-eu-lovgivning/

Men her vil de have fjernet torsken fordi den æder fiskernes (må vi forstå) jomfruhummere i Kattegat. Spørgsmålet er nu – hvad bliver nu det næste?