Levende Hav

Formandens beretning 2016

Formandens beretning for året 2015 – Landsforeningen Levende Hav.

Velkommen

Velkommen til Levende Havs generalforsamling. I år har vi valgt at placere den i Fåborg. Der er jo mange hensyn at tage. Vi er jo en landsforening med medlemmerne spredt ud over hele landet, så vi må tænke på, at det ikke skal være helt umuligt at deltage på grund af, hvor det enkelte medlem geografisk har slået sig ned. På den anden side vil vi også hver gang ud over selve den formelle afvikling gøre plads til, at et eller andet relevant og interessant emne kan behandles. I dag vil vi fokusere på Dansk Amatørfiskerforening. Af og til hører jeg erhvervsfiskere udtale sig nedladende over for ”fritidsfiskerne”, men ser man mere uhildet på situationen, så er de erhvervsfiskere, det før delte fiskepladser med amatørfiskerne, næsten forsvundet, og går man endnu tættere ind i problematikken, så viser det sig, at den naturskånsomt fiskende erhvervskystfisker har rigtig mange fælles interesser med den ansvarlige amatørfisker. Og endelig må man konstatere, at det i høj grad er fritidsfiskerne, som bærer tidligere tiders kystfiskerkultur videre. Derfor er vi glade for at være her i amatørfiskernes hus her på Fåborg Havn og vi ser frem til senere at høre tidligere landsformand, nu kredsformand, Vagn Gram fortælle.

Projektet i Tanzania.

Siden vi sidst var samlede til generalforsamling, har vi brugt meget krudt på vores udviklingsprojekt i det allersydligste Tanzania i det fattige Mtwara område. Sidst kunne jeg berette om Zhanna Tairovas og min tur til Tanzania i november 2014. I husker, at det er et partnerskabsprojekt støttet af DANIDA via CISU (tidligere Projektrådgivningen) sammen med en lille lokal NGO i Mtwara – KIMWAM – hedder den. Vi havde af Genbrug til Syd desuden fået bevilget indkøb af en funktionsduelig 40” kølecontainer og tilmed transporten fra Djursland til Mtwara tæt ved grænsen til Mozambique. Containeren skulle indrettes til formålet og derfor havde vi fået en aftale i stand med Grenå Produktionsskole, hvor eleverne under kyndig vejledning indrettede rumadskillelse og også præfabrikerede en konstruktion, som skulle bære det solenergianlæg, som delvist skulle drive kølecontaineren. I den rent fysiske del af projektet var også, at vi skulle indrette et minifryseanlæg drevet ved solceller i hver af fiskerlandsbyerne, Msimbati, Msangamkuu og Mgao. Vi kom til at mangle penge til projektet, så vi måtte gøre en større indsats for at skaffe de resterende midler. Det lykkedes bl.a. via en hurtigt iværksat medlemsindsamling. Levende Havs medlemmer gav faktisk godt 100 kr. i gennemsnit til formålet. Det var vi i bestyrelsen meget rørte og opmundrede over. Også en lille Århusbaseret forening, ”One Step”, hjalp os og endelig Lions Club i Grenå – Ja, og så skal jeg ikke glemme, at der jo lå en gestus fra Grenå Produktionsskole, der via deres elever stillede gratis arbejdskraft til rådighed. Men projektet trak ud. Vi havde urealistisk lavet en planlægning, som indebar, at containeren skulle ankomme til Mtwara allerede i april, men det blev sommer, inden den kunne afsendes på den lange skibstransport. Skibet blev endvidere forsinket og der til kom toldforviklinger i havnen i Dar es Salam, som forårsagede, at containeren stod der i lange tider. Vi havde på forhånd sikret os officielle papirer på, at forsendelsen skulle være told- og skattefri, men det ville havnemyndighederne ikke tage hensyn til. Det drejede sig vel om et forsøg på korruption, som vi naturligvis stædigt ikke ville forstå. Endelig kom den videre, men det hele tog så lang tid, at vores medlem, Allan Damkilde og jeg endelig i november kunne rejse til rejse til Mtwara for at montere containeren og solcellerne. Allan stod for det tekniske, mens jeg var ansvarlig for projektets øvrige mål, som bl.a. havde været at motivere fiskerne i de før nævnte tre fiskersamfund til at lade sig organisere i en fiskeriforening. Organiseringen af fiskerne er yderst vigtig, så de kan have en platform for at fremsætte deres meninger og krav til myndighederne angående deres vilkår for at drive deres erhverv, nøjagtigt som vi i Danmark har vore fiskeriforeninger. Mens jeg var dernede, afholdt vi en dagslang bestyrelseskonference for de tre fiskersamfunds lokalforeninger og den overordnede bestyrelse for alle de tre foreninger. Der var et stort engagement til stede og under besøget fik jeg flere gange bekræftet, at alt tyder på, at denne organisering vil blive til nytte. Den bevilling, som vi har arbejdet under, var halvandetårig og udløb her pr. 1. februar. For tiden er vi i gang med sammen med KIMWAM at ansøge om en kommende 3-åreig fase. Chancerne for, at det skal lykkes, er dog mindre gode efter, at denne regering har ”slagtet” dansk u-landshjælp. Men det vender jeg tilbage til senere i min beretning.

Der var en hel del vanskeligheder med at få tingene til at fungere, som det vil føre for vidt at komme ind på her, men vi kunne dog sammen med de kvindelige fiskehandlere i ”MAMA SAMAKI GROUP” festligholde indvielsen af containeren og overgivelsen af den til dem.

Sidst i januar var jeg på en opfølgende og afsluttende rejse til området igen i øvrigt samtidig med Zhanna, som er i gang med at evaluere projektet til CISU.

Samarbejdet med folkene i KIMWAM har fungeret, selv om der også har været misforståelser. Det må man nok regne med, når mennesker med så forskelligt udgangspunkt og så stor geografisk afstand skal få tingene til at virke. Projektet blev desuden på nogle måder sat tilbage, da den af os ansatte lokale fiskerimedarbejder, Abdul, blev syg og døde. Abdul var meget central i projektet. Han var meget kompetent og vi havde stor tillid til ham. Han nød også stor respekt hos fiskerne og i fiskersamfundene. Det var sørgeligt og han var svær at erstatte.

Tamil Nadu

Levende Hav har jo også et mindre projekt kørende i Tamil Nadu distriktet en nats togrejse syd for Chenei (tidligere Madras) på østkysten af Indien. Steen Thykjær og Eva Munk Madsen har for nylig været på projektrejse der ud. De virker veltilfredse efter deres hjemkomst. Steen vil senere berette om forløbet.

Vi fik en ny regering

Ideelt set skulle det ikke være nødvendigt for en forening som vor at gå særligt meget ind i et regeringsskifte. Vi er jo ikke som forening partipolitiske. Naturligvis må man med en ny regering forvente nogle justeringer af kursen – det er klart og demokratiets vilkår. Men sædvanligvis står skiftende regeringer også for en vis kontinuitet. Men denne nye regering har ikke nøjedes med en justering af kursen. Den har tørnet roret helt i borde og for os synes det, som kursen nu står ret ind mod den frådende brænding.

Dette er alvorligt, og hvordan berører det dramatiske kursskifte Levende Havs interesseområder?

På området havmiljø, såvel i havet omkring Danmark som det globale.

På området ”forebyggelse af klimaændringerne”, som er et område Levende Hav aktuelt fokuserer på, fordi det er givet, at disse vil gribe kraftigt ind i havmiljøet fødekæden til havs og ligeså kraftigt påvirke vilkårene for de kystfiskersamfund, som vi interesserer os for.

Og afledt af disse problematikker har vi endvidere sat fokus på problemerne angående de ekstremt mange klimaflygtninge, som, forskere spår, vil komme. Ja, det er jo allerede højaktuelt. Langvarig tørke afstedkommet af klimaændringerne er med i den cocktail, som danner baggrunden for den forfærdelige krig i Syrien, udtalte Conny Hedegård på den store klimademonstration i København umiddelbart inden COP21 i Paris.

Vi interesserer os i Levende Hav også for retten til udnyttelsen af havets resurser og dermed også for rig/fattig-problematikken på vor klode. Det gælder altså udviklingspolitik i videre forstand.

Det er store ting, der er på spil, når man løfter blikket fra de lokale problematikker og konflikter. Eksempelvis, når vi ser på privatiseringen af de danske fiskerettigheder: Da man i Danmark pr. 1. januar 207 røvede vores fælles ret til at bjærge føden på havet og forærede den til private, som så kunne handle med fiskerettighederne, så har det, som forudset af bl.a. Levende Hav betydet, at ejerskabet til denne vor fælles resurse nu er på meget få hænder, mens kystfiskeriet et godt på vej til at blive udslettet. Men det er jo det samme, der sker på verdensplan, hvor industrialiserede landes fiskeflåder plyndrer løs på fiskebestandene ud for verdens fattige lande. Det er derfor, at vi i dag snakker om ”sea grabbing” som en sammenligning med udtrykket ”land grabbing”.

Den regering, vi har fået, har skåret ned på klimaambitionerne, og den viser ingen ægte interesse for at leve op til den positive klimaaftale, som blev indgået for nylig på COP 21 i Paris. Igen og igen nedprioriteres indsatsen for at forebygge klimaændringerne. Sidst med de bebudede nedreguleringer af CO2-afgiften. – Og det i en situation, hvor klimaændringerne forventes at blive en hidtil uset katastrofe for verdens befolkninger – herunder vore egne børn og børnebørn. Det er helt uansvarligt!

Levende har en historie, der går tilbage til sidste halvdel af 80-erne, hvor hummerne i Kattegat døde pga. iltsvind forårsaget af for mange næringsstoffer i havet. ”Miljøkutter Anton” sejlede rundt og propaganderede for ”et rent hav”. Der er siden vedtaget og gennemført adskillige ”vandmiljøplaner” og havmiljøet har virkelig fået det bedre efter mange års stædig indsats. Levende Hav har ikke kompetence til at vurdere detaljer i ”landbrugspakken”, som der net op har været så megen politisk blæst omkring. Personligt tror jeg, at nogle af de forslag og prioriteringer, som Landbrugskommissionen fremkom med lyder fornuftige. Men det er for mig utilgiveligt, at regeringen ikke tager de forsigtighedshensyn, som landbrugskommissionen også anbefaler og dermed tager alvorlige chancer på det kystnære havmiljøs vegne. Det er simpelt hen uansvarligt!

Levende Hav er engageret i projekter for kystfiskersamfund i verden. Det har vi været helt fra foreningens start. Det har altid været projekter, vi har været opfordret til at påtage os at deltage i. Ud over formålet med at støtte konkrete kystfiskersamfund under pres i den fattige del af verden, så har indsatsen også givet Levende Hav praktisk og nærværende indsigt i levevilkårene i det fattige syd. Vi har på den baggrund oplevet, at vi med mere vægt har været i stand til at argumentere for fattige kystfiskeres rettigheder både her hjemme og ude i verden. Når denne regering så meget kraftigt beskærer udviklingshjælpen til de fattigste, så må vi også som forening tage afstand. Vi har da også via de paraplyorganisationer, vi er medlemmer af taget del i kollektive protester. Dette har således gjort bl.a. via CISU.

Efter COP15 I København i december 2009, som var en stor skamplet på Danmark og også på verdens ledere, kastede vi os ud i flygtningedebatten med særlig fokus på klimaflygtningene. Siden har vi hvert år været på togt med Anton som flygtningebåd – et projekt, som vi realiserede sammen med kunstneren Jens Galschiøt. Så sent som i den forgangne sommer var vi inviteret med flygtningebåden til Warnemünde ved Rostock. Vi har altid stået for, at man skulle forebygge årsagerne til, at mennesker må flygte.

Nu, hvor flygtningestrømmene er eksploderet, må man gøre sig mange tanker. Zhanna og jeg regnede ud, at gennemsnitsindtægten for de voksne beboere i fiskersamfundet Msimbati var på ca. 3,50 kr. om dagen. På den baggrund var det helt grotesk at komme hjem og høre, at vi i Danmark ikke har råd til at hjælpe flygtninge i ekstrem nød. Og endnu mere dumt og ondskabsfuldt opleves det, når udviklingshjælpen anvendes til at betale udgifterne til flygtningene. Min barndoms drengebogshelt, Robin Hood ”tog fra de rige og gav til de fattige”. I Danmark ”tager man fra de fattige og giver til de fattige” Og dette i et land og også i en verden, hvor rigdommene i en hidtil uset grad ophobes hos de rige og velhavende.

COP 21

Umiddelbart inden klimatopmødet gik i gang i december 2015, blev der verden over afholdt en koordineret demonstrationsdag. Der blev arrangeret en stor demonstration i København. Levende Hav var medindkalder til denne. En gruppe medlemmer centreret omkring Bønnerup konstruerede i den forbindelse en næsten 4 meter høj silhuet af en trawler, hvor på der stod skrevet: ”Dansk fiskeripolitik – CO2 x 2”. Den blev under demonstrationen slæbt af sted på en stor trailer. Rundt om, i den uhyggelige trawlers forgrund, gik andre medlemmer med små skilte, som forestillede små nuttede og bæredygtige kystfiskerfartøjer. Hele sceneriet er afbilledet på årets kalender. Det blev et bemærkelsesværdigt indspil i demonstrationen, som vi kan være stolte af. Efter afslutningen var der festlig sammenkomst om bord på kutteren, som lå i Havnegade tæt ved Christiansborg, hvor demoen afsluttedes. Erik Jespersen havde lavet ”plukfisk” i en kæmpe gryde oppe under bakken på Anton, hvis dæk var fuldstændig overdækket som et shelterdækket skib. Der var også musik om bord. En hel del medlemmer fra Københavnsområdet og venner af Levende Hav kom til stede. Der var omkring 50 mennesker om bord på et tidspunkt, mens stormen rykkede i pressendingerne, som var spændt ud over dækket.

Anton og gruppen omkring Anton

Den samme gruppe, som morede sig og os andre med at fremstille den omtalte ”stortrawlerattrap”, er også gået ind i at være aktive i vedligeholdelsen af Anton. Det er vi i bestyrelsen overordentlig glade for. Det er det mest praktiske, at folk, der bor lokalt, tager vare på kølhaling og jævnlig vedligeholdelse. Vejret er som bekendt skiftende i Danmark, og det kan være svært at planlægge, at medlemmer kommer langvejs fra for at male, selv om det har været en nødvendighed tidligere.

Det koster meget at holde Anton! Vi kan også bryste os af, at den er i god stand. Men der er hele tiden noget, det skal gøres på en gammel bevaringsværdig skude fra 1948. Helt aktuelt, skal vi have nyt storsejl og to planker i styrebords side, samt nogle støtter og noget skandæk skal skiftes. Skibetømrerarbejdet har vi søgt Skibsbevaringsfonden om støtte til efter, at en af fondens konsulenter har synet den. Vi har også indhentet to tilbud og Bønnerup Skibs- og Bådebyggeri var langt billigst. Om vi opnår det rente og afdragsfrie lån, får vi meddelelse om først på sommeren. Arbejdet er planlagt til sidst i oktober.

Sidste år lagde vi med Anton ud med deltagelsen i Træskibssammenslutningens Pinsestævne i Lemvig. Det var vort medlem, Henning Thøgersen fra Lemvig, som var i arrangørgruppen deroppe, og han lagde megen vægt på, at Anton og Levende Hav deltog med vores udstilling om havmiljø og fiskeri. Det var en vellykket begivenhed og ligeså et weekendbesøg i Ballen på Samsø. Her var det også et af vore medlemmer, Pia Rørbeck, der stod bag sammen med Samsø Energiakademi. Også her var udstillingen med, samt endvidere den gamle udstilling, ”Hav og Klima – læg kursen om!”, som var ophængt på energiakadamiet. Sidste år blev vi jo afvist på Folkemødet angiveligt, fordi Liberal Alliance skulle have plads til et større fartøj i Allinge Havn. Vi kom nu derover alligevel, hvor vi deltog i en happening sammen med Jens Galschiøt og Amnesty International. Et meget vellykket ”stunt”. Mindre vellykket var det imidlertid på tilbagevejen fra Bornholm, hvor Anton fik et havari på turen over Kattegat. Da Anton ”satte i en sø”, brød stativet, der holder den 10-personers flåde på styrebords kant af styrehustaget, sammen, og flåden forsvandt til havs og udløste sig. Der var også andre mindre skader. Vi måtte have en ny flåde og der var reparationer. Vi har langt om længe fået pengene fra forsikringen, men selvrisikoen var på 15.000 kr., så det var ikke uden omkostninger. Senere var vi som omtalt på et længere togt til Warnemünde.

Programmet for Antons sejladser i år, står ikke rigtigt klart. Vi har ellers forhandlet længe via mails om et besøg i flere tyske havne ud til Tyske Bugt. Det drejer sig om ”Die Out-law Stiftung”, som også inviterede os til at holde oplæg på en konference på øen, Norderney. Ib Ivar Dahl repræsenterede Levende Hav på glimrende vis, fremgår det af de mails, jeg har fået siden. Desværre fremgik det også, at de ønsker besøgene med Flygtningebåden Anton udskudt til sommeren 2017. Så lige nu er det eneste, der er programlagt, vores deltagelse i Folkemødet, hvor temaet vil være ”naturskånsomt- og klimavenligt fiskeri. Vi har fået en god plads i Allinge Inderhavn og i Dansk Folkeoplysnings Samvirkes telt har vi booket til møder både fredag og lørdag. Ud over Folkemødet der planlagt medlemssejladser i efterårsferien i Mariager Fjord, i Lillebælt og i Roskilde Fjord.

Crowdfunding for Antons sejladser.

Disse tre arrangementer hænger sammen med, at vi netop har indledt en crowdfundings runde for at samle ind til Antons aktiviteter i sommerens løb. Dette vil Henrik forklare nærmere om.

Jomfruhummerprojektet

Det er ikke, fordi vi ikke har projekter med Anton, vi gerne vil sætte i værk. Vi har faktisk fra Miljøstyrelsens Pulje for Grønne Ildsjæle fået bevilget 140.500 kr. til et projekt, som skal oplyse om mulighederne for i stedet for at fange jomfruhummer med trawl til skade for havmiljøet og biodiversiteten, samt klimaet, så at fange disse små tingester i tejner. Denne metode er særdeles naturskånsom, har så at sige intet udsmid af fisk og andet levende, som ikke overlever og et minimalt CO2-udslip. Det er jo dejligt med de 140 tusinde, men vi mangler lige så meget, hvis vi skal realisere projektet. Vi arbejder hårdt og næsten febrilsk på at skaffe de penge, men intet er sikkert endnu. Vi har den glæde, at Ib Ivar Dahl er gået meget aktivt ind i opgaven med at søge fonde. På et møde i Djurslands Fiskeri LAG (Lokale Aktions Grupper) i onsdags blev vi dog meget mere optimistiske. Jeg tror mere og mere på, at vi hen over sommeren vil få den ønskede medfinansiering fra LAG-midlerne. Pengene er der og vores projekt passer som fod i hose til formålet og retningslinjerne.

Levende Havs mission

Selvfølgelig gør vi os i bestyrelsen, og da også jeg ”gamling” som formand, tanker om: ”Hvad skal det nytte?” Vi er fortsat kun en lille forening, og igen og igen bliver vi og jeg frustrerede over alt det, vi ikke formår. Der er en afgrund mellem vore ambitioner og det, vi realiserer. Det er givet, at hvis vi kunne finde grundlag for en enkelt lønnet sekretær med kompetence inden for hav og miljø, så ville det stive alt det fantastiske frivillige arbejde af, som bliver udført. Jeg ved ikke, om det nogensinde bliver muligt, men frustrationen over vor utilstrækkelighed må dog aldrig tage humøret og optimismen fra os. Vi må og skal glæde os over de frø, vi får sået, og alle de spor, vi trods alt sætter. Vi skal huske på, at det var Levende Hav, som introducerede ”Regler for Naturskånsomt Fiskeri” i modsætning til det mere eller mindre ”brutale fiskeri”. Det var også Levende Hav, der først igen og igen offentligt slog fast, at det var nødvendigt at lave en foreningsdannelse for det naturskånsomme kystfiskeri som alternativ til Danmarks Fiskeriforening. Den er der kommet nu – og det skal vi glæde os over. Og det ser ud til, at FSK – Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri – er ved at få vind i sejlene.

Vi skal kort sagt glæde os over det, vi flytter og det vi rykker – også selv om, at det ikke altid er os, der høster æren. Selv om jeg af og til kan gribes af triste tanker, så tror jeg, at Levende Havs ”pip” her og der, er med til at skubbe til en udvikling. Vi har en mission. Det skal vi stå ved – også selv om vi måske med tiden kan gøre det bedre.

 

Og uden at være alt for ”missionsk” vil jeg gerne lægge denne beretning ud til debat.

 

Tak for ordet!

Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (0) ↓

Leave a Comment