Levende Hav

Archive for Projekter

Sejlplan 2017

Sejlplan for Anton for året 2017

Planen skulle nu være fuldstændig, men der kan dog komme småjusteringer. Det ligger fast, at det bliver et travlt år for kutter Anton. 10 fiskerihavne skal besøges, og 4 særlige arrangementer i havne skal afvikles i forbindelse med projektet ”Naturskånsomt fiskeri efter jomfruhummer”. Herudover skal kutteren forklædt som ”flygtningebåd” til Bremen, øen Norderney, Norddeich, Emden, Weener og Papenburg. Den tur tager en måned.
Levende Hav søger frivillige til at deltage på de mange ture, som nu er kommer på programmet.
Hvis du har lyst og mulighed, så udse dig, hvilke ture du vil melde dig på. Ring til skipper Knud på 20487421 eller send en mail til ham på knud@levende-hav.dk , så vi kan lave en bemandingsliste. På turen til Nordvesttyskland behøver du ikke at melde dig til hele turen. Den kan deles op. Som udgangspunkt må du dog så betale rejsen frem og/eller tilbage til kutteren selv. Levende Hav betaler provianten.
Sejlplan:
Havbrugsaktion ved Hjælm:
14. maj kl. 13: afsejling Bønnerup
14. maj kl. 19: anløb Øer Maritime Havn
15. maj kl. 9: afsejling fra Øer Maritime Havn
15. maj kl. 10: anduvning vesten af Hjælm.
15. maj kl. 10 til 11: afvikling af antihavbrugshappening
15. maj kl. 11: afsejling fra området vesten af Hjælm
15. maj kl. 12: anløb af Øer Maritime Havn
15. maj kl. 13: afsejling fra Øer Maritime Havn
15. maj kl. 19: anløb af Bønnerup
Naturmødet i Hirtshals:
16. maj kl. 20: afsejling Bønnerup
17. maj kl. 11: anløb Hirtshals
18. til 20. maj: Naturmødet i Hirtshals (jomfruhummer)
21. maj kl. 04: afsejling Hirtshals
21. maj kl. 19: anløb Bønnerup
Bæredygtighedsfestival, Ballen, Samsø:
9. juni kl. 06: Afsejling Bønnerup
9. juni kl. 14: Anløb Ballen, Samsø
10. – 11. juni: Bæredygtighedsfestival, Samsø
12. juni kl. 08:Afsejling Ballen, Samsø
12. juni kl. 20: Anløb København, Nyhavn
Folkemødet i Allinge, Bornholm:
13. juni kl. 16: afsejling Nyhavn, København
14. juni kl. 08: Anløb Allinge
15. til 18. juni: Folkemøde
18. juni kl. 18: afsejling Allinge
19. juni kl. 10: anløb Nyhavn, København
19. juni kl. 16: afsejling Nyhavn, København
20. juni kl. 07: anløb Bønnerup
Skagen (jomfruhummer arrangement)
22. juni kl. 03: afsejling Bønnerup
22. juni kl. 14: anløb Skagen
23. – 25. juni: arrangement Skagen
26. juni kl. 06: afsejling Skagen
26. juni kl. 17: anløb Bønnerup
Hundested (jomfruhummer arrangement)
29. juni kl. 04: afsejling Bønnerup
29. juni kl. 14: anløb Hundested
30. juni – 2. juli: arrangement Hundested
3. juli kl. 05: afsejling Hundested
3. juli kl. 12: anløb Anholt
Anholt (jomfruhummer arrangement)
4. til 6. juli: Afvikling ”hummerdage” Anholt
6. juli kl. 20: Afsejling Anholt.
7. juli kl. 06: Anløb Østerby.
Østerby, Læsø (jomfruhummerarrangement)
7. – 9. juli: Afvikling Østerby, Læsø
10. juli kl. 06: Afsejling Østerby
10. juli kl. 16: Anløb Bønnerup
Flygtningebåden til Nordvesttyskland:
23. juli kl. 20: afsejling Bønnerup,
24. juli kl. 14 : anløb Assens,
25. juli kl. 03: afsejling Assens,
25. juli kl. 20: anløb Brünsbüttel,
26. juli ved højvande: afsejling Brünsbüttel,
26. juli efter ca. 12 timer: anløb Bremen,
27. juli: reservedag,
28. til 31. juli: Flygtningebåden i Bremen,
1. august ved højvande: Afsejling Bremen,
1. august efter ca. 12 tim. : anløb øen Noderney,
2. august: reservedag,
3. til 6. august: Flygtningebåden på øen Norderney,
7. august ved ebbe: afsejling Norderney,
7. august efter ca. 2 timer: anløb Norddeich,
8. til 9. august: Flygtningebåden i Norddeich,
10. august ved ebbe: afsejling Norddeich:
10. august efter ca. 7 timer: anløb Emden,
11. – 13. august: Flygtningebåden i Emden,
14. august ved ebbe: afsejling Emden,
14. august efter ca. 4 tim + sluse: anløb Weener
15. august: Fllygtningebåden i Weener
16. august: ved ebbe: afsejling Weener
16. august: efter ca. 2 timer + sluse anløb Papenburg
17. til 20. august: Flygtningebåden i Papenburg + omladning af skulpturer
21. august ved flod: afsejling Pappenburg,
24. august: anløb København via Kielerkanal (Rendsburg) og diverse havne,
Kulturhavn København / Ofelia Plads ved skuespilhuset (jomfruhummer)
24. – 27. august: Deltagelse i Havnekulturfestiival (Træskibssammenslutningen)
27. august kl. 20: afsejling København
28. august kl. 11: anløb Ebeltoft.
Foodfestival, Tangkrogen Århus:
31. august kl. 11.: Afsejling Ebeltoft
31. august kl. 14: Anløb Marcelisborg, Tangkrogen
1. til 3. september: Foodfestival, Århus
3. september kl. 19: Afsejling Marcelisbrog, Tangkrogen
3. september kl. 22: Anløb Ebeltoft.
Gilleleje (jomfruhummer):
7. september kl. 8: Afsejling Ebeltoft.
7. september kl. 19 Anløb Gilleleje.
8. til 10. september arrangement Gilleleje.
11. september kl. 3. Afsejling Gilleleje.
11.september kl. 18. Anløb Bønnerup.
Grenå og Bønnerup (Kattegatcenter)
28. september kl. 08: afsejling Bønnerup
28. september kl. 10: anløb Grenå
28. – 30. september: arrangement Grenå / Kategatcenter
30. september kl. 19: afsejling Grenå
30. september kl. 21: anløb Bønnerup
1. oktober: arrangement Bønnerup
Fiskerimesse Ålborg:
9. oktober kl. 12: Afsejling Bønnerup
9. oktober kl. 18: Anløb Hals
10. oktober kl. 8: Afsejling Hals
10. oktober kl. 11: Anløb Ålborg
11. til 13. oktober: Fiskerimesse Ålborg
14. oktober: Afsejling Ålborg
14. oktober: Anløb Bønnerup

Posted in: Dagens Nyheder, M/S Anton, Nyheder, Støttekredsen "Antons Venner"

Leave a Comment (0) →

Efterårstur med M/S Anton 2016

På medlemstur med Anton

Levende Hav gennemførte i forbindelse med efterårsferien fire medlemsture: To i Mariager Fjord med afsejling fra Hobro, en i Lillebælt med Middelfart som udgangspunkt og en Roskilde Fjord med afsejling fra Frederikssund. Turene var alle velbesøgte og selv om vejret var blæsende og regnfuldt, så var folk glade og velfornøjede – måske også stimulerede af den gode “fiskefrokost”.

anton_tur01

Posted in: M/S Anton, Nyheder, Støttekredsen "Antons Venner"

Leave a Comment (0) →

Forventede dramatiske nedskæringer af torskekvoten

Forventede dramatiske nedskæringer af torskekvoten

Kystfiskeriet i Den Vestlige Østersø kan ende med helt at forsvinde i forbindelse med de forventede dramatiske nedskæringer af torskekvoten. Derfor har Levende Hav henvendt sig bl.a. til Folketingets fiskeriordførere med et konstruktivt forslag, som vil give det naturskånsomme kystfiskeri en chance for overlevelse.

Landsforeningen Levende Hav
29. september 2016.

Forslag til beslutningstagere angående de planlagte drastiske begrænsninger af torskefiskeriet i Den Vestlige Østersø.

Indledningsvis skal understreges, at Landsforeningen Levende Hav principielt går ind for, at fiskeriindsatsen fastlægges inden for bæredygtige rammer i tråd med fiskeripolitikkens artikel 2 om, at fiskeridødeligheden skal have et omfang, der sikrer at fiskebestandene forbliver over et niveau, der kan give det maksimalt bæredygtige udbytte.

Når dette er udtrykt, så vil vi gerne tilføje, at begrænsninger i fiskeriet særlig bør gælde for den del af fiskerflåden, som først og fremmest har ansvaret for overfiskningen og ligeledes den del af flåden, som ikke er hjemmehørende i havne ud til de farvande, hvor den drastiske reduktion skal finde sted.

Store fartøjer med stor maskinkraft er i stand til at fiske i andre havområder og har derfor alternative muligheder. Nogle af de største kvotejere i den vestlige Østersø er således ikke hjemmehørende i vestlige Østersø, idet ejerskab af fiskerettigheder for torsk ligger på fartøjer ejet af større rederier uden for området

Der er 310 fartøjer, som har FKA rettigheder på torsk i vestlige Østersø. De 20 fartøjer der har de største tilknyttede fiskerirettigheder på torsk fremgår af nedenstående tabel. De ejer tilsammen 40 % af fiskerettighederne på torsk i den vestlige Østersø. Over 50 % af disse er ikke hjemmehørende i vestlige Østersø. Flere af fartøjerne har samme ejer, så reelt ejer 13 personer 40 % af kvoten.

Kvoteandel i 0/00

ND153 – Trawler, Borre, Klintholm 49,27

R355 – Trine Louise – Walter Vendelbo – Thisted 35,46

FN43 -Kvotejolle – Walter Vendelbo – Thisted 29,91

HM292 – Kirstine Vendelbo – Walter Vendelbo – Thisted 29,3

HM555 – Kingfisher – Svenn Anker Gasberg Grønkjær – Hanstholm 28,67

ND60 – “Lene Sara” – Svenn Anker Gasberg Grønkjær – Hanstholm 27,62

R231 – “Ocean Laura” – P/R Ocean Laura – Nexø 20,2

AS350 – “Frivagten” – Bornholms Forvaltning ApS – Nexø 18,39

R222 – “Bornø” – Bornø Aps – Allinge 17,46

HM120 – “Astoria” – Asger Scharff Christiansen – Hanstholm 17,26

SG75 – “Jank” – Jan Egedgaard Hansen – Bagenkop 16,22

R161 – “Christina Michelle”, Bornholms Forvaltning ApS – Nexø 13,11

L153 – “Malle” – Tommy Bach – Thyholm (tæt på Thyborøn) 11,91

O91 – “Albatros” – Søren Boll Clausen – Kerteminde 11,69

HM492 – “Doris Vendelbo” – Walter Vendelbo – Thisted 11,58

RI515 – “Michelle” – Hvide Sande Puljefiskeri Aps – Hvide sande 11,09

R60 – “Tasmania” – Walter Vendelbo – Thisted 11,02

FLH829 -Kvotejolle – Verner Møller Jensen – Hvide sande 10,9

RI236 – “Lisbeth Frich” – Jens Frich – Ringkøbing 10,08

SG30 – “Louise” – Fiskeriselskabet Louise Aps – Bagnekop 10,08

Kilde: NaturErhversstyrelsens register over IOK og FKA andele.

Små fartøjer tilpasset et lokalt fiskeri har vanskeligt ved at finde alternativer. Dette er også konklusionen i rapporten ”Financial consequences for Danish fishermen following a reduction in the cod quota for the western Baltic Sea” fra IFRO, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, juli 2016. Den konkluderer, at det er helt realistisk, at små fartøjer er forsvundet, når der engang – måske ad åre igen kan lukkes op for torskefiskeriet. Det lokale fiskeri fra de mange små havne vil uddø, hvilket vil være endnu et slag mod livet i udkantsområderne, og det bæredygtige og skånsomme kystfiskeri.

Levende Hav foreslår derfor:

ICES-anbefalingerne efterleves.

Fartøjer, som ikke er hjemmehørende i Den Vestlige Østersø får suspenderet deres fiskerettigheder for en 5-årig periode. Det samme sker for fartøjer over 17 meter. Der udbetales kompensation for dette indgreb.

Disse kvoteandele fordeles – med baggrund i de eksisterende kvoter – forholdsmæssigt mellem de hjemmehørende fartøjer under 17 meter, der fisker med passive redskaber.

Herudover anbefaler Levende Hav:

Alternative fiskerimuligheder opretholdes eller understøttes:

Sogarnfiskeriet opretholdes.

Tejnefiskeri i det lukkede område ved Kullen muliggøres.

Der sættes turbo på kystfiskernes muligheder for at opstarte konk- og krabbefiskerier.

På denne måde kan vi bevare en bæredygtigt, skånsomt kystfiskeri i den vestlige Østersø, selv om kvoten for torsk beskæres drastisk i det kommende og måske følgende år.


Posted in: Dagens Nyheder, DK Politik, DK Politik 2016, EU Politik, EU Politik 2016, Kystfiskeri, Nyheder

Leave a Comment (0) →

Naturskånsomt Kystfiskeri efter Jomfruhummer

Naturskånsomt Kystfiskeri efter Jomfruhummer

jomfru

Levende Hav har nu gennemført første afdeling at det to-årige projekt, “Naturskånsomt Kystfiskeri efter Jomfruhummer”. Projektet består i at introducere fiskeri af jomfruhummer med tejner som alternativ til det danske på flere måder miljøbelastende jomfruhummerfiskeri med bundtrawl.

Denne del bestod af en researchrejse til skærgården på den svenske vestkyst og den norske sydkyst. Her er førsteudgaven af rapporten med billag med epokegørende konklusioner til gavn for fiskernes økonomi, for biodiversiteten og for klimaet.

Her kan du læse hele rapporten med bilag og hente den som PDF fil.

 

Posted in: Dagens Nyheder, Kystfiskeri, Miljødebat, Nyheder

Leave a Comment (0) →

Opfordring til medlemmer af Levende Hav

Kære Levende Hav medlemmer

Foreningen Fair Fishings (FF) metoder i fiskeriudviklingsprojektet i Somaliland tager udgangspunkt i de metoder og principper, som er udviklet i Landsforeningen Levende Hav (LLH). FF og LLH er ikke makkere i officiel forstand, men vi samarbejder i forbindelse med en EU ansøgning og i forbindelse med en Fair Fishings exitstrategi.

Jeg håber nu det samarbejde kan udvides og har aftalt med Knud at Fair Fishing, kan få lov til fiske lidt i det Levende Hav. Fair Fishing har brug for støtte medlemmer. Vi er tvunget til at hente foreningens økonomiske støtte igennem indsamlinger i Danmark og udlandet. Dertil har vi brug for de 300 medlemmer som gør det muligt at indsamle via internettet, samtidig med at bidragene kan fratrækkes på selvangivelsen.

I DR1 Horisont mandag den 5. maj 21.55, så og hørte at DANIDA ikke mener at de skal/kan støtte Fair Fishing. Det har givet os et problem for med Christian Friis Back som minister fik vi en tilkendegivelse fra ham på at vi ville få en bevilling til 2014 budgettet og en genforhandling af aftalen mellem Danmark og Somaliland, for 2015, for at fiskeriet på den danske støtte til Somaliland 2014 – 2016.

Men så gled ministeren som bekendt i GGGI sagen og med ham forsvandt vores aftale ud i det blå. UM og DANIDA embedsværket er modstander af Fair Fishing og det var også ministeren som satte embedsværket på plads, for at Fair Fishing kunne blive støtte. Det er ikke lykkes os at overbevise de to efterfølgende ministre om at løfte Fair Fishing arven efter Christian Friis Back.

Vi har ansøgninger til behandling i shipping branchen, og forhåbentlig løfter de os over revet, men vi skal også have indsamlinger. Derfor håber jeg nu at I vil støtte Fair Fishing med et medlemskab til 200 kr./år.

Hvis kan I bruge følgende to indgange https://www.indiegogo.com/projects/fair-fishing-somaliland og http://fairfishing.org/product/private-membership/

Fair Fishing har pt. ca. 100 private medlemmer og 6 firmamedlemskaber. Fair Fishing udsender et nyhedsbrev hvert kvartal.


Fotoet er fra et uges seminar i marts 2014 Berbera hvor 18 fiskere fremstillede garn og langliner.

Bedste hilsner Kurt.

Posted in: Dagens Nyheder, Enkeltsager, Miljødebat, Nyheder, Projekter, Støttekredsen "Antons Venner"

Leave a Comment (0) →

Åbent brev til Miljøminister Kirsten Brosbøl

Til: Miljøminister Kirsten Brosbøl
Børsgade 4
1215 København K

København d. 5. maj 2014

Anmodning om NGO-møde angående Danmarks
implementering af EU’s havstrategidirektiv

Kære Kirsten Brosbøl
I februar 2014 offentliggjorde Europa-Kommissionen sin første vurdering af havstrategidirektivet
(2008/56/EC), hvor der blev givet et detaljeret overblik over medlemslandenes arbejde med deres
havstrategier. Samlet set viser vurderingen, at der er alvorlige mangler i landenes gennemførelse,
koordinering og integration med andre EU-direktiver. Generelt ser det dårligt ud hele vejen rundt i de
europæiske medlemslande, men det ser især skidt ud for Danmark. Kun Portugal klarer sig dårligere end
Danmark.

Danmark kritiseres gennemgående for uklare og utilstrækkelige definitioner og målsætninger, og der
mangler i flere tilfælde klare tidsrammer og grænseværdier. Dertil er der også store vidensmangler, og
der mangler sammenhæng mellem kriterierne for god miljøtilstand, de identificerede trusler og de
opstillede mål. EU foreslår bl.a., at Danmark forbedrer sine målsætninger og definitioner af ”god
miljøtilstand”, og at det sker i forbindelse med et nyt dansk havovervågningsprogram, som kan skaffe
den manglende viden.

Vi er meget bekymrede over disse konklusioner og over det lave ambitionsniveau i det hidtidige arbejde
med dette direktiv. Vi vil derfor gerne anmode om et møde med dig for at diskutere bl.a. følgende:

– Hvilke tiltag påtænker Danmark for at forbedre resultaterne af denne vurdering af Danmarks
havstrategi?
– Har Danmark planer om at revurdere de danske miljømål?
– Vil der blive afsat midler til iværksættelse af et nyt havovervågningsprogram?
– Hvilken rolle ser Danmark at de regionale konventioner og aftaler heri kan og bør have i
forbindelse med udmøntningen af fælles indsatser for havmiljøet (eksempelvis OSPAR’s
regionale plan for marint affald)?
– Hvordan vil NGO’erne i fremtiden blive inddraget i Danmarks implementering af
havstrategidirektivet?

Vi mener, at Danmark under din ledelse kan forbedre situationen med udvikling af
overvågningsprogrammer og foranstaltninger og derved sikre, at genoprettelsen af et sundt og levende
dansk havmiljø kommer på rette spor.

Havstrategidirektivet er et ambitiøst stykke lovgivning, som ikke kan få opfyldt sine målsætninger,
medmindre der er politisk vilje og mod til at tilgodese vores miljømæssige forventninger også for de
fremtidige generationer. Vi har simpelthen ikke råd til at fejle i denne pligt.
På forhånd tak for din opmærksomhed, og vi ser frem til at mødes med dig om dette emne.

Med venlig hilsen,

Christina Abel, Oceana (cabel@oceana.org)
Henning Mørk Jørgensen, Danmarks Naturfredningsforening (hmj@dn.dk)
Mette Blæsbjerg, WWF Verdensnaturfonden (m.blaesbjerg@wwf.dk)
Erik Bjørn Olsen, Landsforeningen Levende Hav (ebogmt@gmail.com)
Hanne Lyng Winter, Greenpeace (hanne.winter@greenpeace.org)
Hans Meltofte, Dansk Ornitologisk Forening (hans.meltofte@dof.dk)

Posted in: Dagens Nyheder, Enkeltsager, EU Politik, Miljødebat, Nyheder, Politik

Leave a Comment (0) →

Levende Hav i gang med ”fisker til fisker projekt” i det sydlige Tanzania.

For snart længe siden modtog Levende Hav en opfordring fra en lille NGO i Mtwara-regionen i det sydlige Tanzania til at indgå i et samarbejde om et udviklingsprojekt til fordel for fiskerne i området, dels med det formål at fremme bæredygtigheden i fiskeriet der og dels for at organisere fiskerne.

Levende Hav sendte i efteråret 2012 foreningens tidligere formand, Kurt B. Christensen på en 10 dages rejse derned for at undersøge forholdene, samt for at få et indtryk af den mulige samarbejdspartner, KIMWAM.

Besøget faldt positivt ud og begge parter var enige om at foreslå et fælles projekt. Der blev udarbejdet en fælles rapport, som kunne danne udgangspunktet for et 10-årigt samarbejde og en ansøgning til CISU (tidligere Projektrådgivningen) om et første delprojekt på 18 måneder. .

Der blev investeret megen energi i ansøgningsarbejdet, men desværre fik Levende Hav hele to afslag. Nu er det imidlertid lykkedes efter den tredje ansøgning. Levende Hav har netop modtaget besked om, at der er bevilget 500.000 kr. til det planlagte 18. måneders projekt.

I Levende Hav er vi begejstrede over, at vi holdt ved og over, at vi gav det en sidste chance med en tredje ansøgning. Vi glæder os meget til at komme i gang med samarbejdet.

Her på hjemmesiden vil vi senere informere mere om projektets forløb.

 

Knud Andersen
Formand

Posted in: Dagens Nyheder, Enkeltsager, Projekter

Leave a Comment (0) →

Forundersøgelses- og det fælles færdiggørelsesbesøg i Nagapattinam, 8 timers buskørsel syd for Chennai (Madras), er nu afsluttet.

Levende Havs formand, Knud Andersen, og Eva Munk-Madsen er nu hjemvendt fra kystbyen, Nagapattinam, på Indiens østkyst, hvor NGO-en SNEHA er hjemmehørende. SNEHA står for ”Social Need Education and Human Awareness”.

Levende Hav og SNEHA er blevet enige om at formulere en ansøgning til CISU om støtte til et 3-årigt projekt, der går ud på at bakke SNEHA op i at oprete og udvikle kvindeproduktionskooperativer og netværksgrupper med det formål at styrke kvindernes position i fiskersamfundene, deres indkomstgrundlag, herunder gennem oprettelse af indkøbsforeninger, og deres muligheder for at fremme kvinders rettigheder.

Baggrunden er bl.a., at mens kvinderne før skabte sig deres eget indkomstgrundlag ved at forarbejde og sælge de fisk, som mændene fangede, så bliver mere og mere af fangsterne solgt direkte til eksport (både til udlandet og internt i Indien). Derved er kvindernes position og indflydelse i familierne svækket, hvilket er uheldigt, da kvinderne er centrale, når det gælder at tage vare på ansvaret for familie og børn.

Vi fik de første to dag i Nagapattinam lejlighed til at overvære og deltage i to dages workshop med kvinder fra forskellige fiskersamfund. Det var meget bevægende for os at se, hvor engagerede kvinderne var. De fremkom med mange forslag til produktioner og aktiviteter, de kunne arbejde med. Vi tog også tre interviews med enkelte kvinder, hvor de klart gav udtryk for, at udover, at produktionerne skaffede dem en vigtig supplerende indtægt, så betød samvirket i grupperne særdeles meget i retning fællesskab, netværksdannelse, samt respekt og statusløft for dem.

Vi havde også lejlighed til at overvære SNEHA’s kursusvirksomhed.

Jeg havde under besøget lejlighed til at besøge 5 små og større landingspladser og kystsamfund. Disse besøg gennemførtes mest tidligt på dagen, inden workshoppene og det øvrige arbejde.

De sidste dage gik elles med at drøfte et muligt fremtidigt projekt igennem og herunder at formulere et detaljeret budget.

Eva og jeg vurderer, at der kan komme et konstruktivt og meningsfyldt projekt ud af samarbejdet med SNEHA. Nu gælder det om at få lavet en ansøgning, og så må vi se om CISU’s bevilligsenhed er af samme vurdering som os.

Det skal endelig fortælles, at vi både på ud- og hjemrejsen blev godt modtaget på ICSF’s kontor i Chennai. ICSF står for International Collective in Support of Fishworkers. Den kvindelige leder, Chandrika, har vi mødt tidligere i København i forbindelse med en af Fiskerinetværkets konferencer. I den forbindelse var hun også på en mindre sejltur med Anton, mindede hun mig om, mens vi spiste afskedsmiddag i Chennai.

 

Knud Andersen

 

 

Posted in: Dagens Nyheder, Miljødebat, Nyheder, Projekter

Leave a Comment (0) →

Bevilling givet til muligt fiskersamfundsprojekt på Indiens østkyst

Levende Hav har fået bevilget penge af Civilsamfundspuljen til en forundersøgelse til muligt fiskersamfundsprojekt i Tamil Nadu regionen på Indiens østkyst.

Da Levende Hav i 2012 arbejdede med at lave rapporten: ”Fishing for the Millennium Development Goals: Small Scale Fishing Showing th Way Forward” (2013), indgik bl.a. et feltarbejde fra fiskersamfund i Tamil Nadu. Under dette arbejde kom rapportens hovedforfatter, LLH-medlemmet, Eva Munk-Madsen, i kontakt med en lokal NGO, ved navn SNEHA (Social Need Education and Human Awareness). Denne organisation foreslog et samarbejde på længere sigt. Levende Hav har ansøgt CISU om midler til en forundersøgelsesrejse derned for at vurdere og gennemdiskutere grundlaget for en mulig større fremtidig projektansøgning.

Projektet vil gennem etablering af samarbejde og organisering af kvinder fra landsbyer i Tamil Nadu give flere kvinder adgang til dygtiggørelse og indkomstkonsolidering, udvikle produktionskooperativer for fiskerkvinder til salg og udveksling af lokale produkter gennem netværksetablering i et større regionalt område. Gennem styrkelse af kvinders produktive bidrag stabiliseres kvinders usikre livsophold. Gennem styrkelse af kvinders organisering og selvbevidsthed styrkes deres position socialt og politiski familien, i landsbyen og i samfundet generelt.

Eva Munk-Madsen og Levende Havs formand, Knud Andersen, er i Tmil Nadu sidste halvdel af januar.

Posted in: Dagens Nyheder, Enkeltsager, Miljødebat, Nyheder, Projekter

Leave a Comment (0) →

M/S Anton besøger Nyhavn fra d. 3 til d. 15 december

Levende Havs kutter, Anton, ligger i Nyhavn i København fra den 3. til den 15. december som led i Levende Havs oplysningskampagne for lokalt baseret, naturskåånsomt og klimavenligt fiskeri.
Anton ligger side om side med Thorup Strandfiskernes kutter “Jammerbugt”, som sælger Thorup Strandfiskernes naturskånsomt fangede fisk. Begge kutterne er fortøjet i højre side af Nyhavn uden for Nyhavnsbroen. Samtidig har Levende Hav opstillet sin udstilling om det bæredygtige kystfiskeris problemer ved Mindeankeret, hvor Nyhavn ender ved Kongens Nytorv. Kom og besøg Levende Havs folk og få en snak.

Posted in: Dagens Nyheder, Enkeltsager, M/S Anton, Miljødebat 2013, Nyheder

Leave a Comment (0) →
Page 1 of 4 1234