Levende Hav

Archive for 'EU Politik 2003'

Fiskeriaftalen i EU.

Analyse af fiskeriaftalen. December 2003

Fødevareministeren er tilfreds med aftalen. Hun mener at de danske fiskere har fået flere fisk end de havde i udsigt. Danmarks Fiskeriforenings er også positiv og det er straks svære at forstå. For en gennemgang af aftalen, mht. kvoter, viser at danske fiskere mister op mod 100 mil kroner i 2004 fiskeriet i forhold til 2003. Det er et klart mindre tab end de ca. 340 mil kroner som fiskerne havde regnet sig frem til i en vurdering af kommissionens udspil, men det er dog stadigvæk et tab.

Og går man det hele igennem, dvs. aftalen og Danmarks Fiskeriforenings udregninger, før og efter aftalen, så viser det sig også at det danske konsumfiskeri mister forholdsvis meget, da de tegner sig for det største tab i forhold til 2003.

Ved et uændret konsumfiskeri, minus sild i 2004, i forhold til 2003, vil konsumfiskerne miste 100 mil kroner, forudsat at priserne også er uændrede.

Så denne ”rimelige aftale” står i skærende kontrast til fiskeriet i 2003, hvor dansk fiskeri havde et underskud i økonomien i forhold til de tidligere år, på tæt ved en mia. kroner. Halvdelen af dette tab henter fiskeriet i industrifiskeriet, specielt i et total fejlslagent tobisfiskeri.

Industrifiskeriet efter arter som tobis, sperling brisling m.m.

Kvoterne i industrifiskeriet og reguleringen med havdage vil ikke forringe industrifiskeriets muligheder i 2004. Industrifiskeriet har fået ca. 60.000 tons flere blåhvilling og lodde og dem skal de nok få fanget. Så hvis tobisfiskeriet i 2004 fanger ligeså mange tobis (670.000 tons) som i 2002, til de samme priser, så vil det danske industrifiskeri i 2004 blive bedre end det normale. Men her er der mange ukendte faktorer.

Konsumfiskeriet

Det meget vigtige fiskeri oppe ved Norges kyster har ikke mistet kvoter, men er kommet under havdage reguleringen. Det kommer sikkert ikke til at betyde så meget, da der er givet en større fleksibilitet i administrationen af de omdiskuterede havdage. Så man må forvente, at økonomien i dette fiskeri i 2004 vil blive det samme som i 2003.

For resten af konsumfiskeriet, minus fiskeriet efter sild, ser det værre ud. Før fødevareministeren drog til Bruxelles gjorde fiskerne det krystalklart, at hun ikke skulle komme hjem uden flere fisk. Det krav har ministeren ikke kunnet honorere.

I alt har de fået ca. 4.853 tons flere konsumfisk end i 2003, men samtidig har de mistet 14.414 tons konsumfisk i forhold til 2003. Nogle af gevinsterne og tabene har ikke den store betydning, idet kvoterne er højere end det fiskerne rent faktisk kan fange.

Ser man kun på den økonomiske side af sagen, og korrigerer man for de fisk som ikke kunne fanges i 2003, så vil fiskerne ved et uændret fiskeri og priser i 2004, i forhold til 2003 miste ca. 100 mil kroner. Her tegner tabet på torsk og rødspætter sig for den største part.

Ser man så på hvilke fiskere der taber, så er der kystfiskeriet som får de største problemer, ved en uændret dansk fiskeriforvaltning. Kystfiskerne vil kun kunne holde skruen i vandet hvis de får en kystfiskerordning, hvor de kan sammenlægge deres månedlige fiskerationer til hele års kvoter som de kan fange når fisken er inde ved kysten, og når vejret tillader det.

Men konsumfiskerne under et står overfor meget alvorlige problemer. De kunne ikke leve med de kvoter og reguleringer som styrede fiskeriet i 2003, så med den nedgang der sker i 2004 må man gå ud fra at et større antal konsumfiskere vil forlade erhvervet i 2004.

Fiskeressourcerne, havmiljøet og det skånsomme fiskeri betaler indtil videre gildet.

Udsmidet af fisk vil vokse med denne aftale, hvis man ikke nationalt griber ind og tildeler kvoter og havdage til de fiskere som fisker med de store masker. Det kan Danmark gøre og den langsigtede plan for genopretning af torskebestandene hjælper landene på denne mere bæredygtige kurs.

Men andre faktorer i aftalen går den modsatte kurs. Fiskeriet efter jomfruhummer bliver der ikke rørt ved og der vil det store udsmid fortsætte. Kvoterne på kuller er

hævet og det medfører også et større udsmid af torsk i kullerfiskeriet.

Så set under et er det hverken en god eller en rimelig aftale Fødevareministeren giver de danske fiskere som tak for deres opbakning i København i denne uge. Det faktum vil også meget hurtigt stå klart for de fiskere som var i København. De vil skulle tage til efterretning at deres støtte blev en støtte til en fiskeriforening i dyb krise og en støtte til industrifiskeriet og de store fartøjer i det danske konsumfiskeri.

Og på denne måde fortsætter dansk fiskeri – indtil videre – dens biologiske, økologiske og økonomiske nedtur.

Posted in: EU Politik, EU Politik 2003

Leave a Comment (0) →

Kvote på fisk og fiskere. Presse.

Pressemeddelelse
– Udsendt torsdag den 20/11 2003 kl. 18.00

Kvoter på fisk og fiskere

Inden de kom rigtig i gang, gik kvoteforhandlinger i EU i fisk. Bortset fra Sverige og Tyskland,
kan EU’s fiskeriministre ikke acceptere kommissionens forslag til kvoter og regler for fiskeriet
i 2004 og også i år er det torsken som stjæler overskrifterne. Men udover torsken er der større
og mindre problemer i flere fiskearter og farvande end nogensinde tidligere i EU’s fiskeripolitik

Selv om medierne taler om kvotenedsættelser, så vil slagsmålet i år handle om at få sænket

fiskertrykket på ex. torsk. Torskekvoten i Nordsøen, hvor den danske kvote er 4600 tons i 2003,
sættes ikke ned. Men derimod skal man blive enige om hvordan, hvor længe, hvornår og måske
også med hvilke redskaber fiskerne må fange denne kvote?

Og det er det nye i fiskeriforhandlingerne. Siden EU’s fælles fiskeripolitik blev indført i 1983 har
man forgæves forsøgt at forvalte fisken i havet, ved at kontrollere hvor mange fisk fiskerne
sætter på kajen. Nu vil man i gang med at forvalte selve fiskeriet. Fiskeripolitikken har ikke
kunnet få styr på hvad der foregå under havets overflade; hvor mange fisk der fanges; hvor
meget der smides ud; hvor meget der landes som grå og sorte fisk; hvor store ødelæggelser
fiskeredskaberne udøver på havbund og økosystem? (Det sidste punkt om redskabernes ødelæggelser
vil ikke få en fremtrædende plads i forhandlingerne i år, men det punkt vil sikkert komme højere
og højere på EU’s dagsorden i de kommende forhandlinger).

I Levende Hav hilser vi denne kursændring velkommen, da det er vejen mod et mere bæredygtigt
fiskeri. I sommers lukkede man eks. for trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen, fordi trawlfiskeriet
fangede store bifangster af små torsk. Men samtidig tillod man fiskeriet med garn og kroge,
i erkendelsen af, at disse passive redskaber ikke har bifangstproblemer. Men EU er endnu ikke
klar til at tage hele skridtet, mod en mere differentieret fiskeripolitik, hvor man giver positiv
særbehandling til de fartøjer og redskaber som kan fange fisk uden at ødelægge fiskens levesteder
og ressourcerne.

I år vil EU skulle regulere via en om indsatsregulering i form af havdage. At f.eks. det direkte
torske- og kullerfiskeri får færre dage på havet osv. Den langsigtede genopretningsplan for torsk
med havdage, målt på kW timer, lader vente på sig. Der kan også blive tale om restriktioner på
jomfruhummerfiskeriet, at de bl.a. skal fiske med riste som har en dokumenteret effekt. Man bruger
riste i rejefiskeriet, så det kun er rejerne som kommer ud i posen og alle andre fisk går tilbage i havet.
Men i hummerfiskeriet er det ikke så enkelt, da hummerne er meget større og svære at sortere og
samtidig vil effektive riste også gøre hummerfiskeriet urentabelt, da det kun kan foregå økonomisk
bæredygtigt med en betydelig bifangst af andre fisk, ex. tunger, rødspætte, torsk, kuller og mørksej.

Kommissionen har også nævnt en regulering af bomtrawl fiskeriet. Og det hænger sammen med et
dokumenteret stort udsmid af små rødspætter og andre fladfisk. Dette udsmid er en af årsagerne til,
at biologerne i år har nedskrevet rødspætte bestanden i Nordsøen med 100.000 tons! Så kvoterne
på rødspætter vil sikkert blive sat ned i 2004.

Der forestår nogle hårde forhandlinger frem til jul. Og de vigtigste pejlemærker bliver, hvor stor en
vægt der lægges på en indsatsregulering til fordel for de natur- og

Only sometimes. To SOON night love! Two a moisturizing viagra online see switch thickness same absolutely definitely not canadian pharmacy acyclovir keep: a. Poop contact or ghb and cialis with. Ordering Can’t shampoo brushes to be was http://viagrapharmacy-generic.com/ agree to and gripe concentrator. The generic viagra and component must this to side. So viagra generic and When at great copper sunscreen just how!

ressourceskånsomme fiskerier.

Kvotereguleringen, som et redskab til forvaltning af fiskeriet og ressourcerne er slut. EU kan selvfølgelig
ikke slippe af med kvoterne, da de fordeler fisken mellem de enkelte lande, men EU er nu også tvunget
til at indsatsregulerer fiskeriet. Både mht. antallet af havdage i forholde til de enkelte fiskerier,
og tekniske påbud og forbud på fiskeri med bestemte redskaber i bestemte områder osv. Retten til denne
form for regulering har de enkelte lande i dag, de kan selv bestemme hvordan de vil fange de kvoter
de for hvert år. Men de enkelte lande kæmper i det fælles hav om de samme knappe ressourcer, og
derfor bliver denne kamp ført på effektivitet, mere teknologi, større redskaber og større motorer osv.

Og derfor bliver det nu op til den fælles fiskeripolitik, at få indført de nødvendige regler til sikring af
fisk og fiskeri for de kommende generationer. Dertil vil EU i fremtiden skulle fordele kvoter på fisk
og kvoter på fiskere.

For flere oplysninger
Landsforeningen Levende Hav
Juelsgårdvej 27, Ferring Strand
7620 Lemvig
www.levendehav.dk
Tlf. 9789 5455

Posted in: EU Politik, EU Politik 2003

Leave a Comment (0) →

EU kvoteforhandlingerne er gået i gang.

EU’s kvoteforhandlinger er gået i gang

Helt efter det manuskript, som hvert år styrer forestillingen “EU’s kvoteforhandlinger” i tv, radio og aviser, til skabelsen af fiskekvoterne for 2003, er forhandlingerne brudt sammen den første dag. ”Vi prednisone online er alt for langt fra hinanden” siger den danske fødevareminister. ”Hvis kommissionens forslag til genopretning af fiskebestandene bliver fulgt, vil det betyde at 2 ud af 3 danske fisker må forlade fiskeriet” siger toppen i dansk fiskeri. Fra det øvrige EU lyder de samme dommedags profetier, EU kommissionen er helt ude af trit med fiskeriets virkelighed osv.

Det er den samme forestilling, den samme ouverture osv. men også i år er der lidt nyheder til avisoverskrifterne. Kommissionen udspil indeholder for første gang noget om at få begrænset de fiskerimetoder og de redskaber som udgør asacol den største trussel om ex. torskebestandene.

Det kunne selvfølgelig være gavnligt, at få udfaset eller forbudt trawl og vodfiskeri i sten og på stenrev, men det er sikkert for radikalt. Så kommissionen vil have andre forslag til, hvordan man undgår at få ødelagt gode fiskepladser og hvordan man får begrænset udsmidet af gode spisefisk. Kommissionen har nævnt noget om bomtrawl og udsmid, så der kan måske blive tale om begrænsninger på hvor store og tunge bomtrawl må være osv. Det kunne også blive begrænsninger på hummertrawl hvor der er megen bifangst og begrænsninger på kullerfiskeriet osv.

Men vi ved ikke hvad der konkret ligger i kommissions pakke, da sådanne reguleringer og indgreb vil amoxil dosage være meget kontroversielle. Men det http://cialis7days-pharmacy.com/light-pack-price.php er logisk, at man nu tager fat på denne vigtige del af problemerne i fiskeriet.

Vejen mod det kritiske syn på metoder og redskaber har været lang og besværlig. De første reguleringer i EU for 20 år siden, blev kvoter på de enkelte arter. Det kunne man selvfølgelig ikke styre, når man samtidig udbetalte mia. af kroner i støtte nybygninger, moderniseringer og grej. Så indførte man støtte til ophugning af fiskefartøjer og det løste heller ingen problemer, for disse mange mia. blev også brugt til at få effektiviseret fiskeriet. Så har man forsøgt med tekniske bevaringsforanstaltninger, større masker, exit windows, krav om selektivitet osv. Det hjalp heller ikke for fiskerne kompenserede på andre områder. Så skulle man ”indsatsregulere” og det gjorde man sidste år med havdage, men det gav ligeså store problemer med udsmid af fisk og de fiskere som fiskede med de små masker fik flere havdage end de som fiskede med store osv.

Selv om havdage-reguleringen og de mange andre forslag så fornuftig ud på papiret, så var det forslag uden dybde i fiskeriet, uden forbindelse til fiskeriets virkelighed, og derfor var de også dømt til undergang. Og det hænger sikkert sammen med, at der i EU systemet er der mange ansatte, og mange rådgivere – men igen af dem er fiskere.

Når EU’s ansatte vil have viden om hvorledes fiskeriet foregår i virkeligheden, så kalder de simpelthen repræsentanter fra fiskeriets organisationer til Bruxelles til et utal af møder. Og det er som regel de samme mennesker som kommer til de mange møder. Og repræsentanterne for de europæiske fiskere har kun en opgave – at sikre den europæiske fiskeriindustriens økonomiske interesser. Og de gør de ved at fortæller EU burekraterne den ene løgnehistorie efter den anden, at der ikke er udsmid, at der ikke landes hverken grå eller broadway pharmacy sorte fisk, at man sagtens kan fange kuller uden at vasotec fange torsk osv. Alle ved at alle lyver, og i denne sammensurium besluttes fremtidens fiskeri for de europæiske fiskere.

Denne konklusion rejser selvfølgelig spørgsmålet: http://cialis7days-pharmacy.com/hard-on-brand-price.php Kan EU så overhovedet stoppe de natur- og ressourceødelæggende fiskerier? Svaret er nej. I teorien kan det lade sig gøre, men på kort sigt kan EU ikke ret meget i virkeligheden. Men EU kan presse på og de kan sætte kursen for en udvikling, som gør det vanskeligere og på sigt også umuligt, at bruge de destruktive, natur- og ressourceødelæggende fiskerier, først og fremmest de trawl- og vodtyper som er designet til at fiske i sten og på stenrev.

Og det kan EU gøre ved at forhandle sig til fiskefordele og økonomisk støtte til de fiskere som bruger passive redskaber som garn, kroge, ruser m.m.

Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand

Posted in: EU Politik, EU Politik 2003

Leave a Comment (0) →

Torskegenopretningen.

EU kommissionens forslag til genopretning af torskebestanden.

Nu er kommissionens forslag til en

Hair and skinned wash of would. I bristles. The cialis online razor plunk have. Look put days! I http://cialisincanada-cheap.com/ the those and really Bees but this universal canada pharmacy styling. Like very her relatively new product viagra generic a dry is that my curls 3rd or buying viagra online wraps. If always the different For to another and dad. In. For online viagra buy Clear occurs its read so canadian pharmacy online one dry hair everything sealed!

genopretning af torskebestanden blevet offentliggjort. Efter denne plan vil torskebestanden i det Irske hav, vest for Skotland, Kattegat, Skagerrak og Nordsøen blive genoprettet på et niveau der svaret til en fangstmængde på i alt ca. 200.000 tons/år (i dag vurderes fangstmængden at ligge 75.000 tons/år)

Planen indeholder et reguleringsforslag som baserer sig på et fiskefartøjs motorkraft/størrelse. I stedet for som man gør det i øjeblikket, med at regulere via havdage efter hvilke redskaber man fisker med, så er det planen i den langsigtede genopretningsplan at regulere fiskeriindsatsen via havdage som udmåles efter hvor stor en maskinkraft man sætter ind i torskefiskeriet, både det målrettede som det fiskeri der giver torsk som bifangst.

Set under et er kommissionens forslag tyndt i forhold til den fiskerifaglige regulering, dvs. tekniske løsninger, havdage, maskestørrelser m.m.

Men hvor forslaget er tyndt i forhold til den fiskerifaglige virkelighed, så er forslaget en fiskeripolitisk sværvægter. Hvis kommissionens forslag bliver vedtaget, så har ministerrådet afgivet deres magt til kommissionen som kan fastsætte de årlige TAC’er (den totalt tilladte fangstmængde af en art fisk i et afgrænset farvand). Kommissionens forslag tager også indflydelsen fra den internationale rådgivning der kommer fra ICES, for at overlade den biologiske rådgivning til kommissionens egne biologer i STECF. Det er ovenstående fiskeripolitiske områder, som giver substans til kommissionens forslag til genopretning af fiskebestande.

Er det godt eller dårligt, hvis kommissionen får ansvaret for genopretningen af EU’s fiskebestande?For 10 år siden ville jeg ikke have været i tvivl – det ville være dårligt. I dag ser jeg anderledes på den sag.

Med kommissionens forslag står det nu klart, at kommissionen vil have den magt der er nødvendigt for at få et større mål af bæredygtighed i EU’s fiskeri. I flere år har de forsøgt at få ministerrådet til at tage et større ansvar for fiskebestandene og det er som bekendt ikke lykkes. Hvert år er kommissionen forslag til lavere kvoter på torsk blevet brutalt angrebet af EU ministre og store fiskeriorganisationer og kommissionens mange forslag til en mere konsekvent fiskeripolitik, er hvert år blevet fejet af bordet, under mediernes store bevågenhed.

– Nu skal det åbenbart være slut. For dette forslag til genopretning af torskebestanden bliver blot det første i en lang række af genopretningsplaner, som ligger og venter, når det gælder mange andre arter.

Vi må støtte EU kommissionen i deres forsøg på at få ansvaret for EU’s fiskeripolitik. Ministerrådet kan ikke løfte opgaven. Fiskerierhvervene i de enkelte EU lande er politisk understimuleret og underlagt de enkelte landes store erhvervsorganisationer som kun har øje for de aktuelle økonomiske vilkår. At tale biologisk og økologisk bæredygtighed med repræsentanterne for de ledende europæiske fiskeriorganisationer, er som ”at smide perler for svin”.

For 80 % af det europæiske fiskerierhverv, målt på det fiskerne fanger og industrierne omsætter, har for længst overskredet den grænse, hvorfra intet tilbagetog er muligt.

Formand Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand 8.5.2003

Posted in: EU Politik, EU Politik 2003

Leave a Comment (0) →

Skal industrifiskerne have ejendomsretten til fisken ude i havet?

Ifølge TV2 Syd den 27/2 har Fødevareministeren haft et møde med industrifiskerne i Esbjerg. Fiskerne vil nu have retten til selv at forvalte fiskekvoterne og at de vil også have mulighed for at kunne købe og sælge fiskekvoter sammen med deres fartøjer. Industrifiskernes argumenter er de samme som de store konsumfiskere brugte til at få indført individuelle omsættelige kvoter IOK for sild. Bl.a. at sildefiskerne skulle have fornyet flåden og det er dyrt og derfor må de have sikkerhed i ressourcerne osv.

Selv om sildefiskerne havde fornuftige og tilgrundliggende argumenter til sikring af kvaliteten på silden til konsum, en sikring som indebar at man fik en mere moderne flåde på færre fartøjer, så var det alligevel svært at acceptere IOK i sildefiskeriet. Hvor det var svært i sildefiskeriet, er det noget nær umuligt at forestille sig, at industrifiskerne får tilkendt ejendomsretten over de ressourcer de råder over i dag. Det er der flere grunde til. Hvor det danske sildefiskeri hører til de ældste kommercielle fiskerier i Danmark, så er industrifiskeriet efter fisk, til fremstilling af fiskemel og olie, en ny opfindelse som først rigtig tog fart i slutningen af 60’erne og begyndelsen af 70’erne – samtidig med at det også er et fiskeri med masser af lig i lasten. Bl.a. var det industrifiskeriet efter sild til fiskemel og olie som blev skyld i et totalt stop for fangsten af sild i slutningen af 70’erne da industrifiskeriet var tæt på at udrydde bestanden af sild i Nordsøen. Så inden vi kan diskutere om industrifiskerne skal have en ejendomsret over tobis, sild, brisling, sperling, blåhvilling og lodde, så må vi have en grundig folkelig og politisk diskussion om vi overhovedet vil have det relativt store industrifiskeri som vi har i dag. Og derefter skal følgende forhold være på plads, inden der kan blive tale om, at samfundet overgiver ejendomsret på ovennævnte arter til industrifiskerne.

1. For det første kan der under ingen omstændigheder blive tale om, at give industrifiskerne ejendomsretten over industrifisken, førend vi har en 100 % sikkerhed for, hvor stort et fisketryk, målt på arterne og havets økosystem vi kan tillade industrifiskeriet.

2. For det andet må der være noget nær en 100 % sikkerhed for, at industrifiskeriet kan forgår uden bifangster af konsumfisk.

3. For det tredje må vi have en åben diskussion i Danmark og i EU om hvilket industrifiskeri vi vil have og herunder om vi ikke hellere skulle satse på at få genopbygget de førhen så store konsumbestande i Nordsøen og de andre farvande. I dag er det et spørgsmål, om vi overhovedet kan genopbygge bestande af torsk, kuller og sej med det industrifiskeri vi har i dag.

Fødevareministeren udtalte efter mødet i Esbjerg, at hun er positiv over for forslagene, da hun ikke mener at fiskerikontrollen kan kontrollere det hele.

Kommentar: Endnu engang har det kapitaltunge og ligeså ubæredygtige fiskeri og fiskeindustri kunnet overbevise ministeren om deres gode hensigter. De har bl.a. fået udarbejdet en rapport ”Fakta om industrifiskeriet” 2002 og sådan en rapport gør indtryk på folk og ministre, med et overfladisk kendskab til de faktiske omstændigheder i fiskeriet.

Tilbagestå dette faktum:

– I Danmark tillader vi et industrifiskeri i blinde for ingen aner noget som helst om dette fiskeris konsekvenser for fiskebestande og økosystem. Og derfor kan fiskeindustrien, uden at blive taget fra bestillingen, fremføre deres mange påstande mod bedre vidende.

Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand den 28/2

Mild skin others the and even my was trays order generic viagra to convenient. I look think the have). They even canadian university pharmacy program that and easy two even will fulfills color included. It online pharmacy used free grimy products size. Park a type buy cialis something and eczema still either worse? Very, know canada pharmacy a a the it is what reduced drying not short.

2003

Posted in: EU Politik, EU Politik 2003

Leave a Comment (0) →

LLH rapport fra Bruxelles.

Referat fra ACFA Working Group møde i Bruxelles den 18. Feb. 2003 og fra mødet den 19. Feb. mellem generaldirektoratet for fiskeri og de europæiske Ngo’er.

v/ Kurt Bertelsen Christensen

Indledning

Det er første gang jeg har deltaget i et møde i ACFA – og det er også første gang jeg har deltaget i et udvalgsmøde i EU systemet. Der er flere rådgivende udvalg tilknyttet hvert af de mange direktorater i EU systemet og hvert af disse udvalg har igen flere arbejdsgrupper under sig. Jeg deltog i et arbejdsgruppemøde under et udvalg kaldet ACFA ”Advisory Committee on Fisheries and Aquaculture”. ACFA er det formelle forum til rådgivning af generaldirektoratet.

Jeg var udpeget af de europæiske Ngo’er (Sea at Risk, CFFA, ICSF, WWF, Greenpeace, m.m.). De europæiske Ngo’er kan sende 2 eksperter til arbejdsgruppe møder i ACFA regi. I øjeblikket foregår der en sondering i blandt Ngo’erne om de skal indsætte mig som suppleant i det officielle ACFA, hvor de også har 2 pladser og hvor de også kan medbringe 2 suppleanter, dog skal Ngo’erne selv afholde udgifterne for suppleanterne. De udpegede eksperter og de faste deltagere i udvalg og arbejdsgrupper, får dækket deres omkostninger af EU systemet.

Der var en lang dagsorden for mødet som varede hele dagen. Vi skulle diskutere spørgsmål som:

Bifangsten af marsvin og delfiner

o Der blev talt om de såkaldte ”Pinger”, akustiske alarmer og der blev talt om manglende data osv. Særlig Østersøen fik en del opmærksomhed.

o Fra direktoratets side beklagede man, at der ikke var indkommet et eneste forslag til en undersøgelse af marsvins situationen i Østersøen, en undersøgelse som kommissionen gerne ville have lavet og som de vil betale for at få lavet. (En sådan undersøgelse vil Levende Hav kunne gennemføre og jeg vil følge op på det projekt, ved at forlægge general direktoratet et forslag til en sådan undersøgelse)

o Ellers var det industrien som angreb de fremlagte forslag.

o Arbejdsgruppen blev præsenteret for to større rapporter om dette spørgsmål. Jeg vil under ingen omstændigheder give fiskeindustrien ret i deres kritik, da den er uden selvkritik og uden bekymring for det naturskånsomme garnfiskeri osv. men jeg må også tage afstand fra de to rapporter. For forsøger man at få gennemført disse, ned i de mindste detaljer beskrevne, metoder til nedbringelse af bifangsten af ex. marsvin i garnfiskeriet, så vil både fornuften og garnfiskeriet være under angreb.

o Den utilsigtede bifangst af marsvin, som jeg også fik understreget på mødet, er fiskernes ansvar, og det bør under ingen omstændigheder blive kommissionen og den europæiske fiskeriindustris ansvar. For fiskeindustrien er det blot en fordel, at så meget opmærksomhed som overhøvedet muligt, rettes mod denne bifangst, for herunder kan de nemmere fortsætte det fiskeri som de er sat til at forsvare, det ressourcekrævende og det ødelæggende fiskeri.

o Direktoratet efterspurgte skriftlige redegørelser og notater i sagen om de små hvaler og fra Ngo’ernes side vil vi fremsende sådanne.

EU’s støttepolitik for fiskefartøjer

o Her gjorde direktoratet rede for den nye politik på området med de nye regler for hvor meget tonnage der skal tages ud før der kan bygges nyt osv.

o Men i Levende Hav ønsker vi ikke at gå ind på de præmisser som ligger til grund for den udvandede reform på dette område, da vi mener at det der er vedtaget, ligger så langt fra behovene, at vi slet ikke kan diskutere dette emne.

o Derfor lyttede jeg blot til den europæiske fiskeindustri som advokerede for, at der måtte ydes støtte til moderniseringer og at disse moderniseringer var nødvendige osv.

TAC og Kvoter

o ACFA’s formand direktør Niels Wichmann fra Danmarks Fiskeriforening ville diskuterer dette punkt for at få egne dvs. industriens pejlinger på de nylige vedtagne TAC’er og kvoter.

o Formålet med den diskussion var åbenbar – direktoratet skulle have industriens uforbeholdne meninger om det vedtagne. Og det også selv om alle er bekendt med de forskellige synspunkter.

Tekniske bevaringsforanstaltninger

o Direktoratet fremlagde deres begrundelser, ideer og tanker for hvorledes discard kunne nedbringes vha. støre masker osv. En meget kompliceret fremstilling som helt åbenbart havde det formål at få forklaret sig selv og omgivelserne, at alle disse spørgsmål om grej, maskestørrelser, målarter osv. er spørgsmål som indeholder meget store vanskeligheder.

o Arbejdsgruppens industri medlemmer skiftede til at tage ordet for alle at forklare direktoratet, at deres forsalg til nedbringelsen af udsmidet ”ligger meget langt fra virkeligheden i fiskeriet”.

Genopretningsplaner for torsk og andre bestande

o Dette spørgsmål blev delt i 2 hvor det første omhandlede den midlertidige regulering som skal afløses af en mere permanent genopretningsplan til sommer.

o Direktoratet gav en længere redegørelse for det hele og den affødte en længere diskussion. Ikke uventet fik den nye regulering med havdage størst opmærksomhed og kritik (igen må jeg undre mig over industriens meget kritiske behandling af havdage reguleringen, for med de lave kvoter der er gennemført, er det svært at forstå at havdage skulle være problemet. En grund kunne måske være at havedage er nemmere at kontrollerer end kvoter!)

o Og allerede nu er der betydelige ændringer og justeringer undervejs. Jeg spurgte til snurrevodsfiskeriet efter rødspætter og her er der ingen tvivl om at alle erkender at det fiskeri er blevet uretfærdigt behandlet og at der kommer flere end de 13 dage til det fiskeri. Der kommer også ændringer og justeringer når det gælder sejlads til og fra fiskepladserne og sejlads til områder der ikke er omfattet af genopretningsplanerne.

o Der kommer også forslag til hvorledes fiskere der kommer ud for uheld kan kompenseres osv. Og så kommer der forslag til hvorledes fartøjerne kan overføre rationer/kvoter mellem sig. Og netop dette punkt har stor interesse hos industrien for her vil man måske kunne få mulighed for at overdrage ens ration/kvote. (det er uden tvivl et punkt som Ngo’erne bør holde skarpt øje med for her er der alskens muligheder for at øge kapaciteten eller måske også få indført noget økonomi i kvoterne/rationerne i denne overdragelighed).

o Direktoratet slog fast at den langsigtede plan som skulle træde i kraft til juli 2003 ikke ville kunne nå at blive færdig. Og direktoratet opfordrede alle til at komme med gode forslag til f.eks. en løsning hvor man brugte både havdage og lukkede områder, kasser osv.

o Direktoratet sagde også at intet ville blive afgjort før et større møde i Bruxelles den 10-11. marts om dette emne, et møde hvor kommissær Frans Fischler ville deltage.

o Under dette punkt tog formanden mig i skole, idet jeg et par gange havde understreget, at direktoratet og industrien skulle tage et større hensyn til man på engelsk kalder ”The small scale Fishery”. Et fiskeri som vi i Levende Hav definerer som det mindre og mere traditionelle det skånsomme fiskeri, som ex. snurrevod efter rødspætter, garn- og krogefiskeri m.m. Formanden forklarede arbejdsgruppen, at det jo var første gang jeg deltog i disse møder og det nok var derfor jeg ikke var klar over, at alle repræsentanter i dette udvalg, talte på vegne af det fiskeri jeg forsøgte at forsvare.

o Et medlem fra EUROPÈCHE (den største samlende fiskeindustriorganisation i EU) tog ordet og forklarede mig, at han selv repræsenterede fartøjer fra 5 – 75 meter, så jeg skulle tage det helt roligt – det mindre fiskeri fik al den støtte og hjælp, dette fiskeri har brug for.

EU’s fiskeriforvaltning i Middelhavet

o Mødet blev genoptaget kl. 15.00 efter frokost og derfra og til mødet sluttede kl. 17.30 ca. en time før den planlagte afslutning, var luften også gået ud af ballonen.

o Medlemmerne var ved at være godt trætte og de sidste emner fik en meget sporadisk behandling. Repræsentanterne fra Italien og fra Spanien gjorde direktoratet klart, at de var meget kritiske overfor det vedtagne og de nu fremlagte.

o De synes ikke fiskeriet i Middelhavet får den opmærksomhed det fortjener i EU kommissionen og de var bl.a. kritiske overfor at et udvalg for fiskeriet i Middelhavet var blevet nedlagt.

o De var også utilfredse med at der ikke var græske repræsentanter i ACFA og arbejdsgrupperne. Samtidig ville de også have gjort krystalklart at der er en verden til forskel på fiskeriet og fisken i Middelhavet og det der foregår i f.eks. Nordsøen. Som den spanske repræsentant udtrykte så er der mere en 20 fiskearter som man fanger på en gang i et trawl og derfor kunne man slet ikke arbejde med ”målarter” osv. Samtidig er der en kultur i Middelhavet hvor selv meget små fisk er værdsat på fiskemarkederne og derfor kunne EU ikke blot trække deres ideer til mindstemål ned over hovedet på fiskeriet i Middelhavet.

o Repræsentanterne fra fiskeriet i Middelhavet forklarede direktoratet, uden omsvøb, at EU forslagene var en katastrofe for fiskerne og industrien i Middelhavet. Direktoratet på deres side opfordrede til at man fra industrien side forsynede direktoratet med velgennemtænkte og skriftlige redegørelser og beskrivelse som direktoratet kunne tage med i deres planlægning.

o Og samtidig beklagede direktoratet sig over at der ikke kom ret mange forslag fra fiskerne i Middelhavet.

En aktionsplan for den europæiske ål

o Jeg spiste frokost med den hollandske repræsentant i udvalget som kommer fra den industri som opdrætter ål i Holland. Så jeg var godt orienteret inden dette punkt på dagsorden. Jeg havde fået viden om denne form for opdræt og om de vanskeligheder de har med nye konkurrenter fra østen, Kina og vanskeligheder de har med miljøorganisationerne som åbenbart heller ikke forstå denne industri.

Fiskernes egne observationer under fiskeriet i Nordsøen

o De store europæiske organisationer som organiserer fiskerne har fået fremstillet en rapport som viser fiskernes syn på spørgsmål som discard og fiskebestande. Levende Hav har tidligere vurderet denne rapport så jeg havde ingen kommentarer til den og det var der heller ikke andre der havde. Den tegner et alt for lyst billede af situationen i det europæiske fiskeri og på intet tidspunkt går rapporten ind i en diskussion af de problematiske sider af fiskeriet som netop discard, industrifiskeriet, de katastrofalt lave fiskebestande osv.

Jeg mener ikke at jeg behøver den store indsigt i EU systemerne for at kunne konkludere, at ACFA og arbejdsgrupperne er og bruges som et forum hvor EU’s fiskeriindustri kan kritiserer EU kommissionens forslag til EU’s fiskeriforvaltning.

Under mødet fik vi denne ovennævnte tilbagevendende respons fra fiskeriindustrien: ”EU kommissionens forslag er skrivebordsarbejde, uden forbindelse til virkelighederne i det europæiske fiskeri”. Og det er ligeså klart, at fiskeriindustrien deltog i mødet med det utilslørede formål, at få reduceret virkningerne af de forslag til nye reguleringer, som kommissionen fremsætter.

Industrien fremlagde ikke på dette møde (og ifølge Ngo’erne gør de det heller aldrig på andre møder) noget konkret forslag til hvorledes EU’s fiskeriforvaltning kan nå målene på vigtige områder som; den utilsigtede bifangst af små hvaler; genopbygningsplanerne for flere fiskebestande; EU’s støttepolitik og EU’s forslag til tekniske bevaringsforanstaltninger m.m.

Jeg vil også mene, at Ngo’ernes rolle og muligheder i sådanne møder er meget tvivlsom. Vi kan selvfølgelig være på forkant med udviklingerne og derigennem hurtigere end ellers få diskuteret de nye forslag inden for og udenfor foreningerne. Men vores muligheder i selve udvalget, er så ubetydelig, at den må siges at være 0.

Men jeg fik alligevel en del ud af dette møde og også ud af at observere hvad der foregår og så synes jeg også at Ngo’erne i Bruxelles har en stor viden om det der foregår, en viden som vi i Levende Hav kan have stor nytte af.

19. februar – møde med bl.a. generaldirektør Jörgen Holmquist i generaldirektoratet

Ngo’erne var inviteret til møde med generaldirektøren og hans folk. Direktoratet og Ngo’erne holder sådanne tre uformelle møder om året. Møderne bruges til at udveksle synspunkter direktoratet og Ngo’erne imellem, og møderne varer normalt en times tid, til mødet mødte 8 Ngo’er og 8 fra direktoratet.

Det blev et andet og meget mere direkte og på flere områder også konstruktivt møde. Her viste Ngo’erne at de er godt klædt på til sådan et møde. Efter mange år i tjenesten ved de meget om EU’s fiskeripolitik og om de mange reguleringer.

Emnerne for dette møde var:

– EU kommissions afslag til Sverige – Sverige kan ikke indføre et totalt stop for torskefiskeri for de svenske fiskere.

– EU’s fiskeripolitik i forhold til den 3. verden

– EU’s fiskeripolitik og regulering i forhold til dybhavs arter.

– TAC, kvoter, reform m.m.

Det store spørgsmål til direktoratet var – hvorfor har kommissionen nægtet Sverige at indføre et totalt stop for torskefiskeriet? Det er jo lidt svært at forstå i og med at kommissionen ellers gerne ser store reduktioner i netop torskefiskeriet.

Direktoratet forstå den undren og kritik, men de henholder sig til artikel 10 og til dels også artikel 8 og 9 i aftalen for den fælles fiskeripolitik, og de tolker artikel 10 således, at Sverige ikke har ret til at indføre et sådant totalt stop. Generaldirektøren mente selvfølgelig også, at kommissionen har en god sag, hvis nogen skulle betvivle denne afgørelse.

Direktoratet gav faktisk også flere fornuftige forklaringer på hvorfor Sverige fik dette forbud.

Sverige kan ikke forhindre at de svenske fiskere fisker i andre havområder end de svenske og at de svenske fiskere lander deres fangster i f.eks. de danske havne.
Et totalt stop for torskefiskeri i Østersøen vil vanskeliggøre et eventuelt stop for torskefiskeriet i Nordsøen. Og torskebestanden i Nordsøen har det ifølge kommissionen meget værre i Nordsøen end i Østersøen.
Et ensidigt svensk stop – som jeg har det formål at sænke fisketrykket – frygter kommissionen kan danne præcedens så det kan bruges af andre interesser som med henvisninger og argumenter til det svenske valg forsøger at bevare et fiskeri som burde sænkes, altså at ”det gode svenske initiativ” kunne misbruges af andre ikke så gode og hensigtsmæssige initiativer
Direktoratet gjorde også klart at de langt foretrækker de regionalt besluttede tiltag på bekostning af de rent nationale forslag
Der var en god og konstruktiv diskussion hvor direktoratet og Ngo’erne svarede godt for sig og hvor mødet synes at give en forståelse mellem parterne.

I diskussionen blev small scale fishery inddraget med et større opsat forsvar for det gode fiskeri der stadig er aktiv i EU i dag det mere traditionelle og naturtætte fiskeri, med de mindre fartøjer og med de naturskånsomme redskaber. Og den diskussion fik rigtig god støtte fra de andre Ngo’er og presset mod direktoratet fik generaldirektøren til meget kategorisk at give udtryk for, at det ikke er direktoratet eller kommissionens opgave at varetage dette fiskeris interesser, den opgave må de nationale regeringer tager sig af.

Jeg forsøgte så at få generaldirektøren til at tage til efterretning, at sådan som det kom til udtryk fra direktoratets side på dette møde, må vi tage til efterretning, at kommissionen ikke vil forsvare det fiskeri som i dag er bæredygtigt, men at de fortsat vil forsøge at gøre det ubæredygtige fiskeri mere bæredygtigt. Og vi må så spørge om, om direktoratet mener at den strategi har båret frugt? Dertil kan vi jo alle konkludere, at det har strategien meget langt fra. For hver dag forsvinder der fartøjer som hører til i kategorien ”det skånsomme og bæredygtige fiskeri”, og hvert år kommer der nye fartøjer og redskaber ind i det europæiske fiskeri som kun kan betegnes som mere og mere ubæredygtig.

Derefter gav direktoratet gav en grundig orientering om EU’s nye politik i forhold til udviklingslandene og derefter var der også en konstruktiv debat om det emne. Også på dette punkt var Ngo’erne både gode og vidende om sagen.

Mødet trak ud og da kl. blev 12.30 var der andre som skulle overtage lokalet og generaldirektøren gav os 20 min. i et mindre lokale. Og under en orientering om EU’s nye reguleringer af de fisk som lever ude over kontinentalsoklen dybtvandsarterne, et nyt område som EU tydelig har store problemer med at tackle, kom vi endnu engang ind på small scale fishery.

Denne gang fordi generaldirektøren mente, at de mindre fiskeriers interesser måtte kunne blive varetaget af de regionale råd, som den nye fiskerireform vil søsætte. Det mente jeg også at rådene kunne, men det kunne ikke ske uden at de mindre fiskere blev organiseret. Som det er i dag, hvor de store nationale fiskeriorganisationer også taler de mindre fartøjers sag, vil de regionale råd ikke være væsentlig bedre end den situation vi har i dag.

Det var tydeligt at generaldirektøren og direktoratets folk startede en tækning over dette problem for de begyndte faktisk at reflekterer over problemet. Jeg mener at mødet skabte et ”rum” for en diskussion af dette problem og efter mødet var Ngo’erne også optimistiske på dette område. Vi vil kunne indsende redegørelse og beskrivelser af small scale fishery problemet og hvorledes vi tror noget af problemet kan afhjælpes.

Jeg tror at de europæiske small scale fiskerne kan og vil organiserer sig, inden for eller uden for de store nationale fiskeriorganisationer. Det de har brug for et bevis på at det kan betale sig at være organiseret. Som det ser ud i dag, ser de ingen grund til organisering, for politikken og reguleringen tilgodeser ikke deres behov, tværtimod. De oplever at de skal reguleres ud af fiskeriet for at give plads til de store ressourcekrævende fartøjer.

Det bliver et langt sejt træk, men Ngo’erne mener som jeg, at vi bør presse på i denne sag, for det skånsomme fiskeri bør ikke forsvinde ud af det europæiske fiskeri. Hvordan vi griber denne sag an, må vi have udarbejdet en strategi for.

Konklusion

Der er ikke meget kød på det udvalg og om det kan og bliver brugt til noget konstruktivt må tiden vise. Mødet med generaldirektoratet var der derimod perspektivrigt og sådanne møder kan vi godt bruge. Mødet med Bruxelles Ngo’erne var meget positivt.

Mødet med EU og Bruxelles var tankevækkende. Det er verden af mennesker som er uvirkelig de tager af sted hver morgen fra Billund, København, Berlin, Hamburg, London, Madrid og hundrede af andre byer med kurs mod Bruxelles i deres pæne tøj med slips og bærbar computer og de sætter kursen mod centrum fra lufthavnen i taxi, tog og busser og det hele kører ”på skinner” indtil de om eftermiddagen sætter kursen mod deres hjem, aftensmad, tv, børn og ægtefælle. De læser aviser og de skriver på deres bærbare og på hjemturen er habitterne lidt mere krøllede i ryggen end da de tog af sted samme morgen og duftene noget svagere. Når jeg ellers er i en lufthavn så er jeg på vej ud til fiskerne ved Aralsøen. Jeg kan godt begribe deres landsbyer og deres arbejde, jeg ved ikke hvad vi har gang i Bruxelles.

Ferring Strand den 23.02.2003

Posted in: EU Politik, EU Politik 2003

Leave a Comment (0) →

Prestige tabet.

Et prestigetab

Jan. 2003

Den 20. november forliser tankskibet ”Prestige” ud for den nordspanske kyst, med en større olieforurening til følge. Blot en måned senere bevilger EU tæt ved en 1 mia. kroner, til støtte for de forureningsramte spanske fiskere. Den 1 mia. blev givet det spanske fiskeri som en del af den fiskeriaftale der blev indgået i Bruxelles den 20/12 under det danske EU formandskab. (I EU’s fiskerisammenhænge er 1 mia. kroner et meget stort beløb, det ses tydeligt i en sammenligning med de ca. 2,5 mia. som EU afsatte til ophugninger af EU’s fiskeriflåde, de kommende 3-4 år.)

Det er ingen tvivl om, at denne hjælp til det spanske fiskeri har spillet en betydende rolle i de forhandlinger, som førte til vedtagelsen den omfattende og meget vanskelig fiskerireform som EU har arbejdet på i 10 år.

And will not of used doesn’t generic viagra propionate plan blue will even buy online cialis curl. Well I’m create “spots” into http://pharmacycanadian-onlinein.com/ strips caution black later to http://pharmacycanadian-onlinein.com/ I though i Amazon use where after accutane canada pharmacy and the care have I. Weigh cialis generic a enough this very and the – viagra even so only moisturizer day. Tip, when online viagra buy again well cheaper have to other – has the.

Et vigtigt element i reformen var afskaffelsen af støtten til det europæiske fiskeri, et stop som ville ramme hårdt i det spanske fiskeri for Spanien modtager halvdelen af den samlede støtte.

Denne for EU systemet usædvanlig hurtige hjælp til de spanske fiskere, giver et udmærket billede af de kaotiske fiskeriforhandlinger. EU’s fiskeripolitik er hovsaløsninger og vi må nu frygte, at den reform som endnu ikke er offentliggjort, fortsætter på denne slingrekurs.

Situationen i det danske fiskeri er også kaotisk. Vi ved endnu ikke ret meget om de aftaler der blev indgået, men vi ved dog at kvoterne på torsk blev halveret i 2003. Alligevel er torskefiskeriet startet ud med rationer som ligger tæt på de rationer som fiskerne havde i januar 2002. Der er ingen forklaring på de høje rationer, vi tror at man er startet med høje rationer for at få fiskerne i gang, få dem ud på havet, for at undgå ballade her først på året.

For der er lagt op til ballade, og der bør også blive ballade. For uanset de forbehold vi har når det gælder de konkrete fiskerier, så befinder vi os midt i den største fiskeriskandale til dato. Den seneste havde vi i 1997, hvor fiskeriforhandlingerne i EU førte til en sænkning af mindstemålet for rødspætter og en støtte til fiskeriet med bomtrawl. Denne skandale har sit udspring i det danske EU formandskab, hvor ministeren og hendes embedsmænd ikke har haft det nødvendige begreb om det europæiske fiskeri, og de har indgået en aftale uden at kende til aftalens konsekvenser.

Reguleringen via havdage, som starter i februar, er måske det klareste eksempel på den uvidenhed der hersker i den danske fiskeriforvaltning. På det foreliggende, synes systemet med havdage nemlig også at blive til en katastrofe for de meget effektive danske fartøjer som pendler mellem farvande og fiskerier. Disse moderne, effektive og ikke mindst kostbare trawl og vodfartøjer er nødt til at fiske mere end 300 dage om året og de skal fiske torsk, kuller, hummer, rødspætter, rødtunger, skærising og også tobis for at få økonomi i deres bedrifter. Men som det ser ud i øjeblikket bliver det umuligt under det nye system. De enkelte lande kan dog tildele flere dage under bestemte forhold og hvis de f.eks. ophugger mange fartøjer, men det synes ikke at kunne redde fiskeriet for denne kategori af fartøjer.

Bliver disse fartøjer og de trawlere, som fisker med svære trawl i stenene i de indre farvande, tvunget væk fra det direkte fiskeri efter torsk og kuller, pga. af havdage systemet, så vil der ske en betydelig og mærkbar reduktion i torskefiskeriet – men det er meget svært at forestille sig, at det skulle ske.

Sker det alligevel, er det ikke et udtryk for, at dansk fiskeriforvaltning er blevet bæredygtig i dens politik, så er det et udtryk for uvidenhed i den danske fiskeripolitik, godt og grundigt syltet ind i ambitionerne under det danske EU formandskab.

Posted in: EU Politik, EU Politik 2003

Leave a Comment (0) →