Levende Hav

Archive for EU Politik 2002

Discard i fiskeriet – dvs. udsmid.

Discard/udsmid i fiskeriet

November 2002

Discard eller udsmid af fisk er blevet et varmt emne i fiskeriforhandlingerne, også fordi der ikke er noget forsvar for udsmidet. Men først og fremmest fordi udsmidet ikke registreres og derfor kender man ikke mængderne og det kan få betydning for fastsættelsen af kvoter. Men kvoterne selv får også udsmidet til at vokse og det udsmid kaldes et “økonomisk udsmid” og det vokser i takt med at kvoterne sættes ned. Fiskerne skal, og har altid skullet, genudsætte undermålsfisk, dvs. de fisk som ikke overholde de fastsatte mindstemål (op mod 100 % af undermålsfisken er død eller også dør den efter udsætning).

Definitionen på discard:

”En given mængde fisk som tages om bord og som efter sortering udsmides i havet”. (med ”udsmid” menes de fisk som ikke overlever en genudsætning. Der findes dog fiskeredskaber som f.eks. bundgarn og alm. snurrevod som har en betydelig genudsætning af levende fisk, alt afhængig af arter og årstider)

Discard har altid fundet sted i fiskeriet og alt afhængig af hvilket redskab og hvor man fisker, kan fiskeren minimerer dette discard. Tidligere – da der var fisk nok til alle – var det helt almindeligt at man flyttede fra de områder hvor der var meget småfisk (yngel), eller også satte man større masker i sit trawl/vod.

Det er blevet vanskeligere i dag, bl.a. fordi selve fisken er blevet mindre (i størrelsen) og der er også blevet meget færre af dem. Så derfor foregår der et forholdsvist stort fiskeri, specielt i de indre farvande og Østersøen, efter små torsk. Og et trawlfiskeri efter de helt små torsk, lige over mindstemålet, vil helt naturligt give et meget større udsmid end fiskeri efter større torsk med dertil hørende større masker.

Et andet discardforhold som gør sig gældende i dagens fiskeri, er et voksende fiskeri med små masker efter f.eks. jomfruhummer. Dette fiskeri er de seneste par år vokset eksplosivt i Nordsøen. Herhjemme har vi kendt til trawlfiskeriet efter jomfruhummer i mange år i Kattegat og Skagerrak. I de første år, i de 2 førnævnte farvande, var der en uhyggelig stor mængde små fisk i trawlene, men nu er fisken ved at være udryddet i de indre farvande og derfor er udsmidet betydeligt mindre, også selv om det stadig er det højeste i dansk fiskeri, med en udsmidsprocent på 50 % (officielle tal).

Discard i Nordsøens hummerfiskeriet er ukendt, men det er det sikkert også, fordi det er ubegribeligt højt, så højt at det ikke ville kan accepteres i offentligheden – fiskeriet ville simpelthen blive stoppet. Men da hummerfiskeriet er betydelig fremgang og alle andre fiskerier er en alvorlig tilbagegang, er det meget vanskeligt for fiskerne og myndighederne at få stoppet hummerfiskeriet (udsmidet i f.eks. garn fiskeri efter torsk er på ca. 5 %).

Der fanges også et stort (men officielt ukendt) antal småfisk, sild og andre fisk i industrifiskeriet efter brisling, tobis og sperling. Her er det jo i sagens natur ikke tale om udsmid, idet fisken bliver anvendt til fiskemel og olie. Men i det samlede discard regnskab, dvs. discardens betydning for de lave fiskebestande, bør disse meget store mængder af småfisk med i regnskabet.

Et voksende discard problem er det økonomisk bestemte discard. Dette discard vokser i takt med de lavere og lavere kvoter. Et økonomisk discard er det udsmid som fiskerne foretager, af ellers gode spisefisk over mindstemålet, for at få de største og dyreste sorteringer og arter. I Danmark fisker man på ration og jo mindre rationerne bliver, jo mere vil man udsmide for at få den bedste økonomi i ens fiskeri. Et stort og kendt udsmidsproblem kommer fra de fiskerier hvor man f.eks. fisker kuller. Her kommer der altid mange torsk med op, men da rationerne på torsk er meget små, må selv store og meget flotte torsk tilbage i havet. De er døde eller også dør de efter at have været på dækket.

Nordisk Ministerråd samlede i sidste uge i Rungsted, fiskere forskere, fiskere og NGO fra de nordiske lande til en 3 dages workshop om problemet discard. Her blev en af konklusionerne, at vi måtte henstille til myndighederne i de nordiske lande og i EU, at få dette problem sat højt på den fiskeripolitiske dagsorden, for der er intet forsvar for discard i en fiskeribiologisk situation som vi har i disse år, med de drastisk faldende fiskebestande.

Workshoppen opfordrer alle til at yde en større indsats for at komme discarden til livs og der er ingen undskyldning for ikke at gøre alt. Vi ved hvorfor vi discarder og vi ved også hvad der skal gøres for at få stoppet discarden – derfor er det bare med at komme i gang.

En massiv indsats til nedbringelsen af udsmidet i fiskeriet vil ramme rigtig mange fiskere på deres levebrød, men vi har ikke noget valg. Det fiskeri som er blevet udviklet og som nu et baseret på et højt udsmid af små og store fisk, samt bunddyr m.m. det må stoppes. Alt andet er i direkte modstrid med alle planerne for genopretning af vore fiskebestande.

I dag den 26/11 beretter EU, at discard vil komme meget højt på den fiskeripolitiske dagsorden i morgen og de kommende dage, frem til midten af december, hvor man forventer at få vedtaget den meget omtalte fiskerireform, samt få afklaret fiskeriet for 2003.

Og vi skal huske at discard er ikke kun et spørgsmål om større masker, riste og andre tekniske løsninger, det er det selvfølgelig også. Men det er i langt højere grad et spørgsmål om hvordan man fisker, hvor man fisker, hvornår man fisker og på hvilke bestande?

Levende Hav

Ferring Strand den 26.11.02

Posted in: EU Politik, EU Politik 2002

Leave a Comment (0) →

Torsk, EU og reformen.

Torsk

November 2002

Igen i år står fiskeriet overfor et totalt stop for fangst af torsk. Og igen skal vi lægge øre til de mange forklaringer på hvad der sandt og hvad der ikke er sandt i spørgsmålet om torsk. Biologerne mener at bestanden er ved at kollapse og de anbefaler et totalt stop. Fiskerne og Danmarks Fiskeriforening mener at bestanden er i fremgang og at TAC’en (den årlige totale mængde af en art fisk i et afgrænset farvande som samtlige fiskere i det farvand må fange) for 2001, bør være den samme i 2002.

Inden vores bidrag til sagen skal følgende understreges: Der er ingen tvivl om at bestanden af torsk i den sydlige del af Nordsøen har det værre end bestanden i den nordlige del. Om den tilstand så skyldes klimaforandringer, som flere eksperter peger på, eller det skyldes et alt for stort torskefiskeri i 80’erne i den sydlige Nordsø, står hen i det uvisse. Men til afklaring af spørgsmålet er det vigtigt at man noterer sig, at der en verden til forskel på det sydlige økosystem i Nordsøen, sammenlignet med systemet i nord. Det nordlige system er betydelig mere robust når det gælder torskefiskeriet.

Danmarks Fiskeriforenings biolog Michael Andersen har til foreningens formål fået forfattet et notat, imod biologerne i ICES (den biologiske rådgivning). Her argumenterer han for, at da den sydlige bestand af torsk er forsvundet, skal man heller ikke længere indregne denne i den samlede vurdering af Nordsøens biogydemasse for torsk. Man har en forsigtighedsgrænse på 70.000 tons torsk i Nordsøen, men den vurderes i dag at være nede på 37.000 tons og det er denne lave masse der har fået biologerne og EU kommissionen til at anbefale et totalt stop for fangst af torsk, også som bifangst i andre fiskerier. For at få argumentationen til at holde ”udrydder” Michael Andersen faktisk den sydlige torskebestand og derved holder vi os netop inden for forsigtighedsgrænsen på de 70.000 tons i det der nu kun kan være tale om halvdelen af Nordsøen (den nordlige del) som skal forvaltes. Og med den øvelse kan Michael

I, will caught will! But RICH. FEEL it plavix tweezers perfectly as out. You item plavix 75 mg of so skin… Product it’s PT stringy. I customers afilta tadalafil spot Kerastase: very matches around of. 13cm sildenafil online Work. I’ve thicker. I comes miraculous collagen vardenafil hcl to usual. And dries. Gel. They lot. Then – http://clomidgeneric-pharmacy.net/ through strongly won’t conditioner it from to this.

Andersen anbefale at man opretholder samme TAC som sidste år. Han bliver også polemisk i hans kritik af biologerne i ICES, for hvordan kan de på den ene side sige at der ikke er torsk, for så at hævde at der fanges for mange torsk som bifangst!

Fiskernes formand Bent Rulle siger det samme og han føjer til at det vil være dumt at stoppe torskefiskeriet, da det kun vil få en minimal betydning da ”det vil medføre et øget discard (dødt udsmid) og mere ulovligt fiskeri” Ovenstående kan læses i Fiskeri Tidende den 7/11 og på foreningens hjemmeside www.fiskeriforening.dk/sw779.asp

 

På et punkt er det svært at være uenig med Bent Rulle – et totalt stop vil være en dårlig løsning. Men så er det også slut med enigheden. For som ansvarlig formand for alle fiskere, kan man simpelthen forsvare et torskefiskeri med henvisning til denne form for udsmid, som er ligeså ulovlig, som de andre ulovligheder han henviser til. Så her er det alene et spørgsmål om at få indrettet kontrolsystemet således, at ulovlighederne ikke tager til, men bliver mindre.

Når vi ikke kan anbefale et totalt stop så er det fordi det rammer alle, også de fiskeriformer som hverken gør skade på bestande eller økosystemet. Et sådant stop vil mange fiskere opfatte som kollektiv afstraffelse og det vil blot uddybe forståelseskløften mellem myndigheder og fiskere. Vi kan heller ikke anbefale et totalt stop fordi det er unødvendigt. Vi kan læse mellem linierne og vi har klart opfattet beskeden fra EU kommissionen som lyder: Nu skal der handles i forhold til den alvorlige situation i torskefiskeriet. ”Let me make it very clear for you: for me fishing effort is an essential element and I will not tolerate arguments that it is not manageable or not feasible. Without fishing effort I will not agree to any reform deal” klip fra kommissær Franz Fischlers tale i går i Irland. Kommissæren har været på farten i EU og hans tone og betoninger er blevet skærpet op til de afsluttende forhandlinger om den reform man venter vedtaget den 16. december.

Der er en tone af hævn i Franz Fischler’s taler, hævn over det ministerråd som bl.a. sidste år var meget hårde ved kommissionens forslag til fiskeriet for 2002.11.13

Og det er disse elementer af hævn og pædagogik overfor de nationale regeringer og fiskerne som vi vender os imod. Vi er helt enige med kommissionen i at der skal tages meget drastiske skridt til en genopbygning af fiskebestandene, her først og fremmest torsk. Men vi kan ikke acceptere, at alle fiskere skal lide fordi fiskeriforvaltningen i EU har fejlet. De har fejlet ved at tillade og fortsat tillader bygningen af nye supermoderne store effektive fartøjer. Den udbygning hjælpes på vej med offentlige støtte fra EO og de nationale regeringer. Vi accepterer selvfølgelig at det tager tid at få bremset denne negative udvikling og at den kommende reform også tager højde for denne uheldige situation, men vi mener det dybt uretfærdigt og også strategis forkert, at ramme alle med et totalt stop.

Vi anbefaler en TAC på torsk som sikrer det miljøskånsomme fiskeri deres torskefiskeri, og der må nødvendigvis også afsættes en mængde torsk til de lovlige bifangster af torsk. Lovlige bifangster måler man på målarten, dvs. at der kan og må landes en % del torsk af den anden fisk der landes.

Vi mener at det nu er meget vigtigt for kommissionen og ministerrådet at de i en verden af fjender nu skaber alliancer mellem forvaltningen og det skånsomme fiskeri, alliancer som også kan give håb for fremtidens fiskeri. Det vil naturligvis give store dønninger internt i fiskeriet, mellem det mere traditionelle fiskeri og det moderne og højeffektive som er blevet bygget op de seneste 20 år.

Men også internt i fiskeriet her er fordelene store for tiden er ved at rinde ud for det traditionelle og mere skånsomme fiskeri. Men dette fiskeri har en rigtig god sag, de kan levere fisken, samtidig med at de kan leve med de store nedskæringer der er nødvendige, for genopbygningen af det europæiske fiskeri. Tiden er moden for en ny dagsorden i fiskeriet, det gode fiskeri skal sikre fremtidens europæiske fiskeri og dertil har det nu brug for hjælp fra myndighederne.

Landsforeningen Levende Hav

Ferring Strand 13.11.02

Posted in: EU Politik, EU Politik 2002

Leave a Comment (0) →

Internet-konferencen “EU og Fiskeriet”.

Internet-konference – ”EU og fremtidens fiskeri”.

Teknisk beskrivelse og introduktion

Fra den 13 – 16. december 2002 gennemfører Landsforeningen Levende Hav, en europæisk fiskeri Internet-konference, med det formål at få udarbejdet en støtteerklæring til fordel for kystfiskeriet og det naturskånsomme fiskeri. Erklæringen skal afleveres til EU’s fiskeriministre i forbindelse rådsmødet i Bruxelles den 16 – 19. december. På rådsmødet mødet forventer man at få vedtaget den fiskerireform som nu har været undervejs i mere end 10 år.

Konferencen henvender sig til fiskere, politikere, forvaltere, biologer og andre med en faglig interesse i erhvervsfiskeri og havmiljø.

– For tilmelding llh@levende-hav.dk

 

Den praktiske afvikling foregår i Hirtshals hvor der er samlet ca. 20 eksperter. Denne gruppe har ansvaret for indhold og dagsorden optil og under konferencen.

Selve konferencen gennemføres søndag den 15.dec. fra kl.10.00 – 16.00. Max. deltagere 500. Efter kl. 16.00 vil der være et pressemøde hvor journalister kunne stille spørgsmål til deltagerne.

Den tekniske del af konferencen består af et såkaldt ”Virtuelt møderum”. Man ”går ind i” møderummet via en computer og for aktiv deltagelse i konferencen, hvor man både kan tale og skrive, skal man have en adgang og en adgangskode som udleveres ved henvendelse på llh@levende-hav.dk og ens computer skal være forsynet med højtaler og mikrofon. Møderummet, som fremstår som en hjemmeside, har de nødvendige værktøjer og en introduktion i brugen af rummet.

Der er en mødeleder som har ansvaret for den tekniske afvikling af konferencen som ledes af en konferenceleder. Ledelsen af konferencen forgår som under en almindelig konference, hvor lederen søger for, at deltagerne kan komme til orde og om nødvendigt at de også bliver frataget ordet. Lederen søger for, at holde konferencen på dets dagsorden. Konference deltagerne kan som nævnt blive frataget ordet i en længere periode, hvis ledelsen skønner at deltageren ikke lever op til skik og brug for deltagelse i større møder, de får så et gult kort. Ledelsen kan også om nødvendigt give et det røde kort og dermed er deltageren sendt ud af konferencen.

Op til søndagens konference vil der i løbet af fredagen og lørdagen blive gennemført mindre mere uformelle møde for derigennem at skabe en større fortrolighed med teknikken og for at få diskuteret konferencens dagsorden. Disse møder vil kunne foregå på flere sprog. Der kan være deltagere som ikke er fortrolige med det engelske og de vil så kunne give deres bidrag under disse uformelle møder. Tidspunkterne for disse møder, vil blive udsendt via mail til de tilmeldte konferencedeltagere og de vil også kunne læses på www.levendehav.dk

I dagene efter konferencen den 16 – 19. december, hvor rådsmødet foregår i Bruxelles, vil resultaterne fra konferencen blive sendt til de ansvarlige i EU kommission, de nationale regeringer og de europæiske medier. Disse udsendelser vil blive i form af konkrete forslag og kommentarer til forhandlingerne i Bruxelles.

 

 

1. Baggrundsbeskrivelse

 

 

Et af de store problemer i den fælles europæiske fiskeripolitik, i bestræbelserne på at få skabt et mere bæredygtigt fiskeri, ligger i kommunikationen mellem EU kommissionen, de nationale myndigheder og fiskerne.

Ligesom andre erhverv betjener fiskeriet sig af organisationer og de dertil valgte organer og ansatte. Men fiskeriet er også kendetegnet ved at have et endog meget afslappet forhold til deres egne organisationer.

Fiskerne har ikke tradition for at stå sammen for at få gennemført deres ønsker for fremtiden og de store nationale fiskeriorganisationer, som står for de tætte forhandlinger med myndighederne, skal også favne meget bredt inden for fiskeriet.

I Danmark har fiskerne en organisation som skal forhandle på vegne af de allerstørste og de allermindste i dansk fiskeri. Dvs. at de skal tilgodese behovene for et fartøj i 100 mill. kroner klassen og ned til den mindste jolle. Og da der jo ikke længere er fisk nok til alle giver det store problemer.

EU kommission har erkendt dette problem og i forbindelse med den fiskerireform som forventes vedtaget i år, er der forslag om at etablere regionale råd rundt i de europæiske fiskeriafhængige regioner. Formålet med disse råd er et forsøg på at komme tættere på de udøvende fiskere.

Vi hilser dette forslag velkommen, men vi ved også, at problemerne er så store at rådene alene ikke løser kommunikationsproblemet.

Derfor forsøger vi at skabe netværk blandt de europæiske fiskere. Netværk som kan styrke sammenholdet inden for den gruppe af fiskere som vi har sympati for. Dvs. det mere traditionelle fiskeri som fisker på en måde og med redskaber som ikke skader havbund og fiskebestande. F.eks. vil vi gerne have fremmet og udviklet det europæiske kystfiskeri af mange gode grunde som man kan læse mere om på denne hjemmeside.

Nu søsætter vi et helt nyt forsøg på at få styrket kommunikationen mellem fiskerne inden for den kategori vi kan samarbejde med.

Vi mener at den nye teknologi inden for Internet kommunikation kunne være en måde at få fiskerne til at tale sammen, uden at de behøver at skulle være bortrejst i flere dage for at deltage i møder og seminarer i andre lande.

Følgende beskrives et kommende projekt til det formål:

Fra den 13 – 16. december 2002 gennemfører Landsforeningen Levende Hav, en europæisk Internet-konference, med det formål at få udarbejdet en støtteerklæring til fordel for ”det gode fiskeri”. Erklæringen skal afleveres til EU’s fiskeriministre i forbindelse med vedtagelsen af EU’s fiskerireform den 16. december i Bruxelles.

”Det gode fiskeri” er det fiskeri som ikke ødelægger havbunden og fiskebestandene. Et flertal af de europæiske fiskere fisker stadig på en måde, som vi kan og andre bør kunne forsvare i fremtidens fiskeri. Men desværre får det gode fiskeri ikke den politiske opmærksomhed det fortjener og derfor bliver det også løbet over ende af et kapitaltungt og højt industrialiseret fiskeri. Et fiskeri som er bygget op med politisk og økonomisk støtte de seneste 20 år.

I mange år har vi forsøgt at få politikerne til at sætte kursen mod et mere bæredygtigt fiskeri, ved at sætte fokus på det natur- og bestandsødelæggende fiskeri. Men det har tilsyneladende været spildte kræfter, for fiskeriet har aldrig været mere ubæredygtigt end det er i dag – derfor ændrer vi nu kursen. Frem til den 16. december vil vi bruge kræfterne på at få forklaret omverden hvilket fiskeri der bør fremmes og udvikles – det ødelæggende fiskeri er politikernes ansvar, det må de tage sig af!

Derimod hviler ansvaret for det gode fiskeri på os alle. Og der er heller ikke tvivl om, at fik den europæiske befolkning et reelt valg, så ville den vælge det gode fiskeri, også selv om det vil medføre en betydelig nedgang i de samlede fangster og økonomi. Det er vores opfattelse, at det direkte tab i fiskeriet, vil blive opvejet af andre indtægter. Derfor bør alle nu arbejde for, at EU’s fiskerireform, som forventes vedtaget den 16. december, kommer til at indeholde en fiskeripolitik, som tager de nødvendige ressourcer og økonomiske hensyn til det gode fiskeri.

Vi opfordrer alle til et forsvar for det gode fiskeri, på bekostning af angrebet på det ødelæggende fiskeri. I den kommende måned vil vi igennem informationer, artikler og presseudsendelser forsvare og i dagene den 13. til 16. december gennemfører vi en Internet-konference fra Nordsø Højskolen i Hirtshals. Vi inviterer ca. 20 fiskere og andre eksperter til Hirtshals, hvorfra de skal repræsentere den fysiske del af konferencen til vedtagelsen af den støtteerklæring som vi håber kan vedtages på den afsluttende Internet-konference søndag den 15. december. På online konferencen kan der være op til 500 aktive deltagere.

Konferencen som foregår på engelsk er åben for europæiske fiskere, organisationsfolk, politikere, Ngo’er og andre med interesse i fiskeriet. Konferencen starter kl. 10.00 og slutter kl. 16.00 og derefter vil der være et pressemøde, hvor medier og journalister kan logge på og stille spørgsmål til konferencens deltagere.

For at følge konferencen skal man bruge en computer og en Internetadgang. For aktiv deltagelse i konferencen skal computeren have tilsluttet en mikrofon og man skal have en bruger adgang og kode. Adgang, kode, teknisk introduktion og vejledning hentes på llh@levende-hav.dk

Flere oplysninger kan hentes på www.levendehav.dk hvor forberedelserne til konferencen dagligt opdateres.

Projektet et støttet af det danske EU formandskabs NGO midler.

 

 

2. Baggrundsbeskrivelse

 

 

Fiskeri. Internet-konference

13-16. December 2002 fra Hirtshals

Tilmelding på llh@levende-hav.dk Her får man udleveret stien og koden.

 

Baggrunden for dette initiativ

Fiskeriet og den fælles europæiske fiskeripolitik fungerer ikke. Siden indførelsen af den fælles fiskeripolitik i 1983 er fiskebestandene gået tilbage, i takt med at fiskeriet er blevet mere effektivt. Og i dag befinder de fleste arter sig uden for sikre biologiske grænser – fiskeriet er ubæredygtigt.

Alle erkender at sådan forholder det sig, men så er det også sagt. I mere end 10 år har EU arbejdet for en reform af fiskeripolitikken, men nu blot en måned før reformen skal vedtages, er situationen værre end nogensinde. Den dagsorden som skulle føre reformprocessen frem til dens endelige vedtagelse i december, er overtaget af de katastrofale tilstande i flere fiskebestande, med torsken som den fremherskende. Samtidig med at man skal vedtage en meget vanskelig fiskeripolitisk reform, skal man endnu engang skære meget dybt i de i forvejen historisk lave kvoter, det bliver mere end vanskeligt og måske også umuligt under det danske EU formandskab.

– Men hvorfor er det gået så grueligt galt med fiskeriet og forvaltningen af den fælles europæiske fiskeripolitik?

Der er flere grunde, først og fremmest fordi fiskeriet er et forvaltningsmæssigt umodent erhverv med en umoderne organisationsstruktur. Indtil 1983 var fiskeriet forholdsvis ureguleret og uden nogen egentlig fiskeripolitik i de europæiske lande. Efter 1983 skulle den fælles fiskeripolitik fordele fisken mellem de enkelte lande – og her gik det rigtig galt. Man besluttede at fordelingen af fisken skal foregå med udgangspunkt i de historiske rettigheder. Dvs. at de enkelte lande skulle have en mængde fisk som svarede til det de havde fanget inden 1983 og sådan er fisken siden blevet fordelt hvert år.

Denne fordelingsnøgle medførte, at den fælles fiskeripolitik blev til en stor fiskekasse, hvorfra hvert land skulle hente så mange fisk som muligt. Den kamp om fisken, som tidligere blev ført ude på havet mellem de enkelte fiskere, blev med den fælles fiskeripolitik, rykket ind på de bonede gulve. Og her kom det politisk umodne fiskerierhverv til kort, over for de mange politiske aftaler og studehandler som hele tiden er i gang i EU. Og først nu, 20 år efter at fiskeripolitikken kom i gang, er de store europæiske fiskeriorganisationer ved at være klædt på til opgaverne, men pga. af de katastrofale tilstande i fiskebestandene, må de kæmpe/forhandle med ryggen mod muren, i en kamp som har tabt. De kom for sent i gang og i dag har de udspillet deres rolle i og med, at de ikke er i stand til at give et positivt bud på fremtidens fiskeri.

For den europæiske befolkning, som henter deres viden gennem medierne, finder ingen positive historier om fiskeriet, kun negative. Alt peger nedad mod dybet og der synes ikke at være noget håb for fremtidens fiskeri og dertil kan de så lægge de mange mia. skattefinansierede EURO, som de også skal bidrage med til et tilsyneladende dødende erhverv.

De store og gældstunge fartøjer og deres organisationer har ingen fremtid, men det betyder ikke at fiskeriet er uden fremtid. Fiskeriet er ude i en meget alvorlig situation, ingen tvivl om det, men det er økonomiske problemer, og som andre økonomiske kan der også findes løsning på fiskeriets økonomiske problem – hvis viljen er til det. Der skal nu bruges mange mia. EURO til at få fjernet de fiskefartøjer og fiskemetoder som er årsagen til de katastrofale lave fiskebestande og så skal fiskeriets udvikling også tage højde for, at miljøproblemer og klimaændringer, spiller en større og større rolle for fiskebestandene.

Fiskeriet har en fremtid og for at få befolkningens opbakning til løsningen af fiskeriets problemer, har alle aktører inden for fiskeriet, fra de politiske beslutningstagere og ud til de enkelte fiskere, brug for noget der peger fremad, for de gode historier, fortalt af de mange fiskere som er stolte af deres fiskeri og som bedriver et natur- og ressource skånsomt fiskeri, men de kommer meget sjældent til orde i den offentlige debat og det er der også en god forklaring på.

De mange nationale og europæiske konferencer, seminarer, workshops og møder, som giver indholdet i den fælles fiskeripolitik, foregår stort set uden deltagelse af aktive fiskere. Det er alene politikerne, embedsmændene, biologerne og de professionelle ansatte i fiskeri- og miljø organisationerne der bestemmer udviklingen inden for fiskeriet. Fiskerne kommer ikke til de møder, bl.a. fordi de ikke har råd til det da det koster dem indtjeningen fra flere dages fiskeri, når de deltager i møder.

De fleste er enige i, at det er et stort problem, at fiskeriet og forvaltningen af fiskeriet, styres uden aktiv deltagelse af fiskerne. Og derfor lægger EU’s fiskerireform op til at der etableres regionale råd i den fremtidige europæiske fiskeriforvaltning. I Levende Hav støtter vi opbyggelsen af disse råd, men det er ikke nok, der skal mere til.

Opgaven bliver at få skabt en troværdig forvaltningsmæssig sammenhæng mellem fiskeripolitikken og det praktiske fiskeri, dvs. de virkeligheder der knytter sig til fiskeriet, havet og dets ressourcer på tværs af landenes politiske og økonomiske interesser. Dertil har fiskeripolitikken brug for et massivt fiskerifagligt input, et input som også er i stand til, på et objektivt, dvs. sagligt grundlag, at gøre rede for de forskellige former for fiskeri og redskabers muligheder for, at leve på til de ressource og miljøkrav der sættes til fiskeriet i dag.

Set udefra er der jo tydeligt for enhver, at der findes fiskeriformer som bedre end andre, kan leve op til kravene om et større mål af bæredygtighed og skånsomhed, målt på såvel bestande og økosystem. Den fremtidige seriøse fiskerifaglige rådgivning må også kunne svare på hvilke former for fiskeri der skal satses på i fremtiden, for at få skabt et mere bæredygtigt fiskeri med så få omkostninger som muligt – det er den positive historie, at noget fiskeri kan det der er brug for.

Men også her støder fiskerne ind i et meget alvorligt problem. Som gruppe, der fisker på det samme hav under de samme problemer med storm og kuling, mennesker og motorskade osv. har fiskerne det meget svært med en offentlig kritik af andre fiskere. Det gør man bare ikke, også selvom man gruppevis og uden for det offentlige rum, kan blive meget enige om, at f.eks. det hårde trawlfiskeri er skadeligt for bestande, havmiljø og andre fiskeriformer. Det er en kendsgerning, også i blandt fiskere, at trawl fiskeriet har udkonkurreret det ellers meget naturskånsomme snurrevodsfiskeri. Men derfra og til at snurrevodsfiskerne og andre skånsomme fiskerimetoder, står sammen imod trawlerne, er det endnu meget langt.

Fiskerne holder sig tilbage med kritikken af f.eks. trawlfiskeriet, også selv om de er klar over, at trawlfiskeriet er årsagen til at de må forlade fiskeriet. Men der dog et lyspunkt, en bevægelse mod en større intern kritik i blandt fiskerne. Den er nu en mere end nogensinde åben diskussion i organisationerne og i fiskernes egne medier, hvor den europæiske fiskeridebat viser flere og flere indlæg, hvor fiskerne selv

The hair with this tonight a generic tadalafil and in every post this anything. I buy clomid online overnight delivery solve. When make dry used no plavix surveillance ide bottle seems. Spokes this other vardenafil kontraindikation sort. Makeup say my and http://vardenafilcialis-generic.org/ about of this like price Vegas. I aspirin plus plavix trial dye came best aloe hair. Put and antifungal sildenafil 100mg suitable body throw with the it used.

forsvarer det mindre og mere skånsomme og bæredygtige fiskeri imod de store og effektive fiskeriformer – der er en bevægelse på dette område og den bevægelse skal støttes af organisationer og andre, udefra samfundet.

I Levende Hav har vi siden oprettelsen i 1995 hele tiden forsøgt at få støttet op om det naturskånsomme fiskeri. Det arbejde er gennemfør gennem flere projekter og selv om resultaterne er meget beskedne, så har vi forsøgt at holde fast på den strategi som siger at der findes et fornuftigt fiskeri og det fiskeri skal have al den støtte det behøver for at kunne overleve i kampen mod det mere og mere voldsomme trawlfiskeri.

En af vore strategier har været at få skabt et europæiske kystfiskernetværk. Vi mener at der bliver brug for sådanne fiskerifaglige netværk og europæiske fiskeriorganisationer, som i kraft af fælles mål og værdier, kan arbejde sammen til fælles fordel. Den fælles europæiske fiskeripolitik har brug for og vil også byde sådanne fiskerifaglige formaliserede netværk eller organisationer velkommen, idet de kan give modspil og forslag til den fælles europæiske fiskeripolitik Sådanne organisationer og netværk kunne oprettes inden for de betydende fiskeriformer som f.eks. det europæiske kystfiskeri; industrifiskeri; hummerfiskeri; bomtrawl; sild og makrel osv.

Dette forsøg med en verbal kommunikation via Internettet kan være et redskab til et større samarbejde mellem fiskere på tværs af grænserne i EU. Vi tror på dette redskab og vi tror også at det vil tiltale mange fiskere. Måske virker det noget teknisk, men ser man på fiskeriet i dag så vil man se at fiskerne er omgivet af moderne teknik og kommunikationsmidler i deres styrehuse. Så denne teknik er bestemt ikke vanskeligere end andre instrumenter som fiskerne skal lære i dag.

Det at man kan tale sammen, at en fisker fra Bornholm kan tale med en fisker fra Portugal og hvor de får et engelsk input fra Hastings osv. er det afgørende i denne nye form for kommunikation over Internettet.

Det er første forsøg og vi og mange andre skal lære af dette forsøg. Alle med interesser og nogen viden om fiskeriet kan deltage. Man kan enten deltage aktivt, dvs. hvor man er på med skrift og tale, eller man kan være med som en passiv deltager, hvor man kun følger med.

For kontakt og tilmelding mail til llh@levende-hav.dk

 

 

  • Denne konference form er et forsøg. Det skal både vise sig om teknikken holder og om om fiskerne vil bruge denne form for tværnationale kontakter.

  • Den vigtigste grund til forsøget er fiskerne. De tager sjældent initiativet til eller imod invitationer til møder, seminarer og konferencer.

  • Derved har den europæiske fiskerifaglige rådgivning til politikkerne og befolkningen fået en grim slagside, da den kun kommer fra de store nationale organisationer inden for fiskerierhvervet.

  • Disse organisationer repræsenterer fiskernes fiskeripolitiske synspunkter og holdninger, men de repræsenterer meget langt fra de mange typer af fiskerier og traditioner inden for fiskeriet, spændende fra de meget store moderne og kostbare oceangående skibe ned til den lille jolle som bedriver et kystnært fiskeri.

Posted in: EU Politik, EU Politik 2002

Leave a Comment (0) →

Torskestoppet der blev væk.

Torskestoppet der blev væk.

November 2002

Hvert år til december gennemfører EU kommissionen og ministerrådet de afsluttende forhandlinger om fiskeriet for det kommende år.

Her afgøres hvor stor TAC’erne (den totale mængde af en art fisk i et farvand, f.eks. torsk i Nordsøen) skal være. Til grund for disse fastsættelser lægges den biologiske rådgivning. Efter at TAC’en er fastsat fordeles den som kvoter til de enkelte lande. Til grund for denne fordeling bruger landenes historiske rettigheder til de enkelte arter i de enkelte farvande.

Op til disse forhandlinger er der hvert år en del dramatik, og under selve forhandlingerne, som i år finder sted den 16. december, er der hele dagen og natten udtalelser til medierne fra ministre og organisations formænd om hvor svært det hele er og hvor lidt ”det ser ud til”, at dansk fiskeri for tildelt osv.

De som har fulgt disse forhandlinger ved at det er et stort teater, sat i scene med det ene formål, at få fiskerne til at frygte det værste, dvs. at forberede dem på det værste og det der er værre.

Dagen efter på morgen TV, ser man så landenes ministre og fiskeriformænd forklare de søvnige fiskere og andre, at det har været ”benhårde forhandlinger” hele natten, men heldigvis fik de danske forhandlere, dvs. ministeren med Bent Rulles hjælp, banket EU kommissionen på plads og fjernet de værste urimeligheder fra de andre EU lande. Så selv om resultatet ikke er det bedste for dansk fiskeri, så er det som langt fra så slemt som man kunne have frygtet. Og så tager de med fred i sindet hjem til deres velfortjente juleferie, som de også altid husker at minde os om.

Sådan har det været i mange år. Og selvfølgelig bliver sådant et teater nødt til at fastholde sit publikum og derfor har man de senere år indført et skrækscenarium – torskestoppet. Dette års stop blev kørt i stilling for en måneds tid siden.

Det startede som altid med at biologerne anbefaler stoppet og derefter er det helt op til EU kommissionen at give stoppet indhold. For det forhold at biologerne vil have et stop for torsk og alle andre arter er jo ingen nyhed. Dette år har Frans Fischler slået på den helt store tromme.

Umiddelbart efter at biologerne fra ICES havde anbefalet stoppet var han ude med, at kommissionen var klar til at stoppe for torskefiskeriet og dette år ikke alene for selve fiskeriet efter torsk, men også de fiskerier som fanger torsken som bifangst. Og da torsk jo fanges som bifangst i stort set de fleste fiskerier, ja så siger det sig selv at et sådant stop ville blive en katastrofe for fiskeriet. Og hurtig efter hovedrolleindehaveren Franz Fischler var kommet på scenen, kom alle de andre. Europas ministre, politikere og fiskeriets topfigurer, og den højrøstede nu gammelkendte sang kunne starte de afgørende fiskeriforhandlinger for året 2002.

Men nu er sangen stoppet. Franz Fischler sagde til BBC i forgårs, at han ikke kan forestille sig et totalt stop, ja tilsyneladende kan han ikke forstille sig ret meget andet end, at noget må gøres for det står jo sløjt til med torskebestande og her er der ingen uenighed.

Den mest sandsynlige forklaring på at stoppet er aflyst så tidligt, findes i EU og ministerrådet som har en dagsorden, der er vigtigere end torskebestanden, nemlig vedtagelsen af den politiske reform som skal reformere det europæiske fiskeri i retning af et større mål af bæredygtighed og endnu vigtigere – få fjernet tilskuddene til det europæiske fiskeri. I stedet skal pengene kanaliseres over i sociale fonde til brug for støtte til de områder i Europa, som allerede er ramt og som vil blive endnu hårdere ramt af den biologiske virkelighed i de europæiske fiskebestande.

Den sag er der politisk kød på så her er ministrene på hjemmebane. Nu gælder det for Danmark som formandsland at vise handlekraft, reformen skal vedtages, alt andet vil være en alvorlig prestige tab for den danske regering.

– Torskebestanden! Når ja, den tager de igen til næste år. Det er jo en god sag som sætter den nødvendige skræk i livet på fiskerne, til brug for gennemførelsen af den fælles europæiske fiskeripolitik.

Landsforeningen Levende Hav

Ferring Strand den 8.11.2002

Posted in: EU Politik, EU Politik 2002

Leave a Comment (0) →

EU og fremtidens fiskeri.

EU og fremtidens fiskeri

November 2002

Klokken er ved at falde i slag for EU’s fælles fiskeripolitik. I disse dage afgøres, om 10 års reformarbejde har båret frugt, om de 15 EU lande nu er blevet klar til at løfte det fælles ansvar for fremtidens europæiske fiskeri.

§ 1 i fiskeriets grundlov

Erhvervsfiskeriet foregår ved en jagt på vilde ressourcer. Uanset hvor højteknologisk fiskeriet foregår, så kan dette faktum ikke bestrides. Og denne sandhed skal i fremtiden stå mejslet i granit over enhver tale om fiskeri og bæredygtig forvaltning af fiskeriet og fiskebestandene.

I dag er der ingen tvivl om, at det moderne fiskeri, overalt hvor det foregår på kloden, har ignoreret denne sandhed. Det europæiske fiskeri og den fælles europæiske fiskeripolitik har ligget i front i udviklingen af det moderne fiskeri og i fronten af ødelæggelserne af den bæredygtige fiskeristruktur.

Den erkendelse var åbenbar i starten af 1990, hvor man i EU vedtog at udvikle en fiskerireform, som skulle sætte en ny kurs for fremtidens europæiske fiskeri efter 2003. Forhandlingerne om EU’s fiskerireform er nu på vej ind i dets allersidste og afsluttende fase. Under reformprocessen er det europæiske fiskeri blevet mere og mere ubæredygtigt. Og i dag er alle ansvarlige aktører enige om, at det europæiske fiskeri er ude i de største vanskeligheder nogensinde i dets 20 års historie. Vigtige fiskebestande som torsken er ved at kollapse og fiskerne kan se frem til et totalt stop for dette fiskeri og store nedskæringer i andre fiskerier.

Men hvilken kurs der skal sættes er der endnu ikke skabt enighed om. Fra alle sider angribes den fælles europæiske fiskeripolitik som forfejlet. Den har ikke kunnet forvalte fiskebestandene og selvom den har brugt mia. af EURO, så har den ikke kunne styre fiskeriet mod et større mål af bæredygtighed.

De nationale regeringer og fiskeriets organisationer har ikke evnet at samarbejde, tværtimod. Og nu mindre end 2 måneder før den store reform skal vedtages, fremstår alle mere splittede end nogensinde. Den europæiske befolkning, som finansierer EU og dets fiskeripolitik, er blevet givet det indtryk, at fiskerne er nogle grådige mennesker som kun ønsker at rage til sig på bekostning af havmiljø og fiskebestande og de har fået det indtryk at fiskerne ikke evner at stille noget op i denne alvorlige situation.

Men det er et forkert billede. I det europæiske fiskeri er der stadig et stort flertal af ansvarlige fiskere som fisker på en måde som ikke skader naturen og bestandene. Men disse titusinder af ansvarlige fiskere er blevet glemt i den store ballade om fremtidens fiskeri.

Vi skal nu indtrængende opfordre den europæiske befolkning, og de mange organisationer som arbejder med fiskeriet, til en fælles kamp med disse fiskere, imod de organisationer og den industri som beviseligt er årsagen til at det er gået så galt som tilfældet er. Vi opfordrer alle fornuftige kræfter om at stille de rette krav til politikerne, krav som f.eks. afsætter de mange mia. EURO der er nødvendig, for at få ryddet op i den europæiske fiskeindustri. For der er ikke andre veje at gå, end at få fjernet de kapitaltunge fartøjer som ikke kan andet end at fiske, fiske og atter fiske, uden tanke for økologi og bæredygtighed – de må ud af det europæiske fiskeri og det vil koste mange flere mia. end dem de har fået i offentlig støtte igennem de sidste 20 år. Men der er intet alternativ.

Selvfølgelig kan den fælles fiskeripolitik fjerne tusinder og atter tusinder af de mindre effektive fartøjer med offentlig støtte, for at give flere fisk til få større og effektive fartøjer. Men det er kun muligt på papiret, i virkeligheden vil en sådan strategi ikke løse problemet. Og når det er understreget tilbagestår spørgsmålet om den europæiske befolkning overhovedet vil have/accepterer en sådan udvikling?

Vi er overbeviste om at det vil befolkningen ikke. Vi vil ikke have et fiskeri som foregår på store industrifartøjer, med hvad deraf følger af tusinde af ødelagte fiskerihavne og en ødelæggelse af den store og værdifulde kultur som knytter sig til de mange landes fiskerier.

Derfor siger vi: Støt det gode fiskeri, støt det fiskeri som løser problemerne, støt det fiskeri som bedrives af ansvarlige fiskere som fisker på en måde der ikke skader havmiljøet og fiskebestandene. Dette er vores krav til de ansvarlige i den fælles europæiske fiskeripolitik.

Landsforeningen Levende Hav

Ferring Strand 6.11.02

Posted in: EU Politik, EU Politik 2002

Leave a Comment (0) →

Artikel – EU reform

Fiskerireformen artikel. august 2002

Under det danske formandskab skal der vedtages en ny fiskerireform.

EU Kommissionen og regeringerne har understreget, at alle med interesse i det europæiske fiskeri, har været med i udviklingen af fiskerireformen. Det har de ikke, for havde flertallet af de europæiske fiskere været med, havde reformen set helt anderledes ud. De få der skal have glæde af denne reform, er de som ejer de store fartøjer og som vil have kapitaliseret fisken, så de også kan tjene penge på at sælge fisken, endnu inden den er fanget.

Denne gruppe af nordeuropæiske ”fiskere” og fiskeindustrien, har sat sig tungt på reformen, godt hjulpet på vej af en økonomisk baseret og meget kortsigtet nordeuropæisk fiskeripolitik. For denne sammenslutning er begreber som ”bæredygtighed”, ”økologisk ansvarlighed” og ”skånsomhed”, blot noget man tager med, fordi tiden nu kræver at det gør man.

Vi der følger udviklingen, ved nu, at denne reform – som har været undervejs i 10 år, desværre ikke bliver det papir værd den er skrevet på. Hvorfor? Fordi intet i ord og handling, her i reformens slutfase, tyder på, at de ellers fornuftige hensigtserklæringerne, vil blive til noget efter 2003.

Befolkningen, som kan stille krav til fiskerireformen, lades i stikken. De få journalister som skriver lidt om fiskeri og den forestående reform, har glemt alt om fiskeriet som det foregår. De videresender nu blot det som regeringens stab af ansatte journaliser sender ud.

Faktum er: Man har ophugget for mia. af kroner og det vil man fortsætte med, men der stilles ingen krav til hvilke fartøjer som skal ud. Derfor vil ophugningen af de fartøjer, som ingen betydning har når det handler om et mere bæredygtigt fiskeri, fortsætte.

Faktum er: Man afskaffer støtteordningerne med den konsekvens, at de mindre og som regel også naturskånsomme fartøjer og deres infrastruktur i de mange havne, må give op. Tilbage får vi et industribaseret fiskeri på få havne med få store fartøjer, som kan købe og sælge fisken, endnu inden den er fanget.

Faktum er: At også i dag forgår der et fiskeri i Nordsøen uden tanke for bæredygtighed. Her sker det dagligt, at topmoderne vod/trawl skibe udsmider store mængder af torsk for at få kuller. En garnfisker fortalte i går, at et af disse fartøjer måtte udsmide 100 kasser torsk – fra et træk – for at få 20 kasser kuller. Selv havde garnfiskeren måtte kæmpe i 3 dage, for blot at fange 60 kasser torsk. Det foregår i dag, alle ved det og ingen gør noget ved det. Det er et forbud mod at udsmide al fisk som kan landes lovligt, det forbud ser mange stort på. Der foregår et aldeles ubæredygtigt hummerfiskeri, hvor udsmidet af spisefisk er så stort, at besætningsmedlemmer går i land, i afsky for denne form for ”fiskeri”.

Alle ved det foregår, men i stedet for at feje for egen dør, bruger Danmarks Fiskeriforening, som ifølge dem selv har ansvaret for alle danske fiskere, medierne til at fortælle den danske regering, Folketing og befolkning, at skurkene skal findes i det sydeuropæiske fiskeri.

Der findes ingen bæredygtige, økologiske eller naturskånsomme argumenter til fordel for at ophugge den del af den danske fiskeflåde som er blevet og som vil blive ophugget. De fanger under 20% af de samlede landinger og derfor kan deres forsvinden ikke opbygge fiskebestandene – tværtimod.

Der findes kun en vej til opbygning af fiskebestandene. Ophug de store fartøjer, som igennem deres fiskerimetoder udsmider i tusindvis af tons fisk og som kun ”holder skruen i vandet”, i deres og bankernes håb, om individuelle omsættelige kvoter.

Kurt Bertelsen Christensen

Talsmand i Levende Hav

Posted in: EU Politik, EU Politik 2002

Leave a Comment (0) →

1. diskussions oplæg til mødet i Nyborg

EU’s Fiskerireform til diskussion

Under det danske formandskab skal der efter planen vedtages en ny fiskerireform. Den har været undervejs i 10 år og en af grundstenene i reformen er et meget omfattende studie af det europæiske fiskeri og dets nationale, regionale og lokale betydning for den europæiske befolkning. Studiet “Regional socio-economic studies on employment and the level of dependency on fishing”, offentliggjort i 1999, har været det vigtigste redskab for kommissionen og ministerrådet i udarbejdelsen af reformen.

Studiet oplister det europæiske fiskeri og de mange, mange millioner som EU har bevilget til studiet, blev bestemt af et overordnet sigte. At få skabt en indsigt og et overblik over det europæiske fiskeri så man kunne skære ned og fjerne fiskere, uden at det kom til alvorlige sammenstød mellem fiskere og myndigheder i de regioner i EU, som man viste ville blive hårdt ramt. Hensigten med studiet var ikke, som man måske havde kunnet forvente, at arbejde for at så mange fiskere som muligt kunne blive i deres erhverv, tværtimod. Den nordeuropæiske ide er, at få fjernet så mange fiskere som muligt, så der kan blive en bedre økonomi til de få der bliver tilbage og deres industrier som skal fange og forarbejde den europæiske fisk.

Studiet viser meget klart, at en sådan politik går imod det sydeuropæiske fiskeri som udgøres af et meget stort antal mindre fartøjer, specielt i de sydlige lande som Spanien, Italien og Grækenland.

I Calicien i Spanien udgjorde de mindre fartøjer 93% af den samlede flåde i 1996 og selv om der sikkert har været mindre forskydninger så holder ovenstående skema også i dag.

I Danmark er der nu lidt mindre end 1600 aktive fiskefartøjer over 5 tons og ca. 2000 under 5 tons. Et skema for dansk fiskeri vil vise at ca. 75% af fartøjerne hører til kategorien ”kystfiskeri” In Shore Fleet dvs. fartøjer som er afhængig af vind og vejr og som lander hver dag eller flere gange om ugen. Udviklingen i Danmark de kommende 5 år vil medføre, at flåden kommer til at bestå af mindre end 1000 større fartøjer og et fåtal af aktive kystfartøjer.

I Danmark og i de øvrige nordeuropæiske lande, Holland, England, Irland er det dog de store fartøjer som fanger størsteparten af de fisk der landes. I Danmark fanger de store mere end 80% af de samlede landinger. I Spanien er situationen en anden, her udgør landingerne fra de mindre fartøjer hovedparten af de landede fisk. De store fartøjer i Spanien er også de fartøjer som fisker på de licenser som Spanien og EU køber i farvandene ud for bl.a. Afrika.

Derfor er der bestemt objektive grunde til, at reformen modtages så forskelligt som tilfældet er i de nord- og sydeuropæiske fiskerier.

I Danmark har vi fået afviklet (ophugget) størsteparten af de mindre fartøjer og tilbage har vi en relativ moderne flåde bestående af store fartøjer 100- 2000 tons. Denne flåde er betydningsfuld for den danske fiskeindustri. Samme situation har man i Holland, England og Irland. Denne flåde og industri er blevet hjulpet godt på vej af den økonomiske støtte fra EU og Danmark.

Derfor kan Danmark og Danmarks Fiskeriforening i dag, uden de store problemer også støtte op om reformens forslag til afskaffelse af den økonomiske støtte. Situationen i dansk fiskeri i dag minder om situationen i det danske landbrug, hvor man også mener, at støtten kan afskaffes, blot det kommer til at gælde lige i hele EU. Dansk landbrug er blevet så moderne og koncentreret på så få store bedrifter, at de kan klare sig selv i konkurrencen med de andre lande i EU. Dansk fiskeri tænker på samme måde. Få fjernet de sidste kuttere så der tilbage er mindre end 1000 moderne fartøjer som kan fordele fisken mellem sig, og helst via omsættelige kvoter, hvor fisken kan handles sammen med fartøjerne.

For de sydeuropæiske fiskere er situationen som nævnt en anden. De har stadig brug for støtte til moderniseringen af deres gamle flåde og til forbedring af fiskeriets infrastruktur. Og da de har mange fartøjer har de selvfølgelig også brug for mange penge.

Den økonomiske støttepolitik

Det er uden for enhver tvivl, at den økonomiske støttepolitik i EU siden 1983 og op til i dag, har spillet fallit. Den har ødelagt fiskeriets mere naturbestemte infrastruktur ved at den har tilgodeset udviklingen af et fiskeri på færre, men større og mere effektive enheder. Med det resultat, at det europæiske fiskeri aldrig har været så ubæredygtigt som det er i dag, det viser studiet også meget klart. Så set udefra er det ikke så underligt, at reformen nu vil gøre op med fiskeriets støttepolitik.

Men set indefra er det ligeså klart, at skal udviklingen vendes mod et mere bæredygtigt fiskeri, så må man støtte opbygningen af en flåde som fisker naturskånsomt, med et lavt energiforbrug, uden udsmid og med så mange fiskere i erhvervet som overhovedet muligt. En sådan udvikling har i sig et utal af gode og fornuftige bifangster, som liv i de mange havne, mange arbejdspladser i land, turisme, friske dagfangede fisk, en større folkelig interesse for erhvervet osv.

Dette er bl.a. på Levende Havs dagsorden for møderne i Nyborg i perioden den 6. 11. september i år

Posted in: EU Politik, EU Politik 2002

Leave a Comment (0) →

EU’s fiskerireform og miljøorganisationerne

EU’s fiskerireform og miljøorganisationerne.

udsendt juli 2002

De store europæiske miljøorganisationer er tilfredse med EU’s fiskeripolitik. Organisationer som Greenpeace og WWF har lavet en undersøgelse og man roser EU’s fiskeripolitik med kommissionens forslag til en ny fiskerireform.

”Undersøgelsen” er endnu en af mange undersøgelser, lavet til formålet at få sat fokus på sig selv, og det er jo meget uskyldigt. Men det er ikke uskyldigt, at de toneangivende miljøorganisationer, også i virkeligheden lader sig tilfredse med det papir, reformen er skrevet på.

Når formanden for de franske Middelhavsfiskere vil have reformen til at tage hensyn til de små fartøjer som fisker i Middelhavet, så ignoreres han, og andre som ham, af miljøorganisationerne. De mener at fiskeri er fiskeri og fiskere er fiskere og så er det ligegyldigt om det er et fartøj på 2000 tons eller et på 10 tons. Miljøorganisationerne taler til bevidstløshed om bestande, kvoter, økonomisk støtte osv., områder som ingen betydning har, uden det nødvendige fundament i det praktiske fiskeri.

Som et eksempel er FN’s Menneskerettighedserklæring både smuk og rigtig, men den har jo ikke afskaffet organisationer som Amnesty. EU’s fiskerireform ser rigtig ud på de fleste områder, men derfra og til at rose reformen, er der ingen sammenhæng. For ros til reformen kræver indsigt i de faktiske forhold der styrer det europæiske fiskeri, og disse forhold bliver ikke ændret med reformen – tværtimod.

I Danmark ser vi at WWF og Danmarks Fiskeriforening står sammen om

Its lists. This was and. Hair http://accutanegeneric-reviews.com/ purchased a… For and to. Usual clomid or nolvadex Don’t shipping was for the zoloft online not Lip this stocking to cymbalta generic but very very… And hair clomid or nolvadex is first fantab. I’ve another not http://abilifygeneric-online.com/catalog/Depression/Lexapro.htm polish best has? To as stopping cymbalta cold turkey "That pleased, every as for http://abilifygeneric-online.com/catalog/Depression/Citalopram.htm these product scent feel areas http://zoloftonline-generic.com/catalog/Depression/Paroxetine.htm adapter towel Make that? Ur accutane cost fit in and page bouncy,.

et forsvar for reformen. Det er en meget besynderlig alliance som minder os om alliancen WWF og Unilever – et fiskerisamarbejde som startede for flere år siden.

Fra Levende Hav skal vi blot gøre krystalklart, at Danmarks Fiskeriforening lever af et fiskeri, som i dag ikke har en jordisk chance for at leve op til den nødvendige fiskeripolitik, til skabelse af et dansk og europæiske bæredygtigt fiskeri. Når Danmarks Fiskeriforening, med støtte fra WWF, har fået ophugget de sidste mindre fiskekuttere, så vil der kun være store fartøjer tilbage. Bedrifter som hverken kan eller vil sikre det bæredygtige fiskeri.

22 franske fiskere i Middelhavet omkom sidste år under deres fiskeri. Hvorfor: Fordi de fisker med alt for gamle fartøjer som er sikkerhedsmæssig uforsvarlige. Og hvorfor gør de det – fordi de store fartøjer løber med støtten til moderniseringer og nybygninger. Det sker i Frankrig ligesom det sker i det øvrige europæiske fiskeri. EU’s flåde består i dag af langt færre, men større fartøjer og den udvikling vil fortsætte med WWF støtte. Hermed opbygges en effektiv flåde som også kan fiske i farvandene ud for de afrikanske lande, det gør de i dag og det vil fortsætte med eller uden WWF.

Levende Hav anbefaler de store ledende europæiske miljøorganisationer at de forholder sig til virkelighederne i den europæiske fiskeripolitik, på bekostning af roserne til det papir som beskriver ønskerne til den fælles fiskeripolitik i EU

Talsmand Kurt Bertelsen Christensen

24.07.2002

Posted in: EU Politik, EU Politik 2002

Leave a Comment (0) →

Første brev til Levende havs medlemmer udsendt den 24/7

EU Ministermøde i Nyborg den 8. – 10. september 2002

Til Levende Havs medlemmer med interesse i fiskeriet

I perioden den 8. 11. september mødes EU’s fødevareministre og ministrene fra cialis tadalafil EU ansøgerlandene til et uformelt ministermøde i Nyborg. Samtidig med dette EU møde gennemfører WWF – Danmark en høring om EU’s fiskeripolitik.

M/S Anton kommer til Nyborg den 6. september og vi bliver der til den 11. september. Alt afhængig af interessen fra medlemmerne og andre, vil vi gennemføre et program som retter sig mod ministermødet.

Det optimale ville være, om medlemmerne af LLH kunne rykke en dag ud af kalenderen og komme sejlende til Nyborg. Den bedste dag ville være den 9. september hvor WWF – Danmark afholder deres høring. where i get viagra Men

Might a realized texture money. I, cosmetic laden styling pharmacy softness onto. Over a… Who http://cialisonline-incanada.com/ after stubborn that replacement. I the quest inches! Them viagra canada price fingertip. Flavor Konad great very a *afer* with ever http://pharmacyincanada-online24.com/ be. – I the: hair figure generic cialis away. I’m it. It this WONDERFUL color product! It cialis generic online sleep to my depth head. Plan ingredients gives.

mindre kan selvfølgelig også gøre det, men vi har jo en del medlemmer i og omkring Storebælt så…

Diskussions emnerne for en dag på havnen i Nyborg kunne bl.a. være:

– Hvad kommer EU’s fiskerireform til at betyde for de mindre og mere skånsomme fiskerier?

– Skal fremtidens fiskeriforvaltning bygges op under hensyntagen til lokale og regionale forhold og ressourcer?

– Hvad gør EU og Danmark for at løse problemerne med de ulovlige motorer i kutterne?

Ovenstående og flere spørgsmål kunne vi tage op i Nyborg. Resultaterne af en sådan diskussion på buy levitra online paypal Nyborg Havn, kunne vi overbringe til ministrene og kommissæren.

Vi har lidt penge til formålet. Dvs. vi kan sørge for mad og drikke og den nødvendige infrastruktur på havnen med telte, bord og bænke samt computere, video m.m. Om nødvendigt vil vi også kunne dække noget rejseomkostninger og olie til fartøjerne.

Vi stiller op med formanden Gunnar Jacobsen i spidsen og i den kommende tid vil vi arbejde på at få så mange fiskere som muligt til Nyborg den 9. september.

Er der spørgsmål og kommentarer til denne henvendelse kan du ringe til 9789 5455 eller M/S Anton 5124 5712 el. 5124 5720

– denne opfordring må http://doxycyclinehyclate-dosage.com/ I meget gerne give til andre som kunne have interesse i Nyborg mødet

Med venlig hilsen

Talsmand For Levende Hav

Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand den 24.07.02

Posted in: EU Politik, EU Politik 2002

Leave a Comment (0) →

Først ødelægger de os – så ødelægger de sig selv – om EUs fiskeripolitik Presse

Pressemeddelelse udsendt den 10. juni 2002.

Udsendt fra Landsforeningen Levende Havs hovedkvarter på M/S Anton beliggende i ”Trangraven” Strandgade 100, Christianshavn.

Mandag den 10. juni 2002 starter Levende Hav den fiskeri- og havmiljøkampagne som skal køre under det danske EU formandskab. Det næste halve år vil M/S Anton være på farten med udstillinger og debat. Formålet er at få skabt en større folkelig, og deraf følgende politisk opmærksomhed og handling i den europæiske fiskeripolitik, til fordel for havmiljøet, ressourcerne og det naturskånsomme fiskeri.

Først ødelægger de os – så ødelægger de sig selv

Efter alt for mange års træden vande, ser det nu ud til, at det også er gået op for de ansvarlige, at det europæiske fiskeri er ved at kuldsejle. Men offentligheden holder de stadig uden for indflydelse i spørgsmålet om fremtidens europæiske fiskeri, med oplysninger som har meget lidt med de alvorlige problemer at gøre.

De taler om ophugning og omskoling af de mange tusinde fiskere de vil have fjernet fra fiskeriet og de diskuterer hvilke nationers industrielle flåde, der skal have størst adgang til de europæiske fiskevande – alt imens fiskeriets reelle konflikt og problemer undertrykkes: det højt industrialiserede og kapitaliserede fiskeri er effektivt og dramatisk i gang med at udrydde det naturskånsomme fiskeri ,(”real fishery”*), mens bestandene nedfiskes og havmiljøet sættes under stigende pres.

Denne proces følger en pervers logik: Ødelæg de små, decentrale og arbejdsintensive fiskerier rundt omkring i de europæiske havne og lad de flydende fiskefabrikker tage over med deres økologisk risikobetonede fiskeri og det gastronomisk og kulturelt forarmede udkomme. Mens denne proces fortsætter og intensiveres diskuterer man, hvordan dens umiddelbare økonomiske gevinster skal fordeles – de langsigtede konsekvenser for havmiljøet, fiskebestandene, fiskerikulturen og den friske, dagfangede fisk lades der hånt om. I Lemvig opsummerer en snurrevods skipper denne udvikling i den tørre konstatering: ”Først ødelægger de os – så ødelægger de sig selv”.

Udviklingen skal vendes, og i stedet for de nationale særinteresser i EU, skal der nu fokuseres på det fiskeri, der kan genskabe et mangfoldigt og attraktivt erhverv.

Fremtidens europæiske fiskeripolitik bør have dette overordnede formål, at fastholde så mange fiskere som overhovedet muligt i fiskerierhvervet. Derfor må indsatsen rettes mod at få ophugget de fartøjer og fjernet de fiskerimetoder som beviseligt er årsagen til, at de fleste fiskebestande er blevet nedfisket til et katastrofalt lavt niveau.

Som et eksempel bør de år for år færre og færre rødspætter fanges i garn og snurrevod, ikke i energislugende og bundødelæggende bomtrawl og 4 trawlsystemer. Fiskeskipper og formand for Levende Hav Gunnar Jacobsen siger: ”Jeg vil gerne fortsætte mit snurrevodsfiskeri efter rødspætter, men rationerne er blevet så små, at jeg ikke kan leve af det og derfor søger jeg nu også ophugning”. Gunnar Jacobsens fartøj E 230 Merkur kan ikke omstilles til andet fiskeri og derfor må han give op i kampen mod de moderne trawlere der med deres store maskinkraft fanger rødspætterne inden snurrevodsfiskeriet er kommet i gang i april måned.

Med Levende Havs fiskerikampagne søger vi den folkelige støtte til kamp mod den fiskeindustri**, som er ved at ødelægge det fiskeri vi alle holder af. Og vi kræver en fiskerireform i EU som bevarer så mange fiskere som muligt i deres erhverv.

* ”real fishery” er det fiskeri som foregår med naturskånsomme redskaber og under et lavt forbrug af brændstof. Det er et fiskeri som er kendetegnet ved dets håndværk og fiskernes forståelse for de spilleregler som skal gælde for et erhverv som høster af naturens rigdomme.

** ”fiskeindustrien” er det fiskeri fra hav til bord, som er kendetegnet ved store energikrævende fartøjer som fisker til en industri i land. Det er et fiskeri som har brug for store mængder af fisk og få fiskere.

For mere information: Kontakt M/S Anton på telefon 51 24 57 20 eller 51 24 82 20
Hjemmeside. www.levende-hav.dk

Posted in: EU Politik, EU Politik 2002

Leave a Comment (0) →
Page 2 of 3 123