Levende Hav

Archive for Dagens Nyheder

Taler og indlæg i forbindelse med EU konference i Bruxelles om Grønbogen om fiskeripolitikken

Taler og indlæg august 2001

Levende Hav har deltaget i og bidraget med oplæg på møder i forbindelse med EUs Grønbog om fiskeri. Her bringes taler og indlæg i denne forbindelse

Tale i forbindelse med konference i Bruxelles om Grønbogen.

V/ Knud Andersen for Landsforeningen Levende Hav

Jeg taler i dag på vegne af Landsforeningen Levende Hav i Danmark og jeg skal sætte fokus på det kystnære fiskeri. Jeg skal have understreget, at selv om kystfiskeriet nu har fået en selvstændig placering i kommissionens og regeringernes handlingsplaner for fremtidens fiskeri, så betyder det så absolut ikke, at kystfiskeriet i de kommende 6 års støttepolitik får den nødvendige økonomiske opbakning til udvikling.

I Danmark bliver kystfiskeriet både udkonkurreret af de store fartøjer til havs og i den økonomiske støttepolitik. Den danske fiskeriforvaltning indretter sig efter fiskeriets organisation, som organiserer alle fiskefartøjer fra 100 mill. kroner klassen og til de mindre joller i kystfiskeriet. Her spiller kystfiskerne ingen økonomisk rolle og som sådan bliver de behandlet.

I Levende Hav har vi arbejdet på at få ændret på disse forhold i flere år, senest gennem et bredere samarbejde i og omkring det europæiske kystfiskeri. Vi har bl.a. gennemført projektet ECOast Fish og dette projekt gør klart, at situationen for det mindre kystnære fiskeri er den samme overalt i Europa: Kystfiskeriet bliver løbet over ende på havet og det har ikke adgang til den økonomiske støtte, der skal til for at få fastholdt og udviklet deres fiskeri.

Vi vil have udviklet det mere naturskånsomme og kystnære fiskeri på bekostning af det brutale og ikke bæredygtige fiskeri, som finder sted overalt i de europæiske farvande. Vi vil have fremmet og udviklet det skånsomme kystfiskeri af hensyn til vore fælles ressourcer og af hensyn til havmiljøet. Men vi vil det også, fordi kystfiskeriet dagligt sætter spørgsmålstegn ved fiskeriet i det hele taget, fordi kystfiskeriet er i kontakt med det omgivende samfund. Og vi mener, det er afgørende for fiskeriets fremtid, at borgerne får større indsigt i fiskeriet for bl.a. at få viden om, hvad deres penge bliver brugt til. Her kan kystfiskerne spille den formidlende rolle. For os er kystfiskerne den folkelige kontakt mellem fiskeri og samfund, og den kontakt bør udvikles betydeligt, men dertil har kystfiskeriet brug for penge.

Vores deltagelse i denne konference og i debatten om Grønbogen er således klar: Vi skal indtrængende anmode offentlighedens fiskeriansvarlige om en større og mere konkret udtrykt politik for kystfiskeriet. Dertil bør man fremme og forøge den centrale økonomiske støtte til kystfiskeriet. Projektet ECOast Fish, vi gennemførte, ville aldrig være blevet realiseret under de nationale støtteordninger. Det ville fiskeriets organisationer simpelthen have forhindret. Så vi er meget overbeviste om, at en økonomisk støtte til det mindre kystnære fiskeri skal komme direkte fra kommissionen, hvis de smukke ord og planer for kystfiskeriet skal holde.

Til slut. Det er nu vores erfaring, at de europæiske kystfiskere har mere tilfælles end de nationale fiskere i de store nationale organisationer. I Levende Hav arbejder vi til fordel for globale fiskerifællesskaber. Kystfiskerne overalt på denne klode har de samme problemer på havet og i land, hvor de store kapitaltunge interesser gør livet vanskeligt for det fiskeri, som endnu kan levere friske fisk til de forbrugere, som i dag efterspørger kvalitetsfisk fanget på en naturskånsom måde.

M.h.t. det europæiske fiskeri er der ingen tvivl: EU- kommissionen bør sørge for og tage ansvaret for, at kystfiskeriet bliver udviklet ved bl.a. at stille de nødvendige midler til rådighed.

Tak for opmærksomheden.

 

 

Indlæg af Knud Andersen på vegne af Levende Hav på konferencen i Bruxelles i juni 2001 om ”Grønbogen om EU-fiskeriets fremtid” under emnet EU’s fiskeri i 3. landes farvande.

En dansk fiskerkollega siger, at det kan høres, at der ikke er mange fiskere til stede, for fiskerne kan fatte sig i korthed. Jeg har været fiskeskipper i 25 år og jeg skal gøre det kort:

Hr. Dion taler med stolthed om den store trawlerflåde. Det er en stolthed, vi er mange, der ikke deler. Det voldsomme trawlfiskeri er ikke bæredygtigt i europæiske farvande og så er det det heller ikke i 3. landes farvande og i internationalt farvand. Jeg er selvfølgelig også enig i, at det brutale, industrialiserede drivgarnsfiskeri skal stoppes. Det store fiskeri i 3. landes farvande langt fra, hvor fartøjerne er hjemmehørende, er en art negativ globalisering, som vi er modstandere af. Dette fiskeri introducerer ikke bæredygtige fiskeriformer, som 3. landene presses til at overtage.

I fiskerisektoren har vi i EU en glimrende mulighed for at hjælpe bl.a. de katastrofalt fattige lande i Afrika. Vi skal konsekvent støtte og være aktive i omfattende udviklingsprojekter på de landes betingelser, som naturligt grænser ud til havene. Særlig skal vi understøtte og udvikle fiskeristrukturer, som fastholder en situation, så fisken fortsat når ind til kystregionen, hvor den kan fanges af mange lokale fiskere. Husk, at mange fiskearter, der fanges langt til havs, har en cyklus, hvor de senere er tæt på kysten. Situationen i EU-farvandene viser, at det ikke er vort fiskerimønster, der ukritisk skal overføres til den 3. Verden. Vi i vor organisation føler en naturlig solidaritet med den almindelige fattige kystfisker i landene uden for EU. Jeg føler ikke solidaritet med store trawlerredere. Hvis EU skal handle ansvarligt, så skal man udvikle de fattige landes fiskeri.

Der er en særlig pointe, som er vigtig for helheden i EU. Vi har i EU kolossale indvandringsproblemer med mennesker fra de fattige lande. Vi kan ved at udvikle disse landes fiskeri på landenes og deres befolkningers egne betingelser forbedre fødevaresituationen i disse lande. Vi kan gøre det med inspiration fra vore bæredygtige fiskerimetoder, f.eks. det danske snurrevodsfiskeri og det nordiske krogefiskeri. Det er jo i disse lande, der er den helt store arbejdsløshed. Vi kan sikre, at de kan opbyge bæredygtige fiskerisektorer og dermed, at deres befolkninger fastholdes dér.

Tak for ordet.

 

 

Indlæg under debatten om ”Grønbogen” vedr. Fiskeri og Miljø:

(Skrevet sammen efter konferencen på grundlag af talenotaterne).

Der er mange gode initiativer i denne Grønbog om fiskeriets fremtid i EU. Vi har også lagt mærke til, at Hr. Fantz Fitzler har proklameret, at der skal foregå en reduktion på 40 % af EU’s fiskeriflåde. Det er bestemt også påkrævet, men spørgsmålet er: Hvilke fartøjer skal tages ud?

Fiskere er ikke ens! Generelt bliver fiskeriet mere og mere brutalt. Stenrev og stenområder ødelægges. Det gælder i Nordsøen og det gælder i de indre farvande omkring Danmark. De fiskerimetoder, der er ødelæggende i stenområder er bomtrawl, det er fiskeri med bobbinstrawl, hvadenten det er en enkelt trawler, der slæber, eller to trawlere. Endelig er den nyudviklede metode ”flyshooting”, hvor der anvendes 60 mm tykke stålwirer i fiskeriet også meget ødelæggende. Faktisk er man nu ved at ødelæge et stort og unikt stenområde ved Hirtshals ved den nordlige del af den Jyske vestkyst i Danmark. Det er et stenområde, hvor fiskere i pagt med naturen i hundrede år har fisket uden at skade naturen. Men nu er ødelæggelserne i fuld gang.

Hvis man ønsker bæredygtighed, så bør man anvende passive fiskeredskaber. Det er redskaber, hvor fisken så at sige slår sin egen skrue til og selv svømmer til fiskegrejet. Det er fiskegrejer som krog og langline og det er garn med store maskestørrelser.

Det er fiskeriformer, som ikke skader havbunden og som medfører et minimum af udsmid. Og så er der den fordel, at det passive fiskeri gennemgående skaber de fleste arbejdspladser. Som det flere gange har været sagt, så foregår fiskeri ofte fra områder med stor arbejdsløshed.

Jeg skal også anmode om, at man anlægger et helhedssyn på valget af fiskerimetoder i EU. Vi er jo på vej ind i en menneskeskabt klimakatastrofe. Derfor bør vi også satse på fiskeriformer, som anvender mindst mulig dieselolie. På den baggrund er det dumt med meget stor maskinkraft at slæbe fiskeredskaberne hen ad havbunden. Vi ønsker og arbejder for en fredning af stenområder for bundslæbende redskaber.

Tak for ordet!

Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (0) →

Oplæg til Folketingets høring om fiskeriet i EU

Oplæg til Folketingshøring om EU-Grønbogen om fiskeriet fremtid

Af Knud Andersen, Fiskernes Økologiske Netværk

Christiansborg 2001

Jeg er glad, fordi jeg får lejlighed til at sige et par ord her i dag. Jeg vil forsøge på baggrund af denne Grønbog at ytre mig om dansk fiskeri som del af det europæiske fiskeri. Jeg vil komme med hårde ord om dansk fiskeri, men som man siger: ”Den man elsker, tugter man!”. Jeg holder dybt af fiskerierhvervet med dets mennesker og samfund! Derfor vil jeg heller ikke lade stå til og bare være et passivt vidne til den dødskurs, erhvervet nu er på.

Jeg var gang på gang ved at falde ned af stolen, da jeg læste denne Grønbog. Jeg synes, at der stort set med denne bog er leveret et modigt, progressivt og konstruktivt oplæg. Der er, kære politikere, leveret en god baggrund for, at I konsekvent kan føre kniven og handle aktivt på baggrund af langsigtede mål og ikke kortsigtede økonomiske interesser.

Grønbogen tager udgangspunkt i FAOs adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri, som taler om ”behørig respekt for økosystemerne og biodiversiteten, så fiskeriet både for nuværende og kommende generationer vedbliver med at være en livsvigtig kilde til føde, beskæftigelse, rekreation og økonomisk velfærd for menneskene”.

Denne dejlige bog nævner også i sit udgangspunkt artikel 6 i traktaten, der taler om miljøbeskyttelseskrav og bæredygtig udvikling i EU-politikken. Særlig nævnes artikel 174, hvor forsigtighedsprincippet fastslås.

Bogen konstaterer i afsnittet ”Hvad er status?” at det er i 11. time – også m.h.t. ”Havet omkring Danmark”, hvis vi i fremtiden skal have et fiskerierhverv i et positivt samspil med en befolkning i land. Senere konstateres det i bogen, at ”fiskerisektorens bæredygtighed er afhængig af et velfungerende økosystem og deri levende arter”. Det er endvidere interessant, at afgiftsfrit brændstof problematiseres som et skjult subsidie til fiskeriet og endelig stilles der spørgsmål ved fartøjsejernes evne til at aflønne arbejdsstyrken.

Her efter lægger bogen op til, at der opstilles ”Klare mål for fremtiden”. Det er for os særlig interessant, at man anbefaler ”lancering af en debat om økomærkning af fiskerivarer” og at man senere skriver, jeg citerer : ”Der bør derfor tilskyndes til indførelse af frivillige økomærkningsordninger”. Det er bemærkelsesværdigt, for den debat rejste Landsforeningen Levende Hav her i Danmark på baggrund af et større seriøst forarbejde. Men initiativet blev skudt ned af den danske fiskesektors top med formanden for Danmarks Fiskeriforening i spidsen. Han sagde – jeg citerer igen: ”Det vil jeg med alle til rådighed stående midler kæmpe imod”. Altså kæmpe i mod, at befolkningen, forbrugerne skal kunne vælge sig ind på fisk fanget med særlig naturskånsomme metoder! Jeg skal virkelig love for, at hans indsats har skabt tillid til Danmarks Fiskeriforenings oprigtige vilje at mysoline online arbejde for et fiskerierhverv i harmoni med naturen!

Jeg er virkelig glad for, at der i bogen i afsnit 5.3 skrives ”en mulighed er at tilpasse reduktionsindsatserne for at fremme anvendelsen af miljøvenlige redskaber eller fangstmetoder”. Hurra! Det er nemlig rigtigt: Det er ikke lige meget, hvilke fiskerimetoder, der anvendes og er kapaciteten for stor, så skal man, hvis man vil bære sig klogt ad, afskaffe de fartøjstyper og fiskerimetoder, der er mest skadevoldende.

Til min glæde hører jeg også, at man lægger op til at føre en positiv kystzonepolitik til gavn for kystsamfundene og miljøet.

Hvordan ser det så ud med realiteterne i dansk fiskeri? Desværre er det generelt slet ikke bæredygtigt og udviklingen går i den forkerte retning. Det nænsomme, det naturskånsomme fiskeri taber i konkurrencen med det brutale fiskeri, som der åbenbart satses på. Vi har f.eks. i løbet af den sidste halve snes år fået etableret en dansk bomtrawlerflåde. Det er en skam og den har ingen berettigelse, hvis man tager forsigtighedsprincippet i betragtning. Disse vældige stålkasser med deres enorme motorer og energiforbrug efterlader et spor døde bunddyr og fisk efter sig. Jeg og mine tidligere kolleger i fiskeriet véd det, for vi samler ådslerne op i vore garn, når vi kommer, hvor de har været. Disse fartøjer er formodentlig beregnet til at operere langt til havs, men i Jammerbugten har man her i foråret haft store problemer med danske bomtrawlere inden for 12 sømil fra kysten, som er forbudt område for dem.

Danmark driver et meget omfattende industrifiskeri med et tvivlsomt formål. Det er meget problematisk, hvorvidt man kan gribe så radikalt ind i økosystemet, uden at det får alvorlige konsekvenser for hele fødekæden. Tag nu tobisfiskeriet. For to år siden var industrifiskerne og biologerne rørende enige om, at dette fiskeri bestandsmæssigt var bæredygtigt. I dag to år efter skuffer dette fiskeri og i forrige nummer af Fiskeritidende appellerer 10 industritrawlerejere om radikale indgreb mod opfiskningen af for små tobis. Kære politikere – gør jer klart, at tobis et helt centralt fødeemne, når torsken efter at have smidt rognen skal bygge sig selv op igen! Og så det med bifangsterne – og her taler jeg ikke specielt om tobisfiskeriet – her er det tilladt industrifiskerne at medbringe 2 % bifangst af konsumfiskeyngel i deres kæmpelastrum. Jeg vil sige jer: Blot én last med 2 % torske- eller kulleryngel er en katastrofe i sig selv.

Vi har også en kæmpeflåde, som trawler efter jomfruhummere. Engang var hummerfiskeriet en lille niche for små kuttere på 15 tons som i sæsoner på den bløde bund med deres småmaskede trawl fangede disse kravl af ringe fødemæssig værdi, men en luksus for velhavere. Det havde ikke den store effekt på økosystemet p.g.a. fiskeriets ringe omfang og de lette grejer, de brugte. Nu foregår det med stor maskinkraft og med tunge grejer og også oppe i den hårde bund. År ud og år ind med småmaskede trawl. Der fanges mængder af yngel både af målarten og af kunsumfiskearter. Det er uomtvisteligt. Men ikke nok med det. I vinters opererede mange store jernkasser med flere hummertrawle efter sig på sydkanten af Norske Rende. Mens vi har de radikale restriktioner for torskefiskeriet, fangede de 100 kasser store gydetorsk i døgnet, som de så lossede døde ud igen. Ja, 4 – 5 tons om dagen. Og taler vi om mørksej, så berettes der om større tal. Dét fiskeri skal ingen komme og kalde bæredygtigt.

Trawlfiskeri med de såkaldte ”bobbinstrawl” enten slæbt af en trawler eller parvis af to har ansvaret for, at store stenområder og stenrev såvel i vore indre farvande som til havs i Nordsøen er blevet komplet molesterede. Se bare på det omdelte arbejdspapir.

Hvis man i Danmark og i EU mener noget som helst med ”forsigtighedsprincipet”, så må og skal fiskeri med bundslæbende redskaber i sten bringes til ophør og f.eks. krogefiskeriet opprioriteres i stedet.

En ny form for naturnedbrydende fiskeri i sten er metoden ”flyshooting” – en videre udvikling af det ellers særdeles naturskånsomme snurrevodsfiskeri. Det er måske derfor, at biologer og embedsmænd af en eller anden grund tror, at det er bæredygtigt. Med 60 mm tykke ståltove rykkes med stor kraft toppene af stenformationerne, som udgør levesteder for et varieret fiskeliv. Det er forfærdeligt at tænke på, at samfundet har været med til ved tilskud at få bygget disse fartøjer. Jeg kan tilføje, at når disse stolte nybygninger i dansk fiskeri har fisket deres torskekvote op, så er de i stand til at skifte over til det føromtalte heller ikke bæredygtige hummerfiskeri.

Der er dog lyspunkter i dansk fiskeri. Således har en halv snes yngre, fremsynede fiskeskippere gjort, hvad man har efterspurgt. De har lagt om til et torskefiskeri, hvor der praktisk talt ikke finder udsmid sted. Alt kan anvendes og det sælges til de absolut højeste priser p.g.a. den høje kvalitet. Havbunden efterlades fuldstændig intakt. Der er et meget lavt energiforbrug og det er også absolut økonomisk bæredygtigt, hvis man ellers kan få lov til at fiske. Det er krogefiskerne, jeg taler om. Disse modige ”havets duksedrenge”, som har investeret i de nye autolinesystemer, er desværre kommet i klemme og ladt i stikken af Danmarks Fiskeriforening, som forbenet holder fast ved, famvir at alt fiskeri, der overholder den officielle fiskeriforvaltning, pr. definition er lige bæredygtigt. Fra gammel tid har man i Fiskeridirektoratet haft en kategori, som man har kaldt ”garn- og krogefartøjer”. Da man skulle beregne konsekvenserne af de meget radikale og på mange måder også velbegrundede restriktioner i Nordsøen i en såkaldt ”regnegruppe”, holdt man forbenet fast ved det. Fiskeridirektoratet og Danmarks Fiskeriforening fandt åbenbart en fælles forståelse for, at garn- og krogefiskeri også i 2001 skal høre til i samme kategori. Det er uargumenteret og det er useriøst! Dét er måske årsagen til, at man med koldt blod lader disse fiskere, som vil naturskånsomheden, som vil det bæredygtige fiskeri, nu alle vil gå fallit, mens de naturnedbrydende flyshootere og bobbinstrawlere overlever. Det er en skadale!

Jeg skal også, som noget positivt fremhæve det danske traditionelle snurevodsfiskeri på glat bund. Dette fiskeri lever også op til alle intentioner om et fiskeri i harmoni med naturen. Også dette fiskeri er for øjeblikket på retur, under pres som det er fra det voldsomme bomtrawlfiskeri.

Garnfiskeriet er også naturskånsomt, hvis det pålæges forskellige restriktioner m.h.t. maskestørrelser, den tid garnene må stå til fiskning, antallet af garn, m.v. Jeg skal også buy vasotec online nævne, at bundgarnsfiskeriet i de indre farvande faktisk er et yderst bæredygtigt fiskeri, og der burde gøres en indsats for at bactrim bevare det.

Det er vedrørende fiskeriet helt centralt at tage stilling, om man vil fremme aktive fiskerimetoder eller de passive. Gør jer klart, at det er de aktive fiskerimetoder, som vi har alle problemerne med. Altså de forskellige former for trawlfiskeri, som jeg har omtalt og flyshooterbådene. Det er dem, der påvirker havbunden mere eller mindre groft. Det er dem der har de største og mest massive discardproblemer og endelig er det dem, der forbruger den største energi.

Som ansvarlige politikere, så har I en forpligtelse overfor at skabe helhed i de forskellig politikker og altså også i overlapningerne mellem miljø- og fiskeripolitik. Har I ikke tænkt på, at det faktisk er temmelig ubegavet, at vi under den igangværende menneskeskabte klimakatastrofe satser på fiskeriformer, hvor fiskegrejet med voldsom kraft og under forbruget af meget betydelige mængder af dieselolie knokles afsted ikke bare over havbunden, men faktisk så at sige gennem havbunden. Vi kunne jo i stedet vælge at anvende passive metoder, hvor fisken, vi vil fange, selv slår sin egen skrue til og selv svømmer til fiskegrejet. Det er vel ikke en naturlov, at vi skal bære os tosset ad!

Der er lagt op til en kraftig beskæring af flådekapaciteten. Frantz Fitzler taler om 40 %. Det er ikke for meget, synes jeg. Men hvilke fartøjer skal det være? Det er givet, at det bliver en smertelig proces. Det bliver også en proces, hvor I politikere må vise mod til at træffe skelsættende afgørelser. Fiskerne vil ikke selv være i stand til det. I har jo ansvaret for, at vi ikke skal løbe spidsrod efter en skandaløs udvikling. Det er jer, som er valgt til at vælge for os, for vore børn og efterfølgende generationer.

Er det så linefiskerne, der skal ud? Eller snurrevodsfiskerne? Eller hvem?

Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (0) →

Fiskerne i rusen Aralsøen i Kazakstan . Jyllands Posten

Fiskerne i rusen

Kronik udsendt fra Aralsk og bragt i Jyllands Posten i maj 2001

Fiskerne på Aralsøen har i deres eksistenskrise noget at lære deres europæiske kolleger: de har fået gjort op med den centrale forvaltning, som tog lykken fra deres fædre og livet fra Aralsøen, skriver Kurt Bertelsen Christensen fra Aralsk i Kazakstan.

Det europæiske fiskeri ligger ude i store vanskeligheder. De nationale regeringer og kommissionen udtænker strategier og planer som aldrig før, men lige meget hjælper det. Seneste eksempel blev Folketingsdebatten den 16. maj, ed advanced lite set hvor man blev enige om en mildest talt udvandet strategi for fremtidens fiskeri, en vedtagelse som ikke tager fat om de konkrete problemer med at få fjernet de fiskefartøjer og metoder som er årsagen til problemerne.

Der er selvfølgelig mange årsager til vanskelighederne og til at fiskebestandene aldrig har været lavere, men den vigtigste årsag er forsøget på en retfærdig fordeling af fisken mellem medlemslandene. For med EF og EU måtte man også igang med at fordele fiskeressourcerne i de europæiske farvande og hertil skulle den økonomiske støtte og den biologiske forskning og rådgivning sikre bestandene mod overudnyttelse, men den opgave har man ikke kunnet løse. Og i dag er situationen tydelig for enhver: Den europæiske fiskeripolitik er kuldsejlet og hvornår den bliver rettet op, står hen i det uvisse.

Jeg skriver udefra Aralsøen i Kazakstan, en af de store republikker under det daværende Sovjetunionen, og set her fra, er det lykkes for en demokratisk centralistisk fiskeriforvaltning i Europa, at få smadret et relativt stabilt europæisk fiskeri, som vi kendte det frem til midten af 1980erne. Aralsøen var engang verdens fjerdestørste sø, men den blev smadret af et udemokratisk centralistisk styre. En central forvaltning og planlægning skabte verdens største menneskeskabte naturkatastrofe i og omkring Aralsøen, og herfra ser det ud til, at politikere, eksperter og specialister, i såvel Øst- som Vesteuropa, synes at være lige gode til at smadre natur og erhverv.

Ind imellem kommer der billeder på det gamle TV man har stillet til min rådighed. Det viser møder mellem betydningsfulde politikere og eksperter i en verden jeg forlod for 14 dage siden. Jeg synes deres aktiviteter er en hån mod de mange mennesker som engang levede af naturen og de få som endnu gør det. Hvorfor pokker tillader vi dette tilsyneladende uendelige cirkus omkring disse mænd og kvinder som i deres selvskabte betydningsfuldhed, ødelægger livet for de mennesker som blot ønsker et jævnt og muntert liv på denne jord

Her i den kazakiske ørken, i Aralsk regionen, bor der stadig fiskere som fiskede på Aralsøen, dengang for 30 år siden, hvor de fiskede året rundt og leverede fisk til virksomhederne i Aralsk og andre byer rundt søen. Og her møder man stadig gamle mænd som lyser op i glæde når de bliver spurgt om dengang de fangede de store kaviarfyldte stør, karper, sandart og mange andre arter. Alle disse arter og mange andre findes ikke længere i Aralsøen, de forsvandt sammen med det betapace online ferske vand, som blev ligeså salt som vandet i Nordsøen, da man i Moskva besluttede at vandet skulle bruges til opdyrkning af den centralasiatiske ørken – fiskerne lod man hånt om. Men den vrede de tidligere rettede mod Moskva, synes nu også at være udtørret sammen med den sø de levede af, for nu at være afløst af tårer, når de beretter om dengang lykken herskede i de mange fiskerfamilier rundt Aralsøen.

Aralsøen var stor dengang, næsten dobbelt så stor som Danmark, nu er den udtørret til en størrelse lig med Jylland og der foregår kun et meget begrænset fiskeri, hvor der deltager ca. 600 fiskere som nu fisker på Aralsøen, fordi vi fra Danmark har givet dem den nødvendige støtte dertil. Det er yngre fiskere som selvfølgelig kender historien, men kun få af dem var med dengang, da mere end 10.000 fiskere og arbejdere fik deres penge og fisk fra Aralsøen.

Men nu fanger man lidt skrubber og det er blevet muligt fordi bestanden er vokset betydelig siden 1978, hvor man udsatte skrubber i den salte Aralsø, (skrubberne blev hentet i Sortehavet). Og skrubbefiskeriet er nu ved at være det eneste tilbageværende fiskeri i hele Aralsk regionen, en region som i dens udstrækning er ligeså stor som Danmark, men hvor der kun bor 70.000 mennesker.

Dengang var Aralsk regionen en af de rigeste regioner under Sovjetunionen. Fiskerne her havde penge og overalt i regionen finder man stadig beviser på, at her var der velstand. De store, og dengang meget moderne fartøjer, ligger nu og ruster i ørkenen overalt omkring Aralsøen, virksomhederne er blevet slagtet for alle værdier og tilbage står kun ruiner. Men som nævnt i al denne elendighed, finder man nu mere end 70 kooperativer og brigader af fiskere, som med deres meget små tomands joller fisker skrubber om efteråret, og om vinteren fanger de skrubber under isen. Fiskeriet har udviklet sig siden 1996, hvor vi igangsatte det første større forsøgsfiskeri på Aralsøen og i dag spiser man skrubber i regionen og fisken forhandles nu i de store byer i Kazakstan, Astana, Karaganda, Almaty, Chimkent, Aktubinsk m.m. Så ved hjælp af relativt få midler fra Danida og andre fonde er det lykkedes at få sat gang i en positiv udvikling for de alt for få tilbageværende fiskere i regionen. Men Aralsø tragedien fremstår ligeså klart i dag, som for 30 år siden. Politikerne, med deres hære af eksperter og specialister, troede de kunne forvalte naturen, uden hensyn til de mennesker som lever af denne natur, og som sørger for at de kan få kaviar til deres uendelige række af topmøder.

Dette er ikke noget forsøg på at sammenligne noget som helst i det europæiske og kazakiske fiskeri, men blot et forsøg på at berette lidt om livsformer.

Vi har fået udviklet de livsformer hvori politikere, eksperter og specialister i dag trives som aldrig før, og på samme tid har vi fået afviklet de livsformer hvori fiskere og landmænd høstede af den natur som vi alle lever af. Set herfra er det en katastrofe.

Nu vil samme klogskab uden tvivl råbe op om at fiskere og landmænd selv er skyld i at være kommet under afvikling, fordi de har høstet mere end naturen kunne klare, men det er en sandhed, uden den dybde og visdom, som bør herske i naturforvaltningen.

For ligesom det centralistiske styre i Sovjetunionen var blind for virkeligheden og tog fiskeriet fra Aral fiskerne, er det centralistiske styre i EU ved at tage fiskeriet fra de europæiske fiskere. Den katastrofale situation cvs pharmacy technician training program i det europæiske fiskeri er ikke skabt af fiskere, men af politikere og eksperter, som i deres enestående uvidenhed mente sig i stand til at herske over hav og fisk. I stedet for at opbygge et tillidsfuldt samarbejde med de som har begreb om tingene, fiskerne, skabte det centrale styre en hær af eksperter og specialister, som uden de store problemer fik fiskeriorganisationerne til at makke ret, da disse organisationer bygger på et meget enkelt formål – at skaffe fisk og penge til de fiskere som råbte højest og som havde de største fartøjer.

De europæiske farvande tørrer ikke ud som Aralsøen og fiskernes fartøjer ligger ikke og ruster rundt omkring, de bliver pænt hugget op og bragt ud af verden. Tilbage bliver jollerne og de store industrifartøjer, men fiskeriet som vi kender det og de 100.000 af fiskere i Europa, forsvinder. Og hvem ved, om måske 30 år vil fiskerne fra Aralsøen kunne rejse til Europa for at få beretninger om dengang man fangede de store torsk, rødspætter, pighvarrer, sej i Nordsøen og de mange andre farvande.

Selv tror jeg på denne mulighed, da perspektiverne for fiskerne ved Aralsøen er bedre end deres kollegaer i Europa. De har endnu ikke nået et demokratisk politisk styre, men de har fået gjort op med den centrale forvaltning, som tog lykken fra deres fædre og livet fra Aralsøen.

Kurt Bertelsen Christensen, Levende Hav, p.t. Aralsk. (maj 2001)

Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (0) →

Fisk og forbrugere, et nyt initiativ fra EU og Levende Havs kommentarer dertil

Fisk og forbrugere

Udsendt 22.11.01

Kommentar til dette EU forslag, udfærdiget i jan. 2002.

Et vigtig kriterium ved denne ordning var at at forbrugerne skulle have oplysninger om fra hvilket farvandsområder de køber en fisk. Dette kriterium må siges at være noget udvandet. For danske forbrugere og farvande får det den betydning, at man kun får oplysninger om fisken kommer fra den østlige del af Østersøen. Resten af de danske farvande, inklusiv hele Nordsøen, kommer under en betegnelse. Det må siges at være et meget lavt informations niveau, så vi og forbrugerne må håbe på at ordningen snares bliver udvidet til mindst også at give oplysninger om de kendte farvandsområder som Storebælt, Kattegat, Skagerrak, Nordlige og sydlige del af Nordsøen m.m.

Fra starten af 2002 skal forbrugerne have flere oplysninger sammen med fisken. De skal bl.a. vide hvilken fisk (arter) de køber, dvs. vi må forvente at mystiske fisk som lakseørred, koteletfisk, kongeåll forsvinder fra køledisken. Vigtigt bliver det også, at forbrugerne nu skal have klar besked om de køber en vildtfanget fisk eller en fisk som er opdrættet i fangenskab.
Og som det vigtigste. Forbrugerne skal oplyses om, i hvilket farvand reglan online fisken er fanget. Dette sidste krav til fiskeprodukterne er særligt gode oplysninger, for med disse oplysninger kan man fravælge fisk fra farvande hvorfra buy fosamax man ikke ønsker at spise fisk, måske pga. af forureningen. Ligesom man kan tilvælge fisk fra de farvande, med de meste bæredygtige fiskebestande.

”Disse EU krav til fiskeprodukter hilser vi velkommen og vi opfatter dem som første skridt på vejen mod en mere omfattende mærkningsordning for fisk, en mærkning som også oplyser om fangsttidspunkt, hvem der har fanget fisken og med hvilke redskaber” siger projektleder Kurt Bertelsen Christensen.

Pressemeddelelse udsendt den 22.10.2001 fra DG 14 Fiskerikommissionen

Consumers to get more information on fisheries products

European Commission has adopted a Regulation requiring more detailed information for consumers about fisheries and aquaculture products. From 1 January 2002, a number of details will have to feature on these products specifying their names, origin and method of production. “The aim of this measure is to boost consumer choice. The new labelling requirement will inform consumers about the production method, the area and the exact name of the product they buy. It will strengthen the traceability of fisheries products. Consumers will find it easier to choose their fisheries products according to the criteria which matter to them. Greater traceability will also facilitate the buffalo pharmacy monitoring of fisheries products from the ship to the shop, enhancing conservation of fish stocks”, Franz Fischler, Commissioner for Agriculture, Rural Affairs and Fisheries said.

From 1 January of next year, all fisheries products on sale at retailers will have to be appropriately labelled with the following information

– the commercial name of the species

– the production methods, whether the product come from wild fisheries or aquaculture and

– the area where the fish was caught.

The commercial designation or name of the species will be that established in each Member State. The addition of the scientific name is left to the discretion of the operators concerned.

The production method will be indicated according to one of the following: “caught in…”, “caught in fresh water, “farmed” or “cultivated”. Member States may decide whether this information is required when the commercial designation and the area of capture make it obvious that the fish was caught at sea.

With regard to the information on the area, products caught at sea will have to show the area from a defined list. Products caught in freshwater will require a reference to the Member State or third country of origin of these products. As for farmed products, the reference will be to the Member State or third country in which the product undergoes the final development stage. Operators may choose to provide additional information on the catch area.

To facilitate traceability, at all stages of the marketing process, fisheries products will have to be labelled or accompanied by a document indicating the three sets of information described above as well as the scientific name of the products.

Background

These rules are part of the Common Organisation of the Market in fisheries and aquaculture products establishing, among other things, common marketing standards to these products. This is to keep products of unsatisfactory quality off the market and to ensure fair competition for traders.

Given the widening variety of supply, the EU considers it essential to provide consumers with a minimum of information on the characteristics of the fisheries and aquaculture products. The new requirement will meet this need and also facilitate the checks on the quality of these products.

Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (0) →

Fra fiskerihavnen og markedet i Chennai

Billeder fra fiskerihavnen og markedet i Chennai

Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (0) →

Tamil Nadus fremtidige fiskere?

Billeder fra Tamil Nadu

Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (0) →

Levende Havs formand i “fisker til fisker dialog”

Billeder fra Tamil Nadu, Levende Havs formand i “Fisker til fisker dialog”.

Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (0) →

Tamil Nadu

Billeder fra Tamil Nadu.

Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (0) →

EU kommer fiskerne til hjælp – Information

EU kommer fiskerne til hjælp!!!

Udsendt december 1999 i Information

“EU kommer fiskerne til hjælp” lyder en analyse lørdag den 18. december i Information. Den tager afsæt i de seneste fiskeriaftaler i EU, som endte med store nedskæringer i kvoterne. EU kommer nu fiskerne til hjælp fordi disse aftaler tager ansvaret for, at bestandene er fisket ned på et historisk lavpunkt. Fødevareministeren mener at nedskæringerne er nødvendige af hensyn til et bæredygtigt fiskeri, vi har en alt for stor flåde, mener ministeren.

Men fiskebestandenes elendige forfatning har ingen sammenhæng med flådens størrelse, men hænger direkte sammen med et ubehjælpsomt forsøg på at forvalte fisken, hvor han burde havde forvaltet det udøvende fiskeri. Hvis ministeren stadig mener, at et bæredygtigt fiskeri kan måles på fiskefartøjernes antal og størrelse, eller på antallet af fiskere for den sags skyld, så ved han enten ikke hvad han taler om eller også er spørgsmålet ham ligegyldig – et bæredygtigt fiskeri måles udelukkende på hvordan et sådant fiskeri bedrives i forhold til havets økosystem og havets ressourcer. Vi har altså ikke for mange fartøjer, tværtimod, vi har et naturødelæggende fiskeri koncentreret på alt for få fartøjer.

Det er ikke fiskeriet, men den fiskeripolitiske og økonomisk styrede udvikling de seneste 25 år der har ødelagt havets økosystem og de ødelæggelser er langt alvorligere for fiskebestandene end fiskernes høst på bestandene – det er problemet i en nøddeskal. Når ministeren taler om et bæredygtigt fiskeri, taler han alene om et økonomisk bæredygtigt fiskeri, dvs. at fiskerne skal tjene penge. Er der få fisk, så må fiskerne ved hjælp af alle mulige og umulige politiske initiativer og støtte, se at få udryddet hinanden, der er sandheden. Der er ikke ført noget som helst bevis for, at flåden er for stor, derimod er det nu igennem flere år, år efter år, blevet ført bevis for, at en offentlig støttet fiskeflåde – uden politisk ansvar for hvordan denne flåde bedriver sit fiskeri – medfører færre fisk på markedet.

Årsagen til de lave kvoter findes ikke i flådens størrelse, men i denne prioriterede rækkefølge:

1. Der fiskes alt for lavt i havets økosystem (havet støvsuges for de små fisk som først og fremmest er fødegrundlag for de kvote belagte konsumfisk).

2. Der fiskes med brutale og naturødelæggende redskaber (havets økosystem med stenrev, bunddyr osv. bliver ødelagt og fiskenes yngle- og beskyttelsespladser forsvinder).

3. Forureningen af de kystnære farvande (de kystnære farvande er ynglepladser for mange af de vigtigste konsum arter, og de havområder lider under forureningen med organiske og miljø fremmede stoffer.

 

Tager ministeren hånd om de 2 første faktorer, det er jo hans ansvar, vil denne styring, sammen med de store, men

nødvendige nedskæringer i kvoterne medføre, at der blive flere fisk til de fiskere som kan vente i de år det vil tage at få opbygget bestandene. Men fortsætter man alene med at skære i kvoterne vil nedskæringerne fortsætte indtil farvandene kun producere foderfisk til den hastigt voksende akvakultur. Men vil Fødevareministeren overhovedet føre en sådan fiskeripolitik.

Det ser ikke ud til det, for Henrik Dam Kristensen interesserer sig ikke for fiskeriet. Og han har fået lov til at være uinteresseret, alene fordi han er “noget så folkelig”, og det er denne forbandede folkelighed som udrydder det fornuftige fiskeri. Dette er ikke en kritik af hans mangel på fiskerifaglig viden – men at han mangler et varmt bankende hjerte for det erhverv han har fået ansvaret for, er en katastrofe for dansk fiskeri.

Men når en minister har 3 fag områder og han kun røgter det ene – fordi han er blevet tvunget til det af hans chef – så skal det gå galt, og det er så gået galt i fiskeriet. Jeg påstår, at Henrik Dam Kristensen ikke har lyst til at være fiskeriminister og derfor er fiskeriforvaltningen tydelig understimuleret og lovgivningen lider derunder. De folkevalgte, ikke mindst i udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, ligger også under for ministerens folkelighed, for ingen tør tage et åbent opgør med en minister som for nu at blive i det folkelige kan “sparke én i røven og få en undskyldning for det”.

Godt nytår til de fiskere som han har fået hugget op og til de fiskere som venter på det.

Kurt Bertelsen Christensen

Formand Landsforeningen Levende Hav

Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (0) →

Maskemål og bomtrawl, brev til fiskerikommissær Bonino 1997

Brev om maskemål og bomtrawl til fiskerikommissær Bonino 1997

 

Århus, November 4st, 1997

European Commission

rue de la Loi 200,

B-1049 Brussels

Secretary of the Cabinet

Commissionair Md. Bonino

 

Dear Madame

Thursday, October 30th, The European Ministers of fisheries adopted, against the Danish vote, the proposed amendment 10920/97 of the former Dutch chairmanship.

This letter does not aim at appealing the proposal as a unified whole, but we appeal the two specific adoptions of a minimum size limit of 22 cm for plaice, replacing the former minimum of 27 cm, and the extension of the beam trawl fishing in the Southern North sea, from 55 degrees North to 56 degrees North.

These two agreements will prove to have catastrophic consequences for the coastal fisheries along the West coast of Jutland. We already have serious problems with the beam trawling. This extremely influential fishing gear contributes significantly to the disappearance of the coastal fishing in Western Jutland. Further, the beam trawling is the main cause why the environmentally sensible ‘seinefishing’ is disappearing (today Denmark has 80 seine fishing vessels, twenty years ago there were 600. Every expert agrees that the seine fishing is the most environmentally friendly, professional fishing method that we have.

When the Danish fishermen claim that “this agreement is fatal” then that is true in a very literal sense for the coastal fishing. The only way to explain the proposal is as a trade-off, since we cannot see the coherence between the latest initiatives from the Commission “Proposal to assist small-scale coastal fishing” (97/C-216/30) and this amendment.

We are convinced, as can be read in the attached document, that the coastal fisheries need and deserve all the support that they can possibly get. Naturally, the small-scale fishing does not provide the largest turnover, but it contributes in valuable ways to the community. A contribution that will prove even more valuable in the future European fishing: the contribution of the coastal fisheries to the community is the high quality, daily catches of fish to local markets.

Further, the coastal fishery ensures the future of the many small fishing harbours in Europe. These two contributions, which the fishing at sea is not capable of providing, is the only possible route to an extended public and political understanding between the fishery and the surrounding societies.

The small-scale coastal fishery is, according to the conviction of the Landsforeningen Levende Hav (The Danish Society for a Living Sea), the only fishery that can create closer relations between the European fishermen – a fundamental condition for the future of an environmentally and socially sustainable European fishery.

The adoption of the amendment on October the 30th has been received with disbelief by the Danish coastal fishermen. The only hope for these fishermen is that the Danish Minister of Fisheries can persuade the commission to take up the negotiations concerning this proposal again. Therefore, we appeal to you Md. Bonino, together with the Fishery Commission to revive the negotiations.

We are always available to give more information about the coastal fishery, if the Commission needs it.

Yours Sincerely

Kurt Bertelsen Christensen

Chairman of Landsforeningen Levende Hav

Attached is our latest proposal to support and strengthen the coastal fishery.


Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (0) →
Page 7 of 8 «...45678