Levende Hav

Archive for Dagens Nyheder

Referat fra generalforsamling

Generalforsamling i Landsforeningen Levende Hav, Galschiøts Galleri, Odense

Søndag den 17. marts 2013.

 

Til stede: 23 medlemmer.

 

Dagsorden ifølge vedtægterne.

1. Valg af dirigent og referent

Dirigent: Peter Bo Jensen

Referent: Henrik Jøker Bjerre

Dirigenten konstaterer, at generalforsamlingen er lovligt indkaldt.

 

2. Formandens beretning

Formand Knud Andersen oplæser årsberetningen for 2012. (Denne kan findes som særskilt dokument).

Erik Bjørn Olsen supplerer med oplysninger om vor deltagelse i to internationale organisationer: I. Paraplyorganisationen Seas At Risk (ca. 18 medlemsorganisationer), hvor vi sidder i bestyrelsen v. EBO. Her har været lavet en stor indsats i forbindelse med EU’s kommende fiskeripolitik, og man er nu gået i gang med et nyt om marine litter (affald). II. Long Distance RAC, som er sammensat af industri (2/3) og NGOere (1/3) og rådgiver EU-kommissionen om handelsmæssige og miljø- og fiskerimæssige spørgsmål. F.eks. lovgivning om bundslæbende redskaber, partnerskabsaftaler med tredjeverdenslande. I forbindelse med den nye fiskerireform skulle organisationen af LDRAC ændres. I forbindelse hermed havde sekretæren lavet en udtalelse om, at kystfiskeriet jo ikke var særligt relevant for RACen, eftersom det handler om internationalt fiskeri med store, europæiske trawlere. EBO: ”Her måtte jeg reagere – det kan godt være, det ikke er jo interessant for f.eks. danske kystfiskere, men det er det da bestemt for kystfiskerne i de lande, vi indgår aftaler med”. Et eksempel på, hvordan vores plads i dette udvalg i det mindste giver en stemme til kystfiskerne i en relevant sammenhæng.

Henrik Kuske Schou (Frie Bønder Levende Land) fortæller om sin organisation og om samarbejdsfladerne med Levende Hav: Foreningen opstod i 2003, da nogle mennesker havde fundet ud af, at Dansk Familielandbrug og Gæmelke var blevet enige om at slå de to foreninger sammen og nærmest udelukkende satse på storskalalandbruget. Støtterettigheder i forhold til EU-støtte minder om privatiseringen af kvoter i fiskeriet, og noget lignende gælder for hele mælkekvotesystemet. Det er de store, der får lov til at producere, mens de små højst får lov at leve på tålt ophold. Ligesom det ikke er kystfiskerne, der har ødelagt fiskeriet, er det heller ikke de små landmænd, der har ødelagt landbruget – tværtimod er det dem, der skaber liv ude omkring i randområderne. Vi arbejder for at være med til at skabe flere arbejdspladser i Danmark, f.eks. bliver 1/3 af alle grise sendt ud af landet som smågrise på 30-37 kg. Vi vil rigtig gerne samarbejde med Levende Hav, fordi nogle af de ting, vi arbejder med, er stort set identiske. Vi skal være opmærksomme på, at det gældende fødevareforlig udløber i år, og derfor skal der være nye forhandlinger i løbet af efteråret. Noget af det, vi skal ind med, er, at sikre plads til de mindre fiskere og landmænd. F.eks. skal alle besætninger over 10 dyr betale 873 kroner for velfærdskontrol, derudover salmonellakontrol, gødningsprøver, blodprøver. Produktionen af f.eks. æg havner derfor i større og større enheder (buræg). Noget lignende gælder på fiskeriområdet: Formentlig er der mange kystfiskere, der gerne ville have mulighed for at sælge deres fisk mere direkte til forbrugerne.

Der er ingen øvrige bemærkninger til beretningen.

Den er dermed vedtaget.

 

3. Godkendelse af årsregnskab

Kasserer Erik Bjørn Olsen gennemgår regnskabet.

Der er et underskud på 67.000 for 2012. Det skyldes bl.a., at kalenderen for 2012 først blev betalt i 2012 (så der blev dækket to kalendere i samme år), vi har haft ekstra udgifter til vedligehold og istandsættelse af kutteren, forhøjede rejseudgifter, og samtidig manglet indtægter fra bl.a. administrationsbidragene fra udviklingsprojekter.

Kurt Christensen: Foreligger der et budget for at sikre os mod lignende underskud?

EBO: En del af udgifter såvel som indtægter er enkeltstående og svære at forudsige. De faste indtægter fra medlemskontingent og Antons Venner er til gengæld stabile, og det er der nærmest ingen grund til at lave budget for. Men vi kan jo henstille til bestyrelsen om ikke at bruge penge, før indtægterne er der.

Dette forslag får opbakning og vedtages.

Aase Kristiansen har dog en mindretalsudtalelse, der fremhæver foreningens gode resultater og arbejde, de specielle omstændigheder omkring dette årsregnskab og tillid til, at økonomien grundlæggende forbliver sund.

 

Regnskabet godkendes.

 

4. Evaluering af Havpolitisk Forum

Der kører pt. ikke noget havpolitisk forum.

 

5. Evaluering af igangværende og afsluttede projekter og arbejdsgrupper

Eritrea:

Knud: Der er to projekter i Eritrea, der pt. venter på genoptagelsen af arbejdet i Eritrea efter regeringens blokering i ca. halvandet år. Dels vores efterhånden mangeårige fiskeriprojekt, dels et EU-projekt, der skulle skaffe ferskvand ved hjælp af solenergi til to øer (EUR 225.000). Deadline for genoptagelsen af projekterne er den 1. maj. Hvis det skulle gå igennem, vil foreningens økonomi også forbedres, idet vi er berettiget til 7 % i administrationsbidrag.

Tanzania:

Kurt: Vi havde et projekt under opsejling i Kenya, men måtte aflyse det på grund af tvivl om partnerens troværdighed. I stedet blev vi foreslået at samarbejde med KIMWAM i Tanzania. Det er en lille forening, men vi har indtil videre fået et godt samarbejde omkring et nyt projekt i Mtwara. Ét af målene er at undersøge, om vi kan få sat et fiskeri i gang udenfor koralrevene for at beskytte det kystnære miljø. Det kan ikke gøres over natten, men vi kan være med til at sætte det på dagsordenen, samtidig med at vi støtter med kapacitetsopbygning i KIMWAM.

Kazakhstan:

Henrik: Vi er blevet bedt om at deltage som partnere i et EU-projekt ved Aralsøen, sammen med vores gamle venner i NGO Aral Tenizi. Vores bidrag ville i givet fald bestå i at sende to mand i et par uger i 2014, modtage en mindre delegation i 2015, samt sende en lille gruppe til en afsluttende workshop i 2016.

 

6. Indkomne forslag

Der er ingen indkomne forslag.

 

7. Budget for det kommende år og fastsættelse af kontingent

Ang. budget se pkt. 3. Kontingentsatser fastholdes.

 

8. Valg til bestyrelsen

Jakob Aude, Zhanna Tairova, Steen Thykjær og Henrik Jøker Bjerre er på valg.

H.K. Christoffersen har meddelt, at han ønsker at træde ud af bestyrelsen.

Jakob, Zhanna, Steen og Henrik genvælges for to år.

Som nyt bestyrelsesmedlem vælges Poul Sjørgren Hansen for ét år. (På H.K. Christoffersens plads).

Som suppleanter vælges Tage Chrestensen og Christian Lindhardt.

 

9. Valg af revisor

Der skal ikke vælges revisor.

 

10. Evt.

Knud: Jeg vil gerne understrege, at alle er velkomne til at tage med på de sejladser, der er planlagt og kommer. Se i sejlplanen eller ring til mig. Den 27. april stævner vi ud mod Hamborg, hvor vi skal være i 5-6 dage, hvorefter vi skal til Rendsburg og Slesvig. I øvrigt vil jeg gerne på bestyrelsens vegne udtale en stor tak til Stoffer (H.K. Christoffersen) for hans store bidrag og indsats i Antons virke. Det håber og tror jeg, at han bliver ved med. Han arbejder blandt andet også for at skabe flere medlemsture. Vi skal også have kølhalet skibet her efter påske – der skal vi også bruge så mange som muligt.

Aase: Hvis nogen har tid og lyst er I velkomne til at deltage i et arrangement sammen med Energiakademiet her fra påsken og frem, gerne med flere træskibe, som kan være med eller hjælpe med at sejle skibe til Samsø. Samsø Folkehøjskole er nu lukket, men skal åbnes igen om 14 måneder, og vi er med til at lave nogle arrangementer i mellemtiden. Sted: 8605 Koldby Kaas. Kontakt evt. Aase Kristiansen eller Ole Kempe.

 

Dirigenten takker for god ro og orden og giver ordet til formanden.

 

Knud: Takker for et godt møde og en hyggelig generalforsamling og takker dirigenten for godt arbejde.

 

 

 

Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (0) →

Generalforsamling 2013: Søndag den 17.3. i Odense

Levende Hav afholder generalforsamling ifølge vedtægterne, søndag den 17. marts 2013 fra 11-16.

Generalforsamlingen afholdes i kunstneren Jens Galsciøts galleri, Banevænget 22, 5270 Odense M.

Program for dagen:

11.00-13.00 Første del af generalforsamlingen

13.00-13.45 Frokost

13.45-14.30 Jens Galschiøt viser rundt på sit galleri og værksted

14.30-16.00 Generalforsamlingen genoptages.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Vel mødt!

Bestyrelsen

Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (0) →

Den fælles fiskeripolitik kom nærmere sin endelig form

Europa-Parlamentet vedtog onsdag d. 6. februar en omfattende reform af EUs fælles fiskeripolitik. Det er målet for reformen, at fiskeriet på de enkelte arter bliver reguleret, så bestandene vil få en størrelse, der giver det optimale, bæredygtige udbytte. Desuden bliver der forbud mod at smide fangst tilbage i havet, og grundlaget for den langsigtede planlægning af fiskeriet skal bygge på solide videnskabelige data, så vi ikke længere skal være vidner til studehandler, når de årlige fangstkvoter skal fastlægges. Dermed skulle det også være slut med det overfiskeri, som har været en af de værste fejl i den nuværende fælles fiskeripolitik, som stammer fra 2002. Der tilbagestår endnu en række forhandlinger mellem ministerrådet, Kommissionen og Parlamentet inden vi kender den endelige udformning af reformen, men det overvældende flertal hvormed parlamentet vedtog reformen vil betyde, at det næppe bliver andet end detaljer, der bliver justeret i de afsluttende forhandlinger. Det forventes at den nye fælles fiskeripolitik træder i kraft med starten af 2014.

Overfiskning af bestandene

Kommissionens tal peger på, at 80% af bestandene i Middelhavet og 47% af bestandene i nordøstlige Atlanterhav er overfiskede. Plenarmødet vedtaget et sæt klare og stærke foranstaltninger for at løse dette problem.

“Vi har vist i dag, at Europa-Parlamentet er alt andet end tandløst. Vi har brugt vores magt som medlovgiver – for første gang i fiskeripolitikken – til at sætte en stopper for overfiskeri. Fiskebestande bør genvinde deres status med god bæredygtighed i 2020, så vi kan tage 15 millioner tons flere fisk, og skabe 37.000 nye job “, sagde ordfører for fiskerireformen, Ulrike Rodust. Hendes forslag til betænkning blev vedtaget med 502 stemmer for, 137 imod og 27 hverken for eller imod.

Slut med overfiskeri ved at stoppe med udsmid …

Udsmid, discard – fisk der smides tilbage i havet, som regel fordi de er af en uønsket art eller størrelse – tegner sig for næsten en fjerdedel af de samlede EU-fangster. De fleste af de discardede arter dør. For at afslutte dette ressourcespild, har Europarlamentet stemt for, at fartøjerne er forpligtede til at lande alle fangster i overensstemmelse med en tidsplan for de forskellige former for fiskeri. Den ordning starter i 2014.

… og accept af maksimalt bæredygtigt udbytte

Fra 2015 vil EU-landene blive forhindret i at fastsætte kvoter, der er for høje til at fiskeriet kan være bæredygtigt. Politikerne skal respektere “maksimalt bæredygtigt udbytte” (MSY), dvs der må ikke fanges mere af en given bestand, end den kan reproducere i et givet tidsrum. I afstemningen søgte parlamentsmedlemmerne at sikre, at bestandene i 2020 er blevet genopbygget til over MSY-niveau. I sidste ende bør dette betyde flere fisk, bedre fangster og dermed flere arbejdspladser i fiskeindustrien.

Langsigtet planlægning skal erstatte de årlige kvote-studehandler

Reformen vil basere sig på flerårige forvaltningsplaner af fiskebestandene for at sikre, at fiskeriet forbliver bæredygtigt. En langsigtet strategi skal forbedre forudsigeligheden på markedet, hvilket skulle hjælpe industrien til at planlægge og investere bedre. Flerårige planer skal baseres på pålidelige og nøjagtige videnskabelige data, som EU-medlemsstaterne vil være forpligtet til at indsamle og stille til rådighed.

Næste skridt

Parlamentet vil nu indlede forhandlinger med Rådet og Kommissionen om reformen før andenbehandlingen. Det irske formandskab for Rådet har gentagne gange sagt, at det håber at nå en aftale inden udgangen af juni.

Posted in: Dagens Nyheder, EU Politik

Leave a Comment (0) →

Formanden har foretræde

Knud Andersen fik den 16.10.13 foretræde for Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. På forhånd havde udvalget fået omdelt papirer med Levende Havs synspunkter på en nyordning af kystfiskeriet i Danmark. Her kan du læse Knud Andersens talepapir til udvalget:

“Mit navn er Knud Andersen, og jeg er formand for Landsforeningen Levende Hav. Vores forening har til formål at bevare biodiversiteten i havet og at støtte det naturskånsomme fiskeri. Jeg kan desuden oplyse, at jeg selv blandt meget andet har været fiskeskipper i mere end 25 år.

På grund af en misforståelse, som jeg selv var skyld i, kom jeg ikke til at møde i foretræde, dengang kystfiskerordningen var oppe at vende sidst på efteråret. Men jeg har alligevel fastholdt ønsket om at møde udvalget, fordi der er nogle ting, som ikke har været inddraget i debatten.

Det drejer sig om Levende Havs idé om at bringe kystfiskeriet ud af FKA, og det drejer sig om energiforbruget i fiskeriet set i forhold til den menneskeskabte klimakatastrofe, som Verden er på vej ind i.

 Kystfiskeriet har – siden forslaget om Fartøjs Kvote Andele kom til diskussion midt i nullerne – været under hastig afvikling. Der var mange, som forudså de negative konsekvenser af en sådan ordning og advarede kraftigt imod den. Derfor blev der også etableret en kystfiskerordning, som desværre ikke har været i stand til at løse de problemer, som viste sig. I Levende Hav hævder vi, at kystfiskeri i sin natur ikke er egnet til en kapitalisering. Kystfiskerne har altid været, hvad man kan kalde ”havets husmænd”. Det har været karakteriseret af den jævne mand, som først etablerede sig med en jolle og nogle garn, og siden fik han råd til en lidt større båd med lidt bedre udstyr og grej, osv., osv. Ofte, men langt fra altid, var det en familietradition, som blev ført videre. Det var et fiskeri, som krævede en stor indsats af manuelt arbejde, men med et lille forbrug af brændstof og kapital. Kystfiskeriet sikrede lokal aktivitet og var kun i meget lille grad årsag til overbelastning af fiskebestandene.

Den hidtidige erfaring med FKA har med al tydelighed vist, at kystfiskerkulturen ikke matcher de store krav om kapital og heller ikke de bureaukratiske reguleringsbestemmelser og krav, som er gearet til store fartøjer. Hvad der før var ganske enkelt, er nu blevet gjort til noget indviklet og økonomisk krævende og chancebetonet. Samtidig er generationsskiftet i denne del af fiskeriet blevet vanskeliggjort, og det sociale liv omkring kystfiskeriet er forsvundet.

 Levende Hav foreslår derfor og opfordrer til, at man så at sige ”løfter” kystfiskeriet ud af FKA i overensstemmelse med det skitseforslag, I alle har fået omdelt. Man kan ikke løse kystfiskeriet problemer ved lappeløsninger på den FKA-baserede kystfiskerordning. FKA kan anvendes for det havgående fiskeri med store fartøjer. I kystzonen bør mindre fartøjer kunne operere ret frit på baggrund af en ikke omsættelig licensordning, kombineret med en årsmængderegulering i forhold til antal beskæftigede om bord på de enkelte fartøjer, samt forskellige tekniske bevarelsesforanstaltninger.

 Det ville klæde Danmark, hvis vi var rede til og havde mod til at gå forrest med at eksperimentere med organiseringer, der på en gang er bæredygtige i forhold til havets natur, til fiskebestandene, til energiforbruget, samt til lokalsamfundene. Danmark bør også her vise eksemplet, fordi det ikke blot er i Danmark, at kystfiskeriet er under pres fra det kapitalstærke, industrialiserede fiskeri. At to regimer kan virke side om side, er vist i Nova Scotia, hvor man kører efter en model, som på flere måder ligner den, jeg her har skitseret. Det er vores håb, at man i udvalget vil tage denne idé op til overvejelse.

 Det næste, vi i Levende Hav ønsker at gøre udvalget opmærksom på, er, at der er manglende overensstemmelse mellem Danmarks klimaambitioner, og hvad, der foregår i dansk fiskeri. Dette er desværre et forhold, som bliver fremmet af dansk fiskeriforvaltning, og det er altså Fødevareministeriets ansvar. Situationen er den, at samtidig med, at fiskeriet koncentreres på færre og færre og større og større fartøjer, flyttes fiskeriet fra fiskeri med passive redskaber, altså garn, langliner, tejner, m.v. og også det meget energieffektive og naturskånsomme, traditionelle snurrevodsfiskeri, til fiskeri med slæbende redskaber, der i følge flere undersøgelser medfører det dobbelte energiforbrug eller mere pr. kg. fanget fisk.

I den offentlige debat forstærkes kravet om kohærens mellem forskellige politikområder. Hvis der skal være sammenhæng i dansk klimapolitik – og den altså ikke skal være udtryk for rent hykleri – skal fiskeriforvaltningen konsekvent favorisere det energieffektive og i øvrigt mere naturskånsomme fiskeri, for derved ville man – i hvert fald hvad angår fiskeriet ved havbunden – kunne halvere energiforbruget og derved også CO2-udslippet. Og energiforbruget i dansk fiskeri er ikke uvæsentligt.

I stedet subsidierer man det energikrævende trawlfiskeri. Et grimt eksempel er den såkaldte ”brændstofpakke”, der ulovligt blev administreret, så den medførte en udvidelse af kapaciteten i trawlfiskeriet i stedet for at nedsætte energiforbruget. Dette dokumenterer en netop udsendt rapport fra Greenpeace. Brændstofpakken var derimod uanvendelig for de fartøjer, som ikke anvender disse brutale, meget energikrævende fiskerimetoder.

 Klimaændringerne er den uden sammenligning den største trussel for menneskeheden. Nye rædselsvækkende rapporter kommer uafladeligt fra forskerne. Vi ved, at det kræver konsekvent og radikal handling her og nu. Det er derved et stort ansvar, der pålægges landets ledere på alle niveauer. Det er ikke et juridisk ansvar, men der påhviler samfundets ledere et ekstremt stort moralsk ansvar, hvis der ikke handles. Levende Hav gør herved jer politikere opmærksomme på problematikken på det område, hvor vi har kompetence.

Manglende handling kan også være ansvarspådragende!

 Tak for ordet – Nu vil jeg gerne have nogle spørgsmål!”

Henvendelsen til udvalget gav anledning til, at udvalgets formand René Christensen har stillet dette spørgsmål til ministeren: “Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10/1-13 fra Landsforeningen Levende Hav om et opgør med KFA for kystfiskeriet.”

Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (1) →

Åbent brev til Dronningen og Statsministeren

Følgende brev er dags dato afsendt til Dronning Margrethe og Statsminister Helle Thorning-Schmidt, samt til pressen:

 

                                                                   Norddjursland den 2. januar 2013.

Åbent brev til Dronning Margrethe af Danmark og Helle Thorning-Schmidt, Danmarks statsminister.

I har begge i hver jeres roller i det danske samfund et stort ansvar, når det gælder i jeres nytårstaler at beskrive den situation, det danske folk befinder sig i. Det gælder ligeledes, når I peger på problemkomplekser, der skal tages hånd om. Der bliver hvert år lyttet overordentligt meget til jeres taler, og før og efter bliver indholdet endevendt og diskuteret. Netop derfor er det meget vigtigt, hvad der bliver sagt og også, hvad der ikke bliver nævnt.

Jeg var meget opbragt i anledning af begge taler. Ingen af jer nævnte den helt uden sammenligning største krise, som Verden  – og dermed også Danmark – befinder sig i: klimakrisen. Efter et 2012, hvor det blandt forskere er en udbredt erkendelse, at vi ikke vil kunne holde os under en 2 % temperaturstigning, forbigår I simpelt hen emnet. I kommer ikke ind på det i jeres taler uanset, at det er en veletableret kendsgerning, at sådanne temperaturstigninger vil have katastrofale konsekvenser.

Jeg synes, at denne undladelsessynd er særdeles ansvarsløs. I burde have anvendt nytåret til at mane befolkningen til forståelse for, at en radikal ændring af vor levevis i Danmark, lige som i resten af Verden, er en absolut forudsætning for en lykkelig fremtid i vort land.

Begge jeres taler er blevet rost for, at I talte til ungdommen. Det er udmærket! Men burde I ikke på den ældre generations vegne have undskyldt og beklaget den miljømæssige blindgyde, som vor generation har beredt ungdommen. De børn, som går i skole i dag, vil alle blive alvorligt påvirkede af klimakrisens konsekvenser og vi kan kun ane de rædsler, som deres børn åbenbart skal udsættes for. Jeg mener, at I burde have anmodet ungdommen om at stå sammen med den ældre generation om at samles om at komme den grådige livsindstilling til livs, som forhindrer os i at takle klimakrisen på en retfærdig måde, i solidaritet med Verdens fattige befolkninger.

Vi står ikke på randen af en krig, men det vi har foran os, hvis vi ikke handlere, er værre end krig. Det drejer sig simpelt hen om ødelæggelsen af livsgrundlaget for menneskeheden. Jeg vil gerne sluttelig gøre opmærksom på, at det – måske ikke i juridisk – men i alle tilfælde i moralsk forstand er ansvarspådragende for samfundets ledere i de roller, de er tildelt, ikke at handle, når det gælder befolkningens liv.

Med venlig hilsen

Knud Andersen

formand, Landsforeningen Levende Hav

 

Efterskrift:

Det vil muligvis undre, at en lille forening med det formål at forsvare havets biodiversitet og det naturskånsomme kystfiskeri i Danmark og i Verden står bag dette brev. Vor tilgang er en erkendelse af, at vandstandsstigninger vil smadre kystregioner ikke mindst i den fattige del af Verden, ligesom CO2-forsuringen af havet vil nedbryde Verdens koralrev inden for en kort årrække og ikke mindst, fordi samme forsuring vil gøre det af med en stor del af de ganske små organismer, som danner fundamentet i havets fødekæde. Dette vil antagelig have dramatiske konsekvenser for havets evne til at levere fødevarer til Verdens befolkninger i en fremtid, hvor store dele af kloden vil være præget af tørke.

Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (0) →

Fiskeri og retten til mad

 

I forbindelse med FN’s 67. generalforsamling har ”Den Særlige FN-rapportør for retten til mad” udsendt en rapport, der i al væsentlighed er i overensstemmelse med Levende Havs synspunkter, som de f.eks. er kommet til udtryk i vores rapport: ”Fishing for the Millennium Development Goals: Small-scale fisheries showing the way forward” fra foråret 2012. Vi er blevet opmærksom på FN-rapporten via Concord Danmarks hjemmeside. Concord er en paraplyorganisation, som Levende Hav er medlem af.

Læs et resume af rapporten i Levende Havs oversættelse.

Fiskeri og retten til mad, dansk resumé

Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (0) →

Kystfiskeriet i Tanzania

Beretning fra Kurt Bertelsen Christensen (KBC) på rejse for Levende Hav til Tanzania for at fortage et studie af kystfiskeriet og foreningen KIMWAM, som ønsker et makkerskab med LLH omkring udviklingen af kystfiskeriet i de 15 landsbyer Mtwara distriktet hvor der bor ca. 500.000 mennesker. Mtwara ligger i det meget sydlige Tanzania for Mtwara er regionen der grænser op til Mocambique.

I hele Mtwara regionen bor der ca. 2 mio og regionen regnes som en af de fattigste af Tanzanias 33 regioner. Men måske ændrer det sig nu hvor der fundet olie og gas i havet ud for Mtwara og offshore industrien har anlagt en havn i Mtwara, så det er en udvikling som også får stor betydning for fiskeriet.

Et andet og voksende problem er selve fiskeriet som næsten udelukkende foregår inden for revet på forholdsvist lavt vand. Og det voksende pres på ressourcerne og brugen af mindre og mindre masker, betyder at ressourcerne i havet inden for revet er under et stort pres og det er meget alvorligt for de 500.000 i distriktet som spiser fisk flere gange om dagen, men også for hele regionen fordi fiskerne i distriktet leverer fisk til hele regionen hvor der bliver spist meget fisk, fordi der ikke er tradition for køer og geder pga. af tsetsefluer. Og nu er der også den Marine Park som skal forvaltes og de vil meget gerne have fiskeriet til at foregå uden for parken, dvs. uden for revet.

Men fiskeriet er meget traditionsbunden. Det meste foregår stadig med håndliner i kanoer og selv de større fartøjer sejler med sejl. Men der er mange fiskere i landsbyerne hvor over halvdelen af de voksne mænd og store drenge og kvinder er beskæftiget i fiskeriet. Her er kvinder meget aktive i forarbejdningen og slaget af fangsterne.

Jeg forsøger at indsætte små artikler og situationsbeskrivelser og i den udstrækning min internet adgang kan klare det oploader jeg også nogle fotos. Kronologien er at den sidste beretning er den første i rækken.

20.10.12. Her følger den sidste korte beretning fra Mtwara provinsen i Tanzania. I morgen søndag rejser jeg til Nairobi og derfra mandag eftermiddag til Kastrup hvor jeg via Qatar ankommer tidlig tirsdag morgen, inshala.

De sidste to dage her er gået med mindre ture ud til landsbyer ture som kunne klares på motorcykel og med møder på kontoret og møder med embedsfolk og politiske ledere. Hver dag har jeg været på markedet og i torsdag tidlig morgen så jeg den store hal i brug. Jeg havde undret mig over hvorfor den var så tom for fisk, det havde kun været nogle der solgte tørfisk. Men denne morgen var hallen stuvende fyldt af tørfisk af alle slags, det var et syn. Og i hundredvis af mennesker stod rundt hallen (som er omkranset af en lav mur) og bød på de fisk som 4 auktionsholdere udbød på en og samme tid. Det var ikke et gedemarked, det så og lød bare sådan. Her fik jeg syn for sagen – alle fisk der fanges spises. Først køber kvinderne dem og udbyder dem som friske til den højeste pris som falder i løbet af dagen hvor fisken bliver blødere og blødere og får hun den ikke solgt den dag, bliver den saltet og derefter tørret. Det kan være hun selv gør det for at minimere sin omkostninger, ellers sælger hun den til de professionelle saltnings og tørrings team og det bliver til en pris lavere end hun gav fiskeren. Det er hendes risiko og sådan er det. Dagen efter må hun så søge heldet igen.

I dag afslutter vi med heldags møde på kontoret hvor vi får udarbejdet en protokol for studiet og det forslag jeg skal tage med herfra for at præsentere for LLHs bestyrelse. Selvom det er skønt hernede som billederne også viser, så længes jeg hjem til mine piger. Jeg indrømmer også nu at jeg er træt. Det har været en meget hård måned og jeg er træt langt ind i knoglerne. Så nu skal jeg hjem og have lidt ro i et par dage.  Her følger nogle fotos fa de seneste dag. Jeg glæder mig til at vise fil, billeder og berette herfra.

Indtryk fra markedet for tørfisk i Mtwara. Der er en livlig handel. Jeg har spist ugali med sovs kogt på tørfisk. Sovsen er OK men fisken er skrigende salt. Her vander man ikke fisken ud før den koges.

Der er rokker og de meget store Manta på markedet hver dag. Dele af rokkerne spises frisk, andre koges i mindre stkker i olie og andre saltes og tørres. Prisen er varierende, men ikke lavere end så mange andre fisk i denne kategori. Jeg ser hajer på markedet, men i forhold til Somaliland er det meget få.

Det er billeder jeg har fået af Samli og situationen er her som næsten alle andre landsbyer. Vi holder møderne på stranden i skyggen af trær og der sidder vi fra KIMWAM omgivet af fiskere, kvinder og børn. Det er meget tydeligt her i området at kvinderne spiller en fremtrædende rolle i fiskeriet, og de deltager højrøstet i debatten og diskussionerne og ofte laver de en skellen mellem dem selv og mændene. Som om at de to køn er i konstant konkurence på markedet, men også for at få de hvides opmærksomhed. Det er naturligt for de hvide jeg har mødt hernede (det er ikke mange, her er de ikke så synlige som i Somaliland, er kvinder). Og da de hvides organisationer ofte tilbyder workshops og lidt støtte i husholdningen, en ged eller nogle høns og andet, er det også en forklaring på de aktive kvinder.

Cassava ugali med saltet fisk og en lidt mistænksom og tøvende masungo.

Men en masungo fhv. fisker som selvfølgelig ikke har glemt at bruge en bødenål når garnet skal bødes.

18.10.12. Her følger den tredje beretning som omhandler 2 dages studier og møder med fiskere i 7 fiskelandsbyer. De 4 besøgte jeg i dag og de lå alle nordvest for Mtwara. I tirsdags besøgte jeg 3 landsbyer sydøst for byen og de lå alle i en Marin Park i Mnazi bugten parken har en hjemmeside www.marineparks.go.tz forkortelse for parken er MBREMP. Jeg har nu talt med rigtige mange fiskere og på alle møder får jeg det samme spørgsmål ”Er du og din forening partner med den marine park?” og alle udtrykker i større eller mindre grad at de er grundigt trætte af den park.

Hver gang forsøger jeg så godt jeg kan at argumentere for at fiskeriet bør være bæredygtigt både inden i og udenfor parken. Og det er udenfor enhver tvivl blevet et alt for stort fiskeri inde ved kysten, inden for revet. Og parkens strategi for at få flere fiskere længere til havs bør vi støtte uanset om vi bryder os om marine parker eller ej. Jeg har fuld forståelse for fiskernes frustrationer over i løbet af ganske få år at få trukket den park ned over hovedet. Jeg fortalte at Levende Hav også er kritisk i Danmark og EU over udviklingen mod mere beskyttelse af afgrænsede områder (hvad man så end kalder områderne) samtidig med at man tillader større og større fartøjer at fiske løs uden for de områder. I det hele taget er vi LLH stor modstander af afviklingen af det mindre fiskeri som overtages af de store.

Men i Mtwara er det ikke problemet endnu, her problemet at fisketrykket er blevet for stort ved kysten og pga. faldende omsætning og manglen på innovation i fiskesamfundene og muligheden for at kunne få finansieret sine planer, kan fiskerne ikke hvis de ville, få de fartøjer og det udstyr der er nødvendigt for et fiskeri lidt længere til havs.

Her skal tilføjes at i landsbyer i denne verden, kan der bo op til 10.000 mennesker. De ligger en km fra stranden og derfra går man så ned landsbyens fiskelandsby, hvor der også bor mange fiskere, men hvor mange af husene også er til fiskerens udstyr. Det er store byer og mange mennesker der skal have fisk hver dag og helst et par gange om dagen.

Når fiskerne lander deres fisk købes de med det samme og renses i sandet. Når fisken er renset og skællene skabet af er fisken fuld af sand. Med de skylles i havet og sikkert også før de steges eller koges for jeg har ikke mærket noget til al den sand og jeg spiser også fisk to gange om dagen som regel med ugali eller som suppe. I dag fik jeg den ”rigtige” ugali lavet af cassava. Denne rod synes jeg er bedre rå, jeg foretrækker min ugali af majs. Men ellers er ugali og lidt sovs med et stykke fisk i et udmærket måltid.

I hver landsby har der været møder med fiskerne og nogle steder har der været op mod hundrede mennesker til de møder hvor formanden for KIMWAM indleder og så fortæller jeg lidt om LLH og viser billeder på ipaden fra Danmark og LLHs projekter og så er der ellers spørgsmål og en livlig debat. Det er helt klart at KIMWAM får styrket deres position gennem disse besøg. De er repræsenteret i landsbyerne af grupper som har eksisteret i mange år, de første grupper fik støtte gennem KIMWAM i 1994 og det var en betydelig støtte i form af fartøjer, udstyr og også penge og det var SwissAid som stod bag. Men siden er det kun blevet til lidt støtte i form af kredit og workshops. Men der er også givet støtte til kvindegrupper som har fået støtte til høns, geder og dyrkning af tang. Vi besøgte også de grupper i dag.

Ligesom kritikken af den Marine Park er gennemgående er kritikken af alle de NGO’er og internationale organisationer der dukker op hele tiden, tager billeder og fortæller alt muligt og så ser de ikke mere til dem. Den kritik er meget tydelig ligesom kritikken af Tanzanias myndigheder og egne NGO’er herunder også KIMWAM for at løbe med det hele og at der intet bliver tilbage til fiskerne og landsbyerne, så hvis LLH vil gennemføre et projekt så anbefaler fiskerne at støtten går direkte til fiskerne.

Det blev endnu en god dag ude i området. I morgen er der møder her i byen hele dagen, hvor myndighederne har kaldt sammen til mindre workshops om hvad de mener der er brug for. Hele lørdagen bruges på KIMWAM kontoret i brainstorm og møder med ledere fra landsbyerne som skal vurdere det vi er nået frem til i den seneste uge og den skitse til et eventuelt LLH projekt i Mtwara regionen i Tanzania

Kurt den 18.10

Jollefisker som udelukkende fisker med håndline. Han tager afsted om morgen og er tilbage til aften. Han padler men kan også sætte et lille sejl. Denne form for fiskeri er langt det mest udbredte i Mtwara distriktet og det fiskeri lærere drenge fra de er ganske små. Og på strandene op til landsbyerne ser man dreneg, unge mænd og mænd med en snor hvor der hænger nogle fisk.

Det er så et fartøj af de største med det store ringnet. Det har en besætning på 20-30 mand og det bruger kun motor, sikkert fordi det fisker så tæt på kysten. Men sejle med sejl de kan de,

 

Fisken er landet og renses.

Deres udsendte beundrer et spisested i landbyen Mtbongo

 

17.10.12 Her følger den anden beretning. Hele dagen i dag har jeg brugt på havet for at studere fiskeriet, med fokus på det mest anvendte større redskab som er en ringnot. Det foregår fra de lidt større fartøjer med en besætning på 20-30 mand alt efter størrelse på nettet. Der er flere typer ringnet. Der er de meget store og småmaskede og så er det de lidt mindre med større masker hvor ed små fisk kan slippe igennem. Fiskeriet burde foregå uden for revet, men det gør det altså ikke.

De første vi taler med er håndline fiskere og en af dem har allerede fanget godt, nemlig 4 større fisk og nogle mindre. De største vejer 6 kg og de gode af fisken får fiskerne 5000 for pr. kg. de små falder til omkring 1000. Der i mellem er der en masse fisk størrelser og arter og koster fra 50 cent til de 3,5$.

Derefter følger vi gruppen Nete som er medlemmer af KIMWAM. Fartøj og de 25 mand og de fisker med et af de ringnet med store masker og de sætter nettet ca. det halve af i alt omkring 300 meter og ca. 10 meter dybt. De store net er 1000 meter og 20-30 meter dybe. De sætter altså det halve i en bue i et område hvor fisken forventes trække ud fra revet og så er det hele tiden en mand i vandet som svømmer frem og tilbage for at opservere om der skulle gå en stime ind mod denne bue. Når han ser en stime så råber han og så ved alle hvad de skal. Mand efter mand hopper i vandet mens båden meget hurtigt bliver trukket hen på det anker hvor den anden arm til nettet sidder. Det er hele er stillet op og mens de haler af livet løs sættes den sidste arm og blot et par min. efter at stimen er set hales der livligt i nettet. Første gang lykkes det ikke, fisken undslap anden gang mens vi var sammen med dem i et par timer lykkes det og de fangede ca. 20 kg i det træk. Jeg var i vandet mens det foregik i et forsøg på at filme både over og under vandet.

Der er også et stykke vej til jeg bliver undervandsfotograf, men nu ved jeg i hvert fald hvordan de fisker med de ringnot. Alle de folk i vandet med briller og snorkel er simpelthen nødvendig fordi nettet hele tiden skal løftes klar af sten og rev. Det blev en dejlig dag på havet. Startede i regnvejr (udsædvanlig for årstiden) og sluttede i meget sol, kan jeg mærke på ryggen og se på maven. Her følger et par fotos.

 

 

 

 

 

 

 

Undervandssituationer, manden på billedet er Nijtii formand for KIMWAM. Og sådan ser en god bøf ud i Mtwara. Denne morgen talte jeg 7 sejlfisk fra de 50 til de 80 kg. Og store rokker og et par hajer, og alt muligt andet.

 

 

 

 

 

16.10.12  Her følger den første beretning fra første møde med fiskeriet i Tanzania, Dar es Salaam. Derfra går turen mod syd til Mtwara for sammen med en organisation KIMWAM at få undersøgt mulighederne for et Levende Hav fiskeriprojekt i Mtwara distriktet i Mtwara regionen.

Dar es Salaam /DAS). Den 12/10 2012. Dagen i går efter en bustur fra Nairobi til DAS på 16 timer blev brugt på et studie af fiskeriet fra DAS. Studiet var fantastisk på alle områder. Kystfiskere lander og har deres marked og alt hvad der hører til et kystfiskeri det samme sted som de har haft det i mange, mange generationer og det ligger nu i det mest centrale af Dár és Salaam, kun et par hundrede meter fra premierministeren og mange andre ministerier, ambassader, EU OG FN hovedkvarterer.

Jeg går altså ned af denne brede avenue med palmer og vader lige ind i det mest organiske man næsten kan forestille sig. Det er så voldsomt og så enestående i lugten og i livet. Det er ubeskriveligt med andre ord – end sjæl. Det er umami den smag som japanerne henter igennem en lang proces hvor de koger, tørrer, røger og fermenterer fisk for netop at få koncentreret umami. Det samme som sker med surstrøming, graved laks, det færøske bedekød, Norge gør det med en ørred. Det er ikke råddenskab – det lugter bare sådan. Det er sjælen i materien – det er den rene begribelse. Jeg bliver høj af sådan en dag i dette liv som jeg nu heldigvis har oplevet mange steder i verden. Jeg har ikke ret mange billeder og film derfra, men jeg synes det noget nær blasfemi at tage billeder af sådanne steder som skal opleves i virkeligheden eller alternativt i beskrivelsen.

Der ligger de hundrede af små, mindre og mellemstore kystfisker fartøjer, alle af træ jeg så ikke en eneste af andet materiale og langt hovedparten med sejl som eneste drivkraft. Og landingen foregår ved at fiskerne vader ind med fisken og op i store haller hvor fisken lægges ud på et af de mange store lave borde hvorfra den blev solgt med det samme af en auktionarius. Det går stærkt og rundt bordene står der Tætpakket flere hundrede og byder og så er fisken i sække, kasser og spande på vej væk. Der er ingen synlig is, men fisken spises samme dag. Der er kæmpe flotte fisk af alle slags, store kurve med krabber af alle slags, hummer, rejer, der er alt og lidt til. Og folk er flinke og søde og vil gerne snakke og de er helt tæt på, her er der kropskontakts af første grad. Og der er kvinder i tusindvis som køber og sælger fisken og som laver mad i store åbne køkkener med trækul. Der er Dantes inferno i form af et stort område hvor der koges og steges fisk til videresalg og rundt omkring ligger presseninger med fisk fisk til tørre og ind i mellem hvor der er plads, repareres fartøjer, der laves lidt udstyr og garn redes og kroge udredes. Også er det duften som afløste lugten. Efter en time hvor jeg har vadet i historien og sølet af fiskehandlen, blod og slim er jeg tilfreds og må ud derfra, men kun et øjeblik så må jeg tilbage igen for der kommer hele tiden nye både med nye fangster. Åh hvor ligger dette pragtfulde sted udsat. Og vores projekt i Tanzania får også en opgave med at holde øje med dette sted, få skrevet stedets historie og få gjort alt hvad vi kan for at dette sted må blive der til evig tid. Ingen og jeg gentager ingen i denne verden har nogen ret til at sætte spørgsmålstegn ved dette enestående fiskemarked nu i centrum kæmpebyen Dar és Salaam som nu har lagt sig omkring det marked der levere byen dens friske fisk hver eneste dag.

Nu er det lufthavnen og 45 min. Senere er jeg i Mtwara – inshallah

Kurt

 

Krabber fra fiskemarked i DAS. Disse flotte af slagsen solgte han for 15000 TZ ca. 50 kr. kg. Flere billeder følger dette, men nu er der kaldt ud.

Posted in: Dagens Nyheder

Leave a Comment (0) →
Page 4 of 7 «...23456...»