Levende Hav

Archive for 'Miljødebat 2006'

M/S Anton på farten

M/S Anton på farten. Oktober 2006

Mandag den 2/10 stævnede M/S Anton ud fra Bønnerup Havn på Nord Djursland med kurs mod Storebælt, Kerteminde og derfra mod syd ud af Storebælt efter besøg på, Langeland og syd om Sjælland, via Klintholm mod Rødvig hvor Levende Hav lørdag den 7/10 møder foreningen “Frie Bønder – Levende Land”.

Dette møde mellem hav og land har været aftalt i lang tid og i Levende Hav er vi meget glade for, at vi nu skal møde repræsentanter for et landbrug som vi har den største respekt for.

Det håndværksstyrede fiskeri og det traditionelle landbrug har meget tilfælles. En fælles og meget lang historie og i dag tilhører de gruppen af små og mindre fødevareproducenter som ikke skal, eller rettere sagt behøver at opfinde nye begreber, for at være det de er, nemlig gode og fornuftige fødevareproducenter af natur.

Mødet skal også bruges til samling om en fælles udtalelse, et manifest til støtte for det traditionelle fiskeri og landbrug. Med dette manifest slår vi fast at den gode fødevareproduktion ikke behøver at være hverken industrielt eller kamufleret af begreber som “økologi”. Vi støtter helt og fuldt op om økologien og vi kan også leve med den fornuftige industrielle landbrugs og fiskeriproduktion.

Men der er noget helt ravruskende galt med den politik som styrer fødevareproduktionen, når den som den gør i dag, støtter og tillader udviklingen af et en industriel fødevareproduktion på bekostning af de traditionelle drifts og fangstformer.

Kapitaliseringen af mælke- og fiskekvoter er udmærkede eksempler på hvorledes den kapitaltunge industrielle produktion umuliggør de mindre og mere traditionelle produktionsformer og fangster.

Link til Frie Bønder – Levende Land:  http://www.levende-land.dk/

Posted in: Miljødebat, Miljødebat 2006

Leave a Comment (0) →

Algeeksplosion.

”Jeg har aldrig set noget lignende” siger Leif Hansen, fiskerskipper og formand for Grenå Fiskeriforening, i dag. Han ligger og fisker (snurrer) øst nordøst for øen Hjelm ud for Djursland. ”Algerne opfører sig helt anderledes end vi tidligere har set, de ligger i tykke tæpper så langt øjet rækker og mellem tæpperne er der krystalklart vand”. ”Hele Kattegat ser sådan ud og kommer der ikke en orkan på rette tid, vil vi i oktober opleve det værste iltsvind nogensinde. ”De snakker om Mariager Fjord og hvad de vil gøre for fjorden, men det er livet i alle de indre danske farvande der er på spil” fortsætter Leif Hansen. ”Men os fiskere der lever af fisken i havet er der ingen der tager alvorligt længere. Havet er der jo, der dør en hund engang imellem, nå ja, men så tager vi det med og går ikke i vandet så længe det står på”.

Leif Hansen har uhyggelig ret, der er ikke meget politik i havmiljøet.

Tirsdag den 29/8 havde Folketingets miljøudvalg kaldt miljøminister Conni Hedegaard i åbent samråd om alger og iltsvind. Ministeren talte længe under det overordnede ”Iltsvind har vi haft i 100 år. Det har taget til i omfang de sidste 20 år, men vi har sat ind og vi er på rette vej. Alle kurver peger i den rigtige retning, så vi må væbne os med lidt tålmodighed”.

Og ministeren oplyste, at der nu afsættes 700 mio. kroner på den kommende finanslov til våde enge og andet til støtte for vandmiljøet. Så ”der var ikke noget at komme efter”, vi må have lidt tålmodighed. Ministerens nye lovforslag ”Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug” vil afhjælpe mange af de uløste problemer, påstod ministeren.

Danmarks Naturfredningsforening, har netop sendt et meget omfattende høringssvar og DN er meget kritiske. Ikke på et eneste af de mange områder som lovene omfatter, ser DN forbedringer, tværtimod. DN mener, at lovforslaget er en lempelse i forhold til den måde amterne regulerer i dag. Så det ser bestemt ikke godt ud i dag, for vi formoder at DN ved hvad de har med at gøre i denne sag.

Men det fik ikke udvalgsmedlemmerne op på stolene. De stillede spørgsmål som ministeren uden problemer fik anbragt under tålmodighedsargumentet. De spurgte til penge og tidsfrister osv. men ministeren, kunne de hverken hugge eller stikke i. Så efter en time under miljøudvalgets dagsorden, dvs. og nåde og barmhjertighed, så ministeren kun mere frisk ud, end da hun kom.

Skipper Leif Hansen og de andre fiskere i de indre farvande har ret. Der er ingen politisk interesse i havmiljø og fiskeri, der kun interesse i planerne for havmiljøet. Planer og flere planer og fra DMU Danmarks Miljøundersøgelser får man alt, blot man betaler. Der laves planer, de samstemmes med amter og andre og mange tusinder af embedsmænd og kvinder og ligeså mange eksperter tænker, studerer, kommenterer, kontrollerer, måler og vejer de mange planer.

Siden 1980’erne er den offentlige virksomhed ”Miljøforvaltningen” med dets mange afdelinger, herunder ”iltsvindsafdelingen” vokset i takt med algerne. Virksomhedens nu tusinder og atter tusinder af højtuddannede og højtlønnede medarbejdere, spredt ud over hele landet, siger de er sat til for at beskytte naturen. Men de facto bestrider de en eneste opgave: At udarbejde planer og forvalte planer, med det formål, at legitimere udnyttelsen af naturen til den yderste grænse.

Vandmiljøplanerne startede efter flere års omfattende iltsvind under trykket fra 10 mio. svin. Nu er der 25 mio. svin og vi skal væbne os med tålmodighed – for kurverne gå den rette vej.

Leif Hansen har ret – den politiske interesse for havet og livet i havet kan ligge på et meget lille sted.

Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand den 30/8 2006

Posted in: Miljødebat, Miljødebat 2006

Leave a Comment (0) →

Iltsvindet.

5 år under denne regerings ”her går det godt” politik, har immuniseret danskerne og deres medier mod iltsvind. Det rør kun de få, at Limfjorden, Mariager Fjord, de indre danske farvande og nu Østersøen, vender bunden i vejret, med fiskedød til følge. Vi har det jo godt, alle har arbejde og alle kan spekulere i fast ejendom, så der er ikke noget at komme efter. Der er ingen forringelser ikke ”et dyr, fugl eller fisk” har fået det ringere under denne regering, fortæller statsministeren os, alt imens livet rinder ud af de danske farvande og Østersøen.

Dansk gylle flyder til Østersøen, med støtte og danske landmænd i spidsen, som i dag helt uden skam kan fortælle os, at de flytter mod øst fordi reglerne derude er lempeligere end herhjemme. Østersøen, dette unikke hav med grønne og gule marker store træer og tætte skove helt ned til stranden, det dør. De der har prøvet det, ved, at det er noget nær enestående at sejle i det sydfynske, i skærgårdene, rundt Bornholm, i Riga bugten osv.

Nu kommer september og oktober efter en meget varm sommer og dermed med er der lagt op til det værste iltsvinds efterår siden 2002. Et efterår hvor op mod 30 % af livet i de indre danske farvande, forsvandt.

Hvad gør regeringen? Den sender en plastik jolle på den dødende Mariager Fjord og et 120 meter langt 3000 tons tunget ombygget krigsskib fyldt til randen med forskere og penge ud i den store verden, til støtte for ”her går det godt” politikken.

Jollen er der ingen der for øje på, så med denne regerings støtte og opbakning til oceanerne, får de indre danske farvande og Østersøen lov til at dø i fred. For denne regering tænker stort, den samarbejder kun med de største omkring de store og vanskelige opgaver ude i verden. Det nordiske og mere nære samarbejder, giver regeringen ingen opmærksomhed. Dette historiske samarbejde også i Østersøregionen, kan sejle deres egen sø, eller dø med Østersøen.

Vi må råbe op for vi vil ikke acceptere det, Østersøen er ikke noget gammelt og affældigt hav. Det er det yngste og sikkert også det smukkeste hav i verden og derfor stiller vi sammen med vore børn og deres børn, og de som kommer efter os, denne regering, dens politiske støtter, herunder dansk landbrug til ansvar for den alvorlige fremtid der tegner sig for Østersøen og de indre danske farvande og fjorde.

Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand
Her kan man følge udviklingen på 4 stationer:  www.vandudsigten.dk/ilt/
En god og informativ hjemmeside om gyllen og dets problemer for hav og mennesker:  www.gylle.dk/Hoved.htm

 

 

Se forløbet af iltsvindet i 2002,- Levende Havs artikler og presse udsendelser vedr. Iltsvindet. 2002  
Iltsvindet i de danske farvande

Følgende brev til Fødevareministeren er sendt i dag 3.10.02

Kære Fødevareminister

Det iltsvind som nu har hærget de indre danske farvande i 2 måneder tager livet af kystfiskeriet. Vi har skrevet til dig tidligere om denne sag, vi understreger blot, at sagen er meget alvorlig. I går ringede man fra Omø og fortalte, at det nu er helt slut med fiskeriet i de forholdsvis store områder af Storebælt de fisker på – der findes ikke en fisk længere.

Der er ingen fisk, på alle dybder, i meget store dele af de indre farvande. I Kattegat kan enkelte fiskere være heldige og fange en eventyrlig mængde tunger, i et sæt, men det er et spil i lotteriet, for ingen kan sige noget om hvor tungerne flygter hen. De fleste får ingenting. På denne årstid skal tungerne søge ud på det dybe, men de gør det modsatte, de søger ind på det grunde. Det er en så unaturlig adfærd, at fiskerne med rette også må frygte for tungefiskeriet næste år.

Hele vejen rundt i fiskeriet lyder det – dette har aldrig været værre.

Det er nu at du må svare fiskerne fra Omø som spørger ”Hvad vil du med kystfiskeriet?”. Vi skal have hjælp, ellers er det slut siger en ung fisker som skal drive et moderne fartøj til over en million kroner.

Fiskerne har al den ret nogen kan have til at stille dette spørgsmålet: Hvad vil du med kystfiskeriet?

– Det er helt urimeligt, at de må gå fra hus og hjem, samtidig med at de må opleve at landmændene gives lov til at sprede ekstra gødning, blot fordi den gødning de havde spredt, var løbet ud i havet.

– Det veldokumenteret at dansk landbrug begrænser fiskeriet i de kystnære farvande. Derfor kan kystfiskerne også sammenligne deres situation med f.eks. de landmænd som gives erstatning, når de må slå besætninger ned, i forbindelse med sygdom.

Du kan ikke feje deres problemer af bordet med henvisning til at fiskeriet jo er et frit erhverv som til alle tider fisker under de betingelser de gives, det være sig naturens udsving som priserne på fisk. Fiskeriet er ikke længere noget frit erhverv, uden for de spilleregler der gælder for andre erhverv.

Denne sag er funderet i det absolutte faktum, at vi nu har brugt et 2 cifret mia. beløb på vandmiljøplaner til sikring af havmiljøet og fisken i vore farvande. Et to cifret mia. beløb og alligevel tillader vi, at landbruget ikke lever op til de krav der er sat for dem.

For os borgere er det meget kritisabelt, for en fisker, der skal leve af fisken i havet, forekommer det ham helt horribelt. For om nogen erhvervsudøver i dette land ved han hvad det vil sige og hvilke konsekvenser det får, hvis han ikke lever op til de regler der sættes for ham.

Du må handle nu.

H vordan kystfiskerne kan støttes er der mange meninger om, her blot nogle forslag som også er finansieret (Finansministeren forlanger jo at pengene skal være der,

før de gives ud)

 

Der bør oprettes en katastrofefond til støtte for forureningsramte fiskere.

– Fondens midler kommer fra en kvælstofs afgift og fra den afgift/bøde man pålægger de landmænd som ikke overholder harmonikravet.

Af hensyn til sagens alvor bør regeringen på dette års finanslov afsætte mindst 25 mill. kroner til fondens opstart. De penge kan tages fra de eksisterende FIUF støtte ordninger til fiskeriet. Til vedligehold og udbygning af fonden de kommende år anvendes en afgift på kvælstof og en afgift/bøde fra de landmænd som ikke overholder harmonikravene. (ifølge landbruget vil det gå 20-30 år førend virkningerne af deres ændrede gødningsadfærd slå igennem

Med en sådan støtte til kystfiskerne sender du det budskab til fiskerne, at du vil opretholde et kystfiskeri i de mange danske havne, at du heller ikke vil miste den kultur og de værdier der hører kystfiskeriet til.

Vi støtter dig for vi vil, at vores børn og børnebørn også skal have mulighed for at møde en fisker. Så ligesom TV i mange år har kaldt børnene til skærmen kl. 18.00, med lyden af en fiskerkutter, kalder vi på dig i denne sag. Du har ansvaret for begge erhverv, du må løse det problem, at det ene erhverv ødelægger eksistensen for det andet.

Med venlig hilsen

Landsforeningen Levende Hav

Ferring Strand den 03.10.02

 

 

Det nordjyske iltsvind 3/10

Det kystområde, fra Djursland til Hals, som nu er uden ilt og udsat for massiv fiskedød, er et dansk anliggende. Her nytter det ikke noget at henvise til udlandet for at finde forklaringen på miljøtilstanden, det er det danske landbrug som belaster dette område.

Alligevel ser vi at politikerne forsøger at vaske hænder med henvisning til udlandet og vejret – det er en skændsel og en hån mod den befolkning som har investeret et to cifret mia. beløb i vandmiljøplaner til sikring af havmiljøet.

Fra Omø og Agersø melder fiskerne, at nu er fiskeriet gået helt i stå på alle vanddybder – der findes ikke levende fisk i de store områder hvor fiskerne normalt forsøger at fange fisk. “Vi er færdige, helt færdige og jeg vil nu blot vide havde vi vil med kystfiskerne?” siger en ung fisker som skal forrente et moderne fartøj og give hyre til en mand foruden ham selv. “Hvor er vores forening hende i sagen”? fortsætter han.

Jeg spørger om han og hans kollegaer ikke bør gøre noget, protesterer, råbe op? .”På det område er vi også færdige, vi har simpelthen ikke mere energi tilbage, for vi banket ned og vi tror ikke på at der er nogen som i virkeligheden vil gøre noget for kystfiskeriet, det er snak og ikke andet”.

Jeg kan ikke andet end give ham ret i, at der er langt fra ord til handling. Landbruget skal først og fremmest har sikret deres produktion og så må vi så se om der blive noget tilbage til fiskerne. Men det bittert at opleve, at da vandmiljøplan I blev sat i værk, var det med baggrund i et par døde hummere og Danmarks Naturfredningsforenings opfølgning. Nu under det værste iltsvind nogensinde med en massiv fiskedød og flere i vente, er Danmarks Naturfredningsforening også tavs.

Jeg kan godt forstå, at kystfiskerne ikke ser noget lys for enden af tunnelen.

 

Kvælstofs afgift til fond for forureningsramte fiskere 2/10

Politikerne er livet lidt op, sikkert efter også at have været ramt af sommerens alvorlige iltsvind. Folketinget er åbnet og nu skal der arbejdes. Et flertal, uden om regeringen, havde for en kort stund samlet sig om et udspil til en kvælstofs afgift og kvoter på landbrugsproduktionen. Men denne samling varede kun en formiddag, så var Dansk folkepartis miljøpolitiske ordfører blevet banket på plads og flertallet smuldrede.

Men det alvorlige iltsvind, som hærger de danske farvande, vil forhåbentlig fastholde politikerne på deres ansvar. Og det seneste døgns meldinger om omfattende fiskedød langs den nordjyske østkyst, må have forstærket kravet om indgreb over for landbruget.

Der er flere områder hvor politikerne kan handle:

Vandmiljøplan II opererer med 16.000 ha vådområder. Først og fremmest skal det mål opfyldes (det mål er vi ikke i nærheden af at have opfyldt), derefter kan området udvides med det dobbelte.

6000 landbrugsbedrifter opfylder ikke harmonikravene. De skal opfylde disse krav.

Med megen regn i de tidlige måneder udvaskes landbrugets næringsstoffer. Stop for tilladelse til at landbruget kan kompenserer dette tab ved en ekstra gødskning.

Amterne skal fratages retten til at give tilladelser til nye landbrugsproduktioner og udvidelser

Enten skal svineproduktionen halveres eller også bør den under en industrilovgivning, hvor gyllen kommer under affaldskontrol.

En kvælstofs afgift bør gå i en katastrofefond til støtte for de forureningsramte fiskere. Allerede i år er kystfiskeriet ramt, og følgerne af dette års iltsvind ville ramme kystfiskerne hårdt det næste og de kommende år.

 

 

Indlæg Dagbladet Information 29/9

Ilt eller forsvind

De danske farvande er ramt af det værste iltsvind nogensinde. På store områder af havbunden er alt liv kvalt af iltmangel. Kun få er længere i tvivl om, at landbruget er skyld i denne katastrofe for det levende hav. Hvert år fortæller landbruget os, at “processen er i gang” og at vi må vente endnu nogle år for at se, om det nu også er så vigtigt at begrænse brugen af kvælstof og fosfor. Bønderne siger, at de vil miste indtægter ved at reducere udledningerne, men hvorfra henter de retten til at bekymres over egen profit, mens resultaterne af deres virksomhed, år efter år udsletter livet i de indre danske farvande?

Den ret gives landbruget nu af den tavse regering. Og det står os efterhånden klart, at der ikke vil ske nogen væsentlig ændring, før regeringen får en besked fra befolkningen, der ikke kan misforstås – tage ansvaret for det dødende hav ellers bliver I taget fra bestillingen ved det kommende valg.

Kystfiskeriet i de indre farvande har man næsten fået udryddet, så på det ene punkt har miljødirektør Lomborg desværre ret – de par hummer fiskerne fanger bliver en kostbar spise, hvis f.eks. svineproduktionen skal ned på de halve.

Vi har ikke de hårdtslående økonomiske argumenter til denne regering og dets vismænd i denne sag, vi har kun de miljøpolitiske. Frem til valget skal vi gøre det klart for denne regeringen og dens spindoktorer, at den mister sit flertal ved næste valg, hvis den fortsat lader hånt om naturen og det levende hav.

Indlæg Morgenavisen Jyllands Posten 29/9

Iltsvindet

Vi ved udmærket hvad der bør gøres, for at få et bedre havmiljø og flere fisk i vore farvande, men vi gør det ikke. Derimod forsøger vi at leve op til de mange vandmiljøplaner. Men at vi nu renser vores spildevand og landbruget, ifølge modellerne, har fået reduceret deres udvaskning af næringsstoffer med 30%, siger kun noget om vi har kunnet levet på til de mange vandmiljøplaner. Men vi har vel ikke investeret et tocifret mia. beløb i vandmiljøplaner, bare for at finde ud af om vi kan leve op til disse planer?.

Det er svært at finde ud af, men ifølge politikerne og myndighederne har vi investeret de mange mia. i bestræbelserne på at få et bedre vandmiljø og dermed også flere fisk i vore farvande. Men læser man planerne, rapporterne, evalueringerne og oplæggene til en ny vandmiljøplan III, så kommer man virkelig i tvivl om de gode hensigter. Faktum er, at man på landbrugsområdet opererer med så mange usikkerheder, at det er oplagt at tiden bruges på at skændes om tal og hvorfra de stammer, i stedet for at forholde sig til virkeligheden – det værste iltsvind i de danske farvande nogensinde.

Med udgangspunkt i virkeligheden og de abstrakte modeller man enten forsvarer eller angriber, kan vi konkludere, at de ansvarlige lader hånt om det levende hav og det fiskeri som forsøger at leve af de få fisk der er tilbage.

Indlæg Politiken 29/9

Iltsvindets økonomiske logik

Bjørn Lomborg mener at vi kan undgå iltsvind, hvis vi vil betale den høje pris for hummerne (TV-avisen 27/9). Groft sagt mener han, at hvis vi vil nedbringe udvaskningen af de næringsstoffer, som er årsagen til iltsvindet, så skal vi også nedbringe landbrugsproduktionen. Skal vi f.eks. ned på den halve griseproduktion, så mister samfundet ca. 10 mia. kroner i eksport indtægter og så bliver hummerne dyre, i den lomborgske logik.

I dag fanges der ikke ret mange fisk ( ca. 5000 tons) i de indre farvande (minus Østersøen). De indre farvande kan sagtens producere 20.000 tons fisk om året, af de fisk som lever ved og af den føde de finder tæt ved bunden. Som hummer, torsk, rødspætter sej, pighvarrer, tunger etc. (dertil kommer sild, brisling og makrel, men de arter er ikke så påvirkede af iltsvind). De 20.000 tons fisk koster i dag ca. 50 kr. kg på eksportmarkedet. Dvs. de 20.000 tons kan bidrage med ca. 1 mia. kroner på eksportmarkedet. Så enhver kan jo regne ud, at skal fisken også betale for fjernelsen af den landbrugsproduktion som ødelægger livet i havet, så bliver det en dyr fisk.

Men Lomborg stå ikke alene med den logik. Han udtrykker såmænd ikke andet og mere end den økonomiske logik i Folketinget som bestemmer, at de danske farvande godt må udryddes for fisk, af de årligt tilbagevendende, mere og mere omfattende iltsvind.

 

DMU om iltsvindet – det har aldrig været værre. Fredag den 27/9

Så udkom månedens rapport om situationen i de danske farvande. “Det har aldrig været værre siden vi begyndte at måle for ilt i midten af 70’erne, siger DMU”.

Alle beder nu til, de kraftige lavtryk med storm og kuling, snart vil indfinde sig. Men de storme kommer ikke foreløbig, dertil er vandtemperaturen i Nordsøen stadig for høj. Alt for mange faktorer peger desværre også på, at stormene først sætter ind efter midten af oktober, måske ikke før til november. I den kommende uge står der varmt og stille vejr på programmet.

Et havområde på størrelse med Sjælland er nu ramt af iltsvind. Mange steder så alvorligt at bunddyrene er døde. Iltindholdet falder og falder i store og meget vigtige farvandsområder og vi skal endnu engang slå fast, at vi dette år står over for en katastrofe for havmiljøet og for det fiskeri som lever af fiskeriet i de kystnære farvande.

Regeringen er tavs. Den er helt åbenbart i vildrede med, hvorledes den skal takle denne situation. Men den har jo kun et at gøre. Vejret kan den ikke gøre noget ved, det være sig den megen regn tidligt på året og det varme og stille vejr sommer og efterår. Den kan kun gøre det den skal – nemlig få nedsat udvaskningen af næringsstoffer til havmiljøet. Men regeringen er tavs.

Og det er uden fortilfælde i vor tid, at en siddende regering kan sidde en så alvorlig situation overhørig. Det er samtidig udtryk for, at denne regering er miljøpolitisk hjælpeløs, i en grad der også kan få den konsekvens, at den ikke bliver genvalgt.

En forklaring på regeringens tavshed, må findes i kredsen af rådgivere (spindoktorer) omkring regeringen. De har simpelthen ikke haft den viden og erfaring på miljøområdet, der kunne have rådgivet regeringen i rette tid. Nu er det for sent og derfor kan de nu kun bede til Vorherre om storm og kuling.

Vi beder sammen med dem, men vi vil også sammen med det flertal i den danske befolkning som er miljøbevidste, stille regeringen til regnskab for deres mangel på handling, ved det næste valg.

Se også DMUs rapport:  www.dmu.dk
Iltsvindet uddybes – torsdag den 26.september 2002

Vejret er blevet mærkbart koldere og der nu også dagligt en smule vind. Men iltsvinds situationen bliver værre, målt på hele områder over den seneste måned. I Storebælt falder indholdet af ilt ved bunden, det gør den også i farvandet nord og syd for Fyn, et område som ellers mærkede en svag forbedring i sidste uge.

Og med vejrudsigten som ikke lover blæsevejr den kommende uge, vil vi være på vej ind i en situation, hvor iltsvindet har stået på i så lang tid at vi må frygte flerårige skader på dyrelivet i store dele af de indre farvande.

Det er nu uden for enhver tvivl, at dette års iltsvind vil få alvorlige følger fisk og fiskeri de kommende år

 

Til Folketingets medlemmer – sendt den 19.9

Vi skriver til Jer med en indtrængende opfordring til handling i forhold til det værste iltsvind nogensinde i de danske farvande. Det iltsvind som er i gang er desværre kun toppen af isbjerget, det bliver meget værre inden stormene sætter ind, sandsynligvis ikke før over midten af oktober.

 

Regeringens tavshed er larmende.

I denne meget alvorlige situation bruger de politiske ansvarlige og interesser tiden på at diskuterer hvorfra de næringsstoffer kommer, som er skyld i ørken, død og ødelæggelser på store områder af danskernes hav. Eksperterne er ikke længere i tvivl, dette års iltsvind er det værste nogensinde. Her midt i september er 8000 km2 af de indre farvande ramt af iltsvind og mange steder så alvorligt, at bunddyrene er døde. Særlig den jyske østkyst fra Djursland og ned til grænsen, er meget hårdt ramt. Det er det område som normalt bliver ramt, de kystnære områder, fjorde og vige. De næringsstoffer som er årsagen til iltsvindet i dette område kommer fra det danske landbrug.

Når naturen ændrer sig i forhold til regn og varme, så vi får mere regn og større udvaskning af næringsstoffer og mere varme og en større nedbrydning af alger, så må planerne for hvor meget der udledes til havet også ændre sig, hvis der vel at mærke stadig er miljøpolitisk indhold tilbage i dette Folketing.

At regeringen ikke tager ansvare, fritager jo ikke Folketinget for at tage ansvaret i denne sag. Vi skal opfordre alle medlemmer af Folketinget til at gøre deres indflydelse gældende, for at få stoppet den udvaskning af næringsstoffer fra landbruget som medfører iltsvind og fiskedød.

Følgende er blot en mindre del af de handlingsmuligheder der er til rådighed, allerede i dag:

– Vandmiljøplan II opererer med 18.000 ha vådområder. Først og fremmest skal det mål opfyldes (det mål er vi ikke i nærheden af at have opfyldt), derefter bør området udvides med det dobbelte.

– 6000 landbrugsbedrifter opfylder ikke harmonikravene. De skal tvinges til som mindstemål at opfylde disse krav.

– Med megen regn i de tidlige måneder udvaskes landbrugets næringsstoffer. Af hensyn til havmiljøet bør der ikke gives tilladelse til at landbruget kan kompenserer dette tab ved en ekstra gødskning.

– Enten skal amterne fratages retten til at give tilladelser til nye landbrugsproduktioner og udvidelser, eller også bør lovgivning være så logisk og klar, at amterne tvinges til at tage hensyn til havmiljøet. Vi husker alle Ringkøbing Amts udtalelser sidste år ”strammer de fra oven, må vi slække fra neden” sagde den politik ansvarlige i Ringkøbing Amt.

– Enten skal svineproduktionen halveres eller også bør den under en industrilovgivning, hvor gyllen kommer under affaldskontrol.

Der bør, så hurtig som muligt, oprettes en katastrofefond til støtte for de forureningsramte fiskere. Allerede i år er kystfiskeriet ramt, og følgerne af dette års iltsvind ville ramme kystfiskerne hårdt det næste og de kommende år.

 

Besætningen på M/S Anton og Landsforeningen Levende Hav stiller sig til rådighed for i denne sag.

Besætningen på M/S Anton

Pt. Holmen, København

 

 

Biologerne forstår heller ikke DMU 17/9

Under M/S Antons ophold i havnen på Sjællands Odde (16/9) fik besætningen en snak med amtets biologer som holder øje med iltsvinds situationen i Storebælt og det sydlige Kattegat.

De forstår heller ikke DMU forskningschef Bo Riemanns udmeldinger. Kurven for udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet er nok knækket, men vi er meget meget langt fra en situation hvor havmiljøet bliver bedre. Biologerne mener som os og fiskerne, at vi står overfor en meget alvorlig situation med omfattende fiskedød forude, dvs. de kommende 2 måneder.

Under tidligere meget voldsomme iltsvind har der været omfattende fiskedød midt i oktober! Det der skal til nu, for at undgå fiskedød, er en stormende nordvestlig kuling i flere dage. Den smule vind vi får i disse dage give lidt kunstigt åndedræt til de lavvandede områder, fjorde og vige. Men mange steder forværrer det blot situationen, ved at springlaget presse dybere i vandsøjlen.

Situationen er meget alvorlig og dertil kan lægges de klimatiske forandringer vi oplever i disse år, med megen nedbør og en deraf stor udvaskning tidligt på året og landmænd der gives tilladelse til ekstra gødning for at kompenserer for det udvaskede, og varme somre og efterår.

Vi skal meget længere ned i udvaskningen fra landbruget end forudset i midten af 1980’erne hvis vi skal have noget der blot minder om normale tilstande i vores hav.

Landbrugets påstande om at der ligger store depoter af næringsstoffer som skal omsættes førend situationen bliver bedre, skal angribes som det vrøvl det er. Det kvælstof som ligger og venter er uorganisk og som sådan kun omsættelig, under de voldsomme iltsvind, hvor der bliver helt iltfrit.

 

 

Iltsvindets politiske- og økonomiske natur 15.9.2002

I disse dage, under det værste iltsvind i de danske farvande nogensinde, skal vi igen bruge tid på spørgsmålet om, hvorvidt det danske landbrug er årsagen til iltsvindet.

Med NPO redegørelsen i 1984 og den første vandmiljøplan i 1987 og utallige rapporter siden, er det blevet klart for alle tænkende i dette land, at den danske landbrugsproduktion er skyld i de omfattende iltsvind vi har været vidner til lige siden starten af 1980’erne. Der har aldrig været tvivl om at andre faktorer, som trafik og afbrændingen af fossile brændstoffer samt udefra Danmark kommende næringsstoffer osv. har spillet en betydelig rolle alt afhængig af hvilke farvands- og havområder man set på. Men med rensningen af spildevandet fra byerne og industrien, har landbruget stået tilbage som den enkeltfaktor, der kunne forhindre omfattende iltsvind i de danske farvande. Men landbruget har ikke kunnet leve op til de krav der blev sat til udvaskningerne fra den danske landbrugsproduktion. At mængden af næringsstoffer fra landbruget til havet er faldet siden midten af 80érne er sikkert rigtigt, set ud fra de modeller man har til rådighed. Men modellerne tager ikke hensyn til den infrastrukturelle forandring det danske landbrug har gennemgået i samme periode. En forandring som har haft stor betydning når man ser på den geografiske fordeling af en voldsomt voksende svineproduktion som er flyttet vest på i Danmark, med en deraf følgende forholdsvis større udvaskning fra de lette jorde. Denne og andre faktorer som fosforudvaskningen fra landbruget, der er steget med den store svineproduktion, har udhulet betydningen af nedgangen i den samlede udvaskning af næringsstoffer landbrug, trafik, byerne og industrien.

Denne sandhed kan der røres ved. Men den nye regering har en politisk interesse i at sætte spørgsmålstegn ved landbrugets rolle og dertil bruger de alle midler. Bl.a. forskningschefen for DMU Bo Riemann, som er ude i et videnskabeligt meget ynkeligt tilbagetog mht. hvem der har skylden for iltsvindet i de danske farvande. Samme Bo Riemann som under den socialdemokratiske dvs. Svend Aukens regeringstid, fremlagde det ene bevis efter det andet for, at det danske landbrug er årsagen til iltsvindet i de danske farvande.

Denne regering har mindst af alt brug for døde fisk, svovlbrinter og ørkenlignende tilstande på bunden af de danske farvande. Men skulle det alligevel ske, så må årsagen for guds skyld ikke findes i Danmark. Årsagen til død og elendighed i de danske farvande skal findes uden for Danmark, ligesom de sociale problemer i Danmark skal findes uden for landet. Og til deres hjælp har de fået forskningschefen på DMU.

Situationen beskrives udmærket af Folketingets mystiske mand, formand for Miljøudvalget. Da DMU forskningschefen sagde, at vi har det værste iltsvind nogen sinde, siger formanden: det var ikke så godt, vi må se hvad vi kan gøre med Vandmiljøplan III. Så siger forskningschefen – godt presset af dansk landbrug og iltsvindets politiske og for DMU økonomiske natur – at problemerne kommer udefra og så jubler den mystiske mand og siger at den oplysning er meget vigtig og den vil han have i hovedet under de kommende forhandlinger om den 3. vandmiljøplan.

Skal vi have tillid til DMUs forskningschef, så må han nu fortælle os, at han under Svend Auken blev presset til at ”smøre for tykt på mht. landbrugets rolle i iltsvindet i de danske farvande”.

 

 

Danmarks Miljøundersøgelser DMU og iltsvindet 12.09.02

Det er vanskeligt at finde hoved og hale i de udmeldinger der kommer fra DMU under dette iltsvind. Dagen før DMU måtte ude med meldinger om, at et af de største iltsvind var i gang, var DMUs forskningschef Bo Riemann ude med en historie om, at de danske farvande var blevet renere og at vandmiljøplanerne I og II havde vist deres værd.

I Jyllands Posten den 10/9 er forskningschefen igen ude med en melding om at ”vandet har det bedre”, også selv om han skriver, at vi oplever et af de værste iltsvind i mange år. Det vil sige at iltsvindet må være værre end i 2000, hvor vi ifølge samme forskningschef, oplevede det værste iltsvind nogensinde.

I et større opsat forsvar for vandmiljøplanerne, oplyser Bo Riemann os om, at vi bør væbne os med tålmodighed, for udviklingen går i den rigtige retning. I hvert fald med vandmiljøplan III vil vi nå målet. Her ligger han helt på line med landbrugets top som flere gange denne sommer har været ude i medierne for at berolige den danske befolkning og fiskerne med ordene, ”have tålmodighed, det tager tid at få vendt udviklingen, vi må forvente at det vil tage 10, 20 til 30 år før de slår helt igennem”.

Sådanne meldinger fra landbruget og DMU er uden for fornuftens rækkevidde. Hvorfor skal det tage op til 30 år! førend forbedringerne slår igennem? Kvælstof er hurtig omsætteligt og vi har lært at kvælstof ikke ligger i depoter som f.eks. fosfor. Derfor forekommer det meget ulogisk, at det skulle tage endnu mange år inden vi kan se forbedringerne i havmiljøet.

Hvis det er fosfor som er problemet, så er der en vis logik. Fosfor troede man, at havde fået styr på gennem rensningsanlæggene, men noget kunne tyde på, at den gevinst er ved at være æt op af den store svineproduktion, hvor med fosfor løber lige gennem svinene og de efterhånden fosformættede jorde.

Men hvorom alting er, så taler DMU og landbruget slet ikke om de faktiske forhold i landbruget. De taler om vandmiljøplaner og de mål man har sat sig. Og hvad er så målet? Det er selvfølgelig at nå de mål man sætter sig. Dvs. at en vandmiljøplan skal forsøge at nedbringe udledningerne til den i planen fastsat procent af en given udledning. Når man det mål er målet nået. Hvad der så ellers sker i de år planen løber, synes at være planens vogtere uvedkommende.

At vi har flyttet fra køer til svin, samtidig med at disse svin er flyttet vest på, er planen uvedkommen. At den vestjyske jord (læs: sand) nu skal læge ryg til en voldsom svineproduktion, med hvad deraf følger af forurening af omgivelserne og vandmiljøet er planen uvedkommen. I det hele taget forekommer det som en verdensfjern beskæftigelse at kommenterer vandmiljøplaner, alt imens havet dør.

Der er opstået en skræmmende ligegyldighed over for de faktiske forhold i naturen. Det hele er opsat i modeller og enten forsvarer man modellerne (sikkert fordi man selv har skabt dem) eller også angriber man modellerne af flere forskellige grunde (som regel politiske). Men at naturen forgår uden for ens modeloptagelse lader folk uvedkommen.

Men uanset modellerne så skal vi mennesker ikke dyrke og bruge naturen på en sådan måde, at vi må bede til Vorherre om det vejr vi har brug for, hvis naturen ikke skal kollapse. I år fik vi en god solrig og stille eftersommer. Ifølge modelisterne skal vi bede Vorherre om dårligt vejr i op til 30 år, før end vi igen må bede om godt vejr. Gu vil vi ej.

Vi vil have sol og sommer i Danmark og vi vil have et hav, der også kan leve med sol og sommer.

 

 

Pressemeddelelse udsendt søndag den 8. september 2002

Fra M/S Anton pt. Nyborg Havn (inderhavnen v/Lause´s Grill)

M/S Anton er Landsforeningen Levende Havs projektfartøj som er på togt for at samle oplysninger og dokumentation omkring det iltsvind som er i gang i de danske farvande.

EU’s landbrugsministre mødes i Nyborg. Vi stiller op med udstillinger og debat om EU’s fiskeripolitik og om havmiljøet. Spørgsmålet om havmiljøet er blevet sørgeligt aktuelt med det alvorlige iltsvind som raser i de indre farvande. Vi anklager det danske landbrug og dets alt for store ,svineproduktion for at være skyld i fiskedød og ødelæggelse af havets økosystem.

I de seneste par uger har vi haft kontakt til mange fiskere og de er alle meget bekymret for deres fremtid. Vi har inviteret den danske fødevareminister på Nyborg Havn til en snak med fiskerne om hvad hun vil gøre for at få landbruget bragt i balance med havmiljøet.

I Nyborg deltager vi ved formanden skipper Gunnar Jacobsen, i Verdensnaturfondens høring om EU’s fiskerireform på Nyborg Slot den 9.9.

På havnen omkring M/S Anton og udstillingsteltet er der debat og udstillinger om fremtidens fiskeri; om de miljøproblemer der knytter sig til bundmalinger af skibe; om Levende Havs fiskeriprojekt ved Aralsøen i Kazakstan og vi har plancher om den aktuelle iltsvinds situation i de danske farvande.

For flere oplysninger

Kontakt M/S Anton 5124 5712 el. 5124 8220

 

 

Artikel til Berlingske Tidende 6.6.2002-09-07

Den siddende regering og folkestyret

Statsministeren siger nu, at fonde, råd og nævn blev nedlagt fordi ”udsagn fra eksperter i råd, nævn og institutioner var udtryk for 68-tænkning og systematisk var kritisk over for os” (Berlingske Tidende den 5/9 2002). Dvs. at statsministeren løj for os, da han fortalte at råd og nævn alene skulle nedlægges, fordi de var ”overflødige” og der var brug for at pengene kunne bruges til nye hofter og grå stær operationer.

Vi må åbenbart vænne os til at aflæse statsministerens udsagn ud fra, at de ikke skal tillægges sandhedsværdi. Det er ikke godt, men værre er det at regeringen under dække af disse praktisk ubrugelige populistiske udsagn er i gang med at smadre den folkelige debat. Den frie folkelige debat, hvor meningerne brydes, har dårlige vilkår i en tid, hvor regeringsmagten forfølger alle synspunkter, der kan relateres til den tidligere regering og dens støtter. De skal fjernes – så regeringen og Dansk Folkeparti i fred kan tage vare på den folkelige debat.

På miljøområdet, som virkelig har fået kniven med den nye regering, er vi nu udsat for en sand flodbølge af populistiske udsagn om, at det ikke står så slemt til med miljøet som vi fik indtrykket af under den forrige regering. Og det er tydeligt at statsministeren er ud med riven i miljødebatten. Al den viden som statsministeren må have på dette område, fejer han ind under gulvtæppet. At mange af de mennesker som beskæftiger sig med miljøet har deres politiske rødder til venstre i dansk politik er grund nok for statsministeren til at afvise al saglighed og engagement – de er røde og derfor skal de ud af debatten.

Den siddende regering giver grønt lys til et landbrug som uden modstand nu kan fortsætte deres ødelæggelser af havet. De giver grønt lys til et erhvervsfiskeri, som uden modstand kan fortsætte udviklingen mod et mere og mere brutalt fiskeri, med hvad deraf følger af ødelæggelser af havet, fiskebestande og livet i de mere end 200 mindre danske havne. Disse ødelæggelser kan fortsætte, blot fordi det var mennesker på venstrefløjen, som for 20-30 år siden besluttede sig for, at nu måtte der handles hvis naturen ikke skulle forsvinde i affald og ødelæggelser.

I miljøpolitikken, hvor vi har været aktive i mange år, har vi altid gjort vores yderste for at holde vores politiske tilhørsforhold ude af debat og arbejde. Vi har aldrig kritiseret en konservativ eller liberal bonde eller fisker, fordi de var konservative eller liberale – hvad vi oftest slet ikke er i stand til at afgøre. Vi har kritiseret den produktionsform som vi mente var ødelæggende for miljøet.

Denne regering med statsminister Anders Fogh Rasmussen i spidsen, lader hånt om den respekt der bør være om folkestyret hvor alle, uanset politisk tilhørsforhold, har deres rolle at spille.

”Til kamp for den folkelige debat” siger statsministeren. Sandheden er at statsministeren siger ”Til kamp mod den folkelige debat”.

Besætningen på M/S Anton

Pt. I Storebælt

 

 

Brev til Fødevareministeriet den 5.5.2002

Kære fødevareminister Mariann Fischer Boel

I forbindelse med det uformelle EU landbrugsminister møde i Nyborg vil Landsforeningen Levende Havs projektfartøj M/S Anton være på havnen med udstillinger om fiskeri og havmiljø, bl.a. et større udstilling om de havmiljø problemer der følger af skibenes bundmalinger.

Vi stiller op i Nyborg med et konkret fokus på EU’s fiskerireform. Siden maj har vi været på farten med diskussion og debat om reformen og dens konsekvenser for specielt det mindre og mere kystnære fiskeri. Fra midten af august og indtil i dag er denne diskussion blevet overskygget af situationen omkring det alvorlige iltsvind som er i gang, og som udvikler sig dag for dag.

Vi har talt med mange fiskere og de fortæller os, at de føler sig glemte i denne situation. Bl.a. ønsker de viden om hvorledes regeringens politik mht. at få skabt normale tilstande i de danske farvande og de stiller spørgsmålet om de eventuelt vil kunne få oplægningsstøtte i en situation hvor fiskerne er forureningsramte.

Dette og andre spørgsmål trænger sig på for de mindre fartøjer. Vi har netop forladt Agersø og Omø med kurs mod Kerteminde. Flertallet af fiskerne på disse 2 øer er ikke medlemmer af Danmarks Fiskeriforening DF og som sådan har de ikke længere nogen organisatorisk indgang til dit ministerium.

Sidste år mødte vi mange fiskere som enten havde meldt sig ud af DF eller også var de på vej til det. I år har den udvikling taget fart. Vi kan konkluderer og du må tage til efterretning, at DF ikke længere taler på vegne af alle danske fiskere. I dag mener vi at et sted mellem 1-1500 aktive fiskere står uden for Danmarks Fiskeriforening.

Et fåtal af disse fiskere er medlemmer af Levende Hav, men Levende Hav er ikke nogen fiskeriforening, foreningens formål er først og fremmest en forbedring af havmiljøet, herunder fiskebestande. Men vi taler gerne disse fiskeres sag, idet de står for det naturskånsomme fiskeri med redskaber som garn, vod, ruser, bundgarn og kroge, et fiskeri som vi alle kan og bør støtte og udvikle.

De er nu ramt af det værste iltsvind i mange år, og de er også meget bekymret for deres fiskeri de kommende år. Til bekymringen om hvorvidt f.eks. rødspætterne vil være tilbage næste år, kan lægges deres frustration over den måde fiskeriforvaltningen foregår på. De er f.eks. meget uenige med Bent Rulle der siger, at han er ligeglad med hvilket nummer der står på stævnen af de danske fiskekuttere. Alle danske fiskere har lige adgang til alle danske fisk og farvande. Og kan Omø fiskerne(ca. 20), i Bent Rulles optik, ikke få økonomi i deres fiskeri rundt Omø, ja så kan de blot sejle andre steder hen. Han vil ikke være med til at sikre Omø fiskerne sær rettigheder til fisken rundt øen. De er meget utilfredse med DF på det punkt som de er utilfredse med at DF ikke går helhjertet ind i arbejdet på at få skabt lovlighed i trawlfiskeriet, dvs. at få stoppet trawlfiskeriet i de havområder hvor der ikke må trawles, og de mere end utilfredse med at trawlerne fisker med ulovligt store maskiner.

Her står du som minister, med et efter vores mening, alvorligt dilemma. Vi mener som Omø fiskerne, at selvfølgelig skal de kunne leve af fiskeriet fra deres hjemhavn. Hvorfor skal de tvinges ud i en nomade tilværelse, blot fordi vi i Danmark lader os dikterer af Danmarks Fiskeriforenings politik som for hovedpartens vedkommende nu tager hensyn til de kapitaltunge fartøjer? Større fartøjer som udelukkende kan få økonomi i deres virksomhed ved at være på farten hele året rundt og som beviseligt ”slår ned med deres trawl og vod, der hvor der dukker en lille klat fisk op, og efter et par dage er fisken fanget” (sagt af en fisker på Agersø).

Også din regering taler om de danske øer og behovet for at opretholde levedygtige erhverv på øerne. Fiskeriet er et naturligt erhverv for en ø, ikke blot i Danmark, men overalt på hvor klode. I andre lande end Danmark, tilrettelægger man ens fiskeripolitik således at ø-fiskeriet ikke bliver umuliggjort. Vi skal opfordre dig til at se nøje på spørgsmålet om fiskeriets betydning på de danske øer. Også under hensyntagen til ø-fiskernes behov for at være noget for deres familie. Dette at fiskerne skal være borte fra familien er en sag som vi diskuterer i hver eneste havn. Ligesom samfundet har ændret sig på dette område, med større og større ønsker om at være sammen med ens børn, har fiskerne nu også dette ønske i tilrettelæggelsen af deres fiskeri. Dertil kan lægges, at de fiskere som vi har som medlemmer, oftest ejer de mindre fartøjer uden den store komfort. I dag stiller fiskerne også krav til forholdene ombord på en fiskekutter. De vil ikke bo ude i fremmed havne under dårlige forhold i de mindre kuttere, og derfor ønsker de at fiske på en måde der sikrer at de spiser og sover hjemme hos familien.

Der er mange spørgsmål inden for fiskeriet som fortjener en dybere overvejelser. I Levende Hav stiller vi os til rådighed for Folketinget og den til enhver tid siddende regering, som vi har gjort det i mange år, med vore input, oplysninger og forslag til et forbedret havmiljø og et mere bæredygtigt fiskeri.

Vi skal opfordre dig til at tage en alvorlig samtale med Danmarks Fiskeriforening om fremtidens fiskeri, med det sigte at få afklaret om DF stadig kan siges at tale på vegne af alle danske fiskere.

Vi skal også inviterer dig på havnen i Nyborg til en snak med fiskerne om hvordan regeringen vil sikre deres fremtid i lyset af det omfattende iltsvind som finder sted i år. Vi kan byde på en sejltur ud med M/S Anton for at få syn for sagen med prøvetagning af havbunden og måske vil vi også kunne få marsvin at se.

Vi er udmærket klar over at du har et meget omfattende program i Nyborg, det respekterer vi fuldt ud. Tag denne invitation i den ånd den er sendt. Har du tid er vi til rådighed, har du ikke tid, så er det også helt i orden.

M/S Anton stiller op i centrum af Nyborg den 7/9 – 11/ 9. Vi har inviteret fiskerne fra Store Bælt til et møde på havnen og vi deltager i Verdensnaturfondens høring om EU’s fiskerireform.

Vi kan kontaktes på telefon 5124 5712 el. 5124 8220

Med venlig hilsen

Besætningen på M/S Anton pt. I Storebælt 5.8.2002

 

 

Artikel til Fiskeri Tidende 4.4.2002

Der stilles krav til Danmarks Fiskeriforening

Det omfattende iltsvind som er i gang i de danske farvande er en katastrofe for fiskeriet i år og måske endnu værre i de kommende år. Rundt i havnene møder vi fiskere som er både vrede og opgivende. De forstår simpelthen ikke hvorfor de skal lide under et landbrug som år efter år blot udvider og udvider deres svineproduktion, med hvad deraf fører af forurening og fiskedød.

De fortæller os, at Danmarks Fiskeriforening er tavs i denne sag. Som foreningen er tavs, når man lokalt vil have støtte til deres synspunkter vedr. en mere retfærdig fordeling af torsken. En fordeling som tager hensyn til de fiskere som ønsker at fiske tæt på hjemhavnen, men som hvert år må se at kvoten bliver opfisket af ”de store fra vestkysten”. De mangler afgjort også støtte til opgøret med de trawlerne som fisker ulovligt med alt for store maskiner og som oven i købet fisker i områder hvor der slet ikke må trawles.

Fiskerne i de indre farvande er ved at være godt trætte af ikke at blive hørt. De stiller nu krav om oplægningsstøtte i en situation som i år, med det massive iltsvind. De vil have en mere retfærdig fordeling af torsken som tilgodeser de mindre fartøjer der ønsker at fiske fra deres hjemhavn. De vil have et friere fiskeri for de mindre fartøjer som beviseligt ikke fisker så meget, at det kan retfærdiggøre den kontrol de er underlagt. De vil i det hele taget have større indflydelse gennem Danmarks Fiskeriforening, i bestræbelserne på at få en bedre forvaltning af fiskeressourcerne.

Vi kan uden at overdrive konkludere, at fiskerne vi taler med, dvs. de fiskere som fisker med garn, bundgarn, kroge og ruser, de vil have en forvaltning, dvs. fordeling af fisken som tager et større hensyn til det passive og skånsomme fiskeri.

Mange har meldt sig ud af Danmarks Fiskeriforening og mange siger at de er på vej til at melde sig ud – agter Danmarks Fiskeriforening at gøre noget ved det?

Besætningen på M/S Anton

Pt. I Store Bælt

 

 

4.4.2002 STOP GRISEFESTEN!!

Start på mail kampagne

 

 

Artikel til JP 3.9.2002

Iltsvind og populisme
Vi lever i en tid hvor populister som Lomborg og andre teoretikere på miljøområdet stortrives i medierne. I Jyllandsposten den 3.9 optræder mag. lic. et dr. scient. Niels Kristian Højerslev (NKH) i et større opsat forsvar for det danske landbrug. NKH forsøger at få os til at forstå, at det danske landbrug ikke er skyld i det omfattende iltsvind som er i gang i de danske farvande. ”Alt i alt ser det skidt ud for det danske bundvand. Skal man endelig sige noget positivt, så må det være, at man ikke kan klandre det danske landbrug for det,” påstår NKH.

Logikken i NKH´s påstande er, at det er helt ligegyldigt hvad vi foretager os i Danmark, for 90% af den kvælstof og fosfor som tilflyder vore farvande kommer ude- og ovenfra. Hvorfra får vi ikke at vide, blot at det danske landbrug kun tegner sig for 10%, og derfor bør vi kikke andre steder hen, når vi skal finde en forklaring på iltsvindet i vore farvande. Vi får heller ikke at vide, hvorfor iltsvindet starter i fjorde, bugte og vige og breder sig ud efter – måske kunne det tænkes at de sølle 10 % i den altomfattende teoretiske beregning alligevel har en vis effekt, der hvor de ledes ud…?

For den sunde fornuft er det nærmest ufatteligt, at mediet lægger ører og spalteplads til NKHs vidtløftige teoretiske påstande, som er uden forbindelse til den katastrofe der for øjeblikket er i fuld gang i vore farvande. I dag er det uden for enhver tvivl, at landbruget er årsagen til iltsvindet i store dele af de indre farvande, fjorde og vige. At dansk landbrug ikke kan klandres for iltsvindet i de dybe huller i Østersøen og i den dybe rende ud for den jyske vestkyst, kan aldeles ikke fritage landbruget for ansvaret for iltsvindet i de førnævnte havområder.

 

 

Åbent brev til statsministeren sendt den. 2.9.2002

Kære Anders Fogh Rasmussen

”Verdenstopmødet i Johannesburg nytter ikke”, ”det er en snakkeklub, verden bør handle konkret, når det gælder udvikling”, kan vi læse i aviserne, at du skulle have sagt i Johannesburg. Vi mener også, at de store topmøder bør nedprioriteres til fordel for konkrete handlinger for en mere retfærdig bæredygtig udvikling.

Og derfor skal vi her opfordre dig til handling i forhold til det danske havmiljø og det danske fiskeri. Havmiljøet har det forfærdenligt. Store områder i de indre danske farvande udsættes i øjeblikket for et af de værste tilfælde af iltsvind nogensinde. Der er ingen tvivl om hvad der er årsagen til iltsvindet: det er landbruget som udleder alt for meget kvælstof og fosfor. Det er en katastrofe for fiskerne i de indre farvande, mestendels de mindre fartøjer i det danske fiskeri.

Herfra skal der ikke lægges skjul på at fiskeriet selv, i hvert fald de store omkostningstunge fiskerier, bærer deres del af ansvaret for, at fiskebestandene er nede på et helt uacceptabelt lavt niveau. Men efter at det er understreget, så står landbruget tilbage med det store ansvar for fiskedød og det der er værre – ødelæggelse af havets økosystem, og dermed fødegrundlaget for de fiskebestande som fiskerne lever af. I år er det som nævnt usædvanligt slemt, men de ødelæggende konsekvenser af iltsvindet er slet ikke usædvanlige. Hvert år er kortere og længere iltsvindsperioder rundt omkring i farvandene med til at udhule grundlaget for et fornuftigt erhvervsfiskeri.

Vi vil gerne tro, at du taler fra hjertet når du opfordrer os alle til konkret handling der hvor vi kan. Du skal vide, at besætningen her ombord på M/S Anton også taler fra hjertet med denne opfordring

Du har magten til forandring på havmiljøområdet, vi beder dig – brug den magt til sikring af et bæredygtigt havmiljø og fiskeri i Danmark.

Med venlig hilsen

Besætningen på M/S Anton – for et levende hav

Pt. Smålandsfarvandet

 

 

Pressemeddelelse fredag den 30.8.2002

Udsendt fra Landsforeningen Levende Havs projektfartøj M/S ANTON pt. Klintholm Havn

Erstatning til de forureningsramte fiskere

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i dag udsendt deres iltsvindsrapport – det blev en gyser af de store. I et for DMU usædvanligt sprogbrug, præsenteres vi for en iltsvindssituation i de danske farvande, som vi aldrig tidligere har set. Rapporten beskriver iltsvindet frem til den 22. august som usædvanligt alvorligt stort set overalt, og ligesom DMU ved vi at situationen siden da er blevet endnu værre.

Situationen er således mere end grufuld for de fiskere som stadig lever af fiskeriet i de indre danske farvande. Det er mestendels mindre fartøjer som er afhængige af de fisk de kan fange relativt tæt på den havn de opererer fra. De store fartøjer fanger jomfruhummer i Skagerrak og Nordsøen og de har faktisk en fordel (om end kortsigtet) af iltsvindet, fordi hummerne kommer op fra deres huller i havbunden og dermed bliver lettere at fange. De fiskere som lever af at fange rødspætter, skrubber, tunger og torsk bliver derimod hårdt ramt. Ikke kun i år, men også i de kommende år, fordi fiskens fødegrundlag nu er udryddet.

Regeringen har ved Miljø- og Fødevareministrene kommenteret rapporten. De beklager situationen, men glæder sig samtidig over, at landbruget dog har reduceret deres udledninger!

Fiskerne nævner de ikke med et ord, de kan sejle deres egen sø!

Regeringen støtter op om bestræbelserne på at hjælpe ofrene efter den menneskeskabte naturkatastrofe i Tyskland og andre lande. Det er kun godt og det er rigtigt.

På samme måde bør regeringen tilbyde hjælp til de forureningsramte fiskere, alt andet er uholdbart. Vægringen mod at anerkende fiskeriets uforskyldte akutte problemer er udtryk for en kynisk ignorering af den alvorlige situation, den danske miljø- og landbrugspolitik har ført med sig.

 

 

Pressemeddelelse udsendt torsdag den 29.8.2002

Fra M/S ANTON pt. Køge Bugt

Stop grisefesten!

Nu åbner Køge fiskeauktion igen, men det sker i skyggen af det alvorligste iltsvind vi har haft i de danske farvande, så hvornår vil auktionen overhovedet få fisk at sælge? Amtsbiologer i Nordjylland siger i dag, at iltsvindet i Kattegat er det værste de har set og fortsætter det stille og varme vejr i endnu et par uger, vil alt liv i Kattegat i være udryddet. Iltsvindet breder sig og forstærkes.

Siden 1987 har Danmark brugt et tocifret mia. beløb på et forbedret havmiljø, og intet har det hjulpet. De store svinefabrikker vokser og de lader hånt om havmiljø og den lovgivning som siger at de skal leve op til harmonikravene. Den eneste holdbare, dvs. bæredygtige, løsning er at samfundet nu opkøber meget store arealer marginaljorder og samtidig strammer op på harmonikravene til landbruget. Overtrædelse af loven må straffes så hårdt, at det ikke er attraktivt at gøre det. Vi får ikke normale tilstande i vore farvande førend landbruget får frataget de marginaljorder, der slet ikke kan bære de enorme mængder af gylle, de tilføres.

Før eller siden vil livet vende tilbage til de døde farvande, men ikke i en målestok der kan danne grundlag for et fornuftigt erhvervsfiskeri. De i forvejen alt for lave fangster i de indre farvande vil med dette års iltsvind blive meget lavere i de kommende år og derfor er det relevant at stille spørgsmålet om hvornår Køge Auktion vil få deres fisk? Ikke før den store grisefest er slut.

 

 

Pressemeddelelse udsendt den 28.8.2002

fra M/S ANTON pt. Københavns havn

Det døde hav

Dag for dag breder iltsvindet sig i de indre danske farvande. De ansvarlige myndigheder betegner situationen som ”den værste nogensinde.” Det eneste, der kan forhindre den store katastrofe, er en gang storm eller kraftig kuling fra nordvest, så bunden igen tilføres ilt, men desværre er der ingen tegn til hverken storm eller kuling.

Landbruget er årsag til denne sensommers katastrofale situation i de indre dansk farvande. De voldsomme udledninger af kvælstof og fosfor fra især den alt for store svineproduktion, har skabt en algeopblomstring med efterfølgende iltsvind af et omgang så kystfiskerne nu må indstille fiskeriet. Bunddyrene dør, fiskene dør. Og fiskerne må med rette frygte for deres eksistensgrundlag i de kommende år.

De seneste år har frisk vind på rette tid reddet landbruget fra at skulle stå til ansvar for sine gerninger, men denne gang er ingen bortforklaring mulig.

Vi kræver, at regeringen, Fødevareministeren og Miljøministeren tager denne sag meget mere alvorligt, og at de nu kommer med klare og konkrete bud på, hvordan man undgår lignende situationer i de kommende år – og påberåbelse af vejrguderne gælder ikke. Vi må forlange, at vi når frem til en situation, hvor livet i vore farvande ikke underordnes det industrialiserede landbrugs kortsigtede økonomiske interesser. Svineproduktionen skal bringes ned på et niveau, hvor havets og fjordenes overlevelse ikke år efter år afhænger af gunstige vejrforhold.

Torsdag den 29.8 sejler M/S Anton fra København på et 10 dages togt rundt Sjælland, for at tale med fiskerne om situationen og få taget bund- og iltprøver.

 

 

Tirsdag den 27/8 2002

For 15 år siden kunne et par døde jomfruhummere – godt hjulpet på vej af miljøorganisationerne – få den danske befolkning og ikke mindst Folketing op af stolene og de store og kostbare vandmiljøplaner blev skabt. Milliarder af kroner er brugt de seneste 15 år for at forbedre vandmiljøet. Ser man på den aktuelle situation i havet – så er de mange penge smidt ud af vinduet.

Se det er en skandale som igen gider høre på i dag. I dag udsmider fiskerne den ene kurv døde og rådne fisk efter den anden. Vi har i øjeblikket et af de største iltsvind nogen sinde – men ingen gider beskæftige sig med det. Der ligger skandalen.

 

 

Dag for dag breder iltsvindet sig i de danske farvande

Mandag 26/8 2002

Rundt Fyn og i Storebælt er det nu helt galt. Fiskene dør i garnene og bunddyrene dør. En garnfisker fra Agersø siger ”nu er det kun en storm fra nordvest som kan redde situationen”. ”Det er meget slemt og jeg frygter for fiskeriet de kommende år.

Oveni den akutte situation skal lægges at man faktisk havde set tegn på forbedringer i flere steder, med rødspætterne som var på vej tilbage. Men denne sommer sætter den positive udvikling i stå.

Det er dybt beskæmmende. De seneste par år har vi igen og igen måttet høre på landbruget og myndighedernes forsikringer om at nu gik det fremad, nu har landbruget efterhånden fået styr på deres kvælstof osv.

Mere beskæmmende er tavsheden om denne alvorlige situation. De ansvarlige myndigheder taler ikke om denne sag og det ansvar de har, for at befolkningen orienteret om situationen. Tavshed og atter tavshed, mens iltsvindet breder sig i en hast og et omfang, vi måske aldrig tidligere har set.

Den ene dag er Danmarks Miljøundersøgelser ude med historien om at nu er havet rent. Landbruget er meget tæt på målet osv. Den næste dag kan DMUs direktør sige at vi står over for en meget alvorlig iltsvinds situation i vore farvande, måske en af de værste.

Sådanne modsatrettede meldinger fra de officielle myndigheder burde få konsekvenser, men de gør de ikke, for det er regeringen der har udstukket denne slingrekurs. Regeringens hird af rådgivere sidder og regner ud, hvorledes den danske befolkning kan holdes hen i uvished med en lind gyllestrøm af oplysninger og informationer som kun skal forvirre og ikke andet.

Regeringen viste at der var en ubehagelig nyhed om iltsvind på vej, så de satte alle sejl til for at få en positiv nyhed ud forinden. Nu kan ministrene og ikke mindst den mystiske formand for Folketingets Miljøudvalg beklage situationen, for så at slutte af med, at alt er godt og på rette vej og denne sommer blot blev en enlig svale, som ikke vil gentage sig.

 

 

Fiskene og fiskerne? – pyt med dem, der er der jo ikke så mange tilbage af.

Lørdag den 24/8

Fyns Amt og Danmarks Miljøundersøgelser er i dag ude med en solstråle historie om at målet er ved at være nået. Udvaskninger af næringsstoffer fra landbruget er ved at være under kontrol og formanden for Folketingets Miljøudvalg er selvfølgelig også “vild i varmen” over den store positive nyhed. Alt ser åbenbart rigtig godt ud og den smule iltsvind vi nu oplever, ja det er jo kun forventeligt (læs: naturligt) med det varme og stille vejr.

At man ser en forbedring i Odense Fjords flora og fauna skal vi alle hilse velkommen, men man kan ikke tillade sig at overføre denne forbedring til at gælde for det samlede Danmark. Virkningerne af at få effektivt renset spildevandet fra en storby som Odense, må selvklart også nu kunne aflæses i miljøtilstanden i fjorden.

Vi holder fast i den logik som siger, at forureningen følger produktionen. Hvis man tidligere var ligeglad med ens kvælstof og nu passer på den, så er er det bedre, men mængden af kvælstof og fosfor vil alt andet lige være bestemt af f.eks. svineproduktionen. Og da den vokser, vokser udvaskningen der hvor svinene smider deres gylle.

 

Fredag den 23/8

Fiskerne fra Agersø og Omø er meget bekymrede over, at de nu også får en del døde rødspætter i garnene – selv ud på 60 meter vand hvor vandet er koldt. Der er manglen på ilt og der er overhovedet ingen fisk, hvor de normalt fanger rødspætter, men mange rødspætter på små områder. “Vi tror de flygter fra områderne med iltsvind”. De få torsk de fanger, er alle døde. det er måske ikke så usædvanligt at der dør torsk i garnene om sommeren, men sommeren alene forklarer ikke at alle torsk er stendøde.

 

Torsdag den 22/8

De havområder som Århus Amt overvåger, er på vej mod et meget alvorligt iltsvind. I Øresund og det sydlige Kattegat er der også et meget lavt indhold af ilt (2 – 3 mg/l) i dybder udover 14 meter. Myndighederne er tavse omkring situationen i vore farvande, og årsagen til denne tavshed skal findes i regeringen, deres embedsværk og ansatte eksperter. De har tydeligvis fået et vink med en vognstang om, at også i denne miljøsag skal der holdes lav profil. (Under den forrige regering, ville Danmarks Miljøundersøgelser havde været ude for en uge siden, med deres advarsler om det forestående iltsvind).

Fortsætter det varme vejr og den svage østlige vind – hvad meget tyder på – vil vi opleve de værste iltsvind i de danske farvande i mange år. Det kan blive en katastrofe for Kattegat, som sidste år igen viste tegn til rødspætter, efter at rødspætterne har været forsvundet fra Kattegat siden de alvorlige iltsvinds perioder i slutningen af 80’erne.

Sidste og forrige år blev truende iltsvind afværget af en kraftig vestlig og nordvestlig vind og sådan har naturen måtte redde resterne af de små fiskebestande vi har i de indre farvande. I år ser det som nævnt ud til, at naturen ikke vil komme landbruget til hjælp – for det er uden nogen tvivl landbruget som er årsagen til det iltsvind vi har og det der er på vej.

I det seneste år har Landbruget ellers sat alle sejl, i bestræbelserne på at forklare omverden, at de har styr på deres udvaskninger og at det nu kun går frem af. Det er selvfølgelig noget sludder i og med at de år for år sætter nye rekorder i produktionen af svin.

En af Danmarks førende miljøeksperter besøgte M/S Anton i Helsingør og på vore spørgsmål om landbruget virkelig havde forbedret sig sagde han ”jeg giver intet for det landbruget siger, de skal ned på det halve af det antal svin de producerer i dag, før vi får en forbedring af vandmiljøet”. Og han fortsatte ”I år er alle betingelserne til stede for en meget alvorlig iltsvindskatastrofe for vore farvande, med den store udvaskning som fandt sted tidligere på året”.

Posted in: Miljødebat, Miljødebat 2006

Leave a Comment (0) →

Algesuppe som aldrig før.

 

“Jeg har aldrig set noget lignende” siger Miljøkutter Antons skipper Knud Andersen. ”Jeg har fisket i Kattegat siden slutningen af 60’erne og det er den værste gang algesuppe jeg har sejlet i”.

Tirsdag aften den 8/8 sejlede Anton fra Grenå mod København. Besætningen beretter, at de mødte algerne lige uden for Grenå og at tæppet blev tykkere og mere omfattende jo længere de kom mod øst. Rundt Gilleleje og ind i Øresund var det som at sejle i en tyk suppe.

 

Algesuppen

Algesuppen

 

”Nu ser vi algerne i overfladen og toppen af vandsøjlen, men om kort tid dør de og synger til bunden og her skal algerne nedbrydes under et stort forbrug af ilt, jeg frygter det værste mht. iltsvind og fiskedød, dette efterår” siger Knud Andersen.

Samtidig med meldingerne fra Kattegat og de danske farvande, modtager vi lignende meldinger fra andre områder ude i den store verden, havområder som også er under en voksende belastning af den tiltagende eutrofiering mange steder i verden. Ved Australien syd for Great Barrier Reef er der pt. en voldsom vækst af giftige alger, så giftige at de giver store udslæt på kroppen når man kommer i berøring med de alger.

 

Algesuppe

Algesuppe

Fra alle sider lyder det at problemerne vokser fordi der udvaskes alt for mange næringsstoffer fra land og by. Og samtid hermed fiskes der alt for hårdt på fiske- og skaldyrs bestande.

Havet er ude af balance og det rammer os alle også os der ikke lever af havet, af fiskeriet. Vi ser fra USA at folk taler om at flytte fra havet og ind i landet for at undgå den direkte kontakt med havet og ligeså vigtigt for at undgå at skulle tænke over havet og de ødelæggelser vi mennesker udsætter det for.

Se mere på dette link: http://www.latimes.com/news/local/oceans/la-oceans-series,0,7842752.special
hvor der er mange indgange til videoer og artikler om dette.

Og hvad siger de ansvarlige i Danmark så til det hele?

Ingenting for der er jo ingen problemer i Danmark. Denne regering har styr på alt, så på hav og forureningsområderne er ”der heller ikke noget at komme efter”.

Ferring Strand, onsdag den 9/8 2006

Posted in: Miljødebat, Miljødebat 2006

Leave a Comment (0) →

Amazone Symposium 2006.

Manaus, Amazon, Brasilien juli 2006.

 

Manaus, Amazon, Brasilien juli 2006

Manaus, Amazon, Brasilien juli 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En beretning fra Amazon.

Den 13. juli 2006 stævnede 200 videnskabsfolk, religiøse ledere, politikere, miljø- og mediefolk fra hele verden, ud på Amazonfloden. Sejladsen startede fra den store brasilianske by i Amazon, Manaus.

Med patriarken Bartholomew fra Konstantinopel (økumenisk patriark for 250 mio. ortodokse kristne) i front og under FN’s generalsekretær Kofi Annans protektion, skulle projektets deltagere undersøge og beskæftige sig med de meget alvorlige menneskeskabte ødelæggelser og trusler som truer Amazones mægtige regnskove, og dermed også vores klima og fremtid.

Dette Amazon projekt har en forhistorie. For mere end 10 år siden satte patriarken HAH Bartholomew sig i spidsen for et ambitiøst projekt ”Religion, Videnskab og Miljø”, oprettet med det formål at få skabt større offentlig og politisk interesse og opmærksomhed om verdenshavene og vandets betydning for livet på denne vor fælles klode. Ved brug af tværkulturelle og tværfaglige Symposier samlede patriarken religiøse ledere, eksperter fra videnskaben, miljøfolk, politikere og medier til en samlet indsats for et bedre havmiljø og en bedre ressourceforvaltning.

Inden Amazon Symposiet med titlen ”Source of Life” har patriarken fået gennemført fem andre symposier siden 1995. Det Ægæiske Hav i 1995, Sortehavet i 1997, Donau i 1999, Adriaterhavet i 2002 og Østersøen i 2003. Et planlagt symposium på det Kaspiske Hav i 2005 måtte aflyses, da der ikke kunne skabes tilstrækkelige sikkerhed for projektet og dets deltagere i enkelte lande rundt det Kaspiske Hav.

Symposierne forgår altid på vandet i fartøjer til formålet. Og ved havne anløb inviteres lokale, regionale og nationale politikere samt regerings repræsentanter og særlig indbudte. Det skabende i disse symposier er de mange uformelle og formelle møder mellem mennesker, som ellers aldrig møder hinanden og hvis de gør, da altid på hver deres faglige områder. Symposierne er møder med religionen i centrum, men møder helt uden den forkyndende del af religionerne.

For et mistroisk medlem af folkekirken som mig, er det befriende og givende, at høre religiøse ledere og forkyndere, fra andre religioner end den danske folkekirke, tager udgangspunkt i værket på bekostning af skaberen. De fleste kan blive enige om at vi har et fælles ansvar i forhold til naturen, hvorimod det kniber med enighed om det fælles ansvar i forhold til naturens skaber. Så også derfor er det naturen og ikke skaberen som er i fokus på disse symposier. Det er befriende, for det det giver alle lov til at tale om det svære i livet, de store spørgsmål som ellers ikke gives plads i den praktiske verden, hvor vi skal præsenterer resultater, for at være med.

Og det er denne fælles ånd som er det specielle og det tankevækkende ved disse symposier. Religionen tvinges her til at forholde sig til videnskabens mistro til de ikke beviselige sandheder, og videnskaben tvinges til at forholde sig til de ”videnskabelige landvindinger” som beviseligt ikke har eller vil gavne naturen og de mennesker som lever i og af naturen. Miljøfolket gives en mulighed for at tale om det ”man normalt” ikke taler om. Og de politiske beslutningstagere, håber alle, skulle meget gerne hente viden og ny inspiration i disse symposier.

Dette års symposium havde en meget god grund til at tage til Amazon, for Amazones helt unikke natur er truet. Det samme er de alt for få tilbageværende oprindelige folk (der var engang mere end 7 mio. indianere i Amazones regnskove, nu er der ca. 400.000 tilbage).

De tilbageværende oprindelige folk og de som forsøger at stoppe ødelæggelserne, de mange aktivister for natur, miljø og retfærdighed, trues på livet. Deltagerne under dette Amazon symposium måtte for første gang i rækken af symposier, også tage stilling til, at der i Amazonregionen sker massive overgreb og mange mord på mennesker. Mennesker som arbejder for at forhindre Amazones ødelæggelser og som forsøger at hjælpe de mennesker som stadig lever i området. Under dette symposium fik deltagerne mange vidnesbyrd om, at kampen for naturen og miljøet i verden, stadig koster mange mennesker livet og deres livsform.

Den største trussel mod regnskoven og verdens klimaet er selve skovrydningen, som selv bidrager med 25 % af CO2 udledningerne til atmosfæren. I dage er næsten 20 % af det oprindelige Amazone forsvundet og det går stærkt, og der er store planer for at det skal gå stærkere. Brasilien har planer om at 15 mio. mennesker skal flytte til Amazone og dertil har de besluttet, at Amazon regionen gøres toldfri. Det vil forstærke rydningen af regnskoven for verdens begær efter ædelt træ, kød og sojabønner synes umættelig. Og for at tilfredsstille dette umættelige begær udryddes regnskoven og dets skatte af planter og dyr. Det er en katastrofe der er i gang, det erkendte dette symposiums deltagere.

Mange af indtrængningerne og ødelæggelserne af regnskoven er direkte ulovlige og det er disse ulovligheder, udført at kapitalstærke jordbaroner, som medfører overfald, dødsfald og mord på de aktivister, præster og nonner, fagforeningsfolk, NGO’er og oprindelige folk som kæmper imod ødelæggelserne.

Om og hvordan Amazon kan beskyttes for fremtiden er der store diskussioner. Det politiske og folkelige pres mod regeringerne i Syd Amerika er vigtig, men ligeså vigtig er det at verden nu erkender et fælles ansvar for det globale klima, dvs. de menneskeskabte udledninger af CO2 til atmosfæren.

Her bidrager Amazon med ca. 25 % om året og for at få væsentligt nedbragt og i bedste fald stoppet afbrændinger af regnskoven, må verdenssamfundet kompensere de lande ni lande som i dag udnytter Syd Amerikas regnskove.

Der er brug for handling og for støtte til klimaforskerne i deres kamp for at få åbnet øjnene på politikerne og befolkningerne i den rige verdens for alvoren i den globale opvarmning, sættes kursen næste år mod Arktisk.

Isen smelter og dette hænger også sammen med afbrændingen af regnskovene i Amazon. Der skal handles og der skal handles nu for konsekvenserne er uoverskuelige uden handling.

Dette 7. Arktiske Symposium 2007 vil måske også inddrage Grønland og dermed Danmark og det stiller de danske politikere og folkekirken overfor nogle valg og udfordringer det kommende år.

For flere oplysninger om dette og tidligere Symposier  www.rsesymposia.org

 

Kurt Bertelsen Christensen

Formand for Levende Hav Manaus, Amazon den 20. juli 2006

telefon +1 917 20 48 74 21

Posted in: Miljødebat, Miljødebat 2006

Leave a Comment (0) →