Levende Hav

Archive for Miljødebat

Aktion mod havbrug

Levende Hav står sammen med andre bag aktion til havs mod tilladelse til nye store havbrug
Søværts antihavbrugsbegivenhed foregår den 15. maj udfor Hjælm i anledning af 2. be-handlingen i Folketinget den 18. maj af L111 i forbindelse med planerne om at etablere store havbrug i Kattegat, herunder ved Djurslands kyster.
Formålet med den formodentlig farverige aktion mod etableringen af havbrug er at fastholde offentlighedens opmærksomhed på konsekvenserne af en vedtagelse af lovforslag L111, og at minde politikerne om den brede modstand, der i høj grad også på Djurrsland og Samsø er mod havbrug i Kattegat. Denne lov vil medføre, at det tillades at udlede 800 tons nitrat og 100 tons fosfor i Kattegat, som stadig i dag lider under tilbagevendende iltsvind.

Begivenheden er koncentreret omkring Levende Havs smukke og bevaringsværdige kut-ter, Anton. Fartøjet sejler den 15. maj til farvandet udfor Hjælm. Om bord vil udover be-sætningen befinde sig 1 stk. 2 meter høj havfrue, lige steget op af havet, 3 stk. borgme-stre (er inviteret), et 10 mands uniformeret mandskor, samt journalister og filmfolk. Når kutteren ankommer til positionen, vil fartøjet ligge stille og skipper holde en kort tale. Havfruen vil fremsige en hjertegribende klage, hvor hun igen og igen stiller spørgsmålet: ”Hvorfor vil det danske folketing bestemme, at der hældes lige så megen lort i hovedet på mig, som komplet urenset spildevand fra en by med 180.000 indbyggere?” Også de tre inviterede borgmestre vil sige nogle ord om djurslændinges og samsingers holdning til sagen. I mellem talerne vil mandskoret synge sange, som hører til den absolutte danske sangskat, f.eks. ”Havet omkring Danmark, vort moderlige hav, hav, hav!

For også at kunne forevige begivenheden udefra vil der være en følgekutter, Hanne Chri-stina af Bønnerup, hvor om bord TV-folk, m.v. kan fotografere og filme kutter Anton med bannere i mellem masterne og med Rugård Strand, Jernhatten og Hjælm i baggrunden.

Fra ålekvasen Rigmor af Ebeltoft, som også vil være til stede, vil tusinder af underskrifter mod de planlagte havbrug i Kattegat blive overført til kutter Anton og overrakt borgmestre-ne bevidnet af havfruen.

Det ser i øvrigt ud til, at andre fartøjer kommer til stede. Forberedelserne til begivenheden har vagt opsigt, og på Djursland er harmen mod det planlagte overgreb mod Kattegat og havets natur overordentlig stor.

Program:
Mødested: Øer Maritime Havn på anløbsbroen udenfor slusen.

Kl. 8.45 Ebeltoft Marineforenings Mandskor + pressefolk går om bord på Anton og TV-folk m.v. om bord på kutter Hanne Christine.
Kl. 9.00 Anton og Hanne Christine afsejler fra Øer.
Kl. 9.45 Borgmestre + fortravlede pressefolk afsejler med såkaldt ”rib-båd”.
Kl. 10.00 Anton, Hanne Christine, rib-båd + Ålekvasen Rigmor af Ebeltoft anduver farvandet vesten om Hjælm.
Kl. 10.05 Borgmestre entrer kutter Anton og begivenheden går i gang.
Kl. 11.00 Begivenheden slut og borgmestre + fortravlede pressefolk sejler il
Øer (anløb ca. 11.15)
Anton + Hanne Christine afgår også mod Øer (Anløb ca. 12.00).

Den sørgmuntre aktion er foranstaltet af Landsforeningen Levende Hav, som er hjemmehørende på Norddjursland, men alle grupper i den lokale modstand, samt også Greenpeace og Danmarks Sportsfiskerforbund er inddraget.

Borgmester Jan Petersen fra Norddjurs deltager. Borgmester Claus Wistoft er bortrejst med en stor del af byrådsmedlemmerne, men han har overdraget opgaven til byrådsmedlem i Syddjurs, Torben Therkelsen at repræsentere et enigt byråd mod havbrug ud for Djursland. Fra Samsø deltager borgmester Marcel Maijer, samt udvalgsformand Michael Kristensen.

Spørgsmål kan stilles til skipper på Anton, Knud Andersen, Levende Hav på 20487421

Venlig hilsen
Knud Andersen,
skipper på Anton og aktiv i Levende Hav

Posted in: Dagens Nyheder, Miljødebat

Leave a Comment (0) →

Levende Hav går ind i kampen mod planer om tre stærkt forurenende havdambrug i farvandene omkring Djursland

De tre planlagte havbrug vil forurene som en by med 90.000 mennesker. Fødevare- og Miljøminister Esben Lunde Larsen påstår, at der er “råderum” til en sådan ekstra belastning af havmiljøet, fordi de aktuelle vandmiljøplaner er opfyldt. Men, men, men: Har den danske befolkning brugt milliarder af skattekroner for at tilvejebringe et sundt havmiljø for, at et grådigt erhvervsliv skal spolere det igen? Og har ministeren taget hensyn til den nyligt vedtagne og skandaliserede “landbrugspakke”? Og endelig: Har ministeren taget hensyn til de menneskeskabte klimaforandringer? Bare en enkelt grads stigning i havtemperaturen får mulighederne for iltsvind og fiskedød til at øges betragteligt.

Læs Levende Havs kommentarer om emnet til pressen og politikerne.
studer planerne for:
Anholt Havbrug
Hjelm Havbrug

Posted in: Dagens Nyheder, Miljødebat 2016, Nyheder, Politik

Leave a Comment (7) →

Naturskånsomt Kystfiskeri efter Jomfruhummer

Naturskånsomt Kystfiskeri efter Jomfruhummer

jomfru

Levende Hav har nu gennemført første afdeling at det to-årige projekt, “Naturskånsomt Kystfiskeri efter Jomfruhummer”. Projektet består i at introducere fiskeri af jomfruhummer med tejner som alternativ til det danske på flere måder miljøbelastende jomfruhummerfiskeri med bundtrawl.

Denne del bestod af en researchrejse til skærgården på den svenske vestkyst og den norske sydkyst. Her er førsteudgaven af rapporten med billag med epokegørende konklusioner til gavn for fiskernes økonomi, for biodiversiteten og for klimaet.

Her kan du læse hele rapporten med bilag og hente den som PDF fil.

 

Posted in: Dagens Nyheder, Kystfiskeri, Miljødebat, Nyheder

Leave a Comment (0) →

Opfordring til medlemmer af Levende Hav

Kære Levende Hav medlemmer

Foreningen Fair Fishings (FF) metoder i fiskeriudviklingsprojektet i Somaliland tager udgangspunkt i de metoder og principper, som er udviklet i Landsforeningen Levende Hav (LLH). FF og LLH er ikke makkere i officiel forstand, men vi samarbejder i forbindelse med en EU ansøgning og i forbindelse med en Fair Fishings exitstrategi.

Jeg håber nu det samarbejde kan udvides og har aftalt med Knud at Fair Fishing, kan få lov til fiske lidt i det Levende Hav. Fair Fishing har brug for støtte medlemmer. Vi er tvunget til at hente foreningens økonomiske støtte igennem indsamlinger i Danmark og udlandet. Dertil har vi brug for de 300 medlemmer som gør det muligt at indsamle via internettet, samtidig med at bidragene kan fratrækkes på selvangivelsen.

I DR1 Horisont mandag den 5. maj 21.55, så og hørte at DANIDA ikke mener at de skal/kan støtte Fair Fishing. Det har givet os et problem for med Christian Friis Back som minister fik vi en tilkendegivelse fra ham på at vi ville få en bevilling til 2014 budgettet og en genforhandling af aftalen mellem Danmark og Somaliland, for 2015, for at fiskeriet på den danske støtte til Somaliland 2014 – 2016.

Men så gled ministeren som bekendt i GGGI sagen og med ham forsvandt vores aftale ud i det blå. UM og DANIDA embedsværket er modstander af Fair Fishing og det var også ministeren som satte embedsværket på plads, for at Fair Fishing kunne blive støtte. Det er ikke lykkes os at overbevise de to efterfølgende ministre om at løfte Fair Fishing arven efter Christian Friis Back.

Vi har ansøgninger til behandling i shipping branchen, og forhåbentlig løfter de os over revet, men vi skal også have indsamlinger. Derfor håber jeg nu at I vil støtte Fair Fishing med et medlemskab til 200 kr./år.

Hvis kan I bruge følgende to indgange https://www.indiegogo.com/projects/fair-fishing-somaliland og http://fairfishing.org/product/private-membership/

Fair Fishing har pt. ca. 100 private medlemmer og 6 firmamedlemskaber. Fair Fishing udsender et nyhedsbrev hvert kvartal.


Fotoet er fra et uges seminar i marts 2014 Berbera hvor 18 fiskere fremstillede garn og langliner.

Bedste hilsner Kurt.

Posted in: Dagens Nyheder, Enkeltsager, Miljødebat, Nyheder, Projekter, Støttekredsen "Antons Venner"

Leave a Comment (0) →

Åbent brev til Miljøminister Kirsten Brosbøl

Til: Miljøminister Kirsten Brosbøl
Børsgade 4
1215 København K

København d. 5. maj 2014

Anmodning om NGO-møde angående Danmarks
implementering af EU’s havstrategidirektiv

Kære Kirsten Brosbøl
I februar 2014 offentliggjorde Europa-Kommissionen sin første vurdering af havstrategidirektivet
(2008/56/EC), hvor der blev givet et detaljeret overblik over medlemslandenes arbejde med deres
havstrategier. Samlet set viser vurderingen, at der er alvorlige mangler i landenes gennemførelse,
koordinering og integration med andre EU-direktiver. Generelt ser det dårligt ud hele vejen rundt i de
europæiske medlemslande, men det ser især skidt ud for Danmark. Kun Portugal klarer sig dårligere end
Danmark.

Danmark kritiseres gennemgående for uklare og utilstrækkelige definitioner og målsætninger, og der
mangler i flere tilfælde klare tidsrammer og grænseværdier. Dertil er der også store vidensmangler, og
der mangler sammenhæng mellem kriterierne for god miljøtilstand, de identificerede trusler og de
opstillede mål. EU foreslår bl.a., at Danmark forbedrer sine målsætninger og definitioner af ”god
miljøtilstand”, og at det sker i forbindelse med et nyt dansk havovervågningsprogram, som kan skaffe
den manglende viden.

Vi er meget bekymrede over disse konklusioner og over det lave ambitionsniveau i det hidtidige arbejde
med dette direktiv. Vi vil derfor gerne anmode om et møde med dig for at diskutere bl.a. følgende:

– Hvilke tiltag påtænker Danmark for at forbedre resultaterne af denne vurdering af Danmarks
havstrategi?
– Har Danmark planer om at revurdere de danske miljømål?
– Vil der blive afsat midler til iværksættelse af et nyt havovervågningsprogram?
– Hvilken rolle ser Danmark at de regionale konventioner og aftaler heri kan og bør have i
forbindelse med udmøntningen af fælles indsatser for havmiljøet (eksempelvis OSPAR’s
regionale plan for marint affald)?
– Hvordan vil NGO’erne i fremtiden blive inddraget i Danmarks implementering af
havstrategidirektivet?

Vi mener, at Danmark under din ledelse kan forbedre situationen med udvikling af
overvågningsprogrammer og foranstaltninger og derved sikre, at genoprettelsen af et sundt og levende
dansk havmiljø kommer på rette spor.

Havstrategidirektivet er et ambitiøst stykke lovgivning, som ikke kan få opfyldt sine målsætninger,
medmindre der er politisk vilje og mod til at tilgodese vores miljømæssige forventninger også for de
fremtidige generationer. Vi har simpelthen ikke råd til at fejle i denne pligt.
På forhånd tak for din opmærksomhed, og vi ser frem til at mødes med dig om dette emne.

Med venlig hilsen,

Christina Abel, Oceana (cabel@oceana.org)
Henning Mørk Jørgensen, Danmarks Naturfredningsforening (hmj@dn.dk)
Mette Blæsbjerg, WWF Verdensnaturfonden (m.blaesbjerg@wwf.dk)
Erik Bjørn Olsen, Landsforeningen Levende Hav (ebogmt@gmail.com)
Hanne Lyng Winter, Greenpeace (hanne.winter@greenpeace.org)
Hans Meltofte, Dansk Ornitologisk Forening (hans.meltofte@dof.dk)

Posted in: Dagens Nyheder, Enkeltsager, EU Politik, Miljødebat, Nyheder, Politik

Leave a Comment (0) →

Forundersøgelses- og det fælles færdiggørelsesbesøg i Nagapattinam, 8 timers buskørsel syd for Chennai (Madras), er nu afsluttet.

Levende Havs formand, Knud Andersen, og Eva Munk-Madsen er nu hjemvendt fra kystbyen, Nagapattinam, på Indiens østkyst, hvor NGO-en SNEHA er hjemmehørende. SNEHA står for ”Social Need Education and Human Awareness”.

Levende Hav og SNEHA er blevet enige om at formulere en ansøgning til CISU om støtte til et 3-årigt projekt, der går ud på at bakke SNEHA op i at oprete og udvikle kvindeproduktionskooperativer og netværksgrupper med det formål at styrke kvindernes position i fiskersamfundene, deres indkomstgrundlag, herunder gennem oprettelse af indkøbsforeninger, og deres muligheder for at fremme kvinders rettigheder.

Baggrunden er bl.a., at mens kvinderne før skabte sig deres eget indkomstgrundlag ved at forarbejde og sælge de fisk, som mændene fangede, så bliver mere og mere af fangsterne solgt direkte til eksport (både til udlandet og internt i Indien). Derved er kvindernes position og indflydelse i familierne svækket, hvilket er uheldigt, da kvinderne er centrale, når det gælder at tage vare på ansvaret for familie og børn.

Vi fik de første to dag i Nagapattinam lejlighed til at overvære og deltage i to dages workshop med kvinder fra forskellige fiskersamfund. Det var meget bevægende for os at se, hvor engagerede kvinderne var. De fremkom med mange forslag til produktioner og aktiviteter, de kunne arbejde med. Vi tog også tre interviews med enkelte kvinder, hvor de klart gav udtryk for, at udover, at produktionerne skaffede dem en vigtig supplerende indtægt, så betød samvirket i grupperne særdeles meget i retning fællesskab, netværksdannelse, samt respekt og statusløft for dem.

Vi havde også lejlighed til at overvære SNEHA’s kursusvirksomhed.

Jeg havde under besøget lejlighed til at besøge 5 små og større landingspladser og kystsamfund. Disse besøg gennemførtes mest tidligt på dagen, inden workshoppene og det øvrige arbejde.

De sidste dage gik elles med at drøfte et muligt fremtidigt projekt igennem og herunder at formulere et detaljeret budget.

Eva og jeg vurderer, at der kan komme et konstruktivt og meningsfyldt projekt ud af samarbejdet med SNEHA. Nu gælder det om at få lavet en ansøgning, og så må vi se om CISU’s bevilligsenhed er af samme vurdering som os.

Det skal endelig fortælles, at vi både på ud- og hjemrejsen blev godt modtaget på ICSF’s kontor i Chennai. ICSF står for International Collective in Support of Fishworkers. Den kvindelige leder, Chandrika, har vi mødt tidligere i København i forbindelse med en af Fiskerinetværkets konferencer. I den forbindelse var hun også på en mindre sejltur med Anton, mindede hun mig om, mens vi spiste afskedsmiddag i Chennai.

 

Knud Andersen

 

 

Posted in: Dagens Nyheder, Miljødebat, Nyheder, Projekter

Leave a Comment (0) →

Bevilling givet til muligt fiskersamfundsprojekt på Indiens østkyst

Levende Hav har fået bevilget penge af Civilsamfundspuljen til en forundersøgelse til muligt fiskersamfundsprojekt i Tamil Nadu regionen på Indiens østkyst.

Da Levende Hav i 2012 arbejdede med at lave rapporten: ”Fishing for the Millennium Development Goals: Small Scale Fishing Showing th Way Forward” (2013), indgik bl.a. et feltarbejde fra fiskersamfund i Tamil Nadu. Under dette arbejde kom rapportens hovedforfatter, LLH-medlemmet, Eva Munk-Madsen, i kontakt med en lokal NGO, ved navn SNEHA (Social Need Education and Human Awareness). Denne organisation foreslog et samarbejde på længere sigt. Levende Hav har ansøgt CISU om midler til en forundersøgelsesrejse derned for at vurdere og gennemdiskutere grundlaget for en mulig større fremtidig projektansøgning.

Projektet vil gennem etablering af samarbejde og organisering af kvinder fra landsbyer i Tamil Nadu give flere kvinder adgang til dygtiggørelse og indkomstkonsolidering, udvikle produktionskooperativer for fiskerkvinder til salg og udveksling af lokale produkter gennem netværksetablering i et større regionalt område. Gennem styrkelse af kvinders produktive bidrag stabiliseres kvinders usikre livsophold. Gennem styrkelse af kvinders organisering og selvbevidsthed styrkes deres position socialt og politiski familien, i landsbyen og i samfundet generelt.

Eva Munk-Madsen og Levende Havs formand, Knud Andersen, er i Tmil Nadu sidste halvdel af januar.

Posted in: Dagens Nyheder, Enkeltsager, Miljødebat, Nyheder, Projekter

Leave a Comment (0) →

M/S Anton besøger Nyhavn fra d. 3 til d. 15 december

Levende Havs kutter, Anton, ligger i Nyhavn i København fra den 3. til den 15. december som led i Levende Havs oplysningskampagne for lokalt baseret, naturskåånsomt og klimavenligt fiskeri.
Anton ligger side om side med Thorup Strandfiskernes kutter “Jammerbugt”, som sælger Thorup Strandfiskernes naturskånsomt fangede fisk. Begge kutterne er fortøjet i højre side af Nyhavn uden for Nyhavnsbroen. Samtidig har Levende Hav opstillet sin udstilling om det bæredygtige kystfiskeris problemer ved Mindeankeret, hvor Nyhavn ender ved Kongens Nytorv. Kom og besøg Levende Havs folk og få en snak.

Posted in: Dagens Nyheder, Enkeltsager, M/S Anton, Miljødebat 2013, Nyheder

Leave a Comment (0) →

Levende Hav deltog i workshop om Cheminovas alvorlige forurening ved Thyborøn

Høfde 42, et af Danmarks største kemikalieaffaldsdepoter.

Som det er fremhævet i pressen den senere tid, er der i Danmark omkring 15.000 giftgrunde af varierende farlighed, og de midler der er afsat til oprensning af grundene er helt utilstrækkelige. Og at forureneren skal betale lader heller ikke til at være en mulighed, særlig i betragtning af det ofte lange tidsforløb siden forureningen foregik.

I 1950`erne og i 60`erne deponerede Cheminova og senere også Staten kemikalier(bl.a. parathion og kviksølv) i en klitgryde tæt på kysten ved høfde 42 på Harboøre Tange. Efter at lokale beboere, mest kendt er Rav Aage fra Thyborøn, havde påvist omfattende skader på fisk og fugle i området, når havet i stormvejr brød ind på klitten, begyndte man i 1970`erne og 80`erne en sikring af giftdepotet. Store mængder affald blev fyldt i tønder og deponeret i Tyskland, og der blev etableret ekstra kystsikring i området. Til sidst (2006) blev restmængden af affaldet indesluttet bag en spunsvæg af jern, som når ned til et lerlag, så udsivningen til havet nu skulle være stoppet.

Men affaldet ligger der stadig og spunsvæggen har begrænset levetid, hvorfor Region Midtjylland i løbet af 2014/15 skal tage beslutning om depotets fremtid. I den anledning var deltagere med interesse i området, her i blandt Landsforeningen Levende Hav, af Region Midtjylland inviteret til en workshop om giftdepotet den 14. november. Formålet var, at undersøge hvorledes deltagerne vægtede hovedkriterierne for fire forskellige løsningsmuligheder for en fremtidig sikring af området. Man skulle vægte Effekt, Miljø, Samfund, Økonomi og Tid i forhold til hinanden.

De fire forskellige løsningsmuligheder er kort fortalt følgende:

  1. Ex situ løsning: Hele restdepotet bortgraves, og det forurenede materiale behandles på f.eks. Kommunekemi og restaffaldet deponeres.
  2. In situ løsning(a): Termisk oprensning (opvarmning) hvor kemikalierne fordamper og opsamles og renses. Restaffaldet inkl. kviksølv forbliver i jorden.
  3. In situ løsning(b): Basisk

    Hydrolyse hvor en stærk base tilføjes og kemikalierne kan i en mindre skadelig form behandles i et rensningsanlæg. Der laves i øjeblikket forsøg med denne metode. Også her forbliver restaffaldet inkl. kviksølv i jorden.

  4. Fortsat indeslutning: Spunsvæggen og kystsikringen vedligeholdes og man lader det hele ligge.

Selv om deltagerne ikke skulle tage stilling til, hvilken af de fire løsningsforslag man ville foretrække, var der fra flere sider et stærkt ønske om at få hele forureningen fjernet en gang for alle, og dermed få afsluttet en af landets største forureningsskandaler.

Men de mange ubetalte regninger for giftgrundene rundt omkring i landet vil blive udsat for en benhård prioritering, når de helt utilstrækkelige midler til oprensning skal fordeles, og krav om yderligere midler vil blive rejst og en fjernelse af giften ved høfde 42, vil stå højt på listen.

Deltager for LLH: Henning Thøgersen

 

Posted in: Dagens Nyheder, DK Politik 2013, Enkeltsager, Miljødebat 2013

Leave a Comment (0) →

Levende Hav indleder nu sin kampagne for Lokalt baseret, Naturskånsomt og Klimavenligt fiskeri

Kampagnen har været under forberedelse i et stykke tid og nu bruger Levende Hav fiskerimessen ”Dan Fish” i Ålborg fra den 9. til den 11. oktober til at skyde kampagnen i gang. Levende Hav er ikke vandt til at være ”inde i varmen”, så derfor har vi sikret os en udendørs stand ved indgangen til udstillingshallerne. Her vil Levende Hav vise sin udstilling om fiskeri og naturskånsomhed, samt uddele den nye folder. Desuden vil en havfrue vogte over vores initiativ til fordel for det naturskånsomme kystfiskeri og havmiljøet. Havfruerne i bronze, for der er både en stor og flere små, er fremstillet af kunstneren Jens Galschiøt, som Levende Hav har et frugtbart samarbejde med. Kampagnen er støttet af Miljøstyrelsens pulje for ”Grønne Ildsjæle”. 

Levende Havs initiativ er et indspil i debatten om kystfiskeriets fremtid i Danmark. Det naturskånsomme kystfiskeri har været under voldsom tilbagegang, siden det ny-liberalistiske omsættelige kvotesystem blev indført af den forrige regering. Helt som forudset har dette system ført til, at de store og pengestærke køber de små ud og fiskeriet med passive og naturskånsomme redskaber må vige for naturødelæggende og energifrådsende trawlfiskeri. Det tror vi ikke, at den danske borger virkelig ønsker. Derfor er titlen på vor nye folder da også: ”Borgeroplysning og forbruger inddragelse”. Situationen er nemlig den, at Danmarks Fiskeriforening og de store aktører inden for fiskesektoren for alt i verden ikke ønsker begrebet ”økologi” ind i fiskeriet. Tidligere så det endvidere ud til, at Danmarks Fiskeriforening var godt sammenspist med Fiskeridirektoratet. Den kommende tid vil vise, om det stadig er tilfældet.

Levende Hav spørger: Skal danske borgere og forbrugere ikke have mulighed for at kunne vælge fisk fra et lokalt baseret, naturskånsomt, samt klimavenligt fiskeri? Det mangler den nye fødevareminister at svare på.

Kampagnen vil løbe frem til næste sommer.  Foldere kan rekvireres hos Levende Havs formand, eller du kan se online udgaven her.

 

Bæredygtige fiskere

Her ses to af de danske fiskere, der støtter op om kampen for bæredygtigt fiskeri. Henholdsvis Max Christensen fra Vedbæk og Henrik Foldager fra Thyborøn

   

 

Posted in: DK Politik 2013, Kystfiskeri, Miljødebat 2013

Leave a Comment (0) →
Page 1 of 5 12345