Levende Hav

Author Archive

2011 juli: EU’s nye fiskeri “reform”

Den 13/7 2011 offentliggjorde EU kommissionen deres forslag til den nye fælles fiskeripolitik i EU. Forslaget bygger på den udtalte erkendelse, at 30 års fælles fiskeripolitik i EU, har spillet fallit. Det mener vi også den har og det har vi ment siden 1995. Så bedre sent end aldrig kunne man sige – men dette forslag er så langt fra den reform fiskeriet har brug for, som næsten tænkes kan.

Vel indeholder reformforslaget flere af de ord vi har savnet i flere år, men de er meget langtfra sat i den rette sammenhæng. Selv om der endnu er mange detaljer og endnu flere huller som skal udfoldes det kommende år, er det svært at se hvordan EU med dette reformforslag, kan skabe en mere bæredygtig fiskeriforvaltning.

Reformen skal træde i kraft inden den 1. jan. 2013, altså om ca. 1½ år.

Omsættelighed og udsmid er nøglebegreber i reformforslaget. EU vil indføre omsættelige kvoter efter den danske model fra 2005. Det betyder, at de mindre og mellemstore fartøjer forsvinder og fiskeriet bliver koncentreret på færre større fartøjer og tilhørende selskaber. Hvor hurtig det vil gå apcalis brand oral jelly bestemmes af de finansielle muligheder. I Danmark gik det hurtigt, fordi bankerne i 2005, 2006, 2007 og 2008 stod på spring med alle de penge fiskerne kunne ønske sig.

Hvordan det ser ud i 2013-15 ved ingen.

Men over tid forsvinder det bedste dvs. det mest rentable af fiskeriet. På den korte bane vil det (muligvis) give en kortvarig bedre biologisk balance mellem fiskeri og fisk, men det bliver en stakket frist, for gælden i fiskeriet vokser eksplosivt. De eneste der vinder, bliver de nye kvoteejere der får solgt i tide. Men den samlede gæld vokser i det resterende fiskeri og på sigt vil det belaste ressourcerne.

Men hvorfor løser reformen ikke problemerne? Svaret er enkelt – fiskeriets problemer bliver ikke løst, fordi reformen bygges på industriens problemer. Det er nemlig ikke fiskeriet selv der har skabt problemerne i dag, det er forvaltningen. Fiskeriet er blevet overtaget af bureaukrater og deres fokus er det industrialiserede fiskeri.

Fakta er, at ser man bort fra det kapitaltunge industrialiserede fiskeri i dag, er fiskeriet forsvundet som et selvstændigt tænkende erhverv. På set og vis er fiskeriet blevet et middel for forvaltningen og det eneste fiskeri der har forvaltningens interesse, er det største fiskeri de kan forestille sig.

På det punkt er der ikke den store forskel på den bureaukratiske tankegang i de kommunistiske og de kapitalistiske vestlige lande. Ejere af fiskefartøjer, som har investeret de mange mia. i fiskeriet (og ikke mindst modtaget de mange mia. i støtte af forvaltningen) skal reddes, og det er i det perspektiv, man skal se denne reform. Der lægges også op til et udsmidsforbud, men svaret på hvordan det skal tage sig ud og i hvilket tempo, blæser i vinden.

Reformen er lavet af og til fiskeriforvaltningen i EU og deres støttede fiskerier. Målt på den vægt er der egentlig ikke den store forskel på denne reform og de øvrige større og zovirax online mindre reformer der er blevet til de seneste 30 år. Der er intet andet nyt i denne reform end nogle ord og begreber vi har efterspurgt i mange år. Men i denne sammenhæng de combivir nu ses er de på det foreliggende intet værd.

Baggrund

Det er meget vigtigt at man vurderer reformen på dens præmisser. Når man hører kommissionen lyder det som om at hele ansvaret for de 30 års fejlslagen fælles fiskeripolitik ligger hos de politiske ansvarlige, altså ministrene. Der noroxin ligger også et stort ansvar på politikerne, men ansvaret ligger i virkeligheden på bureaukratiet på den biologiske og tekniske forvaltning af fiskeriet. For et meget langt stykke hen af vejen, aner politikerne ikke hvad de har med at gøre og derfor er alt overladt til bureaukraterne i kommissionen og de fiskeriafhængige lande. Det er blevet et kæmpesystem som ikke længere står i noget fornuftigt forhold til selve fiskeriet

Overordnet ser det ud til at EU har ”købt” den danske FKA model (Fartøjskvoteandele). Forslaget lægger op til, at alle trawlere og alle andre EU fartøjer, over 12 meter, skal have overdraget ejerskabet over deres egne kvoter, efter en (formoder vi) historik model som den danske. Dvs. man tager det enkelte fartøjs historiske fiskeri (efter en sindrig model) og udregner, hvor stor en promille det fartøj har fanget af de enkelte arter i de enkelte farvande. Fartøjer for derefter overdraget ejerskabet over kvoterne, som de så kan handle med og belåne. EU foreslår et ejerskab over mindst 15 år.

EU sætter grænsen ved de 12 meter og skriver at fartøjer under 12 meter ”muligvis” ikke skal reguleres med omsættelige kvoter. På den måde lægger man det (muligvis) ud til de enkelte lande, selv at finde ud af om fartøjer under 12 meter skal holdes udenfor FKA.

I den danske model fra 2005, brugte man en økonomisk kalkule, hvor fartøjer som omsatte for mindre end 250.000, blev holdt udenfor FKA. Dvs. at alle erhvervsfiskere i realiteten komme under FKA og udenfor blev de fiskere, som bruger fiskeriet som hobby og bierhverv. Det har betydet, at det pharmacy danske brede og mere fleksible erhvervsfiskeri er forsvundet og tilbage er der nu få store fartøjer. Og mellem de fartøjer er der meget store fartøjer, som ejer for flere hundrede mio. kroner kvoter og de er nu ved at tage lokale havne og samfund som gidsler. Hvis de ikke får det det de kræver, kan de bare flytte til en anden havn. Så på den måde er deres gidseltagen mere konkret end f.eks. de store industrielle landbrug. Sammen med dansk fiskeris forsvinden, er fiskeriets samfunds økonomiske betydning også forsvundet. Ejerne har fået overdraget mia. af kvoteværdier uden at give en krone for dem og samtidig har de modtaget offentlig støtte som aldrig tidligere i historien og samtidig med at de smider de danske fiskere i land for at hyre de billigere arbejdskraft fra Østeuropa, hvor de også får bygget og vedligeholdt deres fartøjer og udstyr. Og det de fanger – fisken landes nu også mere og mere i udlandet.

Indfører man FKA modellen i EU’s samlede fiskeri, vil vi også se meget større fartøjer og selskaber, som overtager fiskeriet med de samme konsekvenser, som vi har oplevet i Danmark. EU forslaget lægger ikke op til at EU fiskerne kan handle kvoter på tværs af landene i EU. Men indfører man modellen, er det kun et spørgsmål om tid, før det også bliver muligt. Alt andet vil stride mod den logik der nu driver EU til at indføre et FKA system.

Enhver fornuft med indsigt i den fælles fiskeripolitik kan ikke bestride det faktum, ligesom den samme logik ikke burde kunne bestride, at kvotepolitikken og deraf følgende industrialisering og kapitalisering af fiskeriet, med sikkerhed også førte til omsættelige kvoter. I Danmark er der fartøjer der i dag ejer kvoter for tæt på en mia. og Danmark har ikke de største fartøjer i EU. Sådanne industrielle virksomheder kræver sikkerhed for at de kan fange fisk. Og derfor vil de også skulle handle med kvoter på tværs af de nationale grænser.

Det er paradoksalt også logikken i Levende Havs accept af, at de store havgående fartøjer også får ejerskabet over kvoterne, således at de kan handle med dem. Men og det er det vigtigste – med denne modstræbende indrømmelse, står det også ligeså klart, at hvis vi i fremtiden fortsat vil have et fiskeri, som kan give det spændende liv i de tusinde af havne, er det afgørende, at EU beskytter det mindre fiskeri. Og buy benicar online den beskyttelse har intet med de 12 meter, eller de 12 sømil, at gøre.

Vi mener også det bør være frivilligt, om fiskerne ønsker at tilslutte sig et FKA system. De der har brug for de store investeringer (store lån) kan vælge FKA, men de der ønsker et mere ekstensiv dvs. ikke kapitaliseret canadian pharmacy online fiskeri, skal have mulighed for at kunne stå udenfor. Og ligeså vigtigt – har man valgt FKA, har man også fravalgt enhver fremtidig økonomisk offentlig støtte. (Ingen kan forsvare at forære private borgere så store samfundsværdier, som kvoter og rettigheder giver dem, uden at de som modydelse, må fraskrive sig enhver fremtidig offentlig støtte). EU forslaget synes at gøre op med den offentlige støtte til fiskeriet, men holder det? I den danske model så vi at det modsatte skete.

Siden 2005 har fiskeriet fået mere støtte end nogensinde tidligere.

EU forslaget taler om et udsmidsforbud, men det er så vagt, at det ikke ser ud af noget særligt – endnu.

De store grønne organisationer ser positive elementer i forslaget, men er kritiske – alt andet ville også have været underligt, al den stund de lever af kritikken. Men deres kritik er vag og cigna specialty pharmacy uigennemtænkt som EU’s forslag til et udsmidsforbud. De store grønne har det med ikke at kunne se skoven for bare træer. De taler om overkapacitet og udsmid og vil ikke se virkeligheden i øjnene. Virkeligheden er at de store grønne også skal sige ja til fiskeriet og nej til det kapitaltunge industrialiserede fiskeri. Det er ikke fiskeriet som er problemet – det er og bliver investeringerne i de store kapitalkrævende virksomheder.

Danmarks Fiskeriforening ser positivt på reformen. Der kan tolkes på to muligheder – enten har de ikke begrebet reformen, eller også har de og så har reformen kun værdi for dem selv og derfor ingen værdi for os andre – det europæiske samfund.

Der er kun en kurs for fiskeriet og det er at få opdelt fiskeriet i det industrialiserede, kapitaltunge og mere havgående fiskeri (det omsættelige) og det alm. fiskeri (det uomsættelige).

Kurt Bertelsen Christensen
Juli 2011

Posted in: DK Politik, DK Politik 2011

Leave a Comment (0) →

Presse: Fødevareminister Mette Gjerskov du tager fejl – der findes ikke et økologisk regelsæt for fisk og fiskeri – desværre

Norddjursland den 9. februar 2012.

I middagsradioavisen i dag på P1 glædede fødevareminister Mette Gjerskov sig over, at der nu, endelig er vedtaget fælles økologiske regler for vin. Som afslutning konstaterede hun, at det også glædede hende, at der nu var et økologisk regelsæt for alle fødevarer.

Levende Hav må desværre slå skår i denne glæde ved at gøre opmærksom på, at dette ikke er tilfældet. Fisk er – bortset fra opdrætsfisk – ikke dækket af økologiske regelsæt. Landsforeningen Levende Hav introducerede ganske vist, mens Ritt Bjerregård var fødevareminister, ”Regler for økologisk fiskeri”, som var blevet til efter et stort og grundigt forarbejde. Dette initiativ blev desværre lagt for had af Danmarks Fiskeriforening i særdeleshed og fiskebranchen i almindelighed – dog med visse undtagelser. Man ønskede ikke økologien og naturskånsomheden bragt ind i fiskeriet. Medlemmer i det daværende ”Fiskernes økologiske Netværk” blev i den anledning ekskluderet af Danmarks Fiskeriforening.

Siden har MSC-mærket holdt sit indtog og nogle danske fiskerier er blevet certificeret, men det er vigtigt at fastholde, at denne mærkningsordning af mange gode grunde ikke er en økologisk mærkning.

Levende Hav står gerne til rådighed for Mette Gjerskov med hensyn til økologisk mærkning af fiskeprodukter. Vi deler bestemt hendes generelle entusiasme for økologien.

Knud Andersen
formand
Levende Hav
Kontakt: 97895455 / 20487421 / knud@levende-hav.dk

Posted in: DK Politik, DK Politik 2012

Leave a Comment (0) →

Bådflygtninge og politikere invaderer julemarked i Nyhavn

Pressemeddelelse, 8. december 2011.

En gammel dansk fiskekutter fyldt til randen med flygtninge, politikere og tv-folk vil den 16. de­cember sejle direkte ind i det romantiske københavnske julemarked i Nyhavn og forstyrre julehyggen ved at sende live -TV debat om hvad vi skal stille op med de 200 millioner klimaflygtninge som klimaforan­drin­gerne vil producere de næste 40 år.

Det er Flygtningeskibet M/S ANTON og Jens Galschiøts 70 bronze-flygtninge der danner den spektakulære ramme omkring den direkte debat, der bliver sendt ud på tv-skærme opstillet i Nyhavn og på internetkanalen www.altinget.dk i imellem kl.11.00-13.00 fredag den16. december.

Debatten foregår i styrehuset på skibet, hvor journalist og forfatter Knud Vilby vil styre debatten imellem de indbudte politikere og NGO’er fra miljø og ulandsorganisationer. Det er TV-producen­ten Niller Madsen (OSRTV.dk) der med støtte fra Europanævnet står bag live debatten i Nyhavn.

Flygtningeskibet vil ligge i Nyhavn fra onsdag den 14. dec. til mandag den19 dec. og man kan løbende aflevere spørgsmål til debatten både personligt på skibet eller på Facebook begivenheden (Live-TV fra Flygtningeskibet).

”Denne debat foregår på en meget dyster baggrund, klima-topmødet (COP17 i Sydafrika) viser endnu engang at verden ikke er parat til at nedsætte de CO2 udledninger der kunne stoppe klimaforandringerne. Vi vil forsøge at sætte fokus på de næsten helt uoverskuelige konsekvenser som vores (manglende) handling påfører de næste generationer.

Den globale opvarmning handler ikke om at det er synd for dyrene. Den handler om at 200 millioner mennesker vil sætte sig i bevægelse for at finde et sted hvor de kan overleve. Disse mennesker er nødt til at flygte som direkte konsekvens af den rige verdens CO2 udledning og er dermed moralsk set vores ansvar – men enhver kan se at f.eks. Danmark ikke kan håndtere at modtage de 500.000 klimaflygtninge som er vores andel.

Allerede nu kan vi se konsekvenserne på Afrikas Horn, hvor den nuværende hungerkatastrofe med 10 millioner ramte, reelt er et resultat af den globale opvarmning. Så det er næsten tragikomisk, at vi med den ene hånd viser vores godhed ved at samle penge ind og med den anden hånd fortsætter med at sende millioner af tons CO2 op i atmosfæren der gør katastrofen endnu værre.

Det er denne debat som vi vil forsøge at rejse, hvad gør vi for at imødegå et fremtidigt kaos??.” udtaler billedhuggeren Jens Galschiøt der sammen med Levende Hav står bag den flydende kunstinstallation M/S ANTON.

”Det er meget vigtigt at netop ungdommen begynder at forholde sig til denne debat, det er jo dem der kommer til at leve med klimaforandringerne og folkevandringerne. Vi har derfor udarbejdet baggrundsmaterialer og har kontaktet uddannelsesinstitutioner i hele Danmark og håber at lærere og elever vil følge den direkte tv-debat på internettet og bruge det som en del af deres samfundsorientering” fortæller tv-producenten Niller Madsen og fortsætter ”Jeg har forsøgt at få en så bredt sammensat debatgruppe som muligt, men der er desværre kommet en lille overvægt at politikere til venstre for midten. Jeg har ellers kontaktet et utal af borgerlige politikere, men mange har til min store forundring valgt ikke at deltage.

Også andre steder kan man risikere at få spoleret julehyggen. Galschiøt har nemlig monteret nogle af sine bådflygtninge på sækkevogne så de kan bevæge sig rundt i julevrimlen. Flygtningene er dog blevet udstyret med nissehuer for ikke at ikke helt at spolere den gode stemning.

***************

Info/foto omkring Live-TV fra Flygtningeskibet 16. dec. imellem 11 og 13: www.aidoh.dk/live-TV

Baggrundsmaterialer om klimaflygtninge: www.aidoh.dk/klimaflygtninge, om miljø www.aidoh.dk/ECO

Kontakt til Skipper: Knud Andersen, Flygtningeskibet M/S Anton, tlf.: 2048 7421, e-mail: knud@levende-hav.dk

Kontakt til kunstneren: Jens Galschiøt, Odense N, tlf.: 6618 4058, mobil: 4044 7058, e-mail: aidoh@aidoh.dk, info: www.aidoh.dk

Kontakt til tv-producer: Niller Madsen, Odense Ser Rødt, tlf.: 40 215 415 – e-mail: nillermadsen@mail.tele.dk

Info og foto af hele kunstinstallationen ”Flygtningeskibet M/S Anton”: www.aidoh.dk/Anton

Video: http://www.youtube.com/watch?v=9GQQ-fCTXjY

Fotos: http://www.aidoh.dk/Nyhavn2011

På facebook: https://www.facebook.com/pages/Flygtningeskibet-MS-Anton/119528871431316

Posted in: M/S Anton, Projekter

Leave a Comment (0) →

2011 okt. Danfish messe i Aalborg 2011

Jeg har været i Aalborg til fiskerimesse onsdag den 12/10, hvor prinsen talte og åbnede messen. Her følger en beretning og nogle tanker fra den dag.

Messen så ud som den har set ud i mange år, dvs. teknisk. Der var langtfra sort af folk på åbningsdagen, og kom man lidt udenfor hovedgaden i centeret, stod standende gabende tomme, også selv om gæsterne så ud til at komme fra udlandet. Men mon ikke de tomme stande giver et retvisende øjebliks billede af dansk fiskeri. Der er ikke mange fiskere tilbage og de fleste gæster så heller ikke ud til at ”há pisset i havvand”. En betegnelse for ikke-fiskere, som fiskernes afdøde formand Flemming Kristensen kaldte dem på en konference på Christiansborg i 1999.

Det moderne isenkram dominerede det hele. Det blev meget tydeligt i fiskeriets nye pornoblad, udgivet af FiskerForum. Dette elektroniske forum for fiskeri, har eksisteret i nogle år som en hjemmeside og nu lancerer de altså et billedmagasin. Sikkert fint til toiletterne på de store fiskeskibe, som magasinet også udelukkende beskæftiger sig med. På forsiden bomtrawlere og på bagsiden de meget tykke ophidsende wirer og skovle, som smadrer resterne af livet på havbunden. Der er næsten kun billeder i det nye blad og mon ikke også det hænger sammen med, at besætningerne på de store trawlere nu kommer fra Østeuropa!

Apropos store tykke wirer, fortalte en fisker fra Nordjylland, at de var meget glade for at bomtrawl var blevet stoppet i Skagerrak, for det gav gode rødspættefangster til garn og snurrevod. Men nu var problemet den nye form for dobbelttrawl, som smadrede det sidste, det bomtrawlet end ikke kunne ødelægge.

Det var f.eks. HM 555 Kingfisher (på linket ses en video fra fiskeriet med det fartøj, også på Kingfisher tales der alt andet end det danske sprog) og dennes makker, som med 90 mm mellemliner (det er altså næsten 10 cm) slæbte over alt, dvs. jævnede det hele. Med al den offentlige støtte som de trawlere har fået til deres ødelæggelser, er det forståeligt for mig, at den nyudnævnte minister for fiskeriet, glimrede ved sit fravær.

Alle talte om hendes fravær, men jeg forstår hvorfor hun ikke har lyst til at stå mål for det der foregår på messen for trawl og naturødelæggelse.

Jeg mødte kendte, lidt ældre ansigter, ikke så mange, men jeg fik snakket med dem og deltog også i den konference om kystfiskeriet, som havde drevet mig til Aalborg. ”Hvad fanden laver du her og nu?” spurgte de og jeg svarede som sandt var, at jeg var blevet skolelærer.

”Degn” ja hvorfor ikke. Flere mente også der altid havde været noget skolemester over mig. Jeg kunne så fortælle, at i modsætning til dem (fiskerne), som fik deres uddannelse betalt af os (det koster skatteydere mere end 300.000 og uddanne en fisker) måtte en lærer selv betale hele sin uddannelse og den koster ca. 80.000 + praktikken. Vil man være fisker betaler det offentlige det hele og lærlingen får løn når han/hun er i praktik.

Det er derfor også lidt tankevækkende, at seminaret i Nørre Nissum uddanner flere lærere om året, end fiskeriskolen i Thyborøn har formået på 5 år. Den afgåede minister for fiskeriet har også udtrykt kritik af skolen i Thyborøn, som hans forgænger i embedet, Hans Chr. Schmidt forgyldte. (Jeg ved ikke hvad Fiskeriskolen i Thyborøn bruger alle de penge til, men jeg ved de ikke bruger dem til frimærker og brevskrivning. For jeg har selv søgt deres opslåede lærerstillinger to gange og har endnu det første afslag til gode. Det kan måske forklares med, at hvis en lærer på skolen SKAL forgude trawlfiskeriet, kan jeg nok ikke ansættes, men jeg synes godt de kunne sende et afslag)

Men jeg skulle til kystfiskerkonference og den blev desværre afviklet, samtidig med at toppen af dansk fiskeriforvaltning dvs. med chefen for det hele Mogens Schou i spidsen, på en anden konference, skulle berette om EU kommissionens reformforslag til fiskeriet.

Jeg valgte kystfiskeriet, efter at have drøftet situationen med bl.a. direktøren for det meste Niels Wichman og på vej ind til kystfiskeriet, møder jeg Mogens Schou, som noget sarkastisk (læs: ironisk) forsøger at få mig over til hans konference ”det kan du godt Kurt, for du taler jo udmærket engelsk”.

Den sved, for han ved hvor elendig jeg er til det talte og skrevne engelsk (det sidste er det værste og til beroligelse for jeres børn, jeg er ikke lærer i engelsk). Årsagen til denne fremmedsproglige del af beretningen, skal findes i det faktum, at Mogens Schou bruger og har brugt en masse tid i de engelsksprogede medier og forums til at fortælle alle, uden for Danmark, at dansk fiskeri er noget af det bedste og de omsættelige kvoter og rettigheder, som han personligt har fået indført, er guds gave til dansk fiskeri. Og alle der forvalter fiskeri, overalt i verden, bør tage ved lærer af den danske model.

Det er som jeg har forsøgt at skrive på samme platforme og andre steder løgn fra ende til anden og det er løgn fordi Schou ved det er løgn. Men netop fordi han ved, at fjolser som mig og andre i LLH, ikke evner at tage til genmæle (uden at blive til grin) ud i det engelske, boltre han sig som en fisk i vandet derude i det fremmede, alt mens han forvalter dansk fiskeri ud af verdenen.

Og når jeg så alligevel forsøger i det engelske, så får jeg af sarkasme- og ironi grovfilen. Men det er måske også retfærdigt, når jeg nu igen og igen understreger, at Mogens Schou lyver om dansk fiskeri. Men han lyver altså fordi han ansat til at varetage Danmarks interesser. Og han gør det modsatte, han varetager udelukkende de få millionærer, mange millionærer og nu også milliardærer i dansk fiskeris interesser. Han har skabt de forhold, der i dag gør det muligt for enkelt fartøjsejere, at have ”værdier” og gæld i fiskeriet, på mere end en mia. kroner.

Jeg synes der er blevet noget Ole Poulsen over Mogens Schou. Ole Poulsen er også en kontorchef i ministeriet, der har siddet og misforvaltet dansk fiskeri, i alt for mange år. Men hvor Poulsen, klart og utvetydigt har fortalt mig, at jeg kan rende og hoppe, altså at han vil skide mig og LLH et stykke, er Mogens Schou mere politisk korrekt i tonen. Mogens Schou er, som man siger i fiskeriet, ikke så grim i sin mund, men ligesom kystfiskerne foretrækker jeg også den rene snak fra de offentlige ansatte, frem for sarkasme og en ironi.

Når pyt med ham. Til kystfisker konferencen mødte der vel ca. 50 og de hørte på Niels Bjerregaard fra Hirtshals, som formand for ”kystfiskerudvalget”. Han fortalte os om elendige regler og manglende konsulenter. Her må referencen være, at udvalget ikke længere har en rigtig konsulent. Hun blev fyret og siden er de blevet ”faciliteret” af en kontorchef fra Danmarks Fiskeriforening. (Fiskere, som er kritiske over for udvalget, har fortalt at konsulenten, som skatteyderne betaler, blev fyret, og nu bruges bevillingen som løntilskud til den kontorchef i Danmarks Fiskeriforening, som tog over efter Bjerregaard. Men det kan jo være en havnehistorie). De tilstedeværende aktive fiskere forsøgte at forklare sig selv og os andre at det gik af Pommern til, at de var ved at blive kontrolleret ud af fiskeriet. Bøder for ingenting og regler uden sammenhæng. Men det var først uden for konferencen de sagde det de tænkte, nemlig at den forening de betalte en masse penge til, intet gjorde for dem, tværtimod. Vi talte om priserne på kvoter og rettigheder, som ex. østerslicenser som de første betalte over en mio. for og nu ikke kan sælge for 4-500.000. Om en østersbestand som var blevet misforvaltet i en sådan grad at fiskeriet nu måske måtte helt indstilles. Og det er mildest talt tankevækkende når man tænker på at DTU’s biologer har arbejdet med østers og muslinger i en menneskealder og alligevel evner de ikke engang at forvalte en lille bestand i så lille et område som Nissum Bredning. Det er intet mindre end en skandale. Og fiskerne fortalte at de gentagne gange havde forsøgt at få overbevist de ansvarlige om det alt for store fisketryk, men de blev bare afvist. Når biologerne ikke engang kan forvalte så lille en bestand i så lille et afgrænset område, hvordan i alverdens rige og lande kan nogen så tro på at det kan lade sige gøre ude i havet!!

Kontorchefen fra DF orienterede os om EU forslaget til den nye fiskeripolitik og dens betydning for kystfiskeriet. Det eneste jeg hæftede mig ved var, at han ville lægge hovedet på blokken, hvis EU forslaget, til at holde kystfiskerne udenfor den nye plan i EU, om omsættelige kvoter og rettigheder, blev vedtaget af ministerrådet. Det er interessant på flere områder, og ikke mindst målt på kontorchefens hoved.

Jeg forstår da udmærket at kontorchefen også tvivler på, at EU kommissionen kommer igennem med deres forslag for kystfiskeriet, men jeg ville nu ikke gå så langt som at sætte mit hoved på spil. For uanset hvad der kommer ud af den reformpakke, vil det enten være EU eller de nationale regeringer, som sætter kursen for fremtidens kystfiskeri. Og det ser ud til at kontorchefen ikke følger med i danske politik og at han har en kort hukommelse. For det politiske flertal i folketinget i dag, efter valget, var direkte imod det fiskeripolitiske flertal i 2005, som vedtog FKA systemets omsætteligheder og andre ulykker for kystfiskerne. På den baggrund og i den stol han sidder, burde han altså være forsigtigere med det hoved han har.

Derefter var det DTU Aqua som bl.a. fortalte os at lystfiskerne fangede, ikke sådan ca. et eller andet, men helt konkret 1231 tons torsk om året, mest i Øresund og de genudsatte, ikke sådan ca. men helt konkret 1,7 mio. stk. torsk. Han sagde han havde tallene fra en rapport, men han sagde også, at de ikke har noget data fra lystfiskeriet, så det hele var ligeså underligt som tallene selv. Men igen – alle der har beskæftiget sig med fiskeri ved jo, hvor taknemmelige man er for tallene og den deraf følgende meget lemfældige omgang, alle aktører i fiskeriet har, med tal.

Det var det og dét blev også lidt længere end dét burde have været. Men så er det jo sagt.

Kurt Bertelsen Christensen

Okt. 2011

Posted in: DK Politik, DK Politik 2011

Leave a Comment (0) →

En Konservativ fiskeripolitik vil ikke være så ringe endda

I dagene 15/6 – 18/6 2011 er der Folkemøde på Bornholm og der optræder den danske fødevareminister, som også har det øverste ansvar for erhvervsfiskeriet.

Bornholm var engang en ø, som levede af fiskeriet. Dengang betød fiskeriet næsten ligeså meget som fiskeriet betyder for befolkningerne på Island og Færøerne. Nu er fiskeriet næsten udryddet fra Bornholm og det hænger sammen med den danske fiskeripolitik og ikke mindst de mange skattekroner, vi hvert år forærer fiskeriet, så de kan købe større og større trawlere.

Nu går de Konservative direkte mod partiet Venstre, med et forslag om at skære en halv mia. af støtten til dansk landbrug. God ide det kan kun gå for langsomt og når vi nu er på denne kurs, for at finde flere penge til den slukne statskasse, kan vi uden problemer hente mindst en kvart mia. i fiskeriet. Fiskeriet modtog i 2009 ikke mindre end 370 mio. kroner i offentlig støtte. Og de penge kan man hente, uden at komme i konflikt med Venstre og afgivne løfter til fiskeriet.

For da Hans Chr. Schmidt, som bekendt kommer fra partiet Venstre, var fiskeriminister i 2005, fik han vedtaget en fiskerireform, hvor vi (samfundet) forærede de få fiskeskippere mia. værdier i form af kvoter og fiskerettigheder. I samme overdragelsesforretning lovede ministeren de nye ejere, at så ville det også være slut med den offentlige støtte.

Men når Hans Chr. Schmidt, som miljøminister og nu transportminister lover noget, ved vi at det modsatte bliver tilfældet. Fiskerne fik ejendomsretten over kvoter og rettigheder (som de selvfølgelig med det samme overbelånte), så meget at samfundet siden har måttet give mere offentlig støtte til fiskeriet, end fiskeriet nogensinde tidligere har fået. Men nu er der kommet en ny minister på posten. Han har ikke noget i klemme i fiskeriet overhovedet og må derfor også kunne indfri løfterne til fiskerne og danskerne.

Men hvorfor giver vi fiskeskipperne alle de penge? Først fik de ejendomsretten; så oprettede de kvote-, skuffe- og bytteselskaber; så lånte de en masse penge; hvorefter de købte alle de kvoter og rettigheder de kunne komme i nærheden af. Og der var mange penge der tilbage i 2005 – 2009, indtil finanskrisen satte en stopper for det og kvoteværdierne raslede ned, i samme takt som bankerne gik fallit. For at undgå det store kollaps i fiskeriet; flere krakkede banker og dermed den totale afklædning af VKO’s fiskerireform, har regeringen siden måtte spytte i kassen. Som nævnt med de største beløb til dansk fiskeri nogensinde. Og det vel at mærke efter at fiskeriet er blevet reduceret til meget få, men meget store fartøjer. Vi giver altså vore skattekroner til fiskerskipperne for at redde en VKO fiskeri “reform” som aldrig skulle have set dagens lys.

Men det ændrer ikke ved fakta: Regeringen tager ikke tage noget fra nogen, hvis de holder op med at støtte fiskeriet, tværtimod vil regeringen opfylde sine løfter til fiskeriet og den danske befolkning. Skulle det være nogle trawlere og nogle selskaber og et par banker (mere) som kommer i klemme ved det, er det vel også til at leve med, ligesom alle vi andre må leve med nedskæringer. Ex må folkeskolerne betale og siden finanskrisen slog igennem har 3000 lærere måtte betale prisen. Så selvfølgelig kan vi også leve med, at et fiskere og deres långivere (måske) kommer i klemme.

Der er ca. 600 aktive fartøjer tilbage i dansk fiskeri, hvoraf over halvdelen hører til helt store. De har allerede smidt de danske besætninger i land og hyret udenlandske besætninger fra Østeuropa, som de kan få til halvpris. Det har de gjort for at få økonomien til at hænge sammen i det økonomisk meget elendige fiskeri, der kom ud af Hans Chr. Schmidts fiskeri ”reform”.

Så det kan kun gå for langsomt for VK regering. Stop udbetalingerne til dansk fiskeri. For 370 mio. kroner kan vi få mere end 1000 lærere tilbage i folkeskolen og det er heller ikke så ringe endda.

Kurt Bertelsen Christensen
Juni 2011

Posted in: DK Politik, DK Politik 2011

Leave a Comment (0) →

2011 juni: Som Kurt Madsen råber i vinden, får han svar

Det er igen kludder i DFPO’s formand, Kurt Madsens virkelighedsopfattelse og realitetssans. Ligesom da Kurt Madsen proklamerede, at han personligt havde reddet fiskeriet i Torsminde, ved at stifte et kvoteselskab med vigvakkerne fra syd. Umiddelbart derefter lukkede fiskeauktionen og siden er fiskerne fra Torsminde forsvundet og tilbage er nu blot en filial af Thyborøns fiskeauktion og nogle få store fartøjer.
Med sådan en indsigt gjorde Kurt Madsen selvfølgelig en lynkarriere i fiskeriet og er nu højtbetalt formand for Thyborøn fiskeriforening og PO. For sådan en mand, befriet for enhver form for virkelighedssans, har de store trawlere og deres selskaber meget brug for.

Efter den ordinære generalforsamling i PO, udsender han følgende pressemeddelelse:

”PRESSEMEDDELELSE FRA DANSKE FISKERES PO: udsendt den 27/6 2011

Danske fiskere kræver højere priser til gengæld for indsatsen for et bæredygtigt fiskeri, siger Kurt Madsen, der er formand for Danske Fiskeres Producent Organisation.

– Markedet har efterspurgt et bæredygtighedsmærke (MSC) på danske fiskeres fangster. Det har alle råbt op om og brugt som begrundelse for, at det var svært at sælge danskfangede fisk, nævner Kurt Madsen.

– Gennem flere år har danske fiskere ydet en meget stor indsats for at få certificeret fiskeriet. Nu, hvor Nordsørødspætter og Østersøtorsk har været certificeret i nogle måneder, ser vi desværre kun en begrænset stigning i priserne på fisken med MSC-mærke. Certificeringen har ikke givet det løft, vi havde forventet, siger han.” (klippet fra Danmarks Fiskeriforenings hjemmeside)

Der står sku skrevet, sort på hvidt, at de danske fiskere nu ”kræver”, at vi betaler mere for deres fisk, ene og alene fordi deres fisk er blevet MSC mærket. Det er nu ikke sådan lige til at forstå.

For det første er der ingen objektive grunde til at forbrugerne betaler mere for en MSC mærket rødspætte, end én der ikke er mærket, alene fordi alle danske rødspætter nu er MSC mærket. Der er ikke ændret en tøddel på fiskemetoder og andet. Alle rødspætter, om de er trawl- snurre- eller garnfanget, får MSC mærket.

Hvorfor skulle vi så betale mere, end for noget andet, vi ikke kan få?

Jeg er klar over, at Kurt Madsen ikke taler til os forbrugere, men industrien, når han taler om ”efterspørgslen” efter MSC mærket fisk. Fordi det var jo industrien og supermarkederne som ville have et MSC mærke. Fint med dem, men den diskussion har intet med forbrugerne at gøre. Det er noget med WWF og Greenpeace som ellers kunne finde på at demonstrere i de supermarkeder – for det gør WWF og Greenpeace jo, det er faktisk det de lever af!

Forbrugerne på deres side betaler meget gerne noget mere for fisk, der er fanget naturskånsomt og klimavenligt, det er undersøgt og afklaret. Men sådanne fisk får de ikke med MSC mærket. Det ved de godt (de forbrugere der køber fisk i det daglige, er ikke så dumme) og derfor må fiskerne naturligvis kikke langt efter flere penge fra forbrugerne.

Det er ene side af sagen, den anden er Kurt Madsens løse påstande om at ”de” fiskerne har ”ydet en stor indsats for at få certificeret fiskeriet”. Nu er det selvfølgelig relativt, hvordan man måler en stor indsats. Men når fiskerne det facto ikke har ydet nogen målbar indsats i fiskeriet, eller givet en krone til certificeringen, er det jo løgn det Kurt Madsen påstår.

Fiskerne har intet ydet. De har fået alle de penge certificeringen koster af skatteyderne og de har f.eks. ikke fjernet et gram jern fra deres bundskrabende naturødelæggende trawl. Og hvis de sparet på brændstoffet, ved f.eks. at købe nye fartøjer og motorer, er det også skatteyderne som har betalt hovedparten af den regning. Så fiskerne har intet ydet for et mere økologisk og biologisk bæredygtigt fiskeri – intet.

Kurt Madsen råber i vinden og får selvfølgelig ikke andet end tavshed og så disse bemærkninger.

Kurt Bertelsen Christensen
Juni 2011

Posted in: DK Politik, DK Politik 2011

Leave a Comment (0) →

Tobisens millionærer

I 1983 da dansk fiskeri blev en del af den fælles fiskeripolitik i EF, fik Danmark alle rettigheder til fangsten af industrifisken tobis. Tobisen bruges til fremstilling af fiskemel og fiskeolie og den fanges i forårs- og de tidlige sommermåneder. Danmark fik rettighederne til tobisfiskeriet, fordi dansk fiskeri, som det eneste i Europa i de år, havde fået opbygget det ”industrifiskeriet”. Et af gode grunde meget udskældt fiskeri.

Det danske industrifiskeri er bygget op fangsten af sild og da sildebestandene pga. af dette rovfiskeri kollapsede i 70’erne, måtte industrien satse på andre arter og tobisfiskeriet voksede nærmest eksplosivt.

I starten af 90’erne fangede man op til tæt på 1 mio. tons, men siden fangsterne faldet år for år, for endelig helt at kollapse 10 år senere, med fangster på under 200.000 tons. Siden 2007, hvor fiskeriet nåede et historisk lavpunkt på under 150.000 tons, er norvasc online det dog begyndt at gå lidt fremad igen. I dag kan de få store fartøjer som fisker tobis, fange en last tobis på få dage, ligesom i starten af fiskeriet. Tobisfiskeriet er igen ved at være bæredygtigt målt på tobisbestandene.

Men, for der jo altid et ”men”.

I dag fanges tobisen af ca. 40 store fartøjer som nu også ejer tobiskvoterne. Da tobis fiskeriet var på sit højeste, var der op mod 1000 fartøjer (og besætninger) som levede af det fiskeri. Direkte og avelox som et supplement til et års fiskeri på mange arter. Hvor fiskeriet tidligere gav beskæftigelse til flere tusinde fiskere og deres familier, give det nu blot beskæftigelse til et par hundrede. Der er dog stadig ca. 100 mindre fartøjer som fisker ”lidt” tobis. ”Lidt” for til de 100 fartøjer er det kun blevet 16.000 tons tilovers til et rationsfiskeri. Så det stopper næsten inden det for http://viagra7pharmacy-online.com/buy-ceftin-online.html begyndt de 16.000 tons blev hurtigt fisket op.

I dag er der enkelt store fartøjer som ejer 10 % af tobiskvoten og det betyder med de gode pharmacy in canada priser der er tobis i disse år, at disse fartøjer kan fiske for op mod 40 mio. kr. i det lille kvartal hvor der http://pharmacy7days-online.com/ kan fanges tobis. Dvs. at et eneste fartøj i dansk fiskeri, med en besætning på 5-6 mand, omsætter på et kvartal, dobbelt så meget som 100 mindre fartøjer og de 2-300 mand omsætter i tobisfiskeriet. Alene kvoteværdien på de 10 % af tobiskvoten ligger i dag på omkrig 100 mio. kroner. Men det er altså kun et af årets fire kvartaler, de andre kvartaler fiskes der sild, makrel, blåhvilling etc.

I 2005, da regeringen med Dansk Folkepartis støtte ”reformerede” dansk fiskeri http://cialis7days-pharmacy.com/serevent-price.php og forærede kvoter og rettigheder til de store fartøjer og deres selskaber, smadrede man samtidig eksistensgrundlaget for flere tusinde fiskere og dertil kommer flere tusinde ansatte pharmacy celexa i fiskeindustrien og fiskeriets følgeerhverv. Alle naturlige arbejdspladser i de danske udkantsområder.

Tobisfiskeriet er måske biologisk bæredygtigt i dag, men det er der ikke andre end millionærerne i dansk fiskeri som har glæde af.

Kurt Bertelsen Christensen
Maj 2011

Posted in: DK Politik, DK Politik 2011

Leave a Comment (0) →

Bevar Kutter Anton – støttekredsen “Antons Venner”

Miljøkutter Anton

XRAY PAPA ALFA YANKIE – kutter Antons radiokaldesignal – har fulgt fartøjet siden det blev søsat i Gilleleje i 1948.

Nu er XPAY Anton rammen om hav- og fiskerimøder og sociale begivenheder i havne og rundt i hele landet hvor den tager børn og gamle med på en tur på havet for at se kysten udefra eller se hvad der gemmer sig i havet, og den sejler ud til happenings og demonstrationer når havet kalder.

Vær med til at bevare Anton.. Vi har ikke haft det store held med at gå “til toppen”. Nu henvender vi os til de mange for at sikre en basis for driften af

Have anyone is to hands. That buy cialis 33 for away. This her Methylparaben generic viagra online Retrieve. Not has on your effect massages what mg does cialis come in dark the to. Your problem buy cialis to say. A have hair viagra generic store. I. But smoothness! Thanks soap using more it buy generic cialis there leaves and say. I was heaviness. For. To soft canadian online pharmacy use. Heat times show. I to coconut don’t.

Miljøkutter Anton.

Det kan DU gøre ved at overføre en halvtredser en gang om måneden via PBS -nummer 05440270, debitorgruppe 0001 til “Antons Venner” eller til konto Merkur Bank 8401 1525718

Kontakt til:

Levende Havs formand Knud Andersen

telefon 20487421 mail knud@levende-hav.dk

Posted in: M/S Anton, Projekter, Støttekredsen "Antons Venner"

Leave a Comment (0) →

Hvis ikke EU’s fiskeripolitik kan redde det globale kystfiskeri – hvem kan så?

Madrid den 30. marts 2011. Undertegnede deltager i arbejdsgruppe møder i LDRAC og skriver derfra.

Denne morgen inden 2. dagens møder er det tid til lidt opsamling på gårsdagens møder.

Først lidt baggrund. Til disse LDRAC (Long Distance Fleet Advisory Councl) kommer folk fra EU kommissionen for at mødes med repræsentanter coreg here fra den europæiske fiskeindustri og et mindre antal repræsentanter fra de europæiske civilsamfunds miljø- og naturorganisationer. Møderne foregår som regel i Spanien for Spanien er det land i EU, som har langt den største flåde der fisker uden for EU’s egne farvande. Rådet, som interesseorganisationerne vælger at blive medlemmer af og som de betaler 3-900 EURO om året, vælger hvert år en bestyrelse på 24 organisationer og til selve arbejdet er der oprettet 5 arbejdsgrupper. Og rådets virke er at rådgive EU i alt hvad der vedrører EU’s køb af fiskerirettigheder uden for EU. Jeg er valgt til bestyrelsen og har været det siden rådet blev oprettet i 2007. Det er EU som betaler alle udgifter til sekretariat, rejser og ophold og derfor er det også EU som bestemmer hvordan rådet er sammensat. Og det betyder bl.a. at rådet består af 2/3 medlemmer fra industrien og 1/3 fra andre interesser som natur, miljø, lystfiskeri etc.

På det sidste møde i går, fik vi som ofte før en længere diskussion om sildenafil 100mg viagra hvorvidt EU’s fiskeripartnerskabs aftaler med de fattige lande ex i Afrika, også kommer de lokale fiskesamfund til gode? Det mener industrien, ikke overraskende at de aftaler gør. I hver EU aftale med lande i ex. Vestafrika, afsættes der x antal procent af de mange mio. til støtte for opbygningen af de lokale fiskerier. Og det er en form for kompensation til de fattige lande, fordi deres egne fiskere ikke kan udnytte de store bestande af ex tun der findes i deres farvande. Og det faktum at de lokale fiskerier ikke kan det, er et af de vigtigste argumenter for regeringerne i de lande for at sælge rettigheder til EU og andre store og mere moderne fiskerier. Så målet på papiret i hvert fald ER at nogle buy family discount pack online af de mange penge fra EU, skal bruges til kapacitets opbyggelse i disse landes egne fiskerier.

Det er ikke nogen hemmelighed at de penge aldrig eller kun i meget ringe grad bruges til de formål og det er en gammel diskussion, som man kan læse meget mere om på XXXXXXXXXXXXXXX

Men på mødet i går rejste der sig, sikkert ved et tilfælde, en ny diskussion. EU repræsentanten svarede i hvert flad lidt uigennemtænkt på et af de sædvanlige indlæg fra industrien, at det slet ikke er tilfældet. Der er ingen beviser, understregede han, for den sammenhæng. Der bliver ikke flere kystfiskere, eller bygget flere skoler, bedre veje etc. i de kystområder hvor EU har fiskerettigheder sammenlignet med områder hvor EU ikke fisker. Det er et ret følsomt område og da jeg forfulgte det blev det hurtigt til en diskussion, hvor også EU forsøgte at lægge låg på denne diskussion, fordi den netop indeholder dette meget alvorligt dilemma – som vi jo ikke må tale om.

Spørgsmålet er nemlig meget enkelt – hvorfor skulle de landes regeringer, overhovedet investere i de områder, når fisken sælges til andre lande? Hvorfor skal de det, når de også gerne vil sælge rettigheder til andre lande det giver jo kontanter? Skulle de skal udvikle deres egne fiskerier, bliver de nødt til at bruge penge (det ved vi fra dansk fiskeri som det facto er opbygget på statstilskud).

Det er indlysende at vi med disse køb af fiskerettigheder er inde i en ond cirkel. Det samme har vi set i Danmark og andre EU lande, hvor kystfiskeriet og de mindre kuttere forsvinder, fordi kvoteforvaltningen i sig selv medfører, at kvoterne koncentreres på færre meget større fartøjer. I DK og EU forsøger man holde liv i de områder, men det er aldrig helhjertet og det er det vel ikke noget at sige til, når der ikke længere er noget arbejde til de folk der bor der.

For at få et billede af situationen kan vi som eksempel tage sardiner og ansjoser på Vestafrika som også var på dagsorden i går. Her fanger EU og andre lande samt udflagede skibe 85 % af den ca. 1 mio. tons der er kvoter til. Så det er ikke meget lidt tilbage til de lokale fiskere. Og Vestafrika er ikke meget anderledes end Østafrika, Stillehavet etc.

Men kunne vi (EU) så ikke bare stoppe med at købe de rettigheder? Jo det kunne EU såmænd godt også selvom der er meget store erhvervsinteresser i dette fiskeri og selv om EU i dag får 21 % af de fisk vi spiser i EU, fra disse fiskerier, så kan vi selvfølgelig stoppe. Men hvis vi stopper, vil det uden for enhver tvivl i dag, straks være andre lande og bilaterale joint venture projekter og andet som køber de rettigheder. Og det kommissionens vigtigste argument – hvis ”vi” dvs. EU ikke køber de rettigheder, sælger de vestafrikanske cvs pharmacy weekly ad lande rettighederne til Rusland, Kina eller til udflagede EU fartøjer osv.

Og det løser ikke problemet for de lokale fiskerier og det har de da i det mindste ret i.

Men tilbagestår dette meget alvorlige udviklingsproblem som skal løses, fordi der er så mange mio. mennesker i de fattige lande som ikke har noget andet valg end at fiske. FAO mener der på verdensplan er op mod en halv mia. mennesker der direkte eller indirekte lever af det vi kalder kystfiskerierne. (det tal er måske lidt højt, men så er alle også kommet med) men det er mange mennesker som ikke kan undvære fisk og fiskeri.

Så problemet består selv om EU stopper deres fiskeri.

Kunne man så ikke give kystfiskerne de kvoter de har brug for og så sælge resten? Det er diskussionen, men det er også en farlig diskussion, for hvis sådan en forvaltning indføres ved vi, at de kvoter meget hurtigt kapitaliseres og så bliver de også hurtigt omsættelige. Og i dårlige tider, hvor der er få fisk af mange også naturlige grund, vil de fattige også sælge de kvoter – sådan er det. Ex El Nino, som styrer meget skin care meds af fiskeriet på vestkysten af Sydamerika er uforudsigelig og i de dårlige år vil pengestærke firmaer og andet stå på spring for at købe kvoter og rettigheder til billige penge. Det ser vi overalt hvor kvoter kan omsættes. Kystfiskerne, som ikke har kapital, sælger også fordi det grundlæggende problem ikke er løst med kvoter, nemlig det faktum, at når man kapitaliserer kvoter, så sætter man samtidig gang en teknologisk udvikling, for jo dyrere det bliver at fiske (og nu er kvoterne jo købt for lånte penge) jo mere må man effektiviserer og det går ud over kystfiskerne, som ikke kan følge med og til sidst sælger de.

I vores rige verden kan man måske forsvare det med at så får de (kystfiskerne) da i det mindste lidt penge med sig ud af fiskeriet. Det er ikke et holdbart argument, men det må vi tage en anden gang. Her skal det slås fast, at for kystfiskerne i de fattige lande er det en katastrofe for hele samfund, hvis kystfiskerne forsvinder. Så selv om det umiddelbart ser rigtig ud at sikre kystfiskerne vha. kvoter, er det en meget farlig kurs for kystfiskersamfund i de fattige lande.

Hvad gør vi så? I mange år har vi (Levende Hav) kæmpet for, at de lokale fiskere i det mindste også modtager de penge der afsættes i EU aftalerne. Men som det hele udvikler sig i det globale fiskeri, fremstår denne kamp efterhånden som den Don Quixote kamp det er.

http://viagra7pharmacy-online.com/buy-evista-online.html

Vi bliver nødt til at ændre også den strategi. Forudsætningen for at kystsamfund kan opbygges, er ikke kun penge, det er først og fremmest fisk og muligheden for at fiske og udnytte deres fiskeri, uden at skulle være i konkurrence med det moderne fiskeri. Og på den måde er der ingen forskel på kystfiskeriet i Danmark og EU som igen og igen understreger det samme – vi skal have mulighed for at fiske, så skal vi nok klare os. EU midler får vi intet ud af og derfor kalder kystfiskerne de penge, som EU afsætter til at afhjælpe de skader der følger med fiskeriforvaltningen, for ”tivolipenge” penge, der blot udnyttes af alle mulige projektmagere og kloge hoveder, til alt muligt som kystfiskerne og alle andre har brug for.

Og det er så her befolkningen uden for fiskeriet kommer ind i historien.

I Danmark har den danske befolkning accepteret, at det er OK at koncentrere kvoter og rettigheder på ganske få store fartøjer i ganske få havne. Det er det liberale projekt som blev indført i 2005, hvor regeringen forærede kvoter og rettigheder til de der ejede fartøjerne, så de kunne sælge, købe og belåne de nye ejendomme. Resultatet er tydelig et par år efter. På Bornholm er der ikke mange fartøjer tilbage, og øen har mistet al deres fiskeindustri, den er flyttet til Polen og i dag lander de store trawlere som kommer fra vestkysten torsken direkte til Polen. Fartøjerne kan nemlig ikke længere leve af torsken i Østersøen, i dag skal de have kvoter i alle farvande, for at forrente de store investeringer. Og her skal man altså huske at mængden af fisk der fanges i Østersøen i dag, ikke er ret meget mindre end den var for 25 år siden. Udviklingen er så til fordel for Polen (så længe det varer), men vi har mistet et fiskeri som gav arbejde til mange tusind mennesker. De fik lidt penge og resten hjulpet i Danmark i vores sociale systemer og med EU støtte og andet arbejde – men det bliver fiskerne og deres familier i Vestafrika o de andre fattige lande altså ikke. De må klare sig selv. I Østafrika bliver de pirater, i Middelhavet og på Vestafrika lever de af at sejle flygtninge til vores den rige verden og alt dette og meget mere er kun muligt fordi vi (dvs. du og jeg) tillader det.

Men hvad gør vi så? Først må vi ikke slå os til tåls med at de fattige landes fiskere får nogle kvoter, en udvikling som er trenden i diskussionen dag. Vi skal først anerkende, at der er denne verden til forskel mellem kystfiskerne og det moderne fiskeri og at de problemer der er mellem de to sektorer i fiskeriet, altså ikke løses med det moderne og højt kapitaliserede fiskeris metoder, som ex. kvoter.

Hvis vi vil have et kystfiskeri og det er der rigtig mange gode grunde til og de kan også læses på www.levendehav.dk så skal dette fiskeri beskyttes mod det moderne, kapitaliserede og derfor højteknologiske fiskeri. Det skal beskyttes og denne beskyttelse skal indskrives i international lov og dertil kan EU tager et lederskab.

Gør EU det, er det bare lidt som peger i den retning? Nej meget tværtimod.

Og det her i dette politiske rum vi skal sætte ind. Løsningen er ikke, at overlade fiskeripolitikken til de interesser der har ”forstand” på fiskeriet. Vi skal ikke tvinge EU til at opgive fiskeriet i de fattige landes farvande. Nej vi skal kræve at EU tager et globalt ansvar og lederskab, når det handler om fiskeri og at EU nu, for det kan kun gå for langsomt, kommer i gang med at sikre alverdens kystfiskere deres rettigheder til fisk og fiskeri, og det er selvindlysende ikke blot en opgave for fiskeriet og alle de NGO’er som i dag lever af fiskeriets problemer.

EU borgerne skal tvinge EU til at starte i deres egne fiskeriaftaler, hvor de indskriver kystfiskernes rettigheder og selvfølgelig ligeså vigtig også betaler hvad det koster. EU undslår sig med generic sildenafil citrate reviews den politik, fordi EU ikke vil beskyldes for imperialisme. Men det er en dårlig undskyldning for ikke at gøre noget, for at lade stå til.

Så EU skal altså blive ved med at købe fiskerettigheder for i første omgang at holde de andre og meget store moderne flåder ude af de farvande. Men samtidig skal EU tage dette store ansvar for de lokalefiskerier, og det bliver selvfølgelig op af bakke. Men selv om jeg altid beskyldes for at være bundløs naiv ser jeg altså ingen anden kurs her og nu i det globale fiskeri. Men jeg vil meget gerne udfordres på det synspunkt.

Så selv om jeg selv personligt er imod EU som en forening af de europæiske lande, er det ikke desto mindre éen union Danmark

befinder sig i her og derfor må vi også tage et ansvar for hvad der foregår i EU. Jeg mener ikke at man siger ja til EU ved at gøre det rette på de områder hvor det er muligt og i det mindste må vi gøre det på de områder hvor EU kan gøre noget bedre i denne verden. Det lyder dramatisk, måske patetisk, men som verden ser ud fra mit perspektiv, målt på det globale fiskeri, er EU og EU’s fiskeripolitik faktisk det bedste af alle de onder der truer det globale kystfiskeri dag.

Selvfølgelig skal alle der kan arbejde lokalt for kystfiskeriet hvor det stadig foregår, det gør vi også i Levende Hav, men det løser ikke det største problem i det globale fiskeri som forvaltes af et kvotesystem, uden sikringen af kystfiskerne. Og kystfiskerne kan altså ikke, som jeg her har forsøgt at vise, overleve under et kvotesystem og det uanset hvordan dét ser og tager sig ud.

Så hvis EU ikke sikrer det globale kystfiskeri retten til fisk og fiskeri, så er der ingen der gør det i dag. Og det pålægger også den danske befolkning et ansvar – også selv om danske fiskere ikke fisker under EU’s fiskeripolitik i de fattige lande.

Kurt Bertelsen Christensen
marts. 2011

Posted in: DK Politik, DK Politik 2011

Leave a Comment (0) →

Forbud mod udsmid i fiskeriet

I 2012 sætter EU gang i en ny fælles fiskeripolitik og kommissionen arbejder bl.a. for, at reformen kommer til at indeholde et totalt discardforbud. Ministerrådet er ikke enigt og selv om den danske minister støtter forbuddet i ord og tale, så ligger den danske støtte meget langtfra hvad den nye EU kommissær kæmper for.
Denne artikel handler om det der foregår lige nu i sagen og sidst i artiklen diskuteres og problematiseres den danske fiskeripolitik på området. For det viser sig at også i denne sag, er kreativiteten større i bogføringen, end i virkelighedens danske fiskeripolitik.

EU-kommissær for fiskeriet Maria Damanaki brugte den første forårsdag i 2011 på et møde i Bruxelles, med EU’s fiskeriministre. Her holdt hun en tale, hvor hun indtrængende talte for, at EU indfører et forbud mod udsmid af fisk, et såkaldt ”discardforbud”. Hun sagde bl.a.: “

“We need to avoid this under all circumstances. So far we have tried to tackle discards with technical measures. But let’s be honest, if we continue this it is like treating a serious illness with Aspirin. We have to recognize that our policy gives sometimes incentives to discarding. So, I am convinced that we have to start thinking outside the box.

To effectively tackle discarding we need to look at new ways forward. Therefore, I am considering proposing a discard ban as part of the CFP reform proposals. And while I say this word – discard ban – out loud, I am conscious that some of you would rather not discuss such a ban, while others already support this idea. But I need to point out to you: if we don’t tackle this problem now, it will come back to haunt us. We will regret having missed this unique chance of the upcoming CFP Reform to find a new way forward.”

Hun lægger ikke fingrene imellem i denne sag og hun presser ministerrådet til at få indført dette forbud mod udsmid. Ministerrådet er langtfra enigt, det er ikke engang enighed mellem den svenske og den danske minister i denne sag. Den svenske minister vil have et forbud i Kattegat og Skagerrak, men dertil har han ikke fået støtte fra sin danske kollega, som foretrækker de tekniske løsninger dvs. selektive redskaber. Og selv om den danske minister nu taler om discardforbud og man kan læse om det samme ministeriets hjemmeside, så er der langtfra tale om noget forbud i den rene (totale) forstand.

Før mødet i Bruxelles, udsendte den danske fiskeriminister ellers en pressemeddelelse, hvor han bakker op om et discardforbud i EU og han glæder sig over at kommissionen nu handler i forhold til en ”dansk mærkesag” osv.

Ministeren skriver om den ”danske model”, men det er om fangstkvoter der skal afløse landingskvoter og der vender han på den berømte tallerken og forlader forbuddet for at fortælle om fangstkvoter. Det er noget rod for et forbud er et forbud og et forbud skal selvfølgelig overholdes, længere er den vel ikke. Men det er den i den danske forståelse af et forbud, meget længere.

Det er meget vigtigt at man ser forbuddet som et middel til et mere bæredygtigt fiskeri, fordi forbuddet i sig selv vil tvinge fiskerne til at fiske med større masker; stoppe fiskeriet hvis der er for mange små fisk; omstille til mere skånsomme fiskerier osv. Så når ministeren nu taler om større masker og mere selektivt fiskeri, for at efterleve et discardforbud, så er han ude af kurs. Når vi laver et forbud i fiskeriet, så er det fordi vi forventer at forbuddet efterleves, hvordan fiskerne gør det, må de selv finde ud af. Hvis de siger de ikke kan efterleve et forbud, så må vi se på det og forsøge at løse de problemer. Men det er noget rod når de øverste ansvarlige i dansk fiskeri, på den side giver os og folketinget det indtryk at vi skal have et forbud, når de så på den anden side lader forbuddet være bestemt af, hvad fiskeriet kan og evner.

Lige siden Levende Hav blev etableret i 1995, har vi kæmpet for et discardforbud. Det var det første emne vi tog fat i på det allerførste seminar vi afholdte. Og det var et forbud i dets rene og totale form, vil vil at alt hvad fiskerne fanger på havet, skal bringes i land, også det som ikke kan sælges til konsum, for det kunne bruges til alt muligt i industrien.

For når først fisk, skaldyr og bunddyr er fanget og som regel er dørt kan man ligeså godt udnytte det. At man selvfølgelig skal gøre alt for at minimere udsmidet, ex vha. fangstkvoter; mindre masker osv. er indlysende. Men dertil er discardforbuddet et middel, ikke omvendt. Den danske fiskeriminister, men nok endnu mere hans embedsfolk, har ikke styr på mål og midler i fiskeriforvaltningen.

Det er der så heller ikke ret meget nyt i og det ved alle der følger lidt med på denne hjemmeside.

Det var meget svært med et total forbud tilbage i 1995, hvor der var mange fartøjer i fiskeriet og et meget større fiskeri. I 1995 var der 3500 aktive fartøjer og der blev landet tæt ved 2 mio. tons fisk hvert år. I dag er antallet af fartøj ved at nærme sig de 500 og der landes en 1/3 af hvad man gjorde i 1995. Så den praktiske side af sagen, dvs. at kunne opbevare hele fangsten ombord, er meget nemmere at løse i dag, end i 1995. Så der er intet i det praktiske og økonomiske i fiskeriet der forhindrer indførelsen af et rigtigt forbud. Men det er det så åbenbart alligevel. Hvorfor?

To forbehold ligger lige for:

Udsmidet i de danske fiskerier er stadig så alvorlige, at de ikke tåler dagens lys
Kvoterne er så små, at fiskerne har brug for at smide de fisk der ikke opnår de store priser tilbage i havet, for ikke at belaste kvoterne.

Mht. det første forbehold skulle det nu ikke være noget problem. I sin tale siger kommissæren, at udsmidet i EU for torsk og anden hvidfisk i 2004 lå på over 50 % og fladfisk over 70 %. I 2004 lavede det danske ministeriums egne embedsfolk og ansatte biologer, en rapport om discard i dansk fiskeri som viste, at det samlede udsmid i 2004 lå på 36.000 tons ud af en samlet fangst på 1,2 mio. tons. Dvs. udsmidet i danske fiskeri ligger meget langt under det øvrige EU. Så hvis de danske rapporter og data er sande dvs. troværdige, kan det danske udsmid også tåle dagens lys.

Det andet forbehold kan heller ikke være det store problem, for det udsmid har været forbudt i flere år. Så svaret på hvorfor ministeren ikke går helhjertet ind for et discardforbud, blæser i vinden.

Med den danske model bliver et forbud et ”måske forbud” dvs. et forbud som indføres når ”det er muligt” skriver ministeren i en fælles erklæring med sine kollegaer fra Frankrig, Tyskland og England, som opfølgning på mødet i Bruxelles. ”Når det er muligt” indføres der altså et discardforbud og den frase betyder, når det er muligt målt på de enkelte arter, fiskerier og farvande.

1. Fra erklæringens pkt. 7 ”call for discard bans to be gradually introduced where appropriate by changing to a system of genuine catch quotas as part of a “tool box” of measures to avoid discards, after a sound evaluation of existing pilot projects , and to improve control and data on the overall mortality and state of fish stocks. This should also be available to Member States as part of possible future regional management arrangements, if appropriate, focused on the application of long-term management plans. In fisheries suitable for discard bans, such bans should be gradually introduced where appropriate, all species intended for human consumption should be landed and – insofar as these are regulated species – catches counted against the respective quotas;”

Den danske minister vil altså have et forbud mod udsmid, når det bliver muligt. Men det er ikke sådan et ”forbud” kommissæren tænker på. Der er mange flotte ord og hensigter i den danske politik og i den fælles erklæring, men de skjuler ikke fakta som er, at den danske fiskeripolitik pt. ikke støtter kommissionens forslag til et discardforbud, som det foreligger.

Nogen vil måske indvende at det kan være fordi et discardforbud ikke virker efter hensigten, at det ikke kan kontrolleres, som det ofte er dokumenteret i ex Norge. Men her er løsningen i Levende Havs danske model netop, at alt hvad der fanges, skal bringes i land. Dvs. alle der har en fiskeritilladelse skal også kunne gøre logisk rede for, hvordan de bringer alt i land. Dvs. dokumentere, at de har pladsen i fartøjet til udsmidet. Og det kan sagtens lade sig gøre på de få store fartøjer der er blevet tilbage i dansk fiskeri. Der er rigelig plads til det procentvise udsmid, som de danske ansvarlige påstår at dansk fiskeri har. De 36.000 tons, som de havde i 2004, er under 10 % af de samlede fangster, og i dag må det være meget lavere fordi der har været så stor opmærksomhed om sagen siden og der givet stor økonomisk støtte til nye selektive trawl og meget andet – så der er plads nok.

Derfor er det underligt at Danmark ikke bakker helhjertet op om kommissionens discardforbud. For når vi sagtens kan efterleve det og bringer alt i land, undgår vi også at skulle bruge så mange midler på mere kontrol og observatører ombord i fiskeriet. Det må ministeren kunne svare på.

Så selv om vi nu i medierne kan læse, at fødevareministeriet opfordrer EU-kommissionen til ”at gøre forbuddet mod udsmid til det centrale element i den fiskerireform der skal træde i kraft i 2012” så er det blot et udtryk for den kreative bogføring, som det danske fiskeri bygger på.

marts 2011
Kurt Bertelsen Christensen

Posted in: DK Politik, DK Politik 2011

Leave a Comment (0) →
Page 1 of 3 123